Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
89 relationer: Aflad, Amagertorv, Augustinerordenen, Østerbro, Bindingsværk, Borger, Borgmester, Christian 1., Christian 4., Christianshavn, Danmarks Kirker, Duer, Farvergade, Forstander, Frederik 1., Frederik 3., Gadenavn, Gotik, Granit, H.B. Storck, Hans Christopher Hersleb, Håndværk, Helligånden, Helligåndshus, Helligåndshuset, Helligåndskirken (København), Helligåndsordenen, Industri, Institution, Johannes Krag, Kamtakker, København, Københavns brand 1728, Kloster, Kopper, Kræft, Lagkagehuset, Landsted, Løsgængeri, Maddike, Menighed, Munk, Niels Hemmingsens Gade, Nygotik, Overenskomst, Patient, Pave, Peder Palladius, Prior, Rådmand, ... Expand indeks (39 mere) »
Aflad
Afladssalg, træsnit af Jörg Breu den ældre, Augsburg omkring 1500. Afladsbrev fra omkring 1430. Aflad er et begreb i den romersk-katolske kirke der betyder eftergivelse af timelig straf for synd, det vil sige af bodsstraf.
Se Helligåndshuset i København og Aflad
Amagertorv
| Amagertorv set mod Højbro Plads. Amagertorv set fra Højbro Plads. Amagertorv set mod Christiansborg Slot. | Amagertorv er et torv i Indre By i København.
Se Helligåndshuset i København og Amagertorv
Augustinerordenen
Police i Polen Augustinerordenen opstod i slutningen af 1000-tallet som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algeriet.
Se Helligåndshuset i København og Augustinerordenen
Østerbro
Administrative bydele i Københavns Kommune 2007-. '''B''' markerer Østerbro. Østerbro er en administrativ bydel i København med 76.402 indbyggere (2016).
Se Helligåndshuset i København og Østerbro
Bindingsværk
Bindingsværkhus i Den Fynske Landsby. Danmarks ældste bindingsværkshus. Huset Kirkestræde 20 i Køge og er opført 1527. Hornburg (Tyskland) Nykonstruktion af bindingsværk Bindingsværk er en bygningskonstruktion, som var almindelig fra oldtiden til omkring 1920.
Se Helligåndshuset i København og Bindingsværk
Borger
En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper.
Se Helligåndshuset i København og Borger
Borgmester
En borgmester er den øverste administrative og politiske leder i en kommune såvel i Danmark som i udlandet.
Se Helligåndshuset i København og Borgmester
Christian 1.
Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481.
Se Helligåndshuset i København og Christian 1.
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Se Helligåndshuset i København og Christian 4.
Christianshavn
Vor Frelsers Kirke i baggrunden. Vor Frelsers Kirke. VestamagerN: SundbyvesterO: Sundbyøster Christianshavn er et kvarter i København og en del af bydelen Indre By med ca.
Se Helligåndshuset i København og Christianshavn
Danmarks Kirker
Et udvalg af de mange hæfter og bind, som foreløbig er udgivet.Danmarks Kirker er et opslagsværk om kirker i Danmark.
Se Helligåndshuset i København og Danmarks Kirker
Duer
Duer (Columbidae) er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter.
Se Helligåndshuset i København og Duer
Farvergade
Farvergade er en gade i Københavns Indre By fra Rådhuspladsen / den nye Regnbuepladsen og Vester Voldgade i vest til Hestemøllestræde, Kompagnistræde og Gåsegade i øst.
Se Helligåndshuset i København og Farvergade
Forstander
Forstander er en stillingsbetegnelse for den øverste, daglige leder af f.eks.
Se Helligåndshuset i København og Forstander
Frederik 1.
Frederik 1./Frederik af Holsten (7. oktober 1471 på Haderslevhus – 10. april 1533 på Gottorp Slot) var konge af Danmark og Norge fra 1523 til 1533.
Se Helligåndshuset i København og Frederik 1.
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Se Helligåndshuset i København og Frederik 3.
Gadenavn
Abbey Road. Gadenavne identificerer gader og veje.
Se Helligåndshuset i København og Gadenavn
Gotik
Gotisk altertavle af Veit Stoss, Kraków, Polen. Katedralen i Bayeux med typiske stræbebuer, høje, spidsbuede vinduer og spidse tårne. Katedralen i Toulouse med karakteristiske høje hvælvinger. Gotik var en stilperiode i Europa fra 1150 til 1550.
Se Helligåndshuset i København og Gotik
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Se Helligåndshuset i København og Granit
H.B. Storck
Hermann Baagøe Storck eller blot H.B. Storck (18. februar 1839, Skibby, Horns Herred – 4. december 1922, København) var en dansk arkitekt, professor og illustrator beskæftiget både med nybyggeri og restaurering.
Se Helligåndshuset i København og H.B. Storck
Hans Christopher Hersleb
Hans Christopher Hersleb (født 11. juni 1722 på Frederiksberg, død 22. februar 1788) var en dansk jurist og embedsmand, som var borgmester i København fra 1754 til sin død.
Se Helligåndshuset i København og Hans Christopher Hersleb
Håndværk
En pottemager udøver sit håndværk Begrebet håndværk dækker bredt over håndværksfagene, hvis udøvere kaldes håndværkere.
Se Helligåndshuset i København og Håndværk
Helligånden
Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Se Helligåndshuset i København og Helligånden
Helligåndshus
Helligåndshuset i Randers, i 2018. Et helligåndshus var i middelalderen et plejehjem eller hospital, fordi syge- og alderdomspleje regnedes for kærlighedsgerninger, udøvet i helligåndens navn.
Se Helligåndshuset i København og Helligåndshus
Helligåndshuset
Der findes helligåndshuse i flere danske byer.
Se Helligåndshuset i København og Helligåndshuset
Helligåndskirken (København)
Helligåndskirken (eller Helligaandskirken) er en kirke midt i København, ved Amagertorv, som er en del af Strøget.
Se Helligåndshuset i København og Helligåndskirken (København)
Helligåndsordenen
Helligåndsordenen, Ordo Sancti Spiritus, var en tiggermunkeorden indstiftet af pave Innocens III i slutningen af 1100-tallet, med det formål at drive hospitaler og tage sig af hittebørn.
Se Helligåndshuset i København og Helligåndsordenen
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Se Helligåndshuset i København og Industri
Institution
Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.
Se Helligåndshuset i København og Institution
Johannes Krag
Johannes Krag, (også Jens eller Johan) (– 1300) var en dansk biskop.
Se Helligåndshuset i København og Johannes Krag
Kamtakker
Kamtakker er trappelignende afslutninger på trekantede gavle: På toppen af en endemur bliver mursten eller sten stablet i trin som dekoration.
Se Helligåndshuset i København og Kamtakker
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Helligåndshuset i København og København
Københavns brand 1728
Kort af Joachim Hassing over København 1728 med de brændte bygninger markeret med gult. Nord er nedad til venstre, jf den røde kompasrose. Københavns brand 1728 var den største brand i Københavns historie.
Se Helligåndshuset i København og Københavns brand 1728
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Helligåndshuset i København og Kloster
Kopper
Kopper (variola) var en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker forårsaget af koppevirus (variolavirus).
Se Helligåndshuset i København og Kopper
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Se Helligåndshuset i København og Kræft
Lagkagehuset
Lagekagehuset A/S (Ole & Steen A/S) er en bagerkæde ejet af Holdingselskabet Danish Bake Holding ApS, der er ejet af, som er en såkaldt.
Se Helligåndshuset i København og Lagkagehuset
Landsted
Øregaard Museum bygget som landsted Et landsted eller en lystgård er en større herskabelig ejendom eller villa på landet.
Se Helligåndshuset i København og Landsted
Løsgængeri
Løsgængeri betegnede personer, der ikke ernærede sig ved et lovligt erhverv (og ej heller havde formue at leve af).
Se Helligåndshuset i København og Løsgængeri
Maddike
Maddiker er nedbrydere og kan findes på ådsler i naturen. Maddiker som spiser et kadaver. En maddike er en larve, som kommer fra fx fluers æg.
Se Helligåndshuset i København og Maddike
Menighed
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.
Se Helligåndshuset i København og Menighed
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Helligåndshuset i København og Munk
Niels Hemmingsens Gade
Niels Hemmingsens Gade, set fra Gråbrødretorv mod Skindergade. Neptun-figur på nr 32. Nr 32.http://www.indenforvoldene.dk/niels-hemmingsensgade-32-32a-b Niels Hemmingsens Gade er en gade i indre by i København.
Se Helligåndshuset i København og Niels Hemmingsens Gade
Nygotik
Det engelske parlament – Westminster Palace er en af verdens mest kendte nygotiske bygninger Hovedbygningen på Københavns Universitet er opført i en særegen blanding af klassicisme og nygotik. Nygotik var en stilretning i 1800-tallet i arkitektur og kunsthåndværk, der genoptog gotikkens formsprog.
Se Helligåndshuset i København og Nygotik
Overenskomst
En Overenskomst på arbejdsmarkedet er en kollektiv aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation.
Se Helligåndshuset i København og Overenskomst
Patient
En yngre patient. En patient (latin patiens, lidende) er et menneske eller et dyr, der er under behandling eller i gang med udredning.
Se Helligåndshuset i København og Patient
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Se Helligåndshuset i København og Pave
Peder Palladius
Peder Palladius (1503 – 3. januar 1560) var luthersk superintendant (jf. biskop) over Sjællands Stift i tiden umiddelbart efter reformationen.
Se Helligåndshuset i København og Peder Palladius
Prior
Prior er i den romersk-katolske kirke en titel for en leder af et munkekloster.
Se Helligåndshuset i København og Prior
Rådmand
En rådmand er politisk leder af en magistratsafdeling eller forvaltning i en kommune.
Se Helligåndshuset i København og Rådmand
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Helligåndshuset i København og Reformationen
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Se Helligåndshuset i København og Rom
Roskilde Stift (før 1536)
Danske stifter i middelalderen Roskilde Stift var et katolsk bispedømme, der blev oprettet før år 1022.
Se Helligåndshuset i København og Roskilde Stift (før 1536)
Sankt Clemens Kirke (København)
Sankt Clemens Kirke var en tidlig middelalderkirke i København, der lå under en bygning på Frederiksberggade 38.
Se Helligåndshuset i København og Sankt Clemens Kirke (København)
Sauna
Interiør i en sauna En sauna i Enonkoski, Finland En sauna (fra finsk: sauna "badstue") er et lille rum eller hus til et varmt og tørt miljø.
Se Helligåndshuset i København og Sauna
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Helligåndshuset i København og Sjælland
Sogn
Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.
Se Helligåndshuset i København og Sogn
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Se Helligåndshuset i København og Statholder
Stokværk
Stokværk er den gamle betegnelse for etage.
Se Helligåndshuset i København og Stokværk
Strandvejen (Nordsjælland)
Strandvejen ved Vangehusvej på Østerbro Strandvejen er en 38 km lang vej, der begynder ved Svanemøllen Station på Østerbro i København i forlængelse af Østerbrogade og løber langs Sjællands østkyst til Helsingør.
Se Helligåndshuset i København og Strandvejen (Nordsjælland)
Stråtag
Stråtag under oplægning. To af flere marker i Sandager med elefantgræsrør til tagtækning. Søbygård, Ærø. Et stråtag er et tag lagt af strå og rør materiale.
Se Helligåndshuset i København og Stråtag
Strøget (København)
Strøget, Amagertorv Strøget er en berømt gågade i Indre By København, der fører fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv og har en længde af ca.
Se Helligåndshuset i København og Strøget (København)
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Se Helligåndshuset i København og Tradition
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Helligåndshuset i København og Tyskland
Vartov
Det nuværende Vartov set ved hjørnet af Farvergade og Vester Voldgade i 2006 (før renovering af Vester Voldgade). Vartov er navnet på en bygning i Farvergade i København.
Se Helligåndshuset i København og Vartov
1296
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1296 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1296
1304
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Se Helligåndshuset i København og 1304
1449
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1449 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1449
1463
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1463 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1463
1469
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1469 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1469
1472
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1472 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1472
1474
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1474 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1474
1530
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1530 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1530
1537
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1537 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1537
1543
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1543 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1543
1606
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1606 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1606
1651
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1651 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1651
1652
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1652 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1652
1680
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1680 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1680
1728
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1728 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1728
1768
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1768 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1768
1805
Året 1805 startede på en tirsdag.
Se Helligåndshuset i København og 1805
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1840
1843
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1843 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1843
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1855
1858
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1858 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1858
1878
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1878
1881
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1881 (tal).
Se Helligåndshuset i København og 1881
1894
Året 1894 startede på en mandag.
Se Helligåndshuset i København og 1894
Også kendt som Helligånds Hospital, Helligåndsklostret i København.