Hurtigere adgang end browser!
46 relationer: Acceleration, Almen relativitetsteori og klassisk mekanik, Arkimedes, Atom, Det frie fald, Determinisme, Dimension, Drejningsmoment, Dynamik, Energi, Fart, Fysisk pendul, Galilei-transformation, Galileo Galilei, Gear, Hastighed, Himmellegeme, Himmelmekanik, Inertimoment, Infinitesimalregning, Isaac Newton, Kasteparabel, Kastetræ, Kile, Klassisk fysik, Kniv, Kontinuummekanik, Kvantefeltteori, Kvantemekanik, Lysets hastighed, Matematik, Matematisk pendul, Plancks konstant, Planet, Relativitetsteori, Rotationsmekanik, Skrue, Snekke (mekanik), Solsystemet, Speciel relativitetsteori, Statik, Stød (fysik), Talje (gearing), Tandhjul, Vægtstangsprincip, 20. århundrede.
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Ny!!: Klassisk mekanik og Acceleration · Se mere »
Almen relativitetsteori og klassisk mekanik
Her beskrives sammenhængen mellem Einsteins almene relativitetsteori og Newtons klassiske beskrivelse af legemers bevægelse i et tyngdefelt.
Ny!!: Klassisk mekanik og Almen relativitetsteori og klassisk mekanik · Se mere »
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Ny!!: Klassisk mekanik og Arkimedes · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Klassisk mekanik og Atom · Se mere »
Det frie fald
David Scott der udfører et eksperiment under Apollo 15-månelanding. Det frie fald refererer til et frit fald i et uniformt tyngdefelt uden nogen anden påvirkning.
Ny!!: Klassisk mekanik og Det frie fald · Se mere »
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Ny!!: Klassisk mekanik og Determinisme · Se mere »
Dimension
Dimension (af latin dimensio, vbs. til di-metiri, afmåle; jævnfør meter) er et matematisk og geometrisk begreb, der henviser til retninger i hvilke, en flade eller et rum (eller en genstands form eller størrelse kan måles og/eller beskrives. Normalt regnes med tre dimensioner: bredde, højde og længde (eller dybde), men i matematisk sammenhæng kan antallet af dimensioner være større.
Ny!!: Klassisk mekanik og Dimension · Se mere »
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Ny!!: Klassisk mekanik og Drejningsmoment · Se mere »
Dynamik
Dynamik.
Ny!!: Klassisk mekanik og Dynamik · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Klassisk mekanik og Energi · Se mere »
Fart
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.
Ny!!: Klassisk mekanik og Fart · Se mere »
Fysisk pendul
I et fysisk pendul er massen fordelt på hele det svingende legeme. I afstanden L fra omdrejningsaksen (origo) ligger massemidtpunktet. Det fysiske pendul er en fysisk beregningsmodel, som i modsætning til det matematiske pendul kan bruges på alle penduler, der foretager små udsving.
Ny!!: Klassisk mekanik og Fysisk pendul · Se mere »
Galilei-transformation
Galilei-transformationerne er betegnelsen for en række formler med hvilke, man kan beregne position, hastighed og acceleration for den samme begivenhed set fra forskellige inertialsystemer.
Ny!!: Klassisk mekanik og Galilei-transformation · Se mere »
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Ny!!: Klassisk mekanik og Galileo Galilei · Se mere »
Gear
En vægtstang er et '''gear''': Stang balanceret på et støttepunkt. Gearing med en cykels forskellige tandhjul. Typiske krafter anvendt på cykelpedalen og til jorden er vist, ligeledes er de korresponderende pedal og hjulrotations vejlængde. Bemærk at selv med lav cykel gearing er kraft-gearingen mindre end 1.Bemærk at der reelt er 3 gear på cyklen. Der er disse gear på cyklen. Der er disse radiusforhold/gearinger:(1) Pedalarm og Krumtapmekanisme-tandhjul.(2) Krumtapmekanisme-hjul og bagtandhjul.(3) Bagtandhjul og baghjulsdæk. I fysik og ingeniørvidenskab er et gear (eng. mechanical advantage device) en mekanisk indretning (f.eks. i en gearkasse), som har en gearing eller gearudveksling (eng. Gear ratio), der er en faktor med hvilken en mekanisme multiplicerer kraften eller drejningsmoment anvendt på den.
Ny!!: Klassisk mekanik og Gear · Se mere »
Hastighed
Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.
Ny!!: Klassisk mekanik og Hastighed · Se mere »
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Ny!!: Klassisk mekanik og Himmellegeme · Se mere »
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Ny!!: Klassisk mekanik og Himmelmekanik · Se mere »
Inertimoment
Et inertimoment er inden for rotationsmekanik en størrelse, der beskriver trægheden i et roterende legeme; dvs.
Ny!!: Klassisk mekanik og Inertimoment · Se mere »
Infinitesimalregning
Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.
Ny!!: Klassisk mekanik og Infinitesimalregning · Se mere »
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Ny!!: Klassisk mekanik og Isaac Newton · Se mere »
Kasteparabel
Vandet i et springvand danner en parabel. Kasteparablen er vejen, en genstand følger tæt på Jordens overflade - fx ved et kast.
Ny!!: Klassisk mekanik og Kasteparabel · Se mere »
Kastetræ
En tegning af en atlatl. Et kastetræ er et våben, som anvender gearing til at opnå større hastighed ved spydkastning.
Ny!!: Klassisk mekanik og Kastetræ · Se mere »
Kile
Brændekile illustration. En lille kraft med stor vandring i én retning giver en lille vandring i en næsten vinkelret retning med stor kraft. Trekantformen forårsager, at friktionen øges for hver gang kilen kiler længere ned. Hvis trekantformen buer udad ligesom et øksehoved, vil friktionen være mindre. En økse beregnet at kløve brænde med. Når man ser øksehovedet fra enden af, kan kileformen tydeligt ses. Kilen, brændekile og dørkilen er en enkel maskine og et gear, da f.eks.
Ny!!: Klassisk mekanik og Kile · Se mere »
Klassisk fysik
En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.
Ny!!: Klassisk mekanik og Klassisk fysik · Se mere »
Kniv
Uwe Kils Klassisk lommekniv fra schweiziske Victorinox med fire blade. carnaubavoks. Den enkle maskine kniv er oftest et håndredskab til at skære eller snitte med.
Ny!!: Klassisk mekanik og Kniv · Se mere »
Kontinuummekanik
Kontinuummekanik er den gren af mekanikken, som studerer materialers egenskaber og modellerer dem som kontinuere systemer.
Ny!!: Klassisk mekanik og Kontinuummekanik · Se mere »
Kvantefeltteori
En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.
Ny!!: Klassisk mekanik og Kvantefeltteori · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Klassisk mekanik og Kvantemekanik · Se mere »
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Ny!!: Klassisk mekanik og Lysets hastighed · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Klassisk mekanik og Matematik · Se mere »
Matematisk pendul
Et matematisk pendul består af en punktmasse, der svinger. Her vises desuden hastigheden og accelerationen som vektorer. Det matematiske pendul er en simplificeret fysisk beregningsmodel for et pendul: Det består af en masseløs snor med længde L, som i den ene ende er fastgjort til et ubevægeligt punkt og i den anden ende er forsynet med et (uendeligt) lille lod.
Ny!!: Klassisk mekanik og Matematisk pendul · Se mere »
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Ny!!: Klassisk mekanik og Plancks konstant · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Klassisk mekanik og Planet · Se mere »
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Ny!!: Klassisk mekanik og Relativitetsteori · Se mere »
Rotationsmekanik
En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.
Ny!!: Klassisk mekanik og Rotationsmekanik · Se mere »
Skrue
Billede af forskellige skruer. Forskellige skrue og bolt kærve. Forskellige skrue og bolt hovedformer. En skrue er et skaft med en tilspidset skruelinjeformet rille på sin overflade, som ikke passer til en møtrik med utilspidsende gevind.
Ny!!: Klassisk mekanik og Skrue · Se mere »
Snekke (mekanik)
Snekkedrev i æltningsmaskinen på Teglværksmuseet ved Broager. Snekkedrevet er til højre og udgøres af tandhjulet forneden til højre og stangens spiralrille. En snekke (eller et snekkedrev) er en udveksling mellem et tandhjul og en gevindstang: Tandhjulets tænder (som er formgivet specielt til formålet) går i indgreb med fremspring og fordybninger i stangens gevind, sådan at hjulet drejes én tand frem (eller tilbage) for hver hele omdrejning gevindstangen foretager sig.
Ny!!: Klassisk mekanik og Snekke (mekanik) · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Klassisk mekanik og Solsystemet · Se mere »
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Ny!!: Klassisk mekanik og Speciel relativitetsteori · Se mere »
Statik
Statik anvendes ved konstruktionen af bygninger for at sikre, at bygningen forbliver stabil. Her anvendt ved konstruktionen af campus ved Wirtschaftsuniversität Wien (arkitekter Zaha Hadid og Laura Spinadel). Statik (græsk statike; "afvejning", heraf også statikos.
Ny!!: Klassisk mekanik og Statik · Se mere »
Stød (fysik)
I fysikken betegner stød kollision mellem legemer.
Ny!!: Klassisk mekanik og Stød (fysik) · Se mere »
Talje (gearing)
Talje og sjækel En trisse er en enkel mekanisk indretning der består af et hjul med aksel som er konstrueret til, eller anvendt med tovværk o.l. En talje er et system med to trisser; et udtryk der er dokumenteret fra 1808, i 'Dansk-Engelsk Søe-Lexicon', men som i øvrigt har en helt anden, omend historisk betydning - som en karvestok brugt i ældre tiders bylag.
Ny!!: Klassisk mekanik og Talje (gearing) · Se mere »
Tandhjul
Et udveksling bestående af 2 cylindriske tandhjul. Et tandhjul er et hjul, hvis rand er forsynet med regelmæssigt fordelte fremspring og mellemrum: Fremspringene kaldes tænder, og er udformet så de kan gå i indgreb med tilsvarende tænder på et andet tandhjul.
Ny!!: Klassisk mekanik og Tandhjul · Se mere »
Vægtstangsprincip
matematisk udledt af den specielle situation hvor F1D1.
Ny!!: Klassisk mekanik og Vægtstangsprincip · Se mere »
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Ny!!: Klassisk mekanik og 20. århundrede · Se mere »
