Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Plasma

Indeks Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Aggregattilstand, Atom, Blodplasma, CVD, Debye-længde, Elektron, Energi, Fast form, Flydende form, Fysik, Gas, Ion, Ion-motor, Ionosfære, ITER, Kemi, Korona (solen), Lyn, Lysbuelampe, Lysstofrør, Molekyle, NASA, Neonrør, Ozonlaget, Plasmaskæring, Plasmaskærm, Polarlys, Sparepære, Stjerne, Stof (fysik), 1879.

  2. Astrofysik
  3. Elektromagnetisme
  4. Faseændringer
  5. Gasser
  6. Plasmafysik
  7. Stoffaser

Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Se Plasma og Aggregattilstand

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Plasma og Atom

Blodplasma

Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.

Se Plasma og Blodplasma

CVD

CVD (Chemical Vapour Deposition) betegner en proces hvorved et fast stof udfældes fra en gasblanding som resultat af en kemisk reaktion på et substrat.

Se Plasma og CVD

Debye-længde

I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.

Se Plasma og Debye-længde

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Plasma og Elektron

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Plasma og Energi

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Plasma og Fast form

Flydende form

Flydende form er den 2.

Se Plasma og Flydende form

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Plasma og Fysik

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Plasma og Gas

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Plasma og Ion

Ion-motor

Xenon ionmotor testes i et vakuumkammer på NASA's Jet Propulsion Laboratory (ca. 1999). Billede af rumsonden Deep Space 1's ionmotor. En ion-motor er en motor til rumfart som accelererer ioner ud af motoren via et elektrostatisk felt.

Se Plasma og Ion-motor

Ionosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.

Se Plasma og Ionosfære

ITER

ITER er et akronym for "International Thermonuclear Experimental Reactor" og betyder endvidere "rejse" på latin.

Se Plasma og ITER

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Plasma og Kemi

Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Se Plasma og Korona (solen)

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.

Se Plasma og Lyn

Lysbuelampe

15 kw xenon-lysbuelampe. En lysbuelampe er en lampe, der producerer lys via en lysbue.

Se Plasma og Lysbuelampe

Lysstofrør

Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet.

Se Plasma og Lysstofrør

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Plasma og Molekyle

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Plasma og NASA

Neonrør

"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.

Se Plasma og Neonrør

Ozonlaget

Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.

Se Plasma og Ozonlaget

Plasmaskæring

Plasmaskæring med en CNC-maskine Plasmaskæring er en meget udbredt metode, der anvendes i industrien til at skære plademateriale ved brug af en opvarmet luftstrøm, hvis temperatur er så høj at atomkerner og elektroner bliver adskilt til et plasma, hvilket smelter og skærer igennem det materiale, den kommer i kontakt med.

Se Plasma og Plasmaskæring

Plasmaskærm

En plasmaskærm En plasmaskærm (plasma display panel (PDP)) er en skærm, der i hver pixel består af 3 små lysrør; et rødt, et grønt og et blåt.

Se Plasma og Plasmaskærm

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Plasma og Polarlys

Sparepære

Typisk udseende af en kompaktlysstofrør. En variant af en lysdiodelampe. Det der (bør) gå igen er lysdiodelampens køleplade, hvis formål det er at holde lysdiode-chippene så kølig som muligt, da det giver væsentligt længere levetid. Sammenligning af en glødepære på 60W (venstre søjle) og en lavenergipære på 11W (højre søjle) som ifølge illustrationen giver samme mængde synligt lys (nederste gule søjlestub).

Se Plasma og Sparepære

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Plasma og Stjerne

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Plasma og Stof (fysik)

1879

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).

Se Plasma og 1879

Se også

Astrofysik

Elektromagnetisme

Faseændringer

Gasser

Plasmafysik

Stoffaser

Også kendt som Ioniseret gas, Koldt plasma, Varmt plasma.