Indholdsfortegnelse
71 relationer: Østrig, Bezirk Bergedorf, Bispedømmet Ratzeburg, Cay Reventlow, Christian 3., Christian Rantzau (guvernør), Danmark, Det nordtyske forbund, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Dorothea af Sachsen-Lauenburg, Elben, Emil Rantzau, Fællesforfatningen, Frankrig, Friedrich von Pechlin, Georg 1. af Storbritannien, Grevskabet Holsten, Grevskabet Ratzeburg, Gustav Vasa, Hamborg, Hannover (land), Helstaten, Henrik den Stolte, Henrik Løve, Hertug, Hertugdømme, Hertugdømmet Holsten, Joachim Godsche von Levetzau, Katarina af Sachsen-Lauenburg, Kongeriget Preussen, Kreis Herzogtum Lauenburg, Kreis Stormarn, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Sachsen, Lauenburg (Elben), Lübeck, Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg, Mölln, Napoleonskrigene, Niedersachsen, Nordtyskland, Otto von Bismarck, Personalunion, Polabere, Preussen, Provinsen Slesvig-Holsten, Ratzeburg, Rigsrådet (1855-1866), Sachsen (stammehertugdømme), ... Expand indeks (21 mere) »
- Forhenværende hertugdømmer
- Hertuger af Sachsen-Lauenburg
- Hertuger fra Tyskland
- Stater i Det Tyske Forbund
- Stater i Det Tyske Kejserrige
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Sachsen-Lauenburg og Østrig
Bezirk Bergedorf
Bergedorfs placering i Hansestadt Hamborg. Bergedorf er det sydøstligste bezirk (distrikt) i den tyske bystat Hamborg, med 122.815 indbyggere (2013) og et areal på 154,8 km².
Se Sachsen-Lauenburg og Bezirk Bergedorf
Bispedømmet Ratzeburg
Domkirken i Ratzeburg, fra 1170 Bispedømmet Ratzeburg og Mecklenburg omkring år 1300 Bispedømmet Ratzeburg blev stiftet i 1154 af Henrik Løve og opnåede i 1236 rigsumiddelbarhed.
Se Sachsen-Lauenburg og Bispedømmet Ratzeburg
Cay Reventlow
Cay Friedrich greve Reventlow (17. november 1753 i Paris – 6. august 1834 på Gut Altenhof) var en dansk gehejmestatsminister, bror til Christian, Heinrich og Fritz Reventlow og far til Theodor og Eugen Reventlow.
Se Sachsen-Lauenburg og Cay Reventlow
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Se Sachsen-Lauenburg og Christian 3.
Christian Rantzau (guvernør)
Christian Andreas Friedrich (Frederik) rigsgreve Rantzau (5. februar 1796 i Kiel – 26. april 1857 på Seeburg, Brunswick ved Kiel) var en holstensk godsejer, gehejmekonferensråd og guvernør, far til Emil Rantzau.
Se Sachsen-Lauenburg og Christian Rantzau (guvernør)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Sachsen-Lauenburg og Danmark
Det nordtyske forbund
Det nordtyske forbund (Norddeutscher Bund) var en union af tyske stater, som eksisterede fra 1867 med opløsningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlæggelse i 71.
Se Sachsen-Lauenburg og Det nordtyske forbund
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Sachsen-Lauenburg og Det tysk-romerske Rige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Sachsen-Lauenburg og Det Tyske Forbund
Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Dorothea af Sachsen-Lauenburg (født 9. juli 1511 i Lauenburg, død 7. oktober 1571 i Sønderborg) var dronning af Danmark og Norge fra 1534 til 1559 som ægtefælle til Christian 3. Hun var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og hertuginde Katharine af Braunschweig-Wolfenbüttel.
Se Sachsen-Lauenburg og Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Emil Rantzau
Christian Emil Heinrich Julius rigsgreve Rantzau (12. juli 1827 i Kongens Lyngby – 15. februar 1888 i Kiel) var en holstensk adelsmand og politiker.
Se Sachsen-Lauenburg og Emil Rantzau
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Se Sachsen-Lauenburg og Fællesforfatningen
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Sachsen-Lauenburg og Frankrig
Friedrich von Pechlin
H.E. Friedrich Christian Ferdinand rigsfriherre von Pechlin (von Löwenbach) (22. januar 1789 i Faaborg – 28. oktober 1863 på Dragsholm Slot) var en dansk diplomat, bror til Louise Augusta von Zytphen.
Se Sachsen-Lauenburg og Friedrich von Pechlin
Georg 1. af Storbritannien
Georg 1. (Georg Ludvig; George Louis; Georg Ludwig) (28. maj 1660 – 11. juni 1727) var kurfyrste af Hannover fra 1698 til 1727 og konge af Storbritannien og Irland fra 1714 til 1727.
Se Sachsen-Lauenburg og Georg 1. af Storbritannien
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Se Sachsen-Lauenburg og Grevskabet Holsten
Grevskabet Ratzeburg
Albrecht I. af Sachsen. Grevskabet Ratzeburg blev grundlagt i 1143 og eksisterede som sådant indtil 1296.
Se Sachsen-Lauenburg og Grevskabet Ratzeburg
Gustav Vasa
Gustav Vasa (også kendt som Gustav 1.; formodentlig født 12. maj 1496, død 29. september 1560) var konge af Sverige fra 1523 til 1560.
Se Sachsen-Lauenburg og Gustav Vasa
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Sachsen-Lauenburg og Hamborg
Hannover (land)
Kongeriget Hannovers våben. Det var med undtagelse af hjerteskjoldet identisk med det britiske kongevåben. Hannover var en historisk stat i nutidens Niedersachsen i Tyskland.
Se Sachsen-Lauenburg og Hannover (land)
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Sachsen-Lauenburg og Helstaten
Henrik den Stolte
Henrik 10.
Se Sachsen-Lauenburg og Henrik den Stolte
Henrik Løve
Henrik Løve (Heinrich der Löwe; født 1129, død 6. august 1195) var fyrste i det Tysk-Romerske rige af Welfernes slægt.
Se Sachsen-Lauenburg og Henrik Løve
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Se Sachsen-Lauenburg og Hertug
Hertugdømme
Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.
Se Sachsen-Lauenburg og Hertugdømme
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Sachsen-Lauenburg og Hertugdømmet Holsten
Joachim Godsche von Levetzau
Joachim Godsche von Levetzau (født 15. juni 1782 på Ladegårdsøen ved Christiania, død 7. november 1859 i København) var en dansk diplomat, embedsmand, overhofmarskal og amtmand.
Se Sachsen-Lauenburg og Joachim Godsche von Levetzau
Katarina af Sachsen-Lauenburg
Katarina af Sachsen-Lauenburg (24. september 1513 — 23. september 1535) var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel.
Se Sachsen-Lauenburg og Katarina af Sachsen-Lauenburg
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Sachsen-Lauenburg og Kongeriget Preussen
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Sachsen-Lauenburg og Kreis Herzogtum Lauenburg
Kreis Stormarn
Kreis Stormarn er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Sachsen-Lauenburg og Kreis Stormarn
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Sachsen-Lauenburg og Kurfyrste
Kurfyrstendømmet Sachsen
150px Kurfyrstendømmet Sachsen i det tysk-romerske rige. Kurfyrstendømmet Sachsen (Kursachsen, Chursachsen) var et territorium i det Tysk-Romerske Rige (Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation) Sachsen var et kurfyrstendømme frem til 1806, hvor det blev et kongedømme under kurfyrst Friedrich August III af Sachsen, som derfor bliver kaldt kong Friedrich August I af Sachsen.
Se Sachsen-Lauenburg og Kurfyrstendømmet Sachsen
Lauenburg (Elben)
Lauenburg ved Elben (på dansk også Lauenborg) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Herzogtum Lauenburg i det sydøstligste hjørne af delstaten Slesvig-Holsten.
Se Sachsen-Lauenburg og Lauenburg (Elben)
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Se Sachsen-Lauenburg og Lübeck
Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg
Magnus 1.
Se Sachsen-Lauenburg og Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg
Mölln
Mölln er en by i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Herzogtum Lauenburg i delstaten Slesvig-Holsten.
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Sachsen-Lauenburg og Napoleonskrigene
Niedersachsen
Niedersachsen eller Nedersaksen er en delstat i det nordvestlige Tyskland med 8.140.242 (31. december 2022) indbyggere og et areal på 47.600 km².
Se Sachsen-Lauenburg og Niedersachsen
Nordtyskland
Bremen Nordtyskland dannes af de nordtyske delstater Slesvig-Holsten, Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern, Nedersaksen, Bremen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Sachsen-Lauenburg og Nordtyskland
Otto von Bismarck
Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.
Se Sachsen-Lauenburg og Otto von Bismarck
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Sachsen-Lauenburg og Personalunion
Polabere
Polabernes stammeområde ca. år 1000 Polaberne (polaben, Polabi) var et vestslavisk folk, der valg med i stammeforbundet obotritterne.
Se Sachsen-Lauenburg og Polabere
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Sachsen-Lauenburg og Preussen
Provinsen Slesvig-Holsten
Provinsen Slesvig-Holsten (tysk: Provinz Schleswig-Holstein) var en provins af Kongeriget Preussen og Fristaten Preussen fra 1868 til 1946.
Se Sachsen-Lauenburg og Provinsen Slesvig-Holsten
Ratzeburg
Ratzeburg (ˈʁatsəbʊʁk) er en by i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland med 13.830 indbyggere (30. Sep. 2006) og et areal på 30,29 km².
Se Sachsen-Lauenburg og Ratzeburg
Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådet var et fælles parlament for de danske og tyske dele af det danske monarki, der blev skabt ved Oktoberforfatningen i 1855.
Se Sachsen-Lauenburg og Rigsrådet (1855-1866)
Sachsen (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.
Se Sachsen-Lauenburg og Sachsen (stammehertugdømme)
Schwerin
Schwerin Slots hovedindgang Schwerin er en delstatshovedby i det nordøstlige Tyskland med ca.
Se Sachsen-Lauenburg og Schwerin
Slaget ved Lützen (1632)
Slaget ved Lützen fandt sted syd for Leipzig under Trediveårskrigen den 6. november 1632 mellem en protestantisk hær under den svenske kong Gustav 2. Adolf og en katolsk hær under Wallenstein.
Se Sachsen-Lauenburg og Slaget ved Lützen (1632)
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Sachsen-Lauenburg og Slesvig-Holsten
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Sachsen-Lauenburg og Storbritannien
Svensk Forpommern
Svensk Forpommern var den del af landskabet Pommern, der tilfaldt Sverige ved den Westfalske fred i 1648.
Se Sachsen-Lauenburg og Svensk Forpommern
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Sachsen-Lauenburg og Tyske Kejserrige
Tysklands delstater
De enkelte delstater (Bundesländer) i Tyskland har udstrakt selvstyre og kan på områder som miljø, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemføre deres egen lovgivning.
Se Sachsen-Lauenburg og Tysklands delstater
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Se Sachsen-Lauenburg og Vendere
1296
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1296 (tal).
1305
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
1401
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1401 (tal).
1705
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1705 (tal).
1714
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1714 (tal).
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1815
Året 1815 startede på en søndag.
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
1864
1864 var et skudår.
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
1876
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).
Se også
Forhenværende hertugdømmer
- Dansk Estland
- Hertugdømme
- Hertugdømmet Amalfi
- Hertugdømmet Bayern
- Hertugdømmet Braunschweig
- Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg
- Hertugdømmet Burgund
- Hertugdømmet Lucca
- Hertugdømmet Milano
- Hertugdømmet Parma
- Hertugdømmet Preussen
- Hertugdømmet Slesvig
- Hertugdømmet Warszawa
- Sachsen-Lauenburg
- Slesvigske hertuger
Hertuger af Sachsen-Lauenburg
- Christian 8.
- Christian 9.
- Erik 4. af Sachsen-Lauenburg
- Frans 1. af Sachsen-Lauenburg
- Frederik 6.
- Frederik 7.
- Georg 1. af Storbritannien
- Georg 2. af Storbritannien
- Georg 3. af Storbritannien
- Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg
- Otto von Bismarck
- Sachsen-Lauenburg
- Wilhelm 1. af Tyskland
Hertuger fra Tyskland
- Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg
- Christian Adolf af Slesvig-Holsten-Sønderborg
- Hertug af Brabant (Belgien og Spanien)
- Hertuger af Sachsen
- Johan af Slesvig-Holsten-Gottorp
- Ludvig Karl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Franzhagen
- Sachsen-Lauenburg
- Württembergs regenter
Stater i Det Tyske Forbund
- Anhalt-Bernburg
- Anhalt-Dessau
- Anhalt-Köthen
- Freie Hansestadt Bremen
- Hamborg
- Hertugdømmet Anhalt
- Hertugdømmet Braunschweig
- Hertugdømmet Holsten
- Hertugdømmet Nassau
- Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
- Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
- Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
- Hohenzollern-Hechingen
- Hohenzollern-Sigmaringen
- Kejserriget Østrig
- Kongeriget Bayern
- Kongeriget Hannover
- Kongeriget Preussen
- Kongeriget Sachsen
- Kongeriget Württemberg
- Kurfyrstendømmet Hessen
- Liechtenstein
- Luxembourg
- Mecklenburg-Schwerin
- Mecklenburg-Strelitz
- Sachsen-Hildburghausen
- Sachsen-Lauenburg
- Sachsen-Weimar-Eisenach
- Schaumburg-Lippe
- Schwarzburg-Rudolstadt
- Schwarzburg-Sondershausen
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Hessen
- Storhertugdømmet Oldenborg
- Waldeck-Pyrmont
Stater i Det Tyske Kejserrige
- Alsace-Lorraine
- Freie Hansestadt Bremen
- Hamborg
- Hertugdømmet Anhalt
- Hertugdømmet Braunschweig
- Hertugdømmet Sachsen-Altenburg
- Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
- Kongeriget Bayern
- Kongeriget Preussen
- Kongeriget Sachsen
- Kongeriget Württemberg
- Mecklenburg-Schwerin
- Mecklenburg-Strelitz
- Sachsen-Coburg og Gotha (land)
- Sachsen-Lauenburg
- Sachsen-Weimar-Eisenach
- Schaumburg-Lippe
- Schwarzburg-Rudolstadt
- Schwarzburg-Sondershausen
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Hessen
- Storhertugdømmet Oldenborg
- Waldeck-Pyrmont
Også kendt som Hertug af Lauenborg, Hertugdømmet Lauenborg, Hertugdømmet Lauenburg, Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg, Sachsen-Lauenborg.