Hurtigere adgang end browser!
36 relationer: Auguste Comte, Émile Durkheim, Benjamin Franklin, Benoît Paul Émile Clapeyron, Charles Fourier, Den Franske Revolution, Encyklopædi, Gabriel Lamé, Humanisme, Jean le Rond d'Alembert, Joseph-Pierre Proudhon, Karl den Store, Karl Marx, Kristendom, Louis Blanc, Næstekærlighed, Oplysningstiden, Paris, Politik, Socialisme, Teologi, Teori, Utilitarisme, Utopisk socialisme, 17. oktober, 1760, 1803, 1816, 1817, 1819, 1820, 1822, 1823, 1824, 1825, 19. maj.
Auguste Comte
Auguste Comte (Isidore Marie Auguste François Xavier Comte; født 17. januar 1798, død 5. september 1857) var en fransk tænker som fandt på begrebet "sociologi".
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Auguste Comte · Se mere »
Émile Durkheim
David Émile Durkheim (født 15. april 1858 i Épinal, død 15. november 1917 i Paris) er kendt som en af grundlæggerne af den moderne sociologi.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Émile Durkheim · Se mere »
Benjamin Franklin
Benjamin Franklin (født 17. januar 1706, død 17. april 1790) var en amerikansk journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat mm., men er mest kendt som en af lederne af den amerikanske revolution og for grundlæggelsen af Ivy League-universitetet University of Pennsylvania.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Benjamin Franklin · Se mere »
Benoît Paul Émile Clapeyron
Benoît Paul Émile Clapeyron (født 26. januar 1799, død 28. januar 1864), var en fransk ingeniør og fysiker.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Benoît Paul Émile Clapeyron · Se mere »
Charles Fourier
Charles Fourier (født 7. april 1772, død 10. oktober 1837) var en fransk filosof, købmand og utopisk socialist.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Charles Fourier · Se mere »
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Den Franske Revolution · Se mere »
Encyklopædi
Forside fra Encyclopédie Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Encyklopædi · Se mere »
Gabriel Lamé
Gabriel Lamé (født 22. juli 1795 i Tours, død 1. maj 1870 i Paris) var en fransk fysiker og matematiker.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Gabriel Lamé · Se mere »
Humanisme
Humanismens internationale symbol Humanisme kan mindst have fem betydninger.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Humanisme · Se mere »
Jean le Rond d'Alembert
Jean le Rond d'Alembert (født 16. november 1717, Paris, død 29. oktober 1783, Paris) var en fransk matematiker, fysiker og filosof.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Jean le Rond d'Alembert · Se mere »
Joseph-Pierre Proudhon
Joseph-Pierre Proudhon (også angivet som Pierre-Joseph Proudhon) (født 15. januar 1809, død 19. januar 1865) var en fransk politisk filosof, mutualistisk tænker og socialist.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Joseph-Pierre Proudhon · Se mere »
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Karl den Store · Se mere »
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Karl Marx · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Kristendom · Se mere »
Louis Blanc
Louis Jean Joseph Charles Blanc (født 29. november 1811 i Madrid, død 6. december 1882 i Cannes) var en fransk politiker.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Louis Blanc · Se mere »
Næstekærlighed
Næstekærlighed er et kristent udtryk for omsorg for medmennesket - det at føle sig ansvarlig for medmenneskets velfærd, uden hensyn til dets religion, nationalitet, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet eller politiske standpunkt.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Næstekærlighed · Se mere »
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Oplysningstiden · Se mere »
Paris
|navn.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Paris · Se mere »
Politik
Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Politik · Se mere »
Socialisme
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Socialisme · Se mere »
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Teologi · Se mere »
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Teori · Se mere »
Utilitarisme
Utilitarisme betyder nyttefilosofi.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Utilitarisme · Se mere »
Utopisk socialisme
Utopisk socialisme bruges primært til at definere en af de tidligste retninger indenfor moderne socialisme.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og Utopisk socialisme · Se mere »
17. oktober
17.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 17. oktober · Se mere »
1760
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1760 (tal).
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1760 · Se mere »
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1803 · Se mere »
1816
Året 1816 startede på en mandag, og er også kendt som Året uden sommer.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1816 · Se mere »
1817
Året 1817 startede på en onsdag.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1817 · Se mere »
1819
Året 1819 startede på en fredag, og der er folketælling i Aalborg og Nibe.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1819 · Se mere »
1820
Året 1820 startede på en lørdag.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1820 · Se mere »
1822
Året 1822 startede på en tirsdag.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1822 · Se mere »
1823
Året 1823 startede på en onsdag.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1823 · Se mere »
1824
Året 1824 startede på en torsdag.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1824 · Se mere »
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 1825 · Se mere »
19. maj
19.
Ny!!: Henri de Saint-Simon og 19. maj · Se mere »
