Hurtigere adgang end browser!
151 relationer: Amerikansk bison, Amerikanske borgerkrig, Amerikanske uafhængighedskrig, Amerikas oprindelige folk, Andrew Jackson, Apache, Arapaho, Arikara, Black Hawk-krigen, Black Hills, Blackfoot, Borgerkrig, Britisk-amerikanske krig (1812), Captain Jack, Cherokee, Cheyenne (indfødte amerikanere), Cheyennernes krigerselskaber, Chickamauga, Choctaw, Colorado, Comanche, Crazy Horse, Crow, Crow-reservatet, Delaware, Dragging Canoe, Dronning Annes Krig, Folkedrab, Fort Laramie traktaten (1851), Franske og indianske krig, George Armstrong Custer, George Bent, George Washington, Geronimo, Grattan-episoden, Great Basin, Hidatsa, Hopi, Idaho, Indian Removal Act, Indiana, Indianaterritoriet, Indianerbyer brændt af siouxer, Indianerreservat, Irokeserføderationen, Kansas, Kavaleri, Kiowa, Kit Carson, Kolonitidens Amerika, ..., Kong Philips krig, Lakota, Leavenworth-ekspeditionen, Louisiana-købet, Mandan (indfødte amerikanere), Marias River massakren, Massakren ved Wounded Knee, Medal of Honor, Mexicansk-amerikanske krig, Mexico, Minnesota, Mirabeau B. Lamar, Mississippifloden, Montana, Nebraska, New England, New York (delstat), Nordamerika, North Dakota, Ohio, Ohiofloden, Oklahoma, Parisaftalen (1783), Philip Sheridan, Pilgrimmene, Plymouth-kolonien, Prærieindianere, Red Cloud, Republikken Texas, Sam Houston, Sand Creek-massakren, Seminolekrigene, Shawnee, Siddende Tyr, Slaget ved Little Bighorn, South Dakota, Spanien, Statistik, Storbritannien, Store søer (Nordamerika), Tecumseh, Tennessee, Texas, Thomas Jefferson, Tuscarora-krigen, United States Census Bureau, USA, USA's uafhængighedserklæring, Waco, Washita River, William Henry Harrison, William Tecumseh Sherman, Wyandot, Wyoming, Zuni, 1779, 1787, 1794, 1795, 1800, 1811, 1812, 1813, 1814, 1819, 1823, 1830, 1832, 1835, 1842, 1848, 1854, 1855, 1858, 1861, 1862, 1863, 1864, 1865, 1866, 1867, 1868, 1869, 1870, 1872, 1873, 1874, 1875, 1876, 1877, 1878, 1879, 1880, 1885, 1886, 1887, 1890, 1891, 1898, 29. december, 29. september. Expand indeks (101 mere) »
Amerikansk bison
Amerikansk bison (Bison bison) er en art i bison-slægten.
Ny!!: Indianerkrigene og Amerikansk bison · Se mere »
Amerikanske borgerkrig
Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater.
Ny!!: Indianerkrigene og Amerikanske borgerkrig · Se mere »
Amerikanske uafhængighedskrig
Den amerikanske uafhængighedskrig (1775–1783) eller amerikanske befrielseskrig (engelsk: American Revolutionary War eller American War of Independence) var en krig mellem Storbritannien og tretten britiske kolonier, som erklærede deres uafhængighed som Amerikas Forenede Stater i 1776.
Ny!!: Indianerkrigene og Amerikanske uafhængighedskrig · Se mere »
Amerikas oprindelige folk
Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru Dakota-sioux; 13.; 14. Mandanere; 15. Apache; 16. Puebloindianer; 17. Meksikansk indianer; 18.; 19. Omagua; 20. 21. Aimoréfolket (mand og kvinde); 22. 23. Tikunafolket (mand og kvinde); 24; 25. Peruaner fra Cerro de Pasco; 26.; 27.; 28; 29. Moxofolket; 30; 31. Oprindelige folk fra Patagonien; 32. Mapuche; 33. Ildlændere; Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.
Ny!!: Indianerkrigene og Amerikas oprindelige folk · Se mere »
Andrew Jackson
Andrew 'Old Hickory' Jackson (født 15. marts 1767, død 8. juni 1845) var USA's 7.
Ny!!: Indianerkrigene og Andrew Jackson · Se mere »
Apache
Apache børn i 1880 San Carlos Apache-indianere Apache (18. århundrede): N - Navajo, WA - Vestlige apacher, Ch - Chiricahua, M - Mescalero, J - Jicarilla, L - Lipan, Pl - Kiowa-apacher Apache, Navajo (2006) Apache er et fælles navn givet til flere kulturelt beslægtede indianerstammer, der består af de oprindelige folk i Nordamerika, som taler Apache-sproget (bortset fra Navajo).
Ny!!: Indianerkrigene og Apache · Se mere »
Arapaho
Arapaho er et folk af Amerikas oprindelige folk, der historisk set levede på prærien i nutidens Colorado og Wyoming.
Ny!!: Indianerkrigene og Arapaho · Se mere »
Arikara
Arikara-, mandan- og hidatsa-stammens fællesflag Arikara-stammen er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.
Ny!!: Indianerkrigene og Arikara · Se mere »
Black Hawk-krigen
Scene fra Bad Axe Massakren, der afsluttede Black Hawk-krigen Black Hawk-krigen (Black Hawk War) blev udkæmpet i 1832, som et led i Indianerkrigene i USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Black Hawk-krigen · Se mere »
Black Hills
Pactola Lake ved Black Hills Black Hills – eller de sorte bakker – er blevet synonymt med en bjergkæde i det midterste USA, nærmere bestemt i delstaterne South Dakota og Wyoming.
Ny!!: Indianerkrigene og Black Hills · Se mere »
Blackfoot
Maleri af Karl Bodmer forestillende to Blacfoot høvdinge (ca. 1840). Kort over sortfodsindianernes traditionelle bosættelsesområder (grønt). Orange viser nutidens reservat for sortfodsindianere og andrea. Blackfoot (sortfod) er en samlebetegnelse for fire stammer af oprindelige amerikanere, der under ét kaldes The Blackfoot Confederacy, eller Niisitapi på deres eget sprog, hvilket betyder "Det originale folk", (original her i betydningen oprindelig).
Ny!!: Indianerkrigene og Blackfoot · Se mere »
Borgerkrig
En borgerkrig er en krig mellem organiserede grupper indenfor et enkelt samfund, normalt en stat.
Ny!!: Indianerkrigene og Borgerkrig · Se mere »
Britisk-amerikanske krig (1812)
Den britisk-amerikanske krig (1812) (War of 1812) blev udkæmpet mellem USA – og Storbritannien og dets kolonier i Canada.
Ny!!: Indianerkrigene og Britisk-amerikanske krig (1812) · Se mere »
Captain Jack
Captain Jack var et tysk eurodance band, der hittede i 1995 med sangen "Captain Jack".
Ny!!: Indianerkrigene og Captain Jack · Se mere »
Cherokee
Den moderne Cherokee Nations flagCherokee-indianerne eller cherokeserne, som de ofte kaldes på dansk, er en stamme af oprindelige amerikanere.
Ny!!: Indianerkrigene og Cherokee · Se mere »
Cheyenne (indfødte amerikanere)
Cheyenne-folket er prærieindianere, i dag opdelt i to føderalt anerkendte stammer: nord-cheyenner (só'taeo'o) i Montana, og i Oklahoma syd-cheyenner, som kalder sig tsétsêhéstâhese, dvs.
Ny!!: Indianerkrigene og Cheyenne (indfødte amerikanere) · Se mere »
Cheyennernes krigerselskaber
En Red Shield i fuld mundering Cheyennernes krigerselskaber var oprindeligt fire forskellige sammenslutninger eller grupper af våbenføre mænd i indianerstammen cheyenne.
Ny!!: Indianerkrigene og Cheyennernes krigerselskaber · Se mere »
Chickamauga
Chickamaugaerne, eller Lower Cherokees, som de også blev kaldt, var en gren af cherokeserstammen, som skilte sig ud fra resten af stammen i den sidste fjerdedel af 1700-tallet på grund af uoverensstemmelser omkring forholdet til de hvide, ikke mindst forholdet til indbyggerne i de nydannede United States of America, som gruppen var stærk modstander af.
Ny!!: Indianerkrigene og Chickamauga · Se mere »
Choctaw
Choctaw Choctaw var et indiansk folk, der oprindeligt levede som agerbrugere i 115 bysamfund på et område af de nuværende stater Mississippi og Alabama.
Ny!!: Indianerkrigene og Choctaw · Se mere »
Colorado
Colorado er en amerikansk delstat, kendt for bjergkæden Rocky Mountains, hvis højeste punkt ligger i delstaten.
Ny!!: Indianerkrigene og Colorado · Se mere »
Comanche
Comanche-folket er et oprindelig amerikansk folkeslag af sydlige prærieindianere, som engang styrede et enormt stort territorie kaldt for Comancheria, der spændte over adskillige sydlige amerikanske og mexicanske stater fra New Mexico, Colorado, Oklahoma, Kansas og Texas til Chichuahua-delstaten i Mexico.
Ny!!: Indianerkrigene og Comanche · Se mere »
Crazy Horse
Tasunka witko (Sioux) eller Crazy Horse (engelsk), (født omkring 1840 i området Bear Butte, Black Hills, South Dakota, død 5. september 1877) var en berømt amerikansk indfødt fra stammen Sioux Oglala.
Ny!!: Indianerkrigene og Crazy Horse · Se mere »
Crow
Crow-stammens flag Crow er en nordamerikansk indianerstamme med reservat i hjertet af dens traditionelle territorium i Montana, U.S.A.Medicine Crow, Joseph: From The Heart of the Crow Country.
Ny!!: Indianerkrigene og Crow · Se mere »
Crow-reservatet
Kort med crow-stammens territorium som fastlagt i Fort Laramie traktaten (1851) Crow-reservatet i det syd-centrale Montana er hjemsted for crow-stammen, og det ligger i hjertet af stammens gamle land.
Ny!!: Indianerkrigene og Crow-reservatet · Se mere »
Delaware
Delaware er en af de 50 delstater i USA og er en af Sydstaterne og har indbyggere.
Ny!!: Indianerkrigene og Delaware · Se mere »
Dragging Canoe
Dragging Canoe (ᏥᏳ ᎦᏅᏏᏂ, udtalt Tsiyu Gansini, "han trækker sin kano") (født o. 1738, død 29. februar 1792) var en cherokeehøvding, som anførte en gruppe utilfredse cherokee-indianere mod kolonister og USA-nybyggere i det Øvre Syd af det nuværende USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Dragging Canoe · Se mere »
Dronning Annes Krig
Dronning Annes Krig (1702–13) var den anden i en serie af fem fransk og indianske krige udkæmpet mellem Frankrig og England (senere Kongeriget Storbritannien) i Nordamerika om kontrollen med kontinentet og var modparten til den spanske arvefølgekrig i Europa.
Ny!!: Indianerkrigene og Dronning Annes Krig · Se mere »
Folkedrab
Folkedrab er den aktive og forsætlige handling at dræbe større befolkningsgrupper for at udrydde dem helt eller delvist.
Ny!!: Indianerkrigene og Folkedrab · Se mere »
Fort Laramie traktaten (1851)
Udsnit af De Smets kort med indianer-territorierne som beskrevet i Fort Laramie traktaten, 1851 Fort Laramie traktaten (1851) er en vigtig traktat indgået i 1851 mellem ni selvstændige nationer til stede på den nordamerikanske prærie, nemlig U.S.A. og otte indianerstammer.
Ny!!: Indianerkrigene og Fort Laramie traktaten (1851) · Se mere »
Franske og indianske krig
Kort over den østlige del af Nordamerika der viser de franske (blå) og de britiske (lyserød) krav samt de vigtigste forter før udbruddet af krigen. Den franske og indianske krig er navnet på en niårig konflikt der varede fra 1754–1763 i Nordamerika mellem Storbritannien med sine kolonier og allierede blandt de oprindelige amerikanere (primært Irokserne) mod Frankrig samt dets kolonier og dets allierede blandt de oprindelige amerikanere (primært Algonqin og Huron).
Ny!!: Indianerkrigene og Franske og indianske krig · Se mere »
George Armstrong Custer
Oberstløjtnant George Armstrong Custer (5. december 1839 – 25. juni 1876) var en amerikansk kavaleriofficer, bedst kendt for sit nederlag i slaget ved Little Bighorn mod en koalition af indfødte amerikanske stammer anført af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse.
Ny!!: Indianerkrigene og George Armstrong Custer · Se mere »
George Bent
315 George Bent (1843-1918)Hyde, George E.: Life of George Bent.
Ny!!: Indianerkrigene og George Bent · Se mere »
George Washington
George Washington (22. februar 1732 (g.s. 11. februar 1731) – 14. december 1799) var USA's første præsident 1789-1797.
Ny!!: Indianerkrigene og George Washington · Se mere »
Geronimo
Goyathlay eller Geronimo Apache høvding Geronimo og hans krigere i 1886 Geronimo eller Goyathlay ("Han der gaber") 16. juni 1829 – 17. februar 1909) var en berømt høvding for apache-stammen chiricahua. Geronimo blev født i et område, der nu svarer til delstaten New Mexico i USA og en del af det nordlige Mexico, men dengang betragtede de oprindelige amerikanere området som deres land. Geronimo voksede op som en respekteret medicinmand og en fuldbåren kriger, der kæmpede mange slag mod mexicanske tropper. Civile bander massakrerede nogle af hans slægtninge i 1858, hvilket skabte et had i Geronimo mod mexicanere resten af hans liv. Det var disse modstandere, der gav ham navnet "Geronimo", som er den spanske form for navnet på kirkefaderen Hieronymus (.
Ny!!: Indianerkrigene og Geronimo · Se mere »
Grattan-episoden
Sten sat op til minde om Grattan-episoden den 19. august 1854 Grattan-episoden var det første alvorlige sammenstød mellem den amerikanske hær og lakotaerne (teton-siouxerne).
Ny!!: Indianerkrigene og Grattan-episoden · Se mere »
Great Basin
Kort over Great Basin, mærket i orange Great Basin er et stort, ørkenområde som ligger vest i USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Great Basin · Se mere »
Hidatsa
En Hidatsa-kriger i dragten til hundedansen. Denne tegning er en af flere tegninger, som Karl Bodmer udførte under sin og Maximilian zu Wied's Missouri River-ekspedition i 1833 og 1834. Arikara-, mandan- og hidatsa-stammens fællesflag Hidatsa er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.
Ny!!: Indianerkrigene og Hidatsa · Se mere »
Hopi
OL 1912. Hopi-folket er et oprindelig amerikansk folkeslag af sydvestlige pueblo-folkeslag, der i dag bor fortrinsvis på Hopi-reservatet i nordøstlige Arizona.
Ny!!: Indianerkrigene og Hopi · Se mere »
Idaho
Idaho (IPA) er en delstat i USA, som blev optaget som USA's 43.
Ny!!: Indianerkrigene og Idaho · Se mere »
Indian Removal Act
President Andrew Jackson bad om vedtagelsen af Indian Removal Act i sin "State of the Union" meddelelse i 1829. Indian Removal Act eller Loven om flytning af indianerne var en lov, der blev vedtaget i USA's kongres i 1830.
Ny!!: Indianerkrigene og Indian Removal Act · Se mere »
Indiana
Indiana er en amerikansk delstat.
Ny!!: Indianerkrigene og Indiana · Se mere »
Indianaterritoriet
Indianaterritoriet (engelsk: Territory of Indiana) blev skabt ved en lov, som præsident John Adams underskrev den 7.
Ny!!: Indianerkrigene og Indianaterritoriet · Se mere »
Indianerbyer brændt af siouxer
Kort med visse indianerbyer brændt af siouxer, cirka 1780-1862 Flere stammer på den nordamerikanske prærie så deres byer af jordhytter sat helt eller delvis i brand af fjendtlige siouxer.
Ny!!: Indianerkrigene og Indianerbyer brændt af siouxer · Se mere »
Indianerreservat
Indianerreservater i USA Et indianerreservat er et afgrænset område, muligvis fredet, som er forbeholdt indianere.
Ny!!: Indianerkrigene og Indianerreservat · Se mere »
Irokeserføderationen
De 5 oprindelige folkeslag i Irokeserføderationen. Irokeserføderationen er et stammeforbund i Nordamerika bestående af stammerne Seneca, Onondaga, Oneida, Cayuga, Mohawk, og Tuscarora.
Ny!!: Indianerkrigene og Irokeserføderationen · Se mere »
Kansas
Kansas er en amerikansk delstat.
Ny!!: Indianerkrigene og Kansas · Se mere »
Kavaleri
Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).
Ny!!: Indianerkrigene og Kavaleri · Se mere »
Kiowa
Kiowa er en stamme af Amerikas oprindelige folk.
Ny!!: Indianerkrigene og Kiowa · Se mere »
Kit Carson
Christopher Carson (24. december 1809 - 23. maj 1868), bedre kendt som Kit Carson, var militær guide i den amerikanske hær, amerikansk indianer agent og deltog i den Mexikansk-amerikanske krig. I 1826 tog Carson med et tog mod vest ad Santa Fe Trail.
Ny!!: Indianerkrigene og Kit Carson · Se mere »
Kolonitidens Amerika
''Mayflower Compact'' bliver underskrevet af Myles Standish, William Bradford, William Brewster og John Carver. USA's territoriale ekpansion. (undtaget er Oregon og andre krav. Kort fra 1771 over de midterste britiske kolonier i Amerika Kolonitidens Amerika (1497–1776) blev defineret af pågående kampe med de indfødte amerikanerne, en alvorlig arbejdermangel som førte til former for ufrivilligt arbejde som slaveri og kontraktfæstede tjenere, og en britisk politik af gunstig ligegyldighed, som tillod en udvikling af en amerikansk ånd og kultur, der var forskellig fra dens europæiske grundlæggeres.
Ny!!: Indianerkrigene og Kolonitidens Amerika · Se mere »
Kong Philips krig
Metacomet, kaldet "kong Philip", lagde navn til krigen Kong Philips krig var en væbnet konflikt i 1675-76 mellem oprindelige amerikanere bosiddende i det nuværende sydlige New England og engelske kolonister og deres allierede blandt andre oprindelige amerikanere.
Ny!!: Indianerkrigene og Kong Philips krig · Se mere »
Lakota
Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.
Ny!!: Indianerkrigene og Lakota · Se mere »
Leavenworth-ekspeditionen
En arikara-by malet af George Catlin. Som andre hvide frygtede han arikaraerne og sejlede videre uden at besøge byen Leavenworth-ekspeditionen var den amerikanske hærs første felttog mod indianere vest for Missouri River i august 1823.
Ny!!: Indianerkrigene og Leavenworth-ekspeditionen · Se mere »
Louisiana-købet
Kort over området (grønt) som USA købte af Frankrig i 1803. Louisiana-købet (Louisiana Purchase/Vente de la Louisiane) var en handel, der med et slag i 1803 fordoblede USA's daværende areal.
Ny!!: Indianerkrigene og Louisiana-købet · Se mere »
Mandan (indfødte amerikanere)
Mandan, arikara- og hidatsa-stammens fællesflag Mandan er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.
Ny!!: Indianerkrigene og Mandan (indfødte amerikanere) · Se mere »
Marias River massakren
Fort Ellis, 1871. Major Eugene Baker er nummer seks fra højre Marias River-massakren er den amerikanske hærs massakre på en venligsindet og sygdomsramt lejr piegan blackfoot under høvding Heavy Runner den 23.
Ny!!: Indianerkrigene og Marias River massakren · Se mere »
Massakren ved Wounded Knee
Døde indianere og heste efter massakren ved Wounded Knee Massakren ved Wounded Knee blev udført af amerikanske soldater mod Sioux-folket (lakota) d. 29. december 1890 ved floden Wounded Knee i South Dakota, USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Massakren ved Wounded Knee · Se mere »
Medal of Honor
luftvåbnet. Medal of Honor er den højeste amerikanske militære udmærkelse for tapperhed under kamp.
Ny!!: Indianerkrigene og Medal of Honor · Se mere »
Mexicansk-amerikanske krig
Den mexicansk-amerikanske krig var en krig, der blev udkæmpet af USA og Mexico mellem 1846 og 1848.
Ny!!: Indianerkrigene og Mexicansk-amerikanske krig · Se mere »
Mexico
Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.
Ny!!: Indianerkrigene og Mexico · Se mere »
Minnesota
Minnesota er en delstat, der ligger i det nordligste USA og grænser til Canada og delstaterne: Wisconsin, Iowa, South Dakota og North Dakota.
Ny!!: Indianerkrigene og Minnesota · Se mere »
Mirabeau B. Lamar
Mirabeau Buonaparte Lamar Mirabeau Buonaparte Lamar (født 16. august 1798 nær Louisville i Jefferson County i Georgia, USA død 19. december 1859) var Republikken Texas anden valgte præsident fra 10. december 1838 til 13. december 1841.
Ny!!: Indianerkrigene og Mirabeau B. Lamar · Se mere »
Mississippifloden
Mississippifloden udspringer 450 meter over havet i Lake Itasca i det nordlige Minnesota.
Ny!!: Indianerkrigene og Mississippifloden · Se mere »
Montana
Montana er en delstat i den nordvestlige del af USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Montana · Se mere »
Nebraska
Nebraska er en delstat i USA med indbyggere.
Ny!!: Indianerkrigene og Nebraska · Se mere »
New England
Kort over USA hvor New England er markeret med rødt New England er et område i den nordøstlige del af USA.
Ny!!: Indianerkrigene og New England · Se mere »
New York (delstat)
New York er en delstat i det nordøstlige USA.
Ny!!: Indianerkrigene og New York (delstat) · Se mere »
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Ny!!: Indianerkrigene og Nordamerika · Se mere »
North Dakota
North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.
Ny!!: Indianerkrigene og North Dakota · Se mere »
Ohio
Ohio er en delstat i USA, der grænser til delstaterne Pennsylvania mod øst, Michigan mod nordvest, Indiana mod vest, Kentucky mod syd og West Virginia mod sydøst.
Ny!!: Indianerkrigene og Ohio · Se mere »
Ohiofloden
Ohios løb og afvandingsområde Ohiofloden er en 1.579 km lang biflod til Mississippi i det østlige USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Ohiofloden · Se mere »
Oklahoma
Oklahoma (udtalt) er en delstat som ligger i den sydlig-centrale region i USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Oklahoma · Se mere »
Parisaftalen (1783)
Underskrivningen af den indledende Parisaftale, 30. november, 1782. Parisaftalen, underskrevet 3. september 1783 og ratificeret af USA's kongres den 14. januar 1784, sluttede formelt den amerikanske uafhængighedskrig mellem Storbritannien og USA som havde gjort oprør mod det britiske kolonistyre i 1776.
Ny!!: Indianerkrigene og Parisaftalen (1783) · Se mere »
Philip Sheridan
Philip Henry Sheridan (6. marts 1831 – 5. august 1888) var en karriereofficer i den amerikanske hær og general i den amerikanske borgerkrig.
Ny!!: Indianerkrigene og Philip Sheridan · Se mere »
Pilgrimmene
''Pilgrims Going to Church'' af George Henry Boughton (1867) Pilgrimmene (eng. Pilgrims, Pilgrim Fathers el. Pilgrim Mothers) er et almindeligt benyttet navn for de tidligste nybyggere i Plymouth kolonien (nuv. Plymouth, Massachusetts).
Ny!!: Indianerkrigene og Pilgrimmene · Se mere »
Plymouth-kolonien
Koloniens segl Kort over Plymouth-kolonien i 1691 Plymouth-kolonien (engelsk Plymouth Colony, New Plymouth eller The Old Colony) var en selvstyrende engelsk koloni i Nordamerika, der eksisterede fra grundlæggelsen i 1620 indtil 1691.
Ny!!: Indianerkrigene og Plymouth-kolonien · Se mere »
Prærieindianere
’’The three chiefs--Piegan’’, af Edward S. Curtis Prærieindianerne er den oprindelige befolkning i det vidtstrakte slette - og prærieområde, Great Plains, i det centrale Nordamerika.
Ny!!: Indianerkrigene og Prærieindianere · Se mere »
Red Cloud
Red Cloud er en amerikansk by og administrativt centrum for det amerikanske county Webster County i staten Nebraska.
Ny!!: Indianerkrigene og Red Cloud · Se mere »
Republikken Texas
Republikken Texas. De nuværende grænser (sorte streger) er lagt ovenpå grænserne for 1836–1845 Republikken Texas var en kortlivet republik i Nordamerika beliggende mellem USA og Mexico, der eksisterede fra 1836 til 1845.
Ny!!: Indianerkrigene og Republikken Texas · Se mere »
Sam Houston
Sam Houston Samuel Houston (2. marts 1793 – 26. juli 1863) var en amerikansk statsmand, politiker og soldat.
Ny!!: Indianerkrigene og Sam Houston · Se mere »
Sand Creek-massakren
Illustration udført af øjenvidnet Howling Wolf Kort med indianer-lejrene ved Sand Creek og angribernes rute samt de overlevendes skjulesteder og flugtruter Sand Creek-massakren i Colorado var angrebet på en venlig-sindet lejr af cheyenner og arapahoer under den amerikanske hærs beskyttelseStands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories.
Ny!!: Indianerkrigene og Sand Creek-massakren · Se mere »
Seminolekrigene
Billy Bowlegs, seminolernes leder under 3. seminolekrig Seminolekrigene var en samlet betegnelse for tre krige, som USA førte mod Seminole-indianerne i Florida i 1800-tallet.
Ny!!: Indianerkrigene og Seminolekrigene · Se mere »
Shawnee
Shawneerne eller shawanoerne er en stamme af indianere i Nordamerika.
Ny!!: Indianerkrigene og Shawnee · Se mere »
Siddende Tyr
240px Siddende Tyr (underforstået Siddende Bisontyr. Engelsk: Sitting Bull; sioux: Tatanka Iyotake eller Tatanka Iyotanka eller Ta-Tanka I-Yotank, født Hunkesni, langsom; ca. 1831 – 15. december 1890) var en hunkpapa-sioux og (måske) leder af hele sioux-folket for en kort tid, eller lakotafolket, som de betegner sig selv.
Ny!!: Indianerkrigene og Siddende Tyr · Se mere »
Slaget ved Little Bighorn
Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851. Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7. kavaleri anførte en hær på ca. 700 mand. I alt 268 af disse, inklusiv Custer, blev dræbt i slaget mod sioux-folket (Lakota-stammen og disses allierede, herunder Cheyenne-stammen). Der var lakotaer og cheyenner ved Little Bighorn River, fordi stammerne konstant havde erobret landområder fra en lille, fjendtlig nabostamme efter 1851 for at følge de svindende bisonhjorde.Bauerle, Phenocia, Cindy Bell, Luelle Brien, Carrie McCleary, Timothy McCleary and Hubert B. Two Leggins: The Apsáalooke (Crow Indians) of Montana. A Tribal Histories Teacher’s Guide. Crow Agency, 2010. De indtrængende indianere kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass. De lokale crower kalder dalen ved Little Bighorn River for Valley of Chieftains (Høvdingenes dal).
Ny!!: Indianerkrigene og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »
South Dakota
South Dakota er en amerikansk delstat.
Ny!!: Indianerkrigene og South Dakota · Se mere »
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Ny!!: Indianerkrigene og Spanien · Se mere »
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Ny!!: Indianerkrigene og Statistik · Se mere »
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Indianerkrigene og Storbritannien · Se mere »
Store søer (Nordamerika)
Sattelitfoto af De Store Søer i Nordamerika. Store søer, Great Lakes på engelsk, er betegnelsen for en række søer indgående i St. Lawrenceflodens afvandingsområde på grænsen mellem USA og Canada.
Ny!!: Indianerkrigene og Store søer (Nordamerika) · Se mere »
Tecumseh
Tecumseh (ca. 1768 — 5. oktober 1813) var en berømt indianerhøvding som kæmpede for at forsvare indianernes land i USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Tecumseh · Se mere »
Tennessee
Tennessee er en amerikansk delstat.
Ny!!: Indianerkrigene og Tennessee · Se mere »
Texas
Texas er en delstat i den sydlige del af USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Texas · Se mere »
Thomas Jefferson
Thomas Jefferson (født 13. april 1743, død 4. juli 1826) var USA's 3.
Ny!!: Indianerkrigene og Thomas Jefferson · Se mere »
Tuscarora-krigen
Tuscarora-krigen blev udkæmpet i North Carolina fra efteråret 1711 til 11. februar 1715 mellem de britiske, hollandske og tyske nybyggere og Tuscarora-stammen, en lokal indianerstamme.
Ny!!: Indianerkrigene og Tuscarora-krigen · Se mere »
United States Census Bureau
United States Census Bureau logo. United States Census Bureau (USCB), officielt Bureau of the Census (oversat til dansk: Folketællingsbureauet) er et bureau (direktorat) indenfor Department of Commerce (handelsministeriet) i USA, som er ansvarlig for at producere data om det amerikanske folk og økonomi.
Ny!!: Indianerkrigene og United States Census Bureau · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Indianerkrigene og USA · Se mere »
USA's uafhængighedserklæring
Den amerikanske uafhængighedserklæring Den amerikanske uafhængighedserklæring (engelsk: Declaration of Independence) blev udstedt den 4. og 5. juli 1776 i Philadelphia, over et år efter at Den Amerikanske Uafhængighedskrig var brudt ud mod Kongeriget Storbritannien, på initiativ af blandt andre Thomas Jefferson fra Virginia.
Ny!!: Indianerkrigene og USA's uafhængighedserklæring · Se mere »
Waco
Waco er administrationsby i McLennan County i Texas, USA.
Ny!!: Indianerkrigene og Waco · Se mere »
Washita River
Washita River er en flod som løber gennem delstaterne Texas og Oklahoma i USA, parallelt med, og ud i Red River, som den forenes med i Lake Texoma, et kunstig reservoir bag Denison-dæmningen 100 km nord for Dallas.
Ny!!: Indianerkrigene og Washita River · Se mere »
William Henry Harrison
William Henry Harrison (født 9. februar 1773, død 4. april 1841) var den niende præsident af USA, militærofficer og politiker, og den første præsident, der døde i embedet.
Ny!!: Indianerkrigene og William Henry Harrison · Se mere »
William Tecumseh Sherman
William Tecumseh Sherman (8. februar 1820 – 14. februar 1891) var en amerikansk general, forretningsmand, underviser og forfatter.
Ny!!: Indianerkrigene og William Tecumseh Sherman · Se mere »
Wyandot
Huronere fra Wendake-reservatet, fotograferet i traditionel dragt foran viceguvernørens hus (Spencerwood), Quebec City, 1880. Forside til fransk bog fra 1632 med beskrivelse af huronernes samfund. Wyandot, eller Wendat, (traditionel Huron) er et oprindeligt folk i Nordamerika, som oprindeligt beboede det territorium, som nu kaldes Ontario og Québec i Canada.
Ny!!: Indianerkrigene og Wyandot · Se mere »
Wyoming
Wyoming er en delstat i USA, der grænser til Colorado, Idaho, Montana, Nebraska, South Dakota og Utah, og som blev optaget som USA's 44.
Ny!!: Indianerkrigene og Wyoming · Se mere »
Zuni
Zuni pige med krukke, fotograferet af Edward S. Curtis i 1903. Zuni folket er et af de indianske pueblofolk i USA, som især bor i Zuni Pueblo og det omkringliggende område i New Mexico.
Ny!!: Indianerkrigene og Zuni · Se mere »
1779
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1779 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1779 · Se mere »
1787
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808; anden folketælling i Danmark.
Ny!!: Indianerkrigene og 1787 · Se mere »
1794
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1794 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1794 · Se mere »
1795
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1795 · Se mere »
1800
Året 1800 startede på en onsdag.
Ny!!: Indianerkrigene og 1800 · Se mere »
1811
Året 1811 startede på en tirsdag.
Ny!!: Indianerkrigene og 1811 · Se mere »
1812
Året 1812 startede på en onsdag.
Ny!!: Indianerkrigene og 1812 · Se mere »
1813
Året 1813 startede på en fredag.
Ny!!: Indianerkrigene og 1813 · Se mere »
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
Ny!!: Indianerkrigene og 1814 · Se mere »
1819
Året 1819 startede på en fredag, og der er folketælling i Aalborg og Nibe.
Ny!!: Indianerkrigene og 1819 · Se mere »
1823
Året 1823 startede på en onsdag.
Ny!!: Indianerkrigene og 1823 · Se mere »
1830
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1830 · Se mere »
1832
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1832 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1832 · Se mere »
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1835 · Se mere »
1842
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1842 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1842 · Se mere »
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1848 · Se mere »
1854
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1854 (tal) Overlevende fra angrebet, fotograferet i oktober 1854.
Ny!!: Indianerkrigene og 1854 · Se mere »
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1855 · Se mere »
1858
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1858 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1858 · Se mere »
1861
---- Danmarks flåde i Københavns Havn d. 9. januar 1861 bombardementet af Fort Sumter 12. april 1861 Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1861 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1861 · Se mere »
1862
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1862 · Se mere »
1863
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1863 · Se mere »
1864
1864 var et skudår.
Ny!!: Indianerkrigene og 1864 · Se mere »
1865
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1865 · Se mere »
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1866 · Se mere »
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1867 · Se mere »
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1868 · Se mere »
1869
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1869 (tal)de første skibe i Suez-kanalen.
Ny!!: Indianerkrigene og 1869 · Se mere »
1870
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1870 · Se mere »
1872
---- Under en storm den 13. november 1872 blev skonnerten ROBERT af Rønne kastet op på kajen i Allinge havn. Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1872 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1872 · Se mere »
1873
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1873 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1873 · Se mere »
1874
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1874 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1874 · Se mere »
1875
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1875 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1875 · Se mere »
1876
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1876 · Se mere »
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1877 · Se mere »
1878
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1878 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1878 · Se mere »
1879
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1879 · Se mere »
1880
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1880 · Se mere »
1885
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1885 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1885 · Se mere »
1886
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1886 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1886 · Se mere »
1887
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1887 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1887 · Se mere »
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1890 · Se mere »
1891
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1891 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1891 · Se mere »
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
Ny!!: Indianerkrigene og 1898 · Se mere »
29. december
29.
Ny!!: Indianerkrigene og 29. december · Se mere »
29. september
29.
Ny!!: Indianerkrigene og 29. september · Se mere »
