Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Kvælstof

Indeks Kvælstof

Kvælstof eller nitrogen er det 7.

183 relationer: Absorption, Alkaloid, Alkan, Alkymi, Allotropi, Amfolyt, Amid (funktionel gruppe), Amin, Aminosyre, Ammoniak, Ammoniumion, Ammoniumklorid, Ammoniumnitrat, Anion, Antoine Lavoisier, Apollo-programmet, Argon, Assimilation (biologi), Azid, Base (kemi), Bølgelængde, Biosfære, Blod, Blodåre, Brændstof, Brint, Carbon, Carl Wilhelm Scheele, Cellulose, Celsius, Cryokonservering, Cyanid, Cyanobakterier, Daniel Rutherford, Dansk (sprog), Debye (enhed), Denitrifikation, Derivat (kemi), Destillation, Diamagnetisme, Diamant, Dielektrikum, Dinitrogenpentoxid, Dinitrogentetraoxid, Dinitrogentrioxid, Diode, DNA, Dynamit, Dyr, Elektromagnetisk stråling, ..., Elektron, Elektronegativitet, Elektronik, Enzym, Fenylgruppe, Flogiston-teorien, Fosfor, Gas, Glat muskulatur, Glødelampe, Glycerin, Grundstof, Guano, Guld, Haber-Bosch-processen, Halveringstid, Højspænding, Henry Cavendish, Hydrazin, Hydrid, Hydrofil, Hydronium, Hypergolsk, Ikkemetal, Ilt, Iltning, Imin, Infrarød stråling, Integreret kredsløb, Interstellart medium, Iridium, Isoelektrisk punkt, Isotop, Jern, Johan Kjeldahl, Jordens atmosfære, Joseph Priestley, Kaliumnitrat, Katalysator (kemi), Kation, Kølemiddel, Kelvin, Kemisk forbindelse, Kemisk Ordbog, Kemisk reaktion, Kemisk symbol, Kikkert, Kjeldahl-metoden, Klor, Knoldbakterie, Kompleks (kemi), Kongevand, Kovalent binding, Kuldioxid, Kvælstof (molekylært), Kvælstofdioxid, Kvælstoffiksering, Laser, Latin, Lattergas, Lipofil, Lithium, Lithiumnitrid, Magnesium, Magnesiumnitrid, Masse (fysik), Massefylde, Metal, Middelalderen, Militærfly, Mineral, Molekyle, Molybdæn, NASA, Natriumnitrat, Neurotransmitter, Nitrat, Nitrit, Nitrocellulose, Nitrogenmonoxid, Nitrogenoxider, Nitrogentriiodid, Nitroglycerin, Normaltryk, Nukleinsyre, Organisk forbindelse, Organisme, Ostwald-processen, Overgangsmetal, Oxid, Oxidationsmiddel, Periodiske system, Planet, Polarlys, Produkt (kemi), Protein, Radikal (kemi), Reaktant, Richard R. Schrock, RNA, Rumfang, Rumfærge-programmet, Rustfrit stål, Ruthenium, Salpetersyre, Saturn (planet), Sæd, Sensor, Signaltransduktion, Skydevåben, Smog, Sprængstof, Stjerne, Stjernenukleosyntese, Substrat (enzym), Synlige spektrum, Syre, Tøris, Temperatur, Tholin, Titan (måne), Transistor, Trotyl, Tryk (fysik), Tysk (sprog), Ultraviolet lys, Urinstof, Urinsyre, Valens, Vand, Vasodilatation, WCW Monday Nitro, Wolfram. Expand indeks (133 mere) »

Absorption

Absorption er opsugning eller optagelse af vand, luftarter eller andre stoffer ved aktive eller passive mekanismer.

Ny!!: Kvælstof og Absorption · Se mere »

Alkaloid

Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.

Ny!!: Kvælstof og Alkaloid · Se mere »

Alkan

En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en "kæde".

Ny!!: Kvælstof og Alkan · Se mere »

Alkymi

''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.

Ny!!: Kvælstof og Alkymi · Se mere »

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige tilstande.

Ny!!: Kvælstof og Allotropi · Se mere »

Amfolyt

En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Amfolyt · Se mere »

Amid (funktionel gruppe)

Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et C-atom og et N-atom.

Ny!!: Kvælstof og Amid (funktionel gruppe) · Se mere »

Amin

Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.

Ny!!: Kvælstof og Amin · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og carboxylsyregruppe.

Ny!!: Kvælstof og Aminosyre · Se mere »

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter hebræisk ammon (.

Ny!!: Kvælstof og Ammoniak · Se mere »

Ammoniumion

En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.

Ny!!: Kvælstof og Ammoniumion · Se mere »

Ammoniumklorid

Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).

Ny!!: Kvælstof og Ammoniumklorid · Se mere »

Ammoniumnitrat

Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3 Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO).

Ny!!: Kvælstof og Ammoniumnitrat · Se mere »

Anion

En anion er en negativt ladet ion.

Ny!!: Kvælstof og Anion · Se mere »

Antoine Lavoisier

Antoine Lavoisier (26. august 1743 - 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).

Ny!!: Kvælstof og Antoine Lavoisier · Se mere »

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Ny!!: Kvælstof og Apollo-programmet · Se mere »

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Ny!!: Kvælstof og Argon · Se mere »

Assimilation (biologi)

Assimilation betegner inden for biologien de processer, der foregår i organismer, når de optager uorganisk materiale og på basis deraf danner organisk substans.

Ny!!: Kvælstof og Assimilation (biologi) · Se mere »

Azid

Azid anion Azid funktionel gruppe Azid er en anion med formlen N3−.

Ny!!: Kvælstof og Azid · Se mere »

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Ny!!: Kvælstof og Base (kemi) · Se mere »

Bølgelængde

Illstration af bølgelængde Bølgelængden er afstanden mellem gentagne enheder af et bølgemønster.

Ny!!: Kvælstof og Bølgelængde · Se mere »

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Ny!!: Kvælstof og Biosfære · Se mere »

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Ny!!: Kvælstof og Blod · Se mere »

Blodåre

Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.

Ny!!: Kvælstof og Blodåre · Se mere »

Brændstof

Et brændstof er en substans som kan frigive energi når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.

Ny!!: Kvælstof og Brændstof · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Kvælstof og Brint · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er det det første (i række 2) af seks elementer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Kvælstof og Carbon · Se mere »

Carl Wilhelm Scheele

Carl Wilhelm Scheele på en medalje fra Svenska Familj-Journalen, 1874. Desværre findes ingen egentlige portrætter af Scheele. Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.

Ny!!: Kvælstof og Carl Wilhelm Scheele · Se mere »

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Ny!!: Kvælstof og Cellulose · Se mere »

Celsius

Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Ny!!: Kvælstof og Celsius · Se mere »

Cryokonservering

Cryokonservering er en proces, hvor man nedfryser sæd, oocyter (ubefrugtede ægceller), embryoner og vævsmateriale.

Ny!!: Kvælstof og Cryokonservering · Se mere »

Cyanid

Cyanid (Kemisk formel: CN-) tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også kulmonoxid og svovlbrinte findes.

Ny!!: Kvælstof og Cyanid · Se mere »

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Ny!!: Kvælstof og Cyanobakterier · Se mere »

Daniel Rutherford

Professor Daniel Rutherford (3. november 1749 – 15. november 1819) var en skotsk kemiker og fysiker som er mest kendt for at have isoleret grundstoffet nitrogen (kvælstof) i 1772.

Ny!!: Kvælstof og Daniel Rutherford · Se mere »

Dansk (sprog)

Danske dialektområder Fordelingen af ét, to og tre køn i danske dialekter. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid. Vest for den røde streg bruges foranstillet bestemt artikel. Fordelingen af stød i danske dialekter (pink.

Ny!!: Kvælstof og Dansk (sprog) · Se mere »

Debye (enhed)

Debye (symbol: D) er en CGS-enhed (en ikke-SI-enhed) til elektrisk dipolmomentElektrisk dipolemoment er defineret som ladning gange forskydning: |1 statC ||.

Ny!!: Kvælstof og Debye (enhed) · Se mere »

Denitrifikation

Denitrifikation er en anaerob bakteriel respirationproces, hvor nitrat (NO3-) omdannes til frit kvælstof (N2)eller lattergas (N2O).

Ny!!: Kvælstof og Denitrifikation · Se mere »

Derivat (kemi)

Inden for kemien er et derivat en forbindelse, der kan afledes af en anden.

Ny!!: Kvælstof og Derivat (kemi) · Se mere »

Destillation

Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.

Ny!!: Kvælstof og Destillation · Se mere »

Diamagnetisme

Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.

Ny!!: Kvælstof og Diamagnetisme · Se mere »

Diamant

Brillantslebne diamanter. Diamant (adámās, ~ ubetvingelig) er et gennemsigtigt mineral bestående af kulstof.

Ny!!: Kvælstof og Diamant · Se mere »

Dielektrikum

Et dielektrikum (flertal: dielektrika) er et fysisk legeme (væske, gas, fast stof) karakteriseret ved dets permittivitet \epsilon og dets permeabilitet \mu.

Ny!!: Kvælstof og Dielektrikum · Se mere »

Dinitrogenpentoxid

Dinitrogenpentoxid (N2O5) er en ustabil forbindelse af kvælstof og ilt – givet tid vil stoffet langsomt dekomponere (molekylerne "falder fra hinanden") til kvælstofdioxid og ilt.

Ny!!: Kvælstof og Dinitrogenpentoxid · Se mere »

Dinitrogentetraoxid

Dinitrogentetraoxid (N2O4) er en oxiderende, stærkt giftig og æstende forbindelse af kvælstof og ilt.

Ny!!: Kvælstof og Dinitrogentetraoxid · Se mere »

Dinitrogentrioxid

Dinitrogentrioxid (N2O3) er en kemisk forbindelse af kvælstof og oxygen.

Ny!!: Kvælstof og Dinitrogentrioxid · Se mere »

Diode

brokobling. Ældre germaniumbaserede punktkontaktdioder. Ældre germaniumbaserede effektdioder, undtagen OY241, som er en silicium effektdiodehttp://www.radiomuseum.org/tubes/tube_oy241.html radiomuseum.org: OY241. Selen-ensretter. Hver selen-diode har sin egen køleplade. En diode er elektronisk komponent, der har to elektroder og hvor strømmen løber igennem lufttomt rum, gas eller en halvleder og som har en asymmetrisk overførselskarakteristik.

Ny!!: Kvælstof og Diode · Se mere »

DNA

Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Ny!!: Kvælstof og DNA · Se mere »

Dynamit

Dynamit Dynamit er et sprængstof baseret på nitroglycerin, som bliver opsuget i et porøst materiale, typisk kiselgur og rullet ind i et pap-hylster.

Ny!!: Kvælstof og Dynamit · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia eller Metazoa.

Ny!!: Kvælstof og Dyr · Se mere »

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Ny!!: Kvælstof og Elektromagnetisk stråling · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Kvælstof og Elektron · Se mere »

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Ny!!: Kvælstof og Elektronegativitet · Se mere »

Elektronik

filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler. Eksempel på et kompliceret elektrisk prototype-/test-kredsløb. Elektronik er videnskaben og teknologien om elektroniske kredsløb bestående af komponenter såsom transistorer, integrerede kredsløb, modstande og spoler.

Ny!!: Kvælstof og Elektronik · Se mere »

Enzym

PDB http://www.rcsb.org/pdb/explore/explore.do?structureId.

Ny!!: Kvælstof og Enzym · Se mere »

Fenylgruppe

En phenylgruppe eller phenylring er en cyklisk gruppe med formlen C6H5.

Ny!!: Kvælstof og Fenylgruppe · Se mere »

Flogiston-teorien

Flogiston-teorien eller Flogistisk kemi er en forældet videnskabelig teori fra 1667 indført af den tyske alkymist Johann Joachim Becher (1635-1682), der introducerede det ild-lignende element og kaldte det flogiston.

Ny!!: Kvælstof og Flogiston-teorien · Se mere »

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Ny!!: Kvælstof og Fosfor · Se mere »

Gas

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Ny!!: Kvælstof og Gas · Se mere »

Glat muskulatur

De glatte muskler findes i de indre organer og sørger for de bevægelser, som sker automatisk, dvs.

Ny!!: Kvælstof og Glat muskulatur · Se mere »

Glødelampe

Ganske almindelig glødepære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C).

Ny!!: Kvælstof og Glødelampe · Se mere »

Glycerin

Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.

Ny!!: Kvælstof og Glycerin · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Kvælstof og Grundstof · Se mere »

Guano

Den peruvianske sule (''Sula variegata'') bygger sin rede af guano. New York med last af guano. Guano var oprindeligt betegnelsen for fugleekskrementer og flagermusekskrementer, som var indtørret og ophobet på naturlig måde.

Ny!!: Kvælstof og Guano · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Ny!!: Kvælstof og Guld · Se mere »

Haber-Bosch-processen

Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.

Ny!!: Kvælstof og Haber-Bosch-processen · Se mere »

Halveringstid

Halveringstid betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Ny!!: Kvælstof og Halveringstid · Se mere »

Højspænding

Det internationale advarselsskilt for højspænding. En højspændingsledning på 400.000 V. Højspændingsmast set indefra og mod toppen, Højspænding betegner en høj elektrisk spænding.

Ny!!: Kvælstof og Højspænding · Se mere »

Henry Cavendish

Henry Cavendish Henry Cavendish (10. oktober 1731 – 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.

Ny!!: Kvælstof og Henry Cavendish · Se mere »

Hydrazin

Hydrazin, N2H4, er et giftigt og kræftfremkaldende stof, der lugter som ammoniak, hvorfra det også udvindes, men dets kemiske egenskaber minder mere om vand.

Ny!!: Kvælstof og Hydrazin · Se mere »

Hydrid

Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).

Ny!!: Kvælstof og Hydrid · Se mere »

Hydrofil

Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.

Ny!!: Kvælstof og Hydrofil · Se mere »

Hydronium

Hydronium (også kaldet oxonium) er en positivt ladet ion, som dannes ud fra vand, når det indeholder brint-ioner.

Ny!!: Kvælstof og Hydronium · Se mere »

Hypergolsk

Udtrykket hypergolsk (Hypergol, fra hyper-, ~ over- + ergon, arbejde) bruges om visse kombinationer af raketbrændstoffer og tilhørende iltningsmidler, som antænder spontant ved indbyrdes kontakt.

Ny!!: Kvælstof og Hypergolsk · Se mere »

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Ny!!: Kvælstof og Ikkemetal · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Kvælstof og Ilt · Se mere »

Iltning

Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.

Ny!!: Kvælstof og Iltning · Se mere »

Imin

En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.

Ny!!: Kvælstof og Imin · Se mere »

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.

Ny!!: Kvælstof og Infrarød stråling · Se mere »

Integreret kredsløb

UV-lys. Et integreret kredsløb, også kaldet IC (fra eng. integrated circuit) er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke halvledende materiale fx en mikrochip, der ofte er indbygget i et beskyttende hus, på hvilket forbindelsesterminaler er placeret.

Ny!!: Kvælstof og Integreret kredsløb · Se mere »

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Ny!!: Kvælstof og Interstellart medium · Se mere »

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Ny!!: Kvælstof og Iridium · Se mere »

Isoelektrisk punkt

Det isoelektriske punkt (pI) er den pH-værdi ved hvilken et molekyle har en nettoladning lig nul.

Ny!!: Kvælstof og Isoelektrisk punkt · Se mere »

Isotop

Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Ny!!: Kvælstof og Isotop · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Kvælstof og Jern · Se mere »

Johan Kjeldahl

Johan Gustav Christoffer Thorsager Kjeldahl (16. august 1849 i Jægerspris – 18. juli 1900 ved Tisvildeleje) var en dansk kemiker, der udviklede en verdensberømt metode til bestemmelse af nitrogen mængden i bestemte kemiske forbindelser ved hjælp af en laboratorieteknik der kaldes Kjeldahl-metoden.

Ny!!: Kvælstof og Johan Kjeldahl · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter inklusivt vand i gasfase som vanddamp og desuden af vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer) og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Kvælstof og Jordens atmosfære · Se mere »

Joseph Priestley

Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.

Ny!!: Kvælstof og Joseph Priestley · Se mere »

Kaliumnitrat

Kaliumnitrat er et fast, hvidt salpetersyresalt.

Ny!!: Kvælstof og Kaliumnitrat · Se mere »

Katalysator (kemi)

En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Ny!!: Kvælstof og Katalysator (kemi) · Se mere »

Kation

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.

Ny!!: Kvælstof og Kation · Se mere »

Kølemiddel

Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.

Ny!!: Kvælstof og Kølemiddel · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Ny!!: Kvælstof og Kelvin · Se mere »

Kemisk forbindelse

En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Ny!!: Kvælstof og Kemisk forbindelse · Se mere »

Kemisk Ordbog

Kemisk Ordbog er et opslagsværk, der beskriver retningslinjer og anbefalede stavemåder for godt 13.500 kemiske forbindelser, lægemidler, pesticider, akronymer og andre termer fra kemisk sprogbrug.

Ny!!: Kvælstof og Kemisk Ordbog · Se mere »

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en reaktion mellem atomer og/eller molekyler, hvor der sker en omdannelse af stof til noget andet stof.

Ny!!: Kvælstof og Kemisk reaktion · Se mere »

Kemisk symbol

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget kemiske symbol.

Ny!!: Kvælstof og Kemisk symbol · Se mere »

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Ny!!: Kvælstof og Kikkert · Se mere »

Kjeldahl-metoden

thumb thumb Udviklet i 1883 af danskeren Johan Kjeldahl, kvælstofanalysen Kjeldahl-metoden er en af de mest udbredte metoder til bestemmelse af kvælstof i organiske stoffer.

Ny!!: Kvælstof og Kjeldahl-metoden · Se mere »

Klor

Klor eller chlor (fra græsk: χλωρóσ.

Ny!!: Kvælstof og Klor · Se mere »

Knoldbakterie

Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Knoldbakterie · Se mere »

Kompleks (kemi)

Et kompleks opstår når en (positiv)metal-ion binder flere negative ioner eller polære molekyler til sig.

Ny!!: Kvælstof og Kompleks (kemi) · Se mere »

Kongevand

Kongevand eller aqua regia er en blanding af 3 dele konc.

Ny!!: Kvælstof og Kongevand · Se mere »

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Ny!!: Kvælstof og Kovalent binding · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Kvælstof og Kuldioxid · Se mere »

Kvælstof (molekylært)

Betegnelsen kvælstof bruges normalt kun om den molekylære gas (N2), der udgør omtrent 78% af Jordens atmosfære.

Ny!!: Kvælstof og Kvælstof (molekylært) · Se mere »

Kvælstofdioxid

Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).

Ny!!: Kvælstof og Kvælstofdioxid · Se mere »

Kvælstoffiksering

Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Kvælstoffiksering · Se mere »

Laser

Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør. Dog med den vigtige undtagelse at røret fungerer som en fotonforstærker. De fotoner som sendes frem og tilbage mellem spejlene, stimulerer udsendelsen af endnu flere fotoner med samme retning og fase som fotonen, som stimulerede udsendelsen. Lyset/fotonerne man ser i andre retninger, er en blanding af fotoner, som har ventet for længe og så er blevet spontant udsendt i en eller anden tilfældig retning og fotoner med andre bølgelængder. En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber ved hjælp af kvantemekaniske effekter.

Ny!!: Kvælstof og Laser · Se mere »

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Ny!!: Kvælstof og Latin · Se mere »

Lattergas

Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte, og ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er det en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.

Ny!!: Kvælstof og Lattergas · Se mere »

Lipofil

Lipofil (også kaldet hydrofob) bruges blandt andet inden for kemi og betyder reelt set fedtelskende.

Ny!!: Kvælstof og Lipofil · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Ny!!: Kvælstof og Lithium · Se mere »

Lithiumnitrid

Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.

Ny!!: Kvælstof og Lithiumnitrid · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Kvælstof og Magnesium · Se mere »

Magnesiumnitrid

Magnesiumnitrid, Mg3N2, er en uorganisk forbindelse mellem magnesium og nitrogen.

Ny!!: Kvælstof og Magnesiumnitrid · Se mere »

Masse (fysik)

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Kvælstof og Masse (fysik) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har lav massefylde - stort rumfang og lav vægt.Osmium er med en massefylde på ca. 22,57 g/cm3 det tætteste grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 – 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Kvælstof og Massefylde · Se mere »

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Ny!!: Kvælstof og Metal · Se mere »

Middelalderen

I Europas historie er middelalderen en periode der går fra 400-tallet frem til og med 1400-tallet.

Ny!!: Kvælstof og Middelalderen · Se mere »

Militærfly

Militærfly er flyvemaskiner, der er konstrueret med et militært formål.

Ny!!: Kvælstof og Militærfly · Se mere »

Mineral

Mineraler Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Ny!!: Kvælstof og Mineral · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere.

Ny!!: Kvælstof og Molekyle · Se mere »

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Ny!!: Kvælstof og Molybdæn · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery NASA står for National Aeronautics & Space Administration og er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA (European Space Agency).

Ny!!: Kvælstof og NASA · Se mere »

Natriumnitrat

Natriumnitrat er en uorganisk kemisk forbindelse med formlen.

Ny!!: Kvælstof og Natriumnitrat · Se mere »

Neurotransmitter

Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.

Ny!!: Kvælstof og Neurotransmitter · Se mere »

Nitrat

Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.

Ny!!: Kvælstof og Nitrat · Se mere »

Nitrit

Nitrit er en kort betegnelse for salte af salpetersyrling.

Ny!!: Kvælstof og Nitrit · Se mere »

Nitrocellulose

En 3D-model af nitrocelluloses struktur Nitrocellulose (eller skydebomuld, nitrovat, springvat, springbomuld) er et yderst brandfarligt stof, der fremkommer ved en blandning af cellulose og salpetersyre.

Ny!!: Kvælstof og Nitrocellulose · Se mere »

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Ny!!: Kvælstof og Nitrogenmonoxid · Se mere »

Nitrogenoxider

Kvælstofilter, ofte forkortet til NOx, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt.

Ny!!: Kvælstof og Nitrogenoxider · Se mere »

Nitrogentriiodid

Nitrogentriiodid (kemisk formel NI3) er et primært brisant sprængstof.

Ny!!: Kvælstof og Nitrogentriiodid · Se mere »

Nitroglycerin

Nitroglycerin, med det kemiske navn Glyceryltrinitrat, er et yderst eksplosivt stof, som blandt andet anvendes til fremstilling af dynamit.

Ny!!: Kvælstof og Nitroglycerin · Se mere »

Normaltryk

Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.

Ny!!: Kvælstof og Normaltryk · Se mere »

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Ny!!: Kvælstof og Nukleinsyre · Se mere »

Organisk forbindelse

En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Ny!!: Kvælstof og Organisk forbindelse · Se mere »

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Ny!!: Kvælstof og Organisme · Se mere »

Ostwald-processen

Ostwald-processen eller Ostwald-metoden er en kemisk proces, der anvendes til fremstilling af salpetersyre.

Ny!!: Kvælstof og Ostwald-processen · Se mere »

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Ny!!: Kvælstof og Overgangsmetal · Se mere »

Oxid

Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.

Ny!!: Kvælstof og Oxid · Se mere »

Oxidationsmiddel

Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.

Ny!!: Kvælstof og Oxidationsmiddel · Se mere »

Periodiske system

Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.

Ny!!: Kvælstof og Periodiske system · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Kvælstof og Planet · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske nordpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ny!!: Kvælstof og Polarlys · Se mere »

Produkt (kemi)

Et produkt er en substans, der dannes som et resultat af en biologisk eller kemisk reaktion.

Ny!!: Kvælstof og Produkt (kemi) · Se mere »

Protein

Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Ny!!: Kvælstof og Protein · Se mere »

Radikal (kemi)

Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.

Ny!!: Kvælstof og Radikal (kemi) · Se mere »

Reaktant

En reaktant eller en reagens er et "substrat eller stof der bliver tilsat i et system for at starte en kemisk reaktion eller som tilsættes for at se, om der sker en reaktion." Selvom termen reaktant eller reagens ofte bruges synonymt, så er reaktant mere specifikt en "substans der bliver forbrugt i løbet af en kemisk reaktion".

Ny!!: Kvælstof og Reaktant · Se mere »

Richard R. Schrock

Richard Royce Shrock (født 4. januar 1945) er en amerikansk kemiker og nobelprisvinder.

Ny!!: Kvælstof og Richard R. Schrock · Se mere »

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment.RNA er en forkortelse for ribonukleinsyre (engelsk: RiboNucleic Acid).

Ny!!: Kvælstof og RNA · Se mere »

Rumfang

Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.

Ny!!: Kvælstof og Rumfang · Se mere »

Rumfærge-programmet

Space Shuttle Insignia Rumfærge-programmet blev planlagt under Nixons præsident periode i 1969 og første flyvning med NASAs rumfærge var i 1981.

Ny!!: Kvælstof og Rumfærge-programmet · Se mere »

Rustfrit stål

Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit/Rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).

Ny!!: Kvælstof og Rustfrit stål · Se mere »

Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Ny!!: Kvælstof og Ruthenium · Se mere »

Salpetersyre

Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.

Ny!!: Kvælstof og Salpetersyre · Se mere »

Saturn (planet)

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Ny!!: Kvælstof og Saturn (planet) · Se mere »

Sæd

Menneskesæd i en petriskål. Sperma eller sæd er væsken, som er de fleste handyrs befrugtningsenhed.

Ny!!: Kvælstof og Sæd · Se mere »

Sensor

En sensor er et apparat, som reagerer på en fysisk påvirkning (se liste) og som reaktion giver et signal.

Ny!!: Kvælstof og Sensor · Se mere »

Signaltransduktion

Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.

Ny!!: Kvælstof og Signaltransduktion · Se mere »

Skydevåben

Moderne skydevåben med lyddæmpere. Skydevåben er en fællesbetegnelse for følgende våbentyper.

Ny!!: Kvælstof og Skydevåben · Se mere »

Smog

Smog er en luftforureningform, som dannes under inversion, fordi luftforureningen så ikke kan spredes og fortyndes.

Ny!!: Kvælstof og Smog · Se mere »

Sprængstof

Eksplosion forårsaget af sprængstoffer. Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger.

Ny!!: Kvælstof og Sprængstof · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Ny!!: Kvælstof og Stjerne · Se mere »

Stjernenukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.

Ny!!: Kvælstof og Stjernenukleosyntese · Se mere »

Substrat (enzym)

Et substrat (grønt) bindes til enzymets (sort) aktive center. Substrat omdannes, og produktet (orange) frigives fra enzymet. I biokemi er et substrat det molekyle som et enzym virker på.

Ny!!: Kvælstof og Substrat (enzym) · Se mere »

Synlige spektrum

Det synlige spektrum Det synlige spektrum er den del af det elektromagnetiske spektrum, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte.

Ny!!: Kvælstof og Synlige spektrum · Se mere »

Syre

salmiak (NH4Cl). En syre er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan afgive en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at acceptere et elektronpar.

Ny!!: Kvælstof og Syre · Se mere »

Tøris

Fordampende tøris i vand Tøris er kuldioxid i fast form, og fremstilles ved ekspandering af den flydende CO2.

Ny!!: Kvælstof og Tøris · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Kvælstof og Temperatur · Se mere »

Tholin

Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.

Ny!!: Kvælstof og Tholin · Se mere »

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Ny!!: Kvælstof og Titan (måne) · Se mere »

Transistor

Nutidige silicium-baserede transistorer. Ældre germanium-baserede punkt-kontakt transistorer mest med typenumre, der starter med OC. Produktionen af disse foregik med mange manuelle produktionstrin.http://www.thevalvepage.com/trans/manufac/manufac1.htm thevalvepage.com: Manufacture of Junction Transistors, https://web.archive.org/web/20170709132755/http://www.thevalvepage.com/trans/manufac/manufac1.htm backup korroderet af salt fra havets skumsprøjt. En transistor er en elektronisk komponent lavet af en halvleder og med mindst 3 tilledninger.

Ny!!: Kvælstof og Transistor · Se mere »

Trotyl

Trotylmolekyle. Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2-methyl-1,3,5-trinitrobenzen) er en organisk forbindelse med sumformlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.

Ny!!: Kvælstof og Trotyl · Se mere »

Tryk (fysik)

Tryk er kraft pr.

Ny!!: Kvælstof og Tryk (fysik) · Se mere »

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Ny!!: Kvælstof og Tysk (sprog) · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Ny!!: Kvælstof og Ultraviolet lys · Se mere »

Urinstof

Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.

Ny!!: Kvælstof og Urinstof · Se mere »

Urinsyre

Urinsyre, som ikke må forveksles med urinstof, er slutproduktet i nedbrydningen af nukleinsyrer (her: nedbrydningen af purinbaser. Det foregår hos mange dyrearter som krybdyr, fugle, aber og mennesker. Hos krybdyr og fugle er det dog sådan, at også aminosyrer bliver nedbrudt til urinsyre. Hos de fleste arter omdannes urinsyren videre til allantoin, men hos mennesker og menneskeaber sker dette ikke, og urinsyren anvendes i stedet som en vigtig antioxidant i blodet. Denne tilpasning skyldes at ovenstående arter har mistet evnen til selv at danne askorbinsyre, en anden vigtig antioxidant. Urinsyrens salte hedder urater.

Ny!!: Kvælstof og Urinsyre · Se mere »

Valens

I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.

Ny!!: Kvælstof og Valens · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Kvælstof og Vand · Se mere »

Vasodilatation

Vasodilatation betyder, at kroppens blodkar dilaterer, det vil sige at blodkarrenes glatte muskulatur slapper af og karene udvider sig, især i de store vener, store arterier og de mindre arterioler.

Ny!!: Kvælstof og Vasodilatation · Se mere »

WCW Monday Nitro

WCW Monday Nitro var et ugentligt amerikansk tv-program produceret af World Championship Wrestling.

Ny!!: Kvælstof og WCW Monday Nitro · Se mere »

Wolfram

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det næsthøjeste kogepunkt efter carbon.

Ny!!: Kvælstof og Wolfram · Se mere »

Omdirigeringer her:

Flydende nitrogen, Nitrogen, Nitrogen-15.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »