Indholdsfortegnelse
60 relationer: Almindelig hundegræs, Almindelig hvene, Almindelig syre, Art, Bakke (geologi), Bakkejordbær, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Bladrand, Bladroset, Bladstilling, Blå anemone, Blomst, Blomstring (botanik), Bunddække, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Engnellikerod, Estland, Frugt, Hassel (art), Hindbær, Humlesneglebælg, Hvid snerre, Jordbær-slægten, Juni, Korsknap (art), Kratviol, Kronblad, Lægeærenpris, Læhegn, Maj, Marmelade, Mosebunke, Naturskov, Nød, Nikkende flitteraks, Overdrev, Planter, Prikbladet perikon, Rød svingel, Rødgran, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Saft, Skovbryn, Skovlysning, ... Expand indeks (10 mere) »
- Bær
- Bunddækkeplanter
- Jordbær
Almindelig hundegræs
Hundegræs (Dactylis glomerata) er en flerårig plante i græs-familien.
Se Skovjordbær og Almindelig hundegræs
Almindelig hvene
Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) bliver også kaldt Fioringræs og er en græssort.
Se Skovjordbær og Almindelig hvene
Almindelig syre
Almindelig syre (Rumex acetosa) er en 50-80 cm høj, tvebo urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Se Skovjordbær og Almindelig syre
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bakke (geologi)
Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.
Se Skovjordbær og Bakke (geologi)
Bakkejordbær
Bakkejordbær (Fragaria viridis), også skrevet Bakke-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Se Skovjordbær og Bakkejordbær
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Skovjordbær og Blad (plantedel)
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Skovjordbær og Bladindskæringer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Skovjordbær og Bladstilling
Blå anemone
Blå anemone (Hepatica nobilis) er en 5-15 cm høj urt, der vokser i næringsrige skove.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Skovjordbær og Blomstring (botanik)
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Skovjordbær og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Skovjordbær og Dækfrøede planter
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Engnellikerod
Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.
Se Skovjordbær og Engnellikerod
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Se Skovjordbær og Hassel (art)
Hindbær
Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.
Humlesneglebælg
Humlesneglebælg (Medicago lupulina), også skrevet humle-sneglebælg, er en nedliggende, 10-30 cm lang urt, der vokser vildt på f.eks.
Se Skovjordbær og Humlesneglebælg
Hvid snerre
Hvid snerre (Galium mollugo) er en flerårig, 25-120 centimeter høj plante i krap-familien.
Jordbær-slægten
Jordbærplante Jordbær (Fragaria) er en planteslægt med 17 arter, der er udbredt i Europa, Lilleasien og Nord- og Sydamerika.
Se Skovjordbær og Jordbær-slægten
Juni
Juni er årets sjette måned.
Korsknap (art)
Korsknap (Glechoma hederacea) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i enge eller vejkanter.
Se Skovjordbær og Korsknap (art)
Kratviol
Kratviol (Viola riviniana), ofte skrevet krat-viol, er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Se Skovjordbær og Lægeærenpris
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Marmelade
Marmelade smurt på lyst brød Mandarinmarmelade Marmelade, puré eller gelé er betegnelsen for en madvare af typisk frugt, der er sødet, pureret eller kogt ud, konserveret og hældt på glas; det anvendes som pålæg og til desserter.
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nikkende flitteraks
Nikkende flitteraks (Melica nutans) er en flerårig græsart.
Se Skovjordbær og Nikkende flitteraks
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Se Skovjordbær og Prikbladet perikon
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Rødgran
Rødgran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Skovjordbær og Rod (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Skovjordbær og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Skovjordbær og Rosen-ordenen
Saft
Hyldeblomstsaft Saft er betegnelsen på en ikke-drikkeklar råsaft af frugt eller bær som kan være tilsat sukker, men ikke vand.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Se Skovjordbær og Star-slægten
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Skovjordbær og Tokimbladede
Tveskægget ærenpris
Tveskægget ærenpris (Veronica chamaedrys) er en flerårig, 10-30 centimeter høj plante i vejbred-familien.
Se Skovjordbær og Tveskægget ærenpris
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vej
E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).
Vestjylland
Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.
Se også
Bær
- Almindelig ananas
- Almindelig brombær
- Almindelig hyld
- Almindelig vin
- Bær
- Banan
- Berberis-slægten
- Blærebæger
- Blåbær
- Blåbær (plante)
- Boysenbær
- Brombær (frugt)
- Buskbukkelbær
- Canadisk bøffelbær
- Chilejordbær
- Drue-hyld
- Guava
- Haveribs
- Havtorn (slægt)
- Hedemelbærris
- Hindbær
- Hindbær (bær)
- Hyld
- Jordbær-slægten
- Jordbærhindbær
- Jostabær
- Kiwi (frugt)
- Laksebær
- Loganbær
- Mirakelbær
- Morbær
- Mosebølle (plante)
- Multebær
- Myrtekrukke
- Revling (slægt)
- Rosenbrombær
- Rosin
- Sølvgrå bøffelbær
- Skovbær
- Skovjordbær
- Solbær
- Tyttebær
- Vindrue
Bunddækkeplanter
- Almindelig blåkant
- Almindelig røllike
- Blågrøn star
- Bunddække
- Busket bjergte
- Chilejordbær
- Dværglivstræ
- Fåresvingel
- Græsplæne
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hedemelbærris
- Husfred
- Hvidkløver
- Kløver
- Krybende læbeløs
- Liden singrøn
- Lyng
- Sankthansurt
- Seksradet stenurt
- Singrøn
- Skovjordbær
- Skovmærke
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Smalbladet timian
- Storblomstret perikon
- Storrodet storkenæb
- Tidlig timian
- Tyttebær
- Vårskærm
- Vedbend-slægten
- Vinterglans
- Vinterglans-slægten
Jordbær
- Bakkejordbær
- Chilejordbær
- Havejordbær
- Jordbær-slægten
- Skovjordbær
Også kendt som Fragaria vesca, Immerbær, Skov-Jordbær.