Hurtigere adgang end browser!
67 relationer: Absorption, Acceleration, Atom, Atomfysik, Atomkerne, Atomnummer, Bølgelængde, Benzin, Bil, Brændselscelle, Brændstof, Brintpille, Coulombs lov, Deuterium, Dialekt, Dihydrogen-kation, Elektricitet, Elektrolyse, Elektromagnetisme, Elektron, Elektronvolt, Energi, Forbrænding, Græsk (sprog), Grundstof, H.C. Ørsted, Helium, Hydrogenion, Hydron, Ilt, Impulsmoment, Infrarød stråling, Ion, Isotop, Jævn cirkelbevægelse, Jorden, Jordens atmosfære, Kernefusion, Kvantisering, Lithium, Lys, Lysets hastighed, Max Planck, Metallisk hydrogen, Molekyle, Naturligt tal, Neutron, Niels Bohr, Nukleon, Olie, ..., Organisk materiale, Parts per million, Periodiske system, Plancks konstant, Proton, Radioaktivitet, Rumfærge, Spektroskopi, Spontan emission, Syre-basereaktion, Termonukleare våben, Tritium, Tryk (fysik), Ultraviolet lys, Vakuumpermittiviteten, Vand, 1814. Expand indeks (17 mere) »
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Ny!!: Brint og Absorption · Se mere »
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Ny!!: Brint og Acceleration · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Brint og Atom · Se mere »
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Brint og Atomfysik · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Brint og Atomkerne · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Brint og Atomnummer · Se mere »
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Ny!!: Brint og Bølgelængde · Se mere »
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Ny!!: Brint og Benzin · Se mere »
Bil
En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.
Ny!!: Brint og Bil · Se mere »
Brændselscelle
NASA Methanol-brændselscelle. Illustration af brændselscelle med ioner, iontransport og stoftransport. En brændselscelle er en transducer, der laver elektricitet ved en kemisk reaktion af f.eks.
Ny!!: Brint og Brændselscelle · Se mere »
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Ny!!: Brint og Brændstof · Se mere »
Brintpille
En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen.
Ny!!: Brint og Brintpille · Se mere »
Coulombs lov
Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.
Ny!!: Brint og Coulombs lov · Se mere »
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ny!!: Brint og Deuterium · Se mere »
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Ny!!: Brint og Dialekt · Se mere »
Dihydrogen-kation
De tre parametre der beskriver dihydrogen-kationen: afstanden \mathbfR mellem kernerne \mathbfR og afstandene \mathbfr_\mathrma og \mathbfr_\mathrmb til elektronen og hver kerne. Ionen er symmetrisk omkring M. Dihydrogen-kationen (H2^+) er det simpleste molekyle og den simpleste sammensatte ion, idet den kun består af to protoner og én elektron.
Ny!!: Brint og Dihydrogen-kation · Se mere »
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Ny!!: Brint og Elektricitet · Se mere »
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Ny!!: Brint og Elektrolyse · Se mere »
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Ny!!: Brint og Elektromagnetisme · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Brint og Elektron · Se mere »
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Ny!!: Brint og Elektronvolt · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Brint og Energi · Se mere »
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Ny!!: Brint og Forbrænding · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Brint og Græsk (sprog) · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Brint og Grundstof · Se mere »
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Ny!!: Brint og H.C. Ørsted · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Brint og Helium · Se mere »
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Ny!!: Brint og Hydrogenion · Se mere »
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Ny!!: Brint og Hydron · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Brint og Ilt · Se mere »
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Ny!!: Brint og Impulsmoment · Se mere »
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Ny!!: Brint og Infrarød stråling · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Brint og Ion · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Brint og Isotop · Se mere »
Jævn cirkelbevægelse
Jævn cirkelbevægelse er en bevægelse med konstant vinkelhastighed i konstant afstand fra et omdrejningspunkt.
Ny!!: Brint og Jævn cirkelbevægelse · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Brint og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Brint og Jordens atmosfære · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Brint og Kernefusion · Se mere »
Kvantisering
I digital signalbehandling er kvantisering processen at approksimere et kontinuert signal ved en mængde af diskrete symboler eller heltalsværdier.
Ny!!: Brint og Kvantisering · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Brint og Lithium · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Brint og Lys · Se mere »
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Ny!!: Brint og Lysets hastighed · Se mere »
Max Planck
Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.
Ny!!: Brint og Max Planck · Se mere »
Metallisk hydrogen
De fire gasplaneter i Solsystemet. Omkring kernen findes der angiveligt metallisk hydrogen. Metallisk hydrogen er en degenereret fase, hvor hydrogen er elektrisk ledende og har andre metalliske egenskaber som høj refleksionsevne.
Ny!!: Brint og Metallisk hydrogen · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Brint og Molekyle · Se mere »
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Ny!!: Brint og Naturligt tal · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Brint og Neutron · Se mere »
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Ny!!: Brint og Niels Bohr · Se mere »
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Ny!!: Brint og Nukleon · Se mere »
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Ny!!: Brint og Olie · Se mere »
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Ny!!: Brint og Organisk materiale · Se mere »
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Ny!!: Brint og Parts per million · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Brint og Periodiske system · Se mere »
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Ny!!: Brint og Plancks konstant · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Brint og Proton · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Brint og Radioaktivitet · Se mere »
Rumfærge
Kenndy Space Center, til mission STS-27 ISS 6. juli 2006 Atlantis, under landing ved Kenndy Space Center, efter mission STS-110 Rumfærgen (Space Shuttle betyder ordret rumskyttel) Officielle navn: Space Transportation System/STS (Rumtransportsystem) Rumfærgen var den amerikanske rumfartsadministration NASA's bemandede opsendelsesfartøj.
Ny!!: Brint og Rumfærge · Se mere »
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Ny!!: Brint og Spektroskopi · Se mere »
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Ny!!: Brint og Spontan emission · Se mere »
Syre-basereaktion
Eksempel på en syre-base reaktion. Den overførte proton er markeret grøn En syre-basereaktion er en kemisk reaktion mellem syrer og baser.
Ny!!: Brint og Syre-basereaktion · Se mere »
Termonukleare våben
De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion. Et termonukleart våben er et kernevåben, der bruger energien fra en primær kernefissionsreaktion til at komprimere og antænde en sekundær kernefusionsreaktion.
Ny!!: Brint og Termonukleare våben · Se mere »
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Ny!!: Brint og Tritium · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Brint og Tryk (fysik) · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Brint og Ultraviolet lys · Se mere »
Vakuumpermittiviteten
Vakuumpermittiviteten \varepsilon_0 er en fysisk konstant indenfor elektrostatikken, og beskriver den absolutte dielektriske permittivitet i vakuum.
Ny!!: Brint og Vakuumpermittiviteten · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Brint og Vand · Se mere »
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
Ny!!: Brint og 1814 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Brintatomet, Brintisotoper, Dihydrogen, E-949, H2, Hydrogen, Hydrogen-1, Hydrogenisotoper, Isotoper af hydrogen, Protium.
