Hurtigere adgang end browser!
206 relationer: Alfahenfald, Amerikanske dollar, Anæstesi, Anion, Argon, Astma, Atmosfære (enhed), Atom, Atomkerne, Atommasse, Atomnummer, Atomradius, Ædelgas, Ædelmetal, Ballon, Bar (enhed), Bølgelængde, Belysning, Beryllium, Betahenfald, Big Bang-nukleosyntese, Blimp, Blod, Bly, Bor (grundstof), Brint, Brom, Calcium, Californium, Cambridge University Press, Carbon, Cellemembran, Danmark, Døgn, Destillation, Dmitrij Mendelejev, Dubna, Elektromagnetisme, Elektron, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Elektronprikmodellen, Elektronskal, Encyclopædia Britannica, Endohedral fulleren, Ernest Rutherford, Excimer, Exciteret tilstand, Farvetemperatur, Flerovium, ..., Fluor, Flydende helium, Fordampningsvarme, Forskning, Frankrig, Fulleren, Gas, Gasudladningsrør, Geigertæller, Gilbert N. Lewis, Glødelampe, Glødetråd, Grundstof, Gruppe (periodiske system), Guld, Halogener, Halveringstid, Helios, Heliox, Helium, Henri Moissan, Henry Cavendish, Hovedgruppe, Idealgas, Idealgasligning, Ikkemetal, Ilt, Iltning, IMAX, Industri, Integreret kredsløb, Intermolekylær kraft, Interstellart medium, Ioniseringsenergi, Isotop, Isotropi, Jod, John William Strutt, Jordens atmosfære, Joule, Jules Janssen, Kølemiddel, Kelvin, Kemiker, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk reaktion, Klatrat, Klor, Kobber, Kogepunkt, Kompleks (kemi), Kovalent binding, Kraft, Kromosfære, Krypton, Krystalstruktur, Kugle, Kvantemekanik, Kvælstof, Kviksølv, Laserkirurgi, Lattergas, Lawrence Livermore National Laboratory, Lægemiddel, Lennard-Jones-potentialet, Linus Pauling, Lipid, Liter, Lithosfære, London, Luftskib, Lunge, Lungekræft, Lys, LZ 129 Hindenburg, Massefylde, Massespektrometri, Mineral, Mol (enhed), Molekyle, Molmasse, MR-scanning, Nanometer, Natrium, Nature, Naturgas, Neon, Neonrør, Niels Bohr, Nitrogennarkose, NMR-spektroskopi, Nobelprisen, Normaltryk, Oganesson, Oktetreglen, Opdrift (statisk), Opløselighed, Overgangsmetal, Oxid, Oxidationsmiddel, Oxidationstrin, Parts per million, Periode (periodiske system), Periodiske system, Plutonium, Polonium, Radioaktivitet, Radium, Radon, Rusland, Sølv, Science, SCUBA, Silicium, Skorpe (geologi), Smeltepunkt, Solen, Solsystemet, Standardbetingelser, Stjernenukleosyntese, Svovl, Syntese (kemi), Syntetisk grundstof, Tørdragt, Temperatur, The Astrophysical Journal, The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc., The New York Times, The Washington Post, Thorium, Titan (grundstof), Trimix, Tryk (fysik), Trykfaldssyge, Tysk (sprog), Ultraviolet lys, University of Alberta, Uran, Valenselektron, Van der Waals-kræfter, Vand, William Ramsay, Xenon, 18. august, 1868, 1895, 1898, 1902, 1904, 1913, 1916, 1924, 1962, 2000, 3-center-4-elektronbinding. Expand indeks (156 mere) »
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Ny!!: Ædelgas og Alfahenfald · Se mere »
Amerikanske dollar
US dollar eller Amerikanske dollar er valutaen i USA.
Ny!!: Ædelgas og Amerikanske dollar · Se mere »
Anæstesi
Barn under udførelse af anæstesi Anæstesi (fra græsk an- (nægtelse) og aisthesis (αίσθησης), "fornemmelse") er en række metoder til at gøre hele eller dele af kroppen ufølsom overfor sensoriske input, normalt for at mindske eller undgå smerte; hvis blot smerteindtryk dulmes tales i stedet om analgesi.
Ny!!: Ædelgas og Anæstesi · Se mere »
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Ny!!: Ædelgas og Anion · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Ædelgas og Argon · Se mere »
Astma
Astma (fra græsk ἅσθμα, ásthma, "stønnen") er en kronisk betændelse i luftvejene.
Ny!!: Ædelgas og Astma · Se mere »
Atmosfære (enhed)
Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.
Ny!!: Ædelgas og Atmosfære (enhed) · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Ædelgas og Atom · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Ædelgas og Atomkerne · Se mere »
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Ny!!: Ædelgas og Atommasse · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Ædelgas og Atomnummer · Se mere »
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Ny!!: Ædelgas og Atomradius · Se mere »
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ny!!: Ædelgas og Ædelgas · Se mere »
Ædelmetal
Et ædelmetal er et metal, der står efter brint i spændingsrækken.
Ny!!: Ædelgas og Ædelmetal · Se mere »
Ballon
Pilâtre de Rozier og Markis d'Arlandes fløj som de første i en "Montgolfière" hen over Paris, 21. november 1783 ''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra. Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks.
Ny!!: Ædelgas og Ballon · Se mere »
Bar (enhed)
Bar er en fysisk enhed for tryk.
Ny!!: Ædelgas og Bar (enhed) · Se mere »
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Ny!!: Ædelgas og Bølgelængde · Se mere »
Belysning
En lampe til belysning. Belysning er anordninger som skaber lys.
Ny!!: Ædelgas og Belysning · Se mere »
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ny!!: Ædelgas og Beryllium · Se mere »
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Ny!!: Ædelgas og Betahenfald · Se mere »
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Ny!!: Ædelgas og Big Bang-nukleosyntese · Se mere »
Blimp
American Blimp Corporation A-60R Blimp er navnet på en type luftskib der ligner en Zeppeliner, men med den væsentlige forskel at blimp'en ikke har noget indre skelet til afstivning.
Ny!!: Ædelgas og Blimp · Se mere »
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Ny!!: Ædelgas og Blod · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Ædelgas og Bly · Se mere »
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Ny!!: Ædelgas og Bor (grundstof) · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Ædelgas og Brint · Se mere »
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Ny!!: Ædelgas og Brom · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Ædelgas og Calcium · Se mere »
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Ny!!: Ædelgas og Californium · Se mere »
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Ny!!: Ædelgas og Cambridge University Press · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Ædelgas og Carbon · Se mere »
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Ny!!: Ædelgas og Cellemembran · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Ædelgas og Danmark · Se mere »
Døgn
Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.
Ny!!: Ædelgas og Døgn · Se mere »
Destillation
Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Ny!!: Ædelgas og Destillation · Se mere »
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Ny!!: Ædelgas og Dmitrij Mendelejev · Se mere »
Dubna
Dubna (Дубна́) er en by i Moskva oblast i Rusland.
Ny!!: Ædelgas og Dubna · Se mere »
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Ny!!: Ædelgas og Elektromagnetisme · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Ædelgas og Elektron · Se mere »
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Ny!!: Ædelgas og Elektronegativitet · Se mere »
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Ny!!: Ædelgas og Elektronkonfiguration · Se mere »
Elektronprikmodellen
Forskellige enkle Lewisstrukturer. Elektronprikmodellen eller Lewisstruktur er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke bindinger eller ledige elektroner, der indgår i molekyler og kemiske forbindelser.
Ny!!: Ædelgas og Elektronprikmodellen · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Ædelgas og Elektronskal · Se mere »
Encyclopædia Britannica
Titelsiden for den første udgave af Encyclopædia Britannica i 1771 (MDCCLXXI). Encyclopædia Britannica er et opslagsværk eller encyklopædi på engelsk.
Ny!!: Ædelgas og Encyclopædia Britannica · Se mere »
Endohedral fulleren
60 indeholdende et ædelgasatom. En endohedral fulleren er en fulleren, der har ekstra atomer, ioner eller klustre indesluttet i deres indre hulrum.
Ny!!: Ædelgas og Endohedral fulleren · Se mere »
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Ny!!: Ædelgas og Ernest Rutherford · Se mere »
Excimer
Excimerenergidiagram En excimer (originalt kort for exciteret dimer) er et kortvarigt dimerisk eller heterodimerisk molekyle dannet af to atomer eller molekyler, hvoraf mindst én har en elektron i eksiteret tilstand.
Ny!!: Ædelgas og Excimer · Se mere »
Exciteret tilstand
En exciteret eller anslået tilstand referer til et kvantemekanisk system - fx en elektron, et atom, en ion, eller et molekyle - der er i et højere energiniveau end grundtilstanden.
Ny!!: Ædelgas og Exciteret tilstand · Se mere »
Farvetemperatur
Illustration af forskellige farvetemperaturer Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K).
Ny!!: Ædelgas og Farvetemperatur · Se mere »
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Ny!!: Ædelgas og Flerovium · Se mere »
Fluor
Fluor er det 9.
Ny!!: Ædelgas og Fluor · Se mere »
Flydende helium
Flydende helium nedkølet til temperaturer under Lambdapunktet, hvor det blivet til en supervæske Ved normalt tryk eksisterer grundstoffet helium i en flydende form ved den meget lave temperatur −269 °C (omkring 4 K eller −452.2 °F).
Ny!!: Ædelgas og Flydende helium · Se mere »
Fordampningsvarme
Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.
Ny!!: Ædelgas og Fordampningsvarme · Se mere »
Forskning
Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.
Ny!!: Ædelgas og Forskning · Se mere »
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Ædelgas og Frankrig · Se mere »
Fulleren
540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.
Ny!!: Ædelgas og Fulleren · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Ædelgas og Gas · Se mere »
Gasudladningsrør
Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset. Et gasudladningsrør eller udladningsrør er en gasfyldt rør med typisk to elektroder.
Ny!!: Ædelgas og Gasudladningsrør · Se mere »
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
Ny!!: Ædelgas og Geigertæller · Se mere »
Gilbert N. Lewis
Gilbert Newton Lewis (23. oktober 1875 i Weymouth – 23. marts 1946 i Berkeley) var en amerikansk fysisk kemiker, der er kendt for opdagelsen af kovalente bindinger, og opfindelse af elektronprikmodellen.
Ny!!: Ædelgas og Gilbert N. Lewis · Se mere »
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Ny!!: Ædelgas og Glødelampe · Se mere »
Glødetråd
E27-sokkel (Edison 27 mm). Glødetråden er synlig som de vandrette linjestykker mellem de vertikale støttetråde. Et elektronmikroskop billede af en glødepæres wolframglødetråd. Original kulstofglødetråd lampe fra Thomas Edison's forretning i Menlo Park. Ungarsk reklame for Tungsram-glødepæren fra 1906. Det var den første glødepære som anvendte en glødetråd af wolfram i stedet for kulstof. Inskriptionen betyder: ''trådlampe med trukket tråd – uforgængelig''. Spektrum med en glødetråd af wolfram med temperaturen 2200 K. Spektrummet viser at langt det meste EM-udsendelse er usynlig infrarødt lys. En glødetråd eller et filament er en transducer, der omdanner elektricitet til varme.
Ny!!: Ædelgas og Glødetråd · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Ædelgas og Grundstof · Se mere »
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Ny!!: Ædelgas og Gruppe (periodiske system) · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Ædelgas og Guld · Se mere »
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Ny!!: Ædelgas og Halogener · Se mere »
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Ny!!: Ædelgas og Halveringstid · Se mere »
Helios
2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.
Ny!!: Ædelgas og Helios · Se mere »
Heliox
Heliox er en gasblanding der består af helium og oxygen.
Ny!!: Ædelgas og Heliox · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Ædelgas og Helium · Se mere »
Henri Moissan
Ferdinand Frederick Henri Moissan (født 28. september 1852 i Paris, død 20. februar 1907 smst) var en fransk kemiker.
Ny!!: Ædelgas og Henri Moissan · Se mere »
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Ny!!: Ædelgas og Henry Cavendish · Se mere »
Hovedgruppe
Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.
Ny!!: Ædelgas og Hovedgruppe · Se mere »
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Ny!!: Ædelgas og Idealgas · Se mere »
Idealgasligning
Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas.
Ny!!: Ædelgas og Idealgasligning · Se mere »
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Ny!!: Ædelgas og Ikkemetal · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Ædelgas og Ilt · Se mere »
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Ny!!: Ædelgas og Iltning · Se mere »
IMAX
En IMAX-biograf i Melbourne, Australien En IMAX-biograf i British Film Institute, London ved aftentid IMAX (forkortelse af "Image Maximum") er et filmformat opfundet af Canadas IMAX Corporation.
Ny!!: Ædelgas og IMAX · Se mere »
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Ny!!: Ædelgas og Industri · Se mere »
Integreret kredsløb
UV-lys. Et integreret kredsløb, også kaldet IC (fra eng. integrated circuit) er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke halvledende materiale fx en mikrochip, der ofte er indbygget i et beskyttende hus, på hvilket forbindelsesterminaler er placeret.
Ny!!: Ædelgas og Integreret kredsløb · Se mere »
Intermolekylær kraft
Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.
Ny!!: Ædelgas og Intermolekylær kraft · Se mere »
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Ny!!: Ædelgas og Interstellart medium · Se mere »
Ioniseringsenergi
Ioniseringsenergi er energien, som kræves for at fjerne et elektron fra atomet eller molekylet som elektronet er bundet til.
Ny!!: Ædelgas og Ioniseringsenergi · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Ædelgas og Isotop · Se mere »
Isotropi
Isotropi er i fysikken et udtryk for at der i et system ikke findes nogen foretrukken retning (invarians under rotationer).
Ny!!: Ædelgas og Isotropi · Se mere »
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Ny!!: Ædelgas og Jod · Se mere »
John William Strutt
John William Strutt, 3.
Ny!!: Ædelgas og John William Strutt · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Ædelgas og Jordens atmosfære · Se mere »
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Ny!!: Ædelgas og Joule · Se mere »
Jules Janssen
Pierre Jules César Janssen (født 22. februar 1824 i Paris, død 23. december 1907 i Meudon) var en fransk astrofysiker med speciale i spektroskopi, der sammen med Joseph Norman Lockyer tilskrives opdagelsen af gassen helium.
Ny!!: Ædelgas og Jules Janssen · Se mere »
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Ny!!: Ædelgas og Kølemiddel · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Ædelgas og Kelvin · Se mere »
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Ny!!: Ædelgas og Kemiker · Se mere »
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Ny!!: Ædelgas og Kemisk binding · Se mere »
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Ny!!: Ædelgas og Kemisk forbindelse · Se mere »
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Ny!!: Ædelgas og Kemisk reaktion · Se mere »
Klatrat
Et klatrat eller en indeslutningsforbindelse er en kemisk substans bestående af et gitter af én type molekyler, der indeslutter en anden type molekyle.
Ny!!: Ædelgas og Klatrat · Se mere »
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Ny!!: Ædelgas og Klor · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Ædelgas og Kobber · Se mere »
Kogepunkt
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.
Ny!!: Ædelgas og Kogepunkt · Se mere »
Kompleks (kemi)
Et kompleks opstår når en ion (et enkelt ladet atom eller molekyle) binder flere ioner eller polære molekyler til sig.
Ny!!: Ædelgas og Kompleks (kemi) · Se mere »
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Ny!!: Ædelgas og Kovalent binding · Se mere »
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Ny!!: Ædelgas og Kraft · Se mere »
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Ny!!: Ædelgas og Kromosfære · Se mere »
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ny!!: Ædelgas og Krypton · Se mere »
Krystalstruktur
Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.
Ny!!: Ædelgas og Krystalstruktur · Se mere »
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Ny!!: Ædelgas og Kugle · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Ædelgas og Kvantemekanik · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Ædelgas og Kvælstof · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Ædelgas og Kviksølv · Se mere »
Laserkirurgi
PAGENAME Laserkirurgi er kirurgi ved hjælp af computerstyret laser, som er ekstremt præcis til at operere og skære med.
Ny!!: Ædelgas og Laserkirurgi · Se mere »
Lattergas
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.
Ny!!: Ædelgas og Lattergas · Se mere »
Lawrence Livermore National Laboratory
Lawrence Livermore National Laboratory (LLNL), lige udenfor Livermore i Californien, er et forsknings- og udviklingscenter grundlagt af University of California i 1952.
Ny!!: Ædelgas og Lawrence Livermore National Laboratory · Se mere »
Lægemiddel
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).
Ny!!: Ædelgas og Lægemiddel · Se mere »
Lennard-Jones-potentialet
Lennard-Jones-potentialet. Potentialet er nul, når r.
Ny!!: Ædelgas og Lennard-Jones-potentialet · Se mere »
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Ny!!: Ædelgas og Linus Pauling · Se mere »
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Ny!!: Ædelgas og Lipid · Se mere »
Liter
En liter (symbol L eller l) er en volumenenhed på en kubikdecimeter (dm3), og den svarer – omtrent – til det gamle danske rummål pot, som er 0,966 liter.
Ny!!: Ædelgas og Liter · Se mere »
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Ny!!: Ædelgas og Lithosfære · Se mere »
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Ny!!: Ædelgas og London · Se mere »
Luftskib
Franskmanden Lebaudys luftskib fra 1902. Nasjonalbiblioteket USS Los Angeles (ZR-3) over Manhattan. Nutidigt luftskib over Bregenz ved Bodensøen. Et luftskib er et styrbart luftfartøj, hvis opdrift primært kommer fra en gas, der er lettere end atmosfærisk luft.
Ny!!: Ædelgas og Luftskib · Se mere »
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Ny!!: Ædelgas og Lunge · Se mere »
Lungekræft
Lungekræft (lat. cancer pulmonis) er en type kræft, der er udgået fra væv i lungerne.
Ny!!: Ædelgas og Lungekræft · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Ædelgas og Lys · Se mere »
LZ 129 Hindenburg
''Hindenburg'' ved Lakehurst i 1936 LZ 129 Hindenburg var et tysk luftskib, som blev bygget i 1935.
Ny!!: Ædelgas og LZ 129 Hindenburg · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Ædelgas og Massefylde · Se mere »
Massespektrometri
Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).
Ny!!: Ædelgas og Massespektrometri · Se mere »
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Ny!!: Ædelgas og Mineral · Se mere »
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Ny!!: Ædelgas og Mol (enhed) · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Ædelgas og Molekyle · Se mere »
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Ny!!: Ædelgas og Molmasse · Se mere »
MR-scanning
Billeder fra MR-scanning, fra nakken og frem mod næsen Billeder fra MR-scanning, set fra siden med start i højre sideMR-scanning (også MR-skanning eller Magnetisk Resonans Skanning; engelsk: Magnetic Resonance Imaging (MRI)) er en teknik, hvor radiobølger og magnetisme typisk anvendes til at danne billeder af kroppens indre.
Ny!!: Ædelgas og MR-scanning · Se mere »
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Ny!!: Ædelgas og Nanometer · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Ædelgas og Natrium · Se mere »
Nature
Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.
Ny!!: Ædelgas og Nature · Se mere »
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Ny!!: Ædelgas og Naturgas · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Ædelgas og Neon · Se mere »
Neonrør
"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.
Ny!!: Ædelgas og Neonrør · Se mere »
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Ny!!: Ædelgas og Niels Bohr · Se mere »
Nitrogennarkose
Nitrogennarkose eller dykkerrus er en tilstand, som opstår, når man indånder nitrogen-holdig luft som f.eks.
Ny!!: Ædelgas og Nitrogennarkose · Se mere »
NMR-spektroskopi
NMR-spektroskopi (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance) eller kernemagnetisk resonans spektroskopi er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin.
Ny!!: Ædelgas og NMR-spektroskopi · Se mere »
Nobelprisen
Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente. Beløbene til de oprindelige fem priser tages af Nobelstiftelsens midler. I 1968 indstiftede Sveriges Riksbank en pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde, der normalt opfattes som en Nobelpris på linje med de oprindelige fem. Den administreres også af Nobelstiftelsen og behandles og uddeles efter samme principper som de øvrige Nobelpriser. Nobelstiftelsens bestyrelse har siden besluttet, at den ikke vil tillade flere nye priser. Siden 1901 er priserne blevet uddelt årligt på Nobels dødsdag, den 10. december. Priserne er bredt anerkendt som den mest prestigefyldte æresbevisning indenfor områderne litteratur, medicin, fred, fysik, kemi og økonomi.
Ny!!: Ædelgas og Nobelprisen · Se mere »
Normaltryk
Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.
Ny!!: Ædelgas og Normaltryk · Se mere »
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Ny!!: Ædelgas og Oganesson · Se mere »
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Ny!!: Ædelgas og Oktetreglen · Se mere »
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Ny!!: Ædelgas og Opdrift (statisk) · Se mere »
Opløselighed
Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.
Ny!!: Ædelgas og Opløselighed · Se mere »
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Ny!!: Ædelgas og Overgangsmetal · Se mere »
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Ny!!: Ædelgas og Oxid · Se mere »
Oxidationsmiddel
Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.
Ny!!: Ædelgas og Oxidationsmiddel · Se mere »
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Ny!!: Ædelgas og Oxidationstrin · Se mere »
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Ny!!: Ædelgas og Parts per million · Se mere »
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Ny!!: Ædelgas og Periode (periodiske system) · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Ædelgas og Periodiske system · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Ædelgas og Plutonium · Se mere »
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Ny!!: Ædelgas og Polonium · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Ædelgas og Radioaktivitet · Se mere »
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Ny!!: Ædelgas og Radium · Se mere »
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ny!!: Ædelgas og Radon · Se mere »
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Ny!!: Ædelgas og Rusland · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Ædelgas og Sølv · Se mere »
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
Ny!!: Ædelgas og Science · Se mere »
SCUBA
SCUBA-dykker. SCUBA (Self Contained Underwater Breathing Apparatus) er udstyr til dykning med komprimeret gas (luft, nitrox eller trimix), hvor dykkeren medbringer gassen.
Ny!!: Ædelgas og SCUBA · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Ædelgas og Silicium · Se mere »
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Ny!!: Ædelgas og Skorpe (geologi) · Se mere »
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Ny!!: Ædelgas og Smeltepunkt · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Ædelgas og Solen · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Ædelgas og Solsystemet · Se mere »
Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.
Ny!!: Ædelgas og Standardbetingelser · Se mere »
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Ny!!: Ædelgas og Stjernenukleosyntese · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Ædelgas og Svovl · Se mere »
Syntese (kemi)
Eksempel på syntese af probucal I kemi er kemisk syntese en målbevidst udførelse af kemiske reaktioner for at opnå et eller flere produkter.
Ny!!: Ædelgas og Syntese (kemi) · Se mere »
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Ny!!: Ædelgas og Syntetisk grundstof · Se mere »
Tørdragt
Windsurfer iført tørdragt. En tørdragt er en dragt, som benyttes til dykning, havkajak, windsurfing og som overlevelses dragt for søfolk.
Ny!!: Ædelgas og Tørdragt · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Ædelgas og Temperatur · Se mere »
The Astrophysical Journal
The Astrophysical Journal, ofte forkortet ApJ (udtalt "ap jay"), er et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift inden for emnerne astrofysik og astronomi, grundlagt i 1895 af de amerikanske astronomer George Ellery Hale og James Edward Keeler.
Ny!!: Ædelgas og The Astrophysical Journal · Se mere »
The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc.
IEEE's hovedkvarter The Institute of Electrical and Electronics Engineers eller IEEE (udtales: i-triple-e) er en international nonprofitorganisation for fremme af teknologi med relation til elektricitet i meget bred forstand.
Ny!!: Ædelgas og The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc. · Se mere »
The New York Times
250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.
Ny!!: Ædelgas og The New York Times · Se mere »
The Washington Post
right ''The Washington Post''-bygningen i 1948. The Washington Post er en amerikansk hovedstadsavis med base i Washington D.C., og er klart både den ældste og største avis i byen.
Ny!!: Ædelgas og The Washington Post · Se mere »
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Ny!!: Ædelgas og Thorium · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Ædelgas og Titan (grundstof) · Se mere »
Trimix
Trimix er en gasblanding der består af tre gasser, der af navnet trimix.
Ny!!: Ædelgas og Trimix · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Ædelgas og Tryk (fysik) · Se mere »
Trykfaldssyge
Dykkere i trykkammer til imødegåelse af trykfaldssyge (dykkersyge) Trykfaldssyge, også dekompressionssyge, bends og caissons syndrom eller mere populært dykkersyge, er en tilstand, der opstår, når man efter at have været under tryk i længere tid kommer tilbage til normalt tryk, og denne trykændring foregår for hurtigt.
Ny!!: Ædelgas og Trykfaldssyge · Se mere »
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ny!!: Ædelgas og Tysk (sprog) · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Ædelgas og Ultraviolet lys · Se mere »
University of Alberta
Old Arts Building ved University of Albetta University of Alberta (U of A) er et offentligt universitet i Edmonton, Alberta i Canada.
Ny!!: Ædelgas og University of Alberta · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Ædelgas og Uran · Se mere »
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Ny!!: Ædelgas og Valenselektron · Se mere »
Van der Waals-kræfter
kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.
Ny!!: Ædelgas og Van der Waals-kræfter · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Ædelgas og Vand · Se mere »
William Ramsay
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.
Ny!!: Ædelgas og William Ramsay · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Ædelgas og Xenon · Se mere »
18. august
18.
Ny!!: Ædelgas og 18. august · Se mere »
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
Ny!!: Ædelgas og 1868 · Se mere »
1895
i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.
Ny!!: Ædelgas og 1895 · Se mere »
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
Ny!!: Ædelgas og 1898 · Se mere »
1902
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1902 (tal).
Ny!!: Ædelgas og 1902 · Se mere »
1904
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).
Ny!!: Ædelgas og 1904 · Se mere »
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
Ny!!: Ædelgas og 1913 · Se mere »
1916
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1916 (tal).
Ny!!: Ædelgas og 1916 · Se mere »
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
Ny!!: Ædelgas og 1924 · Se mere »
1962
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1962 (tal).
Ny!!: Ædelgas og 1962 · Se mere »
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
Ny!!: Ædelgas og 2000 · Se mere »
3-center-4-elektronbinding
3-center-4-elektronbinding er en model brugt til at forklare binding i hypervalente molekyler såsom fosforpentafluorid, svovlhexafluorid, xenonfluoriderne og hydrogendifluoridionen.
Ny!!: Ædelgas og 3-center-4-elektronbinding · Se mere »
Omdirigeringer her:
Inaktiv gas, Inert gas, Inertgas, Ædel gas, Ædelgasser.
