Hurtigere adgang end browser!
31 relationer: Absalon, Danmark, Disputats, Erik Ejegod, Finnur Jónsson (filolog), Forfatter, Gesta Danorum, Gorm den Gamle, Grammatik, Harald Blåtand, Heimskringla, Hof, Inge Skovgaard-Petersen, Knud 6., Knud den Hellige, Knud den Store, Knud Lavard, Knud Togeby, Legende, Norge, Odin, Saxo Grammaticus, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Svend Tveskæg, Valdemar Sejr, Vendere, 1130, 1187, 1210, 1946.
Absalon
Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.
Ny!!: Knýtlingesaga og Absalon · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Knýtlingesaga og Danmark · Se mere »
Disputats
En disputats – også kaldet doktordisputats eller doktorafhandling – er en afhandling, der ligger til grund for tildelingen af en doktorgrad.
Ny!!: Knýtlingesaga og Disputats · Se mere »
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Ny!!: Knýtlingesaga og Erik Ejegod · Se mere »
Finnur Jónsson (filolog)
Finnur Jónsson (født 29. maj 1858 på Akureyri i det nordlige Island, død 30. marts 1934 på Frederiksberg) var en islandsk født dansk filolog.
Ny!!: Knýtlingesaga og Finnur Jónsson (filolog) · Se mere »
Forfatter
En forfatter er ophavspersonen til en bog, artikel, novelle, digt (se digter) eller anden litteratur, samt manuskripter til film, tv-serier, radio (se manuskriptforfatter) og lignende.
Ny!!: Knýtlingesaga og Forfatter · Se mere »
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Ny!!: Knýtlingesaga og Gesta Danorum · Se mere »
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Ny!!: Knýtlingesaga og Gorm den Gamle · Se mere »
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Ny!!: Knýtlingesaga og Grammatik · Se mere »
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Ny!!: Knýtlingesaga og Harald Blåtand · Se mere »
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Ny!!: Knýtlingesaga og Heimskringla · Se mere »
Hof
Et hof er en regents husholdning.
Ny!!: Knýtlingesaga og Hof · Se mere »
Inge Skovgaard-Petersen
Inge Skovgaard-Petersen (2. januar 1932 – 17. november 2015) var en dansk historiker med speciale i Middelalderens historie.
Ny!!: Knýtlingesaga og Inge Skovgaard-Petersen · Se mere »
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Ny!!: Knýtlingesaga og Knud 6. · Se mere »
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Ny!!: Knýtlingesaga og Knud den Hellige · Se mere »
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ny!!: Knýtlingesaga og Knud den Store · Se mere »
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Ny!!: Knýtlingesaga og Knud Lavard · Se mere »
Knud Togeby
Knud Dag Nielsen Togeby (28. januar 1918 i Haslev - 27. december 1974 i Hillerød) var en dansk forfatter, filolog, lektor, romanist og litteraturkritiker, professor, dr.
Ny!!: Knýtlingesaga og Knud Togeby · Se mere »
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Ny!!: Knýtlingesaga og Legende · Se mere »
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Ny!!: Knýtlingesaga og Norge · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Knýtlingesaga og Odin · Se mere »
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Ny!!: Knýtlingesaga og Saxo Grammaticus · Se mere »
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Ny!!: Knýtlingesaga og Skjaldekunst · Se mere »
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Ny!!: Knýtlingesaga og Snorri Sturluson · Se mere »
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Ny!!: Knýtlingesaga og Svend Tveskæg · Se mere »
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Ny!!: Knýtlingesaga og Valdemar Sejr · Se mere »
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Ny!!: Knýtlingesaga og Vendere · Se mere »
1130
---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1130 (tal).
Ny!!: Knýtlingesaga og 1130 · Se mere »
1187
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1187 (tal).
Ny!!: Knýtlingesaga og 1187 · Se mere »
1210
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1210 (tal).
Ny!!: Knýtlingesaga og 1210 · Se mere »
1946
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1946 (tal).
Ny!!: Knýtlingesaga og 1946 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Knytlinga Saga, Knytlingasaga, Knytlingasagaen, Knytlinge Saga, Knytlinge saga, Knytlingesaga, Knytlingesagaen, Knýtlinga saga.
