Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kæmpebjørneklo

Indeks Kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), ofte skrevet kæmpe-bjørneklo, er en toårig, urteagtig plante.

Indholdsfortegnelse

  1. 34 relationer: Bjørneklo, Brandsår, Centimeter, Dækfrøede planter, Diameter, Eng, Eng-kabbeleje, Engnellikerod, Europa, Fastlandsklima, Får, Fotodermatitis, Frugt, Georgien, Hud, Hulkravet kodriver, Humus, Jord, Kaukasus, Kvælstof, Landskabsukrudt, Langakset trådspore, Naturaliseret, Planter, Skærmplante-familien, Skærmplante-ordenen, Skov, Skovbryn, Skovlysning, Stængel, Tempereret klima, Tokimbladede, Urteagtig, Vandløb.

Bjørneklo

Bjørneklo (Heracleum) er en slægt med ca.

Se Kæmpebjørneklo og Bjørneklo

Brandsår

Brandsår (ambustio) inddeles i forskellige grader efter hvor alvorligt hudvævet er beskadiget efter en skoldning eller anden form for pludselig opvarmning af huden.

Se Kæmpebjørneklo og Brandsår

Centimeter

Målebånd inddelt i centimeter med samtidig angivelse af millimeter Centimeter (SI-symbol cm og staves internationalt centrimetre, som også Bureau International des Poids et Mesures bruger) er en måleenhed til måling af længde i SI-/metersystemet, der er det samme som en hundredendedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed for måling af længde.

Se Kæmpebjørneklo og Centimeter

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Kæmpebjørneklo og Dækfrøede planter

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Se Kæmpebjørneklo og Diameter

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Kæmpebjørneklo og Eng

Eng-kabbeleje

Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.

Se Kæmpebjørneklo og Eng-kabbeleje

Engnellikerod

Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.

Se Kæmpebjørneklo og Engnellikerod

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Kæmpebjørneklo og Europa

Fastlandsklima

Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.

Se Kæmpebjørneklo og Fastlandsklima

Får

Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.

Se Kæmpebjørneklo og Får

Fotodermatitis

Fotodermatitis (af græsk photo: lys, og derma: hud) er et udtryk for hudens reaktion på solens uv-stråler.

Se Kæmpebjørneklo og Fotodermatitis

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Kæmpebjørneklo og Frugt

Georgien

Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.

Se Kæmpebjørneklo og Georgien

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Kæmpebjørneklo og Hud

Hulkravet kodriver

''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.

Se Kæmpebjørneklo og Hulkravet kodriver

Humus

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.

Se Kæmpebjørneklo og Humus

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Kæmpebjørneklo og Jord

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Kæmpebjørneklo og Kaukasus

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Kæmpebjørneklo og Kvælstof

Landskabsukrudt

Landskabsukrudt er betegnelsen for nogle få indslæbte eller indførte plantearter, der har vist sig at være så invasive, at de – især på udyrkede arealer – kan udkonkurrere de oprindelige plantesamfund ved at danne monokulturer.

Se Kæmpebjørneklo og Landskabsukrudt

Langakset trådspore

Langakset trådspore (Gymnadenia conopsea) er en 12-50 cm høj orkidé, der er udbredt lokalt i det meste af Europa bortset fra visse sydlige dele.

Se Kæmpebjørneklo og Langakset trådspore

Naturaliseret

Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.

Se Kæmpebjørneklo og Naturaliseret

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Kæmpebjørneklo og Planter

Skærmplante-familien

Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.

Se Kæmpebjørneklo og Skærmplante-familien

Skærmplante-ordenen

Skærmplante-ordenen (Apiales) er en orden med få familier.

Se Kæmpebjørneklo og Skærmplante-ordenen

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Se Kæmpebjørneklo og Skov

Skovbryn

Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.

Se Kæmpebjørneklo og Skovbryn

Skovlysning

En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.

Se Kæmpebjørneklo og Skovlysning

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Kæmpebjørneklo og Stængel

Tempereret klima

Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.

Se Kæmpebjørneklo og Tempereret klima

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Kæmpebjørneklo og Tokimbladede

Urteagtig

Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.

Se Kæmpebjørneklo og Urteagtig

Vandløb

Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).

Se Kæmpebjørneklo og Vandløb

Også kendt som Heracleum mantegazzianum, Kæmpe-Bjørneklo.