Indholdsfortegnelse
31 relationer: Akutfaseprotein, Antigen, Antimikrobielle peptider, Antistof (biologi), B-celle, Bakterier, Betændelse, Blodlegeme, Blodplasma, Celle (biologi), Defensin, Dendritcelle, Fagocyt, Granulocyt, Hukommelse, Immun-checkpoint, Interferon, Komplementsystemet, Lymfeknude, Lysozym, Mikroorganisme, Miltbrand, Monocyt, Naturlig dræbercelle, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, Organtransplantation, Probiotika, RNA-vaccine, T-celle, Vaccine, Virus.
Akutfaseprotein
Betændelsesceller og røde blodceller Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter massekoncentration Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter molær koncentration Akutfaseproteiner er en gruppe plasmaproteiner, der forøges i koncentration (positive akutfaseproteiner) eller formindskes i koncentration (negative akutfaseproteiner) som følge af en inflammation (betændelsestilstand), der også kaldes akutfaseresponse.
Se Immunforsvar og Akutfaseprotein
Antigen
Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen. Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.
Antimikrobielle peptider
Forskellige strukturer af antimikrobielle peptider Antimikrobielle peptider (AMP), også kaldet host defense peptider (HDP) er små proteiner, peptider, der er en del af det medfødte immunforsvar (det uspecifikke innate immunforsvar), der findes blandt alle klasser af liv.
Se Immunforsvar og Antimikrobielle peptider
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right).
Se Immunforsvar og Antistof (biologi)
B-celle
B-celler er lymfocyter, som spiller en stor rolle i det humorale immunsystem.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Betændelse
Betændelse i åbent sår Betændelse eller inflammation er den mest almindelige og grundlæggende patologiske reaktion.
Blodlegeme
Rødt blodlegeme (til venstre), blodplade (i midten) og hvidt blodlegeme (til højre). Blodlegemerne eller blodcellerne er de formede elementer der er emulgeret i blodvæsken (plasma).
Blodplasma
Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Immunforsvar og Celle (biologi)
Defensin
Molekylmodel af humant beta-defensin-2 (øverst den monomere form, nederst den poredannende dimere) Defensiner er forsvarsmolekyler, der spiller en central rolle i forsvaret mod patogener, og de går under forskellige navne som antimikrobielle peptider, AMP, og host defense peptides, HDP (se også nedenfor).
Dendritcelle
Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Dendritceller (farvede) i huden) Billede af en dendritcelle En tegning af en dendritcelle visende det store forhold mellem overflade og volume Dendritceller (DC) eller antigenpræsenterende celler (APC) er specialiserede leukocytter (hvide blodlegemer), som er en del af pattedyrenes immunforsvar.
Se Immunforsvar og Dendritcelle
Fagocyt
Et hvidt blodlegeme (gul) i færd med at destruere en bakterie (orange) Fagocytter (fra græsk: phagein – spisning og kytos – celle) er en gruppe af celler, der kan optage og destruere andre celler eller mikroorganismer på en måde, der minder om spisning, heraf etymologien.
Granulocyt
Neutrofil granulocyt Granulocytter er en undergruppe af de hvide blodlegemer (leukocytter), og hører sammen med røde blodlegemer (erytrocytter) og blodplader (trombocytter) til blodets formede elementer.
Hukommelse
Hukommelse er et biologisk begreb som dækker over evnen til at gemme informationer i hjernen.
Immun-checkpoint
Immun-checkpoints er proteiner, der regulerer immunforsvaret.
Se Immunforsvar og Immun-checkpoint
Interferon
Molekylmodel af interferon IFN-β1 Interferoner eller IFN er nogle af kroppens vigtige signalstoffer, der frigives af celler inficeret af virus, bakterier eller parasitter.
Komplementsystemet
Reaktionskaskader i komplementsystemet. Summarisk skitse af den klassiske og den alternative kaskade. Lektinkaskaden følger stort set samme vej som den klassiske. Nederst ses membranangrebskomplekset MAC. Reaktionskaskader i komplementsystemet. Skitse af den klassiske reaktionsvej, den alternative reaktionsvej og lektinreaktionsvejen.
Se Immunforsvar og Komplementsystemet
Lymfeknude
Illustration af lymfeknudens opbygning Lymfeknuder også forkert kaldet "lymfekirtler" (de udskiller ikke noget og er derfor ikke kirtler), er dele af lymfesystemet.
Lysozym
Proteinkrystal af lysozym Den tertiære molekylstruktur af lysozym Molekylmodel af lysozym: Substratet (sort) Bindingssædet (blåt) Det aktive sæde (rødt) Overblik over lysozyms reaktioner Lysozym er er enzym, der fungerer ved at hydrolysere og bryde glykosidbindinger i peptidoglykaner.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Immunforsvar og Mikroorganisme
Miltbrand
''Bacillus anthracis'' Miltbrand, eller anthrax, er en sygdom som normalt angriber husdyr som svin og kvæg, men kan også overføres til mennesker.
Monocyt
Monocytter er kroppens "skraldemænd", og deres job er at optage og tilintetgøre fremmede mikroorganismer og udslidte/døde celler.
Naturlig dræbercelle
Aktivering af en NK-celle Naturlige dræberceller eller NK-celler er en del af det innate immunsystem, og er særligt vigtigt ved infektion med virus.
Se Immunforsvar og Naturlig dræbercelle
Nobelprisen i fysiologi eller medicin
Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Se Immunforsvar og Nobelprisen i fysiologi eller medicin
Organtransplantation
Organtransplantation udført i Tjekkoslovakiet 1968 Transplantation er en indsættelse af et nyt organ i menneskets krop som erstatning for et ødelagt eksemplar af organet.
Se Immunforsvar og Organtransplantation
Probiotika
Ordet probiotika kommer fra græsk og betyder "for livet".
RNA-vaccine
En RNA-vaccine eller mRNA-vaccine, dvs.
Se Immunforsvar og RNA-vaccine
T-celle
En T-celle eller T-lymfocyt (int. T-lymphocyte) er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet.
Vaccine
Jonas Salk i 1955 holder to flasker med kultur til brug for vækst af poliovaccine. En vaccine er en biologisk forebyggelse, der giver aktiv immunisering mod en bestemt patogen (sygdomsfremkalder), det vil sige at vacciner beskytter mennesker ved at give en forsmag på en sygdomsfremkalder, så den kan forberede et stærkt forsvar mod den ægte vare.
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Også kendt som Immunforsvaret, Immunsystem, Immunsystemet.