Hurtigere adgang end browser!
62 relationer: Almindelig hvene, Almindelig kongepen, Almindelig røllike, Bakkenellike, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladroset, Bladstilling, Blodrød storkenæb, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Dræning, Dueskabiose, Europa, Fåresvingel, Februar, Fnok, Frugt, Grå/grøn klit, Grusgrav, Gul snerre, Høgeurt, Hede, Jord, Kaukasus, Klit, Kronblad, Kurvblomst-familien, Kurvblomstordenen, Kyst, Liden klokke, Lyngsnerre, Maj, Menneske, Naturaliseret, Næringsstof (plantenæring), Nød, New Zealand, Nikkende kobjælde, Nordamerika, Oktober, Overdrev, Planter, Rødknæ, Rod (plantedel), Sand, ..., Sandrottehale, Sandstar, Smalbladet timian, Staude, Stængel, Tørke, Tokimbladede, Trævlerod, Udløber, Ultraviolet lys, Vellugtende gulaks, Vestsibiriske slette. Expand indeks (12 mere) »
Almindelig hvene
Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) bliver også kaldt Fioringræs og er en græssort.
Ny!!: Håret høgeurt og Almindelig hvene · Se mere »
Almindelig kongepen
Almindelig kongepen (Hypochoeris radicata) er en 30-40 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig f.eks.
Ny!!: Håret høgeurt og Almindelig kongepen · Se mere »
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Ny!!: Håret høgeurt og Almindelig røllike · Se mere »
Bakkenellike
Bakkenellike (Dianthus deltoides), ofte skrevet bakke-nellike, er en 10-20 cm høj urt, der vokser på overdrev og skrænter.
Ny!!: Håret høgeurt og Bakkenellike · Se mere »
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Ny!!: Håret høgeurt og Bidende stenurt · Se mere »
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Ny!!: Håret høgeurt og Biotop · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Håret høgeurt og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Håret høgeurt og Bladformer · Se mere »
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Ny!!: Håret høgeurt og Bladroset · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Håret høgeurt og Bladstilling · Se mere »
Blodrød storkenæb
Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.
Ny!!: Håret høgeurt og Blodrød storkenæb · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Håret høgeurt og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Håret høgeurt og Blomstring (botanik) · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Håret høgeurt og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Håret høgeurt og Dækfrøede planter · Se mere »
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Ny!!: Håret høgeurt og Dræning · Se mere »
Dueskabiose
Dueskabiose (Scabiosa columbaria), ofte skrevet due-skabiose, er en 25-60 cm høj, vildtvoksende urt, som kan findes på kalkrig bund på Øerne, men meget sjældent i resten af landet.
Ny!!: Håret høgeurt og Dueskabiose · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Håret høgeurt og Europa · Se mere »
Fåresvingel
Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.
Ny!!: Håret høgeurt og Fåresvingel · Se mere »
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Ny!!: Håret høgeurt og Februar · Se mere »
Fnok
Fnok eller pappus er den botaniske betegnelse for en hårkrans på frøene hos arter af kurvblomst-familien (Asteraceae).
Ny!!: Håret høgeurt og Fnok · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Håret høgeurt og Frugt · Se mere »
Grå/grøn klit
Bevoksede indlandsklitter ved Kærsgård Strand Klitter, hvor bevoksningen dækker klitområdet og sikrer dens stabilitet, kaldes grå klit eller grønsværsklit.
Ny!!: Håret høgeurt og Grå/grøn klit · Se mere »
Grusgrav
Kridtbrud som Stevns kridtbrud ved Stevns klint kan efterlade store ar i landskabet Grusgraven nær Kongensbro, Ans, Silkeborg Kommune i aftensol. Grusgraven drives af BG Stone, Kongensbro. En grusgrav er et område, hvor der findes store mængder grus og sten tæt på jordens overflade.
Ny!!: Håret høgeurt og Grusgrav · Se mere »
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Ny!!: Håret høgeurt og Gul snerre · Se mere »
Høgeurt
Høgeurt (Hieracium) er udbredt i Europa, Lilleasien og Grønland.
Ny!!: Håret høgeurt og Høgeurt · Se mere »
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Ny!!: Håret høgeurt og Hede · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Håret høgeurt og Jord · Se mere »
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Ny!!: Håret høgeurt og Kaukasus · Se mere »
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Ny!!: Håret høgeurt og Klit · Se mere »
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Ny!!: Håret høgeurt og Kronblad · Se mere »
Kurvblomst-familien
Kurvblomstfamilien (Asteraceae) er den største blandt karplanterne: den rummer 1620 slægter og 23.600 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis).
Ny!!: Håret høgeurt og Kurvblomst-familien · Se mere »
Kurvblomstordenen
Kurvblomst-ordenen (Asterales) er en stor orden, som næsten udelukkende består af urteagtige arter, der har et 5-tallig i bæger, krone og støvblade.
Ny!!: Håret høgeurt og Kurvblomstordenen · Se mere »
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Ny!!: Håret høgeurt og Kyst · Se mere »
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Ny!!: Håret høgeurt og Liden klokke · Se mere »
Lyngsnerre
Lyngsnerre (Galium saxatile), ofte skrevet lyng-snerre, er en flerårig, 15-35 centimeter høj plante i krap-familien.
Ny!!: Håret høgeurt og Lyngsnerre · Se mere »
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ny!!: Håret høgeurt og Maj · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Håret høgeurt og Menneske · Se mere »
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Ny!!: Håret høgeurt og Naturaliseret · Se mere »
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Ny!!: Håret høgeurt og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Ny!!: Håret høgeurt og Nød · Se mere »
New Zealand
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.
Ny!!: Håret høgeurt og New Zealand · Se mere »
Nikkende kobjælde
Nikkende kobjælde (Anemone pratensis) er en 8-20 cm høj urt, der vokser på strandoverdrev, skrænter og klitter.
Ny!!: Håret høgeurt og Nikkende kobjælde · Se mere »
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Ny!!: Håret høgeurt og Nordamerika · Se mere »
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Ny!!: Håret høgeurt og Oktober · Se mere »
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Ny!!: Håret høgeurt og Overdrev · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Håret høgeurt og Planter · Se mere »
Rødknæ
Rødknæ (Rumex acetosella) er en 10-30 cm høj, tvebo urt, der i Danmark især vokser på dyrket jord og nær bebyggelse.
Ny!!: Håret høgeurt og Rødknæ · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Håret høgeurt og Rod (plantedel) · Se mere »
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Ny!!: Håret høgeurt og Sand · Se mere »
Sandrottehale
Sandrottehale (Phleum arenarium), ofte skrevet sand-rottehale, er et 5-15 cm højt græs, der vokser i klitter og på strandoverdrev.
Ny!!: Håret høgeurt og Sandrottehale · Se mere »
Sandstar
Sand-star (Carex arenaria) er et 10-40 cm højt halvgræs, der i Danmark vokser i klitter og på heder, sandede overdrev og bakker.
Ny!!: Håret høgeurt og Sandstar · Se mere »
Smalbladet timian
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.
Ny!!: Håret høgeurt og Smalbladet timian · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Håret høgeurt og Staude · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Håret høgeurt og Stængel · Se mere »
Tørke
Tør jord i Sonoraørkenen, Mexico. Tørke er en længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under det, der er behov for i en specifik region.
Ny!!: Håret høgeurt og Tørke · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Håret høgeurt og Tokimbladede · Se mere »
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Ny!!: Håret høgeurt og Trævlerod · Se mere »
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Ny!!: Håret høgeurt og Udløber · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Håret høgeurt og Ultraviolet lys · Se mere »
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Ny!!: Håret høgeurt og Vellugtende gulaks · Se mere »
Vestsibiriske slette
'''Den Vestsibiriske slette''' set fra Den transsibiriske jernbane udenfor Tatarskaya Den Vestsibiriske slette (За́падно-Сиби́рская равни́на) er en stor slette, som udgør den vestlige del af Sibirien, beliggende mellem Uralbjergene i vest og floden Jenisej i øst.
Ny!!: Håret høgeurt og Vestsibiriske slette · Se mere »
Omdirigeringer her:
Hieracium pilosella, Håret Høgeurt, Pilosella officinarum.
