Hurtigere adgang end browser!
96 relationer: Abdülhamid 2., Abdullah Öcalan, Agnosticisme, Alevisme, Alfabet, Anatolien, Ankara, Arabere, Arabisk (sprog), Arbil, Armenien, Özlem Cekic, Bagdad, BBC, Borgerkrigen i Syrien, Censur, Centralanatoliske kurdere, CIA, Damaskus, Deisme, Deniz Serinci, Dervish, Det armenske folkedrab, Det hellige land, Det Osmanniske Rige, Dialekt, Diaspora, Diyarbakır, Ehmedê Xanî, Ethnologue, Etnicitet, Eufrat, Fyrstedømme, Imperium, Indoeuropæiske sprog, Irak, Iran, Iranske folkeslag, Islam, Islamisk Stat, Istanbul, Jalal Talabani, Jerevan, Jerusalem, Johannes Østrup, Jordan, Kemal Atatürk, Koranen, Kristendom, Kurdisk (sprog), ..., Kurdistan, Kurdistan (Irak), Kurmanji, Lars Aslan Rasmussen, Leyla Zana, Libyen, Massoud Barzani, Medina, Mekka, Mellemøsten, Middelalderen, Moské, Mustafa Barzani, Nechervan Idris Barzani, Node (sanger), Palæstina, Persere, Persisk (sprog), Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, Roj TV, Rojava, Saladin, Sara Omar, Sèvres-traktaten, Shia-islam, Sorani, Store norske leksikon, Sufisme, Sunnisme, Syrien, The World Factbook, Tobias Rahim, Tyrkere, Tyrkiet, Tyrkisk (sprog), Tyskland, Ungtyrkerne, Yazidisme, Yemen, Yildiz Akdogan, Zarathustrianisme, Zazaki, 1. verdenskrig, 1925, 1991, 28. juni. Expand indeks (46 mere) »
Abdülhamid 2.
Abdülhamid 2. (عبد الحميد ثانی, `Abdü’l-Ḥamīd-i sânî; İkinci Abdülhamid; 21. september 1842 – 10. februar 1918) var den 34.
Ny!!: Kurdere og Abdülhamid 2. · Se mere »
Abdullah Öcalan
Abdullah "Apo" Öcalan (født 4. april 1949) er en kurdisk politisk leder.
Ny!!: Kurdere og Abdullah Öcalan · Se mere »
Agnosticisme
Agnosticisme er en filosofisk lære, som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens.
Ny!!: Kurdere og Agnosticisme · Se mere »
Alevisme
Alevisme (Engelsk: Alevism, Tyrkisk: Alevilik, Kurdisk: Elewîtî) er en heterodoks sufi- og shia-islamisk trosretning, hvis tilhængere hovedsageligt består af tyrkere, kurdere og zazaer.
Ny!!: Kurdere og Alevisme · Se mere »
Alfabet
Et alfabet (fra græsk: alfa αλφα og beta βητα) er en ordnet rækkefølge af bogstaver.
Ny!!: Kurdere og Alfabet · Se mere »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Ny!!: Kurdere og Anatolien · Se mere »
Ankara
Ankara (tidligere Angora) er Tyrkiets hovedstad og næststørste by.
Ny!!: Kurdere og Ankara · Se mere »
Arabere
Fordeling af arabisk som eneste officielle sprog (grøn) og et af flere officielle eller nationale sprog (blå). Syrisk beduin med familie, 1893. Arabere (عرب) udgør en panetnisk gruppe.
Ny!!: Kurdere og Arabere · Se mere »
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Ny!!: Kurdere og Arabisk (sprog) · Se mere »
Arbil
Arbil (på kurdisk: Hewlêr, هەولێر; أربيل; gammelsyrisk: ܐܲܪܒܝܠ) er en by i det nordlige Irak.
Ny!!: Kurdere og Arbil · Se mere »
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Ny!!: Kurdere og Armenien · Se mere »
Özlem Cekic
Özlem Sara Cekic (tyrk. Çekiç, født 7. maj 1976 i Ankara, Tyrkiet) er en dansk-kurdisk forhenværende politiker og nuværende generalsekretær i Brobyggerne.
Ny!!: Kurdere og Özlem Cekic · Se mere »
Bagdad
Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.
Ny!!: Kurdere og Bagdad · Se mere »
BBC
British Broadcasting Corporation (BBC) er Storbritanniens nationale public service-udbyder af radio og tv, der desuden har en række internationale kanaler – deriblandt nyhedskanalen BBC World News og BBC Prime, der er en eksportkanal, der kun kan modtages uden for Storbritannien.
Ny!!: Kurdere og BBC · Se mere »
Borgerkrigen i Syrien
Borgerkrigen i Syrien (arabisk: الحرب الأهلية السورية) er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes.
Ny!!: Kurdere og Borgerkrigen i Syrien · Se mere »
Censur
Venus' fødsel'', af William Bouguereau. Censur (udtale) er kontrol, som en myndighed foretager af indholdet af medier som film, aviser, bøger eller breve for at vurdere, om de skal tilbageholdes eller kræves redigeret, inden de bliver frigivet til modtagerne.
Ny!!: Kurdere og Censur · Se mere »
Centralanatoliske kurdere
De centralanatoliske kurdere Centralanatoliske kurdere (kurdisk: Kurdên Anatolyayê/Anatolê, tyrkisk: Orta Anadolu KürtleriRohat Alakom, Orta Anadolu Kürtleri, Evrensel Basım Yayım, 2004,. eller İç Anadolu KürtleriNuh Ateş, İç Anadolu Kürtleri-Konya, Ankara, Kırlşehir, Komkar Yayınları, Köln, 1992,. refererer til de kurdere, som i dag lever i det centrale Anatolien, grundet immigration eller fordrivelse under Osmannerriget siden 1500-tallet. De centralanatoliske kurdere findes i dag primært i provinserne Aksaray, Amasya, Ankara, Çankırı, Çorum, Kırıkkale, Kırşehir, Konya, Tokat og Yozgat.Rohat Alakom, ibid, Ayşe Yıldırım, Ç. Ceyhan Suvari, İlker M. İşoğlu, Tülin Bozkurt, Artakalanlar: Anadolu'dan etnik manzaralar, E Yayınları,, Kerneområdet for de centralanatoliske kurdere menes at bestå af Tuz Gölü Kürtleri (Kurderne af Tuz-søen), som er en betegnelse på de kurdiske enklaver i provinserne Ankara, Konya og Aksaray. Men der lever også større enklaver af kurdere uden for dette område. Mustafa Kemal (Atatürk) omtalte dem som "Konya çöllerindeki Kürtler" (Kurdere i Konya-ørkenen) i et interview med Ahmet Emin (Yalman) den 16/17. januar 1923.
Ny!!: Kurdere og Centralanatoliske kurdere · Se mere »
CIA
Central Intelligence Agency, ofte blot kendt under dens forkortelse CIA, er det amerikanske efterretningsvæsen for udenlandske efterretninger.
Ny!!: Kurdere og CIA · Se mere »
Damaskus
Damaskus (Arabisk: دمشق, Dimashq) er hovedstaden og den næststørste by i Syrien efter Aleppo.
Ny!!: Kurdere og Damaskus · Se mere »
Deisme
Deisme (Latin: Deus.
Ny!!: Kurdere og Deisme · Se mere »
Deniz Serinci
Deniz Berxwedan Serinci (født 3. august 1985 i Esbjerg) er en dansk journalist, forfatter, foredragsholder og debattør med dansk-kurdisk baggrund.
Ny!!: Kurdere og Deniz Serinci · Se mere »
Dervish
En dervish (fra persisk Darvīsh via tyrkisk devşirme, som betyder «samling») er en person som lever et asketisk liv og har opnået tarika indenfor en sufi-orden eller alevisme.
Ny!!: Kurdere og Dervish · Se mere »
Det armenske folkedrab
Armenske flygtninge under beskyttelse af franske styrker. Rafael de Nogales Méndez (1879-1936), en venezuelansk officer, som gjorde tjeneste i den osmanniske hær, skrev en detaljeret redegørelse om drab i sin bog ''"Cuatro años bajo la media luna"'' Det armenske folkedrab (Հայոց Ցեղասպանություն, Ermeni Soykırımı eller den armenske deportation, Armenien-massakren(e) eller det armenske holocaust) refererer til den systematiske ødelæggelse af det armenske folk og dets identitet via arrestationer, konfiskation af armensk ejendom, massedeportation og folkedrab i det Osmanniske Rige fra 1915 til 1917.
Ny!!: Kurdere og Det armenske folkedrab · Se mere »
Det hellige land
Omtrentlig udstrækning af Levanten Det hellige land er et ikke ganske veldefineret område ved Middelhavets østlige ende, i Mellemøsten.
Ny!!: Kurdere og Det hellige land · Se mere »
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Ny!!: Kurdere og Det Osmanniske Rige · Se mere »
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Ny!!: Kurdere og Dialekt · Se mere »
Diaspora
Hungersnøden i Irland (1845-1849). Diaspora (på oldgræsk, διασπορά – "spredning") bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.
Ny!!: Kurdere og Diaspora · Se mere »
Diyarbakır
Diyarbakır Diyarbakır (Amed) er en by i det østlige Tyrkiet, i det kurdiske område, med omkring indbyggere.
Ny!!: Kurdere og Diyarbakır · Se mere »
Ehmedê Xanî
Ehmedê Xanî (født 1650, død 1707) var en kurdisk forfatter, astronom, poet, og filosof.
Ny!!: Kurdere og Ehmedê Xanî · Se mere »
Ethnologue
The Ethnologue: Languages of the World er en oversigt over mange af verdens sprog som udgives i bogform og på internettet af SIL International (tidligere kendt som "Summer Institute of Linguistics").
Ny!!: Kurdere og Ethnologue · Se mere »
Etnicitet
Etnicitet er den del af menneskers identitet, der gør dem til medlemmer af et kulturelt fællesskab i form af en etnisk gruppe, der forstår sig selv eller forstås af andre som en gruppe pga.
Ny!!: Kurdere og Etnicitet · Se mere »
Eufrat
Kort over Eufrat og Tigris Eufrat ved Zalabiya i Syrien Fortet Qal'at Ja'bar i Syrien, der engang lå på en bakketop med udsigt over Eufrat-dalen, men nu er forvandlet til en ø ved oversvømmelsen af Assad-søen Eufrat (af Εὐφράτης, Euphrátēs) er en flod, der udspringer i Tyrkiet, løber igennem Syrien og Irak for at udmunde i den Persiske Golf.
Ny!!: Kurdere og Eufrat · Se mere »
Fyrstedømme
Et fyrstedømme (eller fyrstendømme) er betegnelsen på en stat, hvor monarken er en fyrste eller fyrstinde.
Ny!!: Kurdere og Fyrstedømme · Se mere »
Imperium
''Tabula Peutingeriana'', et kort over Romerriget – den stat, hvorfra begrebet "imperium" har sin oprindelse. Imperium stammer fra latin (impe'rare.
Ny!!: Kurdere og Imperium · Se mere »
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Ny!!: Kurdere og Indoeuropæiske sprog · Se mere »
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Ny!!: Kurdere og Irak · Se mere »
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Ny!!: Kurdere og Iran · Se mere »
Iranske folkeslag
De iranske folkeslag er en gruppe af beslægtede folkeslag, der taler de iranske sprog.
Ny!!: Kurdere og Iranske folkeslag · Se mere »
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Ny!!: Kurdere og Islam · Se mere »
Islamisk Stat
Islamisk Stat (الدولة الإسلامية, al-Dawlah al-Islāmīyah), også kendt som den Islamiske Stat i Irak og Levanten, er en sunnimuslimsk militant gruppe, som kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod efter invasionen af Irak 2003. ISIS er kendt på arabisk som ad-Dawlah al-Islāmiyah fī 'l-ʿIrāq wa-sh-Shām - forkortet til Da'ish, Da'eesh eller Daesh. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og Ba'ath-partiet, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, som leder organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med. Derefter valgte al-Baghdadi at skifte gruppens navn til "Islamisk Stat i Irak og Levanten". Bevægelsen, som startede i Irak, har i de seneste år vokset sig stor i nabolandet Syrien, hvor de både kæmper mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørsgrupper, både islamistiske og sekulære. I sommeren 2014 erobrede ISIS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerer i Irak og Syrien, tilsammen er et nyt kalifat. Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har indført rabiate sharia-regler i de områder, de kontrollerer, hvilket blandt andet har resulteret i undertrykkelse, forfølgelse og afpresning af andre religioner og vilkårlige henrettelser for f.eks. at ryge eller høre musik. IS er blevet forbundet med en række massakrer på syriske regeringssoldater, civile og oprørere samt for en lang række kidnapninger af vestlige nødhjælpsarbejdere, journalister og syriske oppositionsaktivister, samt andre grupperinger (etnisk og religiøst) af ikke-sunnitiske tilhørsforhold. FN’s Menneskerettigheds-domstol har dokumenteret, at Islamisk Stat har begået massehenrettelser, bortførelser af kvinder og brug af børnesoldater. Som eksempelvis den 19. august 2014, da Islamisk Stat offentliggjorde en video, der viste halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, der blev kidnappet den 22. november i 2012 af uidentificerede, bevæbnede gerningsmænd i det nordvestlige Syrien. Videoen med titlen »En besked til Amerika« blev offentliggjort på flere sociale medier. Islamisk Stat påtager sig ofte ansvaret for udførte terrorangreb rundt om i verden. Blandt andet i november 2015 påtog IS sig ansvaret for to terrorangreb i henholdsvis Libanon og Paris. Siden 2014 har udenlandske militærfly og personel hjulpet på forskellige fronter imod Islamisk Stat. Rusland og Iran har støttet op om Bashar al-Assad, og det gamle syriske styre og kæmper mod både IS og andre oprørere i Syrien. USA har siden den 8. august 2014 angrebet IS fra luften i Irak og siden den 22. september 2014 også bombet IS i Syrien. Den 17. oktober 2017 meddelte observatører, at IS var blevet fordrevet fra Raqqa, der siden 2014 havde fungeret som en "hovedstad" for IS i Syrien. Berlingske 17. oktober 2017 Islamisk Stat mistede i juli 2017 kontrol med en af dets største byer, Mosul, der blev erobret af den irakiske hær. Efter den større sejr, har IS fortsat med at tabe territorium til forskellige stater og andre militære styrker allierede imod IS, disse har kæmpet imod IS indtil slutningen af november og starten af december 2017, hvor IS ikke længere kontrollede noget meningsfuldt territorium. Institute for Study of War website. By Matti Suomenaro, et all. Aug. 13, 2017. Downloaded Aug. 23, 2017.
Ny!!: Kurdere og Islamisk Stat · Se mere »
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Ny!!: Kurdere og Istanbul · Se mere »
Jalal Talabani
Jalal Talabani (født 12. november 1933, død 3. oktober 2017) var en kurdisk politiker, der var Iraks præsident fra den 6. april 2005 til den 24. april 2014.
Ny!!: Kurdere og Jalal Talabani · Se mere »
Jerevan
Jerevan (Երևան) er hovedstaden og den største by i Armenien.
Ny!!: Kurdere og Jerevan · Se mere »
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Ny!!: Kurdere og Jerusalem · Se mere »
Johannes Østrup
Johannes Elith Østrup (født 27. juli 1867 i København, død 5. maj 1938 sammesteds) var en dansk filolog, der var professor ved Københavns Universitet fra 1918 og dets rektor 1934-1935.
Ny!!: Kurdere og Johannes Østrup · Se mere »
Jordan
Jordan (الأردن) er et land i Mellemøsten øst for Jordanfloden.
Ny!!: Kurdere og Jordan · Se mere »
Kemal Atatürk
Mustafa Kemal Atatürk - indtil 1934: Gazi Mustafa Kemal Paşa - (født 1881 i Thessaloniki, Osmannerriget, død 10. november 1938 i Istanbul i Tyrkiet) var feltmarskal, revolutionær, statsmand og grundlægger af det moderne Tyrkiet.
Ny!!: Kurdere og Kemal Atatürk · Se mere »
Koranen
dato.
Ny!!: Kurdere og Koranen · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Kurdere og Kristendom · Se mere »
Kurdisk (sprog)
Kurdisk (kurmanji: Kurdî; sorani: کوردی) er navnet på et sprog, der tales i Irak, Tyrkiet, Syrien, Iran og Armenien.
Ny!!: Kurdere og Kurdisk (sprog) · Se mere »
Kurdistan
Kort over foreslåede grænser til Kurdistan Kurdistans flag Kurdistan er en region i Zagros- og Taurusbjergene i grænselandet mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien samt et lille hjørne af Armenien.
Ny!!: Kurdere og Kurdistan · Se mere »
Kurdistan (Irak)
right right right Det kurdiske selvstyre Kurdistan (Kurdisk: حكومه تى هه ريمى كوردستان, Hikûmetî Herêmî Kurdistan, Arabisk: إقليمکردستان) er en del af den irakiske føderation.
Ny!!: Kurdere og Kurdistan (Irak) · Se mere »
Kurmanji
Kurmanji eller Nordkurdisk er en kurdisk dialekt, som hovedsageligt tales i det sydøstlige Tyrkiet, det nordvestlige Iran, det nordlige Irak og det nordlige Syrien.
Ny!!: Kurdere og Kurmanji · Se mere »
Lars Aslan Rasmussen
Lars Aslan Rasmussen (født 31. oktober 1978 i København) er en dansk politiker, der var medlem af Folketinget for Socialdemokraterne fra 4. april 2016, hvor han afløste Helle Thorning-Schmidt, til november 2022.
Ny!!: Kurdere og Lars Aslan Rasmussen · Se mere »
Leyla Zana
Leyla Zana (født 3. maj 1961, Silvan, Diyarbakır) er en kurdisk politiker.
Ny!!: Kurdere og Leyla Zana · Se mere »
Libyen
Libyen (arabisk: ليبيا, Lībīya, italiensk: Libia), officielt Staten Libyen (arabisk: دولة ليبيا, Dawlat Lībīya) er et land i Nordafrika.
Ny!!: Kurdere og Libyen · Se mere »
Massoud Barzani
Massoud Barzani Massoud Barzani (kurdisk مهسعوود بارزانی, Mesûd Barzanî) (født 16. august 1946) er den 1.
Ny!!: Kurdere og Massoud Barzani · Se mere »
Medina
Al Medina – oprindelig Yathrib – er en vigtig by i Saudi-Arabien og en hellig by i religionen islam.
Ny!!: Kurdere og Medina · Se mere »
Mekka
Mekka er en by i det vestlige Saudi-Arabien med et indbyggertal på.
Ny!!: Kurdere og Mekka · Se mere »
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Ny!!: Kurdere og Mellemøsten · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Kurdere og Middelalderen · Se mere »
Moské
Video af moskeen ''Kucuk Ayasofya'' i Istanbul, der viser bedende muslimer. Moske (eller moské) (مسجد) er en bygning, hvor muslimer samles til sociale og religiøse riter og ritualer, særligt andagter, bønner og undervisning af menigheden.
Ny!!: Kurdere og Moské · Se mere »
Mustafa Barzani
Mustafa Barzani (Kurdisk:مسته فا بارزانی)(født 14. marts 1903, død 3. marts 1979) også kendt som Mullah Mustafa, var en kurdisk nationalistleder, og en af de mest velkendte politiske figurer i moderne Kurdisk politik.
Ny!!: Kurdere og Mustafa Barzani · Se mere »
Nechervan Idris Barzani
Nechervan Idris Barzani Nechervan Idris Barzani (Kurdisk:نێچیرڤان بارزانی, Nêçîrvan Îdrîs Barzanî) (født 21. september 1966), Er en kurdisk politiker, der har været premierminister for den kurdiske regionale regering i Irakisk Kurdistan siden marts 2012.
Ny!!: Kurdere og Nechervan Idris Barzani · Se mere »
Node (sanger)
Node, født Rajin Nabaz den 3. marts 1990, er en dansk-kurdisk sanger og rapper.
Ny!!: Kurdere og Node (sanger) · Se mere »
Palæstina
Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.
Ny!!: Kurdere og Palæstina · Se mere »
Persere
Persere eller persiske folk er den del af det iranske folk, som taler moderne persisk og andre, nært beslægtede, iranske dialekter og sprog.C.S. Coon, "Iran:Demography and Ethnography" in Encycloapedia of Islam, Volme IV, E.J. Brill, pp 10,8. Excerpt: "The Lurs speak an aberrant form of Archaic Persian" See maps also on page 10 for distribution of Persian languages and dialectKathryn M. Coughlin, "Muslim cultures today: a reference guide," Greenwood Publishing Group, 2006. pg 89: "...Iranians speak Persian or a Persian dialect such as Gilaki or Mazandarani" De persisktalende folks oprindelse kan spores til de gamle iranske folk, som var en del af den indoiranske sproggruppe, der selv var en del af den større, indoeuropæiske sproggruppe. Den synonyme brug af iransk og persisk er foregået i århundreder. Disse betegnelser har været anvendt både synonymt og komplementært siden oldtiden, dvs. om flere gamle iranske folk såsom perserne, mederne, baktrierne, partherne og avestafolkene, der betragtede sig som en del af den større, iranske gruppe. Over for dette står den moderne sprogforskning, der bruger "iransk" som det bredere begreb, der omfatter både persisk og de beslægtede iranske sprog og etniske grupper. Persien bliver på engelsk kaldt ”The Cradle of Civilization” (dansk; civilisationens vugge), fordi mange tings oprindelse er fra Persien, ikke kun objekter eller genstande, men også den sproglige udvikling har Persien bidraget med. Den Persiske matematiker Al-Khwarizimi var blandt andet manden, som startede med bogstavregningen (Algebra). Udvalgte ting, som har oprindelse i Persien: - Det første sted, geden blev malket, var i Persien (10.000 f.Kr.) - Verdens første Terninger blev fundet i Persien (3.000 f.Kr.) - Verdens første Guitar, som på persisk bliver kaldt ’Tar’, er udgravet fra Persien (4.000 år f.Kr.) - Verdens første Flag, fundet i Iran (3.000 f.Kr.) - Verdens ældste Backgammon spil (2.500 f.Kr.) - Første gang man begyndte på at fejre dagen, hvorpå man blev født (3.000 f.Kr.) - Første sted i verden, hvor man fejrede et nytår; man fejrede forår, hvor naturen genopstod (5.000 f.Kr.) - Persien var det første sted, hvor man faktisk troede på, at tallet 13 bragte uheld (5.000 f.Kr.) - Pokers oprindelse er også Persien, det blev kaldt ’Aas’ (3.000 f.Kr.) - Persien var også stedet, hvor kongerne begyndte at bruge den specielle hovedbeklædning ”Kronen” (512 f.Kr.).
Ny!!: Kurdere og Persere · Se mere »
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.
Ny!!: Kurdere og Persisk (sprog) · Se mere »
Retfærdigheds- og Udviklingspartiet
Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (tyrkisk: Adalet ve Kalkınma Partisi; forkortet AKP) er et tyrkisk konservativt og populistisk politisk parti.
Ny!!: Kurdere og Retfærdigheds- og Udviklingspartiet · Se mere »
Roj TV
Roj TV er en international kurdisk satellit TV-station, som sender programmer på Kurmanji, Sorani og Gorani dialekterne af kurdiske sprog ligesom Zazaki, Persisk, arabisk, Tyrkisk og engelsk.
Ny!!: Kurdere og Roj TV · Se mere »
Rojava
Syrisk Kurdistan, 2014 Syrisk Kurdistan, 2015 Syrisk Kurdistan, 2016 Rojava (Kurdisk for Vest) (Kurdistan Sûriyê, ~ Vestkurdistan; Rojavayê Kurdistanê, ~ Nordvestkurdistan; Başûrê Rojavaya Kurdistanê) også kendt som Syrisk Kurdistan er en de facto autonom region i det nordvestlige Syrien.
Ny!!: Kurdere og Rojava · Se mere »
Saladin
Saladin (سەلاحەدینی ئەییووبی, Selahaddîn Eyûbî; Salah ad-Din Yusuf Ibn Ayyub, صلاح الدين يوسف ابن ايوب; Salah ad-Din; fulde navn: al-Malik al-Nasir Salah al-Din Abu al-Muzaffer Yusuf ibn Ayyub ibn Shadi; født 1137 eller 1138, død 4. marts 1193) var en kurdisk muslimsk hærfører, der blev sultan i Egypten og Syrien og grundlagde Ayyubide-dynastiet.
Ny!!: Kurdere og Saladin · Se mere »
Sara Omar
Sara Omar (سارا عومهر; født 21. august 1986 i Sulaymaniah i den kurdiske del af Irak) er en dansk-kurdisk statskundskabsstuderende og romanforfatter.
Ny!!: Kurdere og Sara Omar · Se mere »
Sèvres-traktaten
Sèvres-traktaten (10. august 1920) var en fredstraktat mellem Det Osmanniske Rige og Ententemagterne.
Ny!!: Kurdere og Sèvres-traktaten · Se mere »
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Ny!!: Kurdere og Shia-islam · Se mere »
Sorani
Sorani er en af de større kurdiske dialekter og tales af ca.
Ny!!: Kurdere og Sorani · Se mere »
Store norske leksikon
Store norske leksikon (SNL; egl. Aschehoug og Gyldendals Store norske leksikon) er en generel encyklopædi fra 1978, da de norske forlag Aschehoug og Gyldendal slog deres leksikonvirksomhed sammen.
Ny!!: Kurdere og Store norske leksikon · Se mere »
Sufisme
En kendt sufisk praksis forbundet med Mevlevi-ordenen, hvor dansende dervishes snurrer i cirkler som en form for meditation og hengivenhed. Sufisme er en mystisk og spirituel gren inden for islam, der fokuserer på den indre søgen efter Gud og åndelig erkendelse.
Ny!!: Kurdere og Sufisme · Se mere »
Sunnisme
Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.
Ny!!: Kurdere og Sunnisme · Se mere »
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Ny!!: Kurdere og Syrien · Se mere »
The World Factbook
Coveret på 2016-17-udgaven af ''The World Factbook'' The World Factbook er en årlig udgivelse fra Central Intelligence Agency (CIA), som er en del af USA's efterretningstjeneste.
Ny!!: Kurdere og The World Factbook · Se mere »
Tobias Rahim
Tobias Rahim Secilmis Hasling (født 1989), også kendt som Tobias Rahim, Toby Tabu eller Grande, er en dansk-kurdisk sanger og digter.
Ny!!: Kurdere og Tobias Rahim · Se mere »
Tyrkere
Nogle af de berømte eller produktive tyrkere rundt om i verden Tyrkere (Türkler) eller tyrkiske folk (Türk halkı) er et tyrkisk folkeslag og nation, som primært lever i Tyrkiet og taler tyrkisk, som er er det mest udbredte tyrkiske sprog.
Ny!!: Kurdere og Tyrkere · Se mere »
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Ny!!: Kurdere og Tyrkiet · Se mere »
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Ny!!: Kurdere og Tyrkisk (sprog) · Se mere »
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ny!!: Kurdere og Tyskland · Se mere »
Ungtyrkerne
Ungtyrkerne var en reformbevægelse, som voksede frem i slutningen af 1800-tallet i Det osmanniske rige og blandt osmanniske indbyggere i eksil.
Ny!!: Kurdere og Ungtyrkerne · Se mere »
Yazidisme
Yazidier i Jebel Sinjar i Irak nær grænsen til Syrien (ca 1900). Yazider, farvelagt foto fra Mardin slutningen af 1800-tallet. Yazidisme eller Sharfadin er en religion med gamle indo-europæiske rødder.
Ny!!: Kurdere og Yazidisme · Se mere »
Yemen
Yemen er en arabisk republik.
Ny!!: Kurdere og Yemen · Se mere »
Yildiz Akdogan
Yildiz Akdogan (Yıldız Akdoğan; født 29. april 1973 i Tyrkiet) er cand.scient.pol. en dansk-kurdisk politiker.
Ny!!: Kurdere og Yildiz Akdogan · Se mere »
Zarathustrianisme
Ildtemplet i Yazd. Zarathustrisme, zoroastrisme eller Mazdaisme er en religion opstået i det præislamiske Iran af en række ældre iranske religiøse traditioner, hvis hovedguddom er Ahura Mazda.
Ny!!: Kurdere og Zarathustrianisme · Se mere »
Zazaki
Udbredelsesområdet af zazaki Zazaki, kirmanjki, kirdki eller dimili er et sprog, som tales af zazaerne, der er en etnisk minoritet i det østlige Tyrkiet.
Ny!!: Kurdere og Zazaki · Se mere »
1. verdenskrig
1.
Ny!!: Kurdere og 1. verdenskrig · Se mere »
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
Ny!!: Kurdere og 1925 · Se mere »
1991
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1991 (tal) og 1991 (album).
Ny!!: Kurdere og 1991 · Se mere »
28. juni
28.
Ny!!: Kurdere og 28. juni · Se mere »
Omdirigeringer her:
Dansk-kurdere, Dansk-kurdisk, Kurder, Kurderne.
