Hurtigere adgang end browser!
108 relationer: Acrisol, Agronom, Al, Aluminium, Amfibol, Anion, Bakkeø, Basalt, Bæredygtighed, Bjergart, Blegsand, Bonde, Brint, Calcium, Cambisol, Dolomit, Dyr, Evapotranspiration, Førne, Feldspat, Fluvisol, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, Gips, Glimmer, Granit, Græsk (sprog), Grundstof, Hedeslette, Histosol, Humus, Hydrolyse, Ilt, Iltning, Istid, Jern, Jernoxid, Jord, Jordbundsbiologi, Jordbundslære, Jordkolloid, Jordluft, Jordtekstur, Jordtype, Jordvand, Justus von Liebig, Jylland, Kalium, Kalk, Kaolinit, Kation, ..., Klima, Klima- og plantebælter, Klit, Krummestruktur, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kvarts, Landbrug, Løss, Ler, Lermineral, Limfjorden, Magnesium, Mangan, Marsk, Mider, Mineral, Molekyle, Montmorillonit, Morr, Mose, Natrium, Natur, Opløsning (kemi), Organisk materiale, Peter Erasmus Müller (forstmand), PH, Planter, Podzol, Pore (jord), Produktivitet, Pyroxen, Randers Fjord, Råjord, Reduktion (kemi), Regnorme, Sand, Sandsten, Silicium, Skandinaviske halvø, Skifer, Sortjord, Springhaler, Syre, Temperatur, Termitter, Tropisk, Uorganisk, Vadehavet, Valens, Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev, Vegetation, Vertisol, Vulkan, World Reference Base for Soil Resources, 1840, 1870, 1941. Expand indeks (58 mere) »
Acrisol
Acrisol udbredelse i verden. Acrisol er en jordtype.
Ny!!: Jordbundslære og Acrisol · Se mere »
Agronom
En agronom i marken En agronom (gr.: agro: ager, -nomos: ordne) er en kandidat i agronomi; jordbrugsvidenskab.
Ny!!: Jordbundslære og Agronom · Se mere »
Al
Al er et udfældningslag, der opstår et stykke nede i jorden, når sur jordvæske fører opløste metalioner med ned.
Ny!!: Jordbundslære og Al · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Jordbundslære og Aluminium · Se mere »
Amfibol
Amfibol (Hornblende) Til amfiboler (af græsk amfibolos, tvetydig) eller hornblende-mineralerne hører et stort antal mineraler, som uagtet, at de tilhører forskellige krystalsystemer, har iøjnefaldende lighed i krystalform og alle spalter let efter et firsidet prisme, med spalteretninger 56° og 124°.
Ny!!: Jordbundslære og Amfibol · Se mere »
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Ny!!: Jordbundslære og Anion · Se mere »
Bakkeø
En bakkeø er en morænebakke som er dannet under næstsidste istid (Saale), og som rager op over det omgivende flade land.
Ny!!: Jordbundslære og Bakkeø · Se mere »
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Ny!!: Jordbundslære og Basalt · Se mere »
Bæredygtighed
Forskellige fremstillinger af bæredygtighed og dens tre aspekter:Til venstre ses bæredygtighed som fællesområdet for tre krydsende cirkler.Øverst til højre ses en indlejret tilgang med aspekterne rangordnet, og med ''miljø'' som grundlag for de to andre.Nederst til højre understøttes bæredygtigheden af tre søjler. Bæredygtighed er en betegnelse for, hvordan mennesker kan leve sammen på Jorden gennem lang tid.
Ny!!: Jordbundslære og Bæredygtighed · Se mere »
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Ny!!: Jordbundslære og Bjergart · Se mere »
Blegsand
Blegsand er det grå, afblegede sand, som ligger lige neden under førnelaget på morrbund.
Ny!!: Jordbundslære og Blegsand · Se mere »
Bonde
Østeuropæisk bonde. En bonde (fra oldnordisk búandi.
Ny!!: Jordbundslære og Bonde · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Jordbundslære og Brint · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Jordbundslære og Calcium · Se mere »
Cambisol
Cambisol udbredelse i verden. Cambisol er en jordtype med begyndende jordformation.
Ny!!: Jordbundslære og Cambisol · Se mere »
Dolomit
Dolomit henviser til flere artikler.
Ny!!: Jordbundslære og Dolomit · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Jordbundslære og Dyr · Se mere »
Evapotranspiration
''Nedbør og evapotranspiration i Danmark'' Evapotranspiration er den samlede fordampning fra jordoverfladen (evaporation) og fra planternes overflade (transpiration).
Ny!!: Jordbundslære og Evapotranspiration · Se mere »
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Ny!!: Jordbundslære og Førne · Se mere »
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Ny!!: Jordbundslære og Feldspat · Se mere »
Fluvisol
Fluvisol udbredelse i verden. Fluvisol er en lagdelt jordbund, som især findes i marskområder, strandenge og ådale, hvor tidevand og oversvømmelser jævnligt aflejrer nyt materiale, – eller hvor det er sket indtil for nylig.
Ny!!: Jordbundslære og Fluvisol · Se mere »
FN's fødevare- og landbrugsorganisation
Logo FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) styrer den internationale kamp mod sult.
Ny!!: Jordbundslære og FN's fødevare- og landbrugsorganisation · Se mere »
Gips
Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.
Ny!!: Jordbundslære og Gips · Se mere »
Glimmer
Krystaller af muskovit. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.
Ny!!: Jordbundslære og Glimmer · Se mere »
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Ny!!: Jordbundslære og Granit · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Jordbundslære og Græsk (sprog) · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Jordbundslære og Grundstof · Se mere »
Hedeslette
De vestjyske hedesletter blev dannet af smeltevandsfloder fra det isdække, der under Weichsel-istiden omfattede hele det østlige Danmark frem til Hovedstilstandslinjen for henved 18.000 år siden.
Ny!!: Jordbundslære og Hedeslette · Se mere »
Histosol
Histosol udbredelse i verden. Profil af en histosol-jord. Histosol er humusjord, der udelukkende dannes i kær og moser.
Ny!!: Jordbundslære og Histosol · Se mere »
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Ny!!: Jordbundslære og Humus · Se mere »
Hydrolyse
Eksempel på hydrolyse Hydrolyse er en proces, hvor et molekyle reagerer med vand og opløses i mindre molekyler.
Ny!!: Jordbundslære og Hydrolyse · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Jordbundslære og Ilt · Se mere »
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Ny!!: Jordbundslære og Iltning · Se mere »
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Ny!!: Jordbundslære og Istid · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Jordbundslære og Jern · Se mere »
Jernoxid
Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).
Ny!!: Jordbundslære og Jernoxid · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Jordbundslære og Jord · Se mere »
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Ny!!: Jordbundslære og Jordbundsbiologi · Se mere »
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.
Ny!!: Jordbundslære og Jordbundslære · Se mere »
Jordkolloid
I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.
Ny!!: Jordbundslære og Jordkolloid · Se mere »
Jordluft
Hulrummene og sprækkerne i jorden (porerne) er for en stor dels vedkommende fyldt med luft.
Ny!!: Jordbundslære og Jordluft · Se mere »
Jordtekstur
Her ses en kalkjord med en meget grov tekstur. Monte Falterona i Toscana, Italien. Jordteksturen er et udtryk for den procentvise sammensætning af jordens faste partikler, der inddeles i sten, grus, sand, silt, ler og humus.
Ny!!: Jordbundslære og Jordtekstur · Se mere »
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Ny!!: Jordbundslære og Jordtype · Se mere »
Jordvand
Jordvand (en. soil moisture) er vand i jordens porer mellem jordoverfladen og grundvandsspejlet (den umættede zone; en. the vadose zone), der ikke er bundet i kemiske forbindelser.
Ny!!: Jordbundslære og Jordvand · Se mere »
Justus von Liebig
Justus von Liebig (født 12. maj 1803, død 18. april 1873) var en tysk kemiker.
Ny!!: Jordbundslære og Justus von Liebig · Se mere »
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Ny!!: Jordbundslære og Jylland · Se mere »
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Ny!!: Jordbundslære og Kalium · Se mere »
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Ny!!: Jordbundslære og Kalk · Se mere »
Kaolinit
Porcelænsudsalg i Jingdezhen under Qing-dynastiet i Kina Kaolinit er et lermineral med den kemiske sammensætning Al2Si2O5(OH)4.
Ny!!: Jordbundslære og Kaolinit · Se mere »
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Ny!!: Jordbundslære og Kation · Se mere »
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Ny!!: Jordbundslære og Klima · Se mere »
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Ny!!: Jordbundslære og Klima- og plantebælter · Se mere »
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Ny!!: Jordbundslære og Klit · Se mere »
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Ny!!: Jordbundslære og Krummestruktur · Se mere »
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Ny!!: Jordbundslære og Kul (bjergart) · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Jordbundslære og Kuldioxid · Se mere »
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Ny!!: Jordbundslære og Kvarts · Se mere »
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Ny!!: Jordbundslære og Landbrug · Se mere »
Løss
Løss er en fremragende dyrkningsjord. Billede fra Württemberg i Tyskland Løss er en jordtype bestående af fint silt, som er aflejret af vinden.
Ny!!: Jordbundslære og Løss · Se mere »
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Ny!!: Jordbundslære og Ler · Se mere »
Lermineral
En sten af lermineraler. Lermineral er en sammenfattende benævnelse for de mineraler, som danner partikler i kornstørrelsen ler.
Ny!!: Jordbundslære og Lermineral · Se mere »
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Ny!!: Jordbundslære og Limfjorden · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Jordbundslære og Magnesium · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Jordbundslære og Mangan · Se mere »
Marsk
Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.
Ny!!: Jordbundslære og Marsk · Se mere »
Mider
Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.
Ny!!: Jordbundslære og Mider · Se mere »
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Ny!!: Jordbundslære og Mineral · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Jordbundslære og Molekyle · Se mere »
Montmorillonit
Montmorillonit (Al2•nH2O) er et lermineral.
Ny!!: Jordbundslære og Montmorillonit · Se mere »
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Ny!!: Jordbundslære og Morr · Se mere »
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Ny!!: Jordbundslære og Mose · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Jordbundslære og Natrium · Se mere »
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Ny!!: Jordbundslære og Natur · Se mere »
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Ny!!: Jordbundslære og Opløsning (kemi) · Se mere »
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Ny!!: Jordbundslære og Organisk materiale · Se mere »
Peter Erasmus Müller (forstmand)
Peter Erasmus Müller (født 25. oktober 1840 i København, død 5. oktober 1926 sammesteds) var en dansk forstmand og naturforsker, bror til Sophus Müller.
Ny!!: Jordbundslære og Peter Erasmus Müller (forstmand) · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Jordbundslære og PH · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Jordbundslære og Planter · Se mere »
Podzol
Podzol udbredelse i verden. Patlo@m Diagram over en podzol-jord Podzol eller podsol (af russisk: под/pod.
Ny!!: Jordbundslære og Podzol · Se mere »
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Ny!!: Jordbundslære og Pore (jord) · Se mere »
Produktivitet
Fremstilling af doughnuts på en amerikansk fabrik, hvor produktiviteten er søgt forøget gennem automatisering af processen Produktivitet er afledt af latin: productum (.
Ny!!: Jordbundslære og Produktivitet · Se mere »
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Ny!!: Jordbundslære og Pyroxen · Se mere »
Randers Fjord
Randers Fjords breder er præget af sivskove Randers Fjord er Gudenåens udløb i Kattegat.
Ny!!: Jordbundslære og Randers Fjord · Se mere »
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Ny!!: Jordbundslære og Råjord · Se mere »
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Ny!!: Jordbundslære og Reduktion (kemi) · Se mere »
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Ny!!: Jordbundslære og Regnorme · Se mere »
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Ny!!: Jordbundslære og Sand · Se mere »
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Ny!!: Jordbundslære og Sandsten · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Jordbundslære og Silicium · Se mere »
Skandinaviske halvø
Den skandinaviske halvø består af Norge og Sverige.
Ny!!: Jordbundslære og Skandinaviske halvø · Se mere »
Skifer
Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.
Ny!!: Jordbundslære og Skifer · Se mere »
Sortjord
Chernozem udbredelse i verden. Chernozem-profil i skematisk form. Sortjord (Chernozem, Чорнозем,;,; ~ sort jord) er den karakteristiske jordtype i verdens steppeområder.
Ny!!: Jordbundslære og Sortjord · Se mere »
Springhaler
Springhaler (Collembola) er en dyreorden af leddyr.
Ny!!: Jordbundslære og Springhaler · Se mere »
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Ny!!: Jordbundslære og Syre · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Jordbundslære og Temperatur · Se mere »
Termitter
Termitter er en gruppe af sociale insekter, der hører under ordenen Isoptera.
Ny!!: Jordbundslære og Termitter · Se mere »
Tropisk
Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.
Ny!!: Jordbundslære og Tropisk · Se mere »
Uorganisk
Et stof som er uorganisk, er et stof som ikke primært er lavet af karbon og hydrogen.
Ny!!: Jordbundslære og Uorganisk · Se mere »
Vadehavet
Vadehavets udstrækning vist med mørkeblåt Bruger:Malene Vadehavet er en del af Nordsøen.
Ny!!: Jordbundslære og Vadehavet · Se mere »
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Ny!!: Jordbundslære og Valens · Se mere »
Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev
Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev (Василий Васильевич Докучаев,; født 1. marts 1846 i Miljukovo, Smolensk guvernement, død 8. november 1903 i Sankt Petersborg) var en russisk geolog, der regnes som ophavsmand til jordbundslæren.
Ny!!: Jordbundslære og Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev · Se mere »
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Ny!!: Jordbundslære og Vegetation · Se mere »
Vertisol
Vertisol Vertisol er en jordtype med et højt indhold af ler og lermineraler, som udvider sig i kontakt med vand.
Ny!!: Jordbundslære og Vertisol · Se mere »
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ny!!: Jordbundslære og Vulkan · Se mere »
World Reference Base for Soil Resources
WRB, fjerde udgave (2022) World Reference Base for Soil Resources (WRB) er den internationale standard for jordklassificeringssystemer.
Ny!!: Jordbundslære og World Reference Base for Soil Resources · Se mere »
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
Ny!!: Jordbundslære og 1840 · Se mere »
1870
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).
Ny!!: Jordbundslære og 1870 · Se mere »
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
Ny!!: Jordbundslære og 1941 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Ilthorisont, Jordbundsgeografi, Jordbundsprofil, Pedologi.
