Hurtigere adgang end browser!
96 relationer: Abdus Salam, Acceleration, Albert Einstein, Antagelse, Atom, Bølgefunktion, Bølgefunktionens kollaps, Bohrs atommodel, Bra-ket-notation, Brint, Determinisme, Differentialligning, Dirac-ligningen, Elektrisk felt, Elektromagnetiske spektrum, Elektrosvag kraft, Energi, Erwin Schrödinger, Fænomenologi, Filosofi, Finstruktur, Fotoelektrisk effekt, Fotonisk krystal, Fouriertransformation, Fysik, Fysiker, Geigertæller, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Hugh Everett III, Impuls (fysik), John von Neumann, Julian Schwinger, Københavnerfortolkningen, Klassisk elektrodynamik, Klassisk fysik, Klassisk mekanik, Kontinuitet, Kvanteø, Kvantedatabehandling, Kvanteelektrodynamik, Kvantefeltteori, Kvantekemi, Kvantekromodynamik, Kvantemekanisk atommodel, Kvantemekanisk sammenfiltring, Kvantemekanisk tunnelering, Kvantespring, Kvanteteleportation, Kvantisering, Lene Hau, ..., Lineær, Louis de Broglie, Lys, Lysets hastighed, Matrix, Max Born, Max Planck, Middelværdi, Nanoteknologi, Newtons love, Niels Bohr, Otto Stern, Partikel i en boks, Paul Dirac, Peter Higgs, Pioner, Plancks konstant, Relativitetsteori, Richard Feynman, Rumtid, Schrödingers kat, Schrödingers ligning, Sheldon Glashow, Shinichiro Tomonaga, Sortlegeme, Speciel relativitetsteori, Spektroskopi, Spin (fysik), Stedvektor, Steven Weinberg, Stof (fysik), Subatomar partikel, Svag kernekraft, Vektorfunktion, Werner Heisenberg, 1900, 1905, 1913, 1924, 1925, 1927, 1932, 1940'erne, 1956, 1960'erne, 1975. Expand indeks (46 mere) »
Abdus Salam
Mohammad Abdus Salam Salam adopted the forename "Mohammad" in 1974 in response to the anti-Ahmadiyya decrees in Pakistan, similarly he grew his beard.
Ny!!: Kvantemekanik og Abdus Salam · Se mere »
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Ny!!: Kvantemekanik og Acceleration · Se mere »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Kvantemekanik og Albert Einstein · Se mere »
Antagelse
Mars var vand i form af søer eller oceaner eller vegetation.https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0689.html Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon Denne antagelse har siden vist sig at være urigtig. Antagelse (el. postulat (latin: postulatum)) er betegnelse for en opfattelse/mening, man kan have (men ikke nødvendigvis har) om et faktisk forhold i nutiden, fortiden eller fremtiden.
Ny!!: Kvantemekanik og Antagelse · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Kvantemekanik og Atom · Se mere »
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Ny!!: Kvantemekanik og Bølgefunktion · Se mere »
Bølgefunktionens kollaps
Indenfor kvantemekanik er bølgefunktionens kollaps det fænomen, som indebærer at en bølgefunktion er en superposition af flere overlappende egentilstande - giver indtryk af at reduceres til én eneste egentilstand efter at den har vekselvirket med en observatør.
Ny!!: Kvantemekanik og Bølgefunktionens kollaps · Se mere »
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Ny!!: Kvantemekanik og Bohrs atommodel · Se mere »
Bra-ket-notation
Indenfor kvantemekanik, er bra–ket-notation eller Dirac-notation en standard notation til at beskrive kvantetilstande.
Ny!!: Kvantemekanik og Bra-ket-notation · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Kvantemekanik og Brint · Se mere »
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Ny!!: Kvantemekanik og Determinisme · Se mere »
Differentialligning
En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.
Ny!!: Kvantemekanik og Differentialligning · Se mere »
Dirac-ligningen
antistof, hvilket Dirav beskrev med sin model om Dirac-havet, hvor antistof har negativ energi. • partikel • antipartikel Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori.
Ny!!: Kvantemekanik og Dirac-ligningen · Se mere »
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Ny!!: Kvantemekanik og Elektrisk felt · Se mere »
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Kvantemekanik og Elektromagnetiske spektrum · Se mere »
Elektrosvag kraft
Den elektrosvage kraft eller elektrosvage vekselvirkning er en forenet beskrivelse af de to naturkræfter elektromagnetisme og den svage kernekraft.
Ny!!: Kvantemekanik og Elektrosvag kraft · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Kvantemekanik og Energi · Se mere »
Erwin Schrödinger
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.
Ny!!: Kvantemekanik og Erwin Schrödinger · Se mere »
Fænomenologi
Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv.
Ny!!: Kvantemekanik og Fænomenologi · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Kvantemekanik og Filosofi · Se mere »
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Ny!!: Kvantemekanik og Finstruktur · Se mere »
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A). Den fotoelektriske effekt er det fænomen, at elektroner udsendes fra en overflade (normalt af metal) når overfladen udsættes for og absorberer kvanter af elektromagnetisk stråling med en vis fotonenergi, som regel målt i elektronvolt (eV) (fotoner), som f.eks.
Ny!!: Kvantemekanik og Fotoelektrisk effekt · Se mere »
Fotonisk krystal
date.
Ny!!: Kvantemekanik og Fotonisk krystal · Se mere »
Fouriertransformation
Fouriertransformation også kaldet Fourierafbildning er en matematisk funktion der bruges inden for blandt andet signalbehandling.
Ny!!: Kvantemekanik og Fouriertransformation · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Kvantemekanik og Fysik · Se mere »
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Ny!!: Kvantemekanik og Fysiker · Se mere »
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
Ny!!: Kvantemekanik og Geigertæller · Se mere »
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Ny!!: Kvantemekanik og Heisenbergs ubestemthedsrelation · Se mere »
Hugh Everett III
Hugh Everett III (11. november 1930 – 19. juli 1982) var en amerikansk teoretisk fysiker, som var den første til at foreslå mange-verdensfortolkningen af kvantemekanik.
Ny!!: Kvantemekanik og Hugh Everett III · Se mere »
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Ny!!: Kvantemekanik og Impuls (fysik) · Se mere »
John von Neumann
John von Neumann (født 28. december 1903, død 8. februar 1957) var en vigtig forsker i anvendt matematik i det 20. århundrede.
Ny!!: Kvantemekanik og John von Neumann · Se mere »
Julian Schwinger
Julian Seymour Schwinger (født 12. februar 1918, død 16 juli 1994) var en amerikansk teoretisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1965 sammen med Shinichiro Tomonaga og Richard P. Feynman for deres arbejde med kvanteelektrodynamik, hvor Schwinger var med til at udvikle en relativistisk konstant perturbationteori.
Ny!!: Kvantemekanik og Julian Schwinger · Se mere »
Københavnerfortolkningen
Københavnerfortolkningen er en filosofisk fortolkning af kvantemekanikken tilskrevet Niels Bohr og Werner Heisenberg.
Ny!!: Kvantemekanik og Københavnerfortolkningen · Se mere »
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Ny!!: Kvantemekanik og Klassisk elektrodynamik · Se mere »
Klassisk fysik
En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.
Ny!!: Kvantemekanik og Klassisk fysik · Se mere »
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Ny!!: Kvantemekanik og Klassisk mekanik · Se mere »
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Ny!!: Kvantemekanik og Kontinuitet · Se mere »
Kvanteø
En kvanteø, kvanteprik, halvledernanokrystal eller et kvantepunkt (QD fra eng. quantum dot) er et halvlederkrystal indeholdt i en diameter på nogle få nanometer.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvanteø · Se mere »
Kvantedatabehandling
En wafer med Intels kvantecomputerchips Kvantedatabehandling er enhver mål-orienteret aktivitet som forudsætter, drager fordel af, eller skaber en matematisk sekvens af trin kendt som en algoritme — der kan udføres på en kvantecomputer.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantedatabehandling · Se mere »
Kvanteelektrodynamik
Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvanteelektrodynamik · Se mere »
Kvantefeltteori
En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantefeltteori · Se mere »
Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantekemi · Se mere »
Kvantekromodynamik
Kvantekromodynamik (forkortet QCD fra Quantum Chromo Dynamics) er en kvantefeltteori for den stærke kernekraft.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantekromodynamik · Se mere »
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantemekanisk atommodel · Se mere »
Kvantemekanisk sammenfiltring
Kvantefysisk sammenfiltring eller kvantemekanisk sammenfiltring (eng. quantum entanglement) er et kvantemekanisk fænomen, hvor det er nødvendigt at beskrive den kvantemekaniske tilstand for to eller flere objekter som en helhed, selvom de enkelte objekter kan være rumligt forskellige steder.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantemekanisk sammenfiltring · Se mere »
Kvantemekanisk tunnelering
superposition med sin egen reflekterede bølge. Kvantemekanisk tunnelering eller kvantefysisk tunnelering er et kvantemekanisk fænomen.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantemekanisk tunnelering · Se mere »
Kvantespring
Inden for kvantefysikken betyder et kvantespring, at en elektron pludselig skifter fra én bane til en anden.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantespring · Se mere »
Kvanteteleportation
Kvanteteleportation er en operation, hvori kvantemekanisk information processeres som følger: Antag at Alice og Bob er rumligt et stykke fra hinanden.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvanteteleportation · Se mere »
Kvantisering
I digital signalbehandling er kvantisering processen at approksimere et kontinuert signal ved en mængde af diskrete symboler eller heltalsværdier.
Ny!!: Kvantemekanik og Kvantisering · Se mere »
Lene Hau
Lene Vestergaard Hau (født 13. november 1959) er en dansk forsker, med Ph.d. fra fysikstudiet på Aarhus Universitet.
Ny!!: Kvantemekanik og Lene Hau · Se mere »
Lineær
Indenfor matematik beskriver lineær eller linear et udtryk f(x), som opfylder følgende krav.
Ny!!: Kvantemekanik og Lineær · Se mere »
Louis de Broglie
Louis Victor de Broglie eller Louis-Victor-Pierre-Raymond, 7.
Ny!!: Kvantemekanik og Louis de Broglie · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Kvantemekanik og Lys · Se mere »
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Ny!!: Kvantemekanik og Lysets hastighed · Se mere »
Matrix
En matrix (flertal matricer) er indenfor matematikken en kvadratisk eller rektangulær tabel af elementer, typisk tal, som gives definerede matematiske egenskaber.
Ny!!: Kvantemekanik og Matrix · Se mere »
Max Born
Max Born (født 11. december 1882 i Breslau, død 5. januar 1970 i Göttingen) var en tysk fysiker og matematiker, der spillede en stor rolle i udviklingen af kvantemekanikken.
Ny!!: Kvantemekanik og Max Born · Se mere »
Max Planck
Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.
Ny!!: Kvantemekanik og Max Planck · Se mere »
Middelværdi
Middelværdi har to betydninger.
Ny!!: Kvantemekanik og Middelværdi · Se mere »
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Ny!!: Kvantemekanik og Nanoteknologi · Se mere »
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Ny!!: Kvantemekanik og Newtons love · Se mere »
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Ny!!: Kvantemekanik og Niels Bohr · Se mere »
Otto Stern
Otto Stern (17. februar 1888 – 17. august 1969) var en tysk-amerikansk fysiker.
Ny!!: Kvantemekanik og Otto Stern · Se mere »
Partikel i en boks
En partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er kombinationer af egentilstande. Partiklen i en boks eller den uendelige brønd er inden for kvantemekanikken den simpleste model for en partikel i et potential.
Ny!!: Kvantemekanik og Partikel i en boks · Se mere »
Paul Dirac
Paul Adrien Maurice Dirac (født 8. august 1902 i Bristol, død 20. oktober 1984 i Tallahassee) var en teoretisk fysiker fra England, der arbejdede inden for kvantemekanikken.
Ny!!: Kvantemekanik og Paul Dirac · Se mere »
Peter Higgs
Peter Ware Higgs (født 29. maj 1929) er en britisk teoretisk fysiker og en professor emeritus ved University of Edinburgh.
Ny!!: Kvantemekanik og Peter Higgs · Se mere »
Pioner
opdrift. En pioner (af fransk: pionier ell. peon, fodsoldat) er et menneske, der går forrest, gør noget nyt først, træder ukendt grund.
Ny!!: Kvantemekanik og Pioner · Se mere »
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Ny!!: Kvantemekanik og Plancks konstant · Se mere »
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Ny!!: Kvantemekanik og Relativitetsteori · Se mere »
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Ny!!: Kvantemekanik og Richard Feynman · Se mere »
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Ny!!: Kvantemekanik og Rumtid · Se mere »
Schrödingers kat
Schrödingers kat Schrödingers kat er navnet på et kvantemekanisk tankeeksperiment, opstillet af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Ny!!: Kvantemekanik og Schrödingers kat · Se mere »
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Ny!!: Kvantemekanik og Schrödingers ligning · Se mere »
Sheldon Glashow
Sheldon Lee Glashow (født 5. december 1932) er en amerikansk teoretisk fysiker.
Ny!!: Kvantemekanik og Sheldon Glashow · Se mere »
Shinichiro Tomonaga
, normalt citeret soms Sin-Itiro Tomonaga, var en japansk fysiker, der havde stor indflydelse på udviklingen af kvanteelektrodynamik.
Ny!!: Kvantemekanik og Shinichiro Tomonaga · Se mere »
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Ny!!: Kvantemekanik og Sortlegeme · Se mere »
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Ny!!: Kvantemekanik og Speciel relativitetsteori · Se mere »
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Ny!!: Kvantemekanik og Spektroskopi · Se mere »
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Ny!!: Kvantemekanik og Spin (fysik) · Se mere »
Stedvektor
Stedvektoren for et givet punkt er en vektor fra et koordinatsystems origo til det givne punkt.
Ny!!: Kvantemekanik og Stedvektor · Se mere »
Steven Weinberg
Steven Weinberg (født 3. maj 1933, død 23. juli 2021) ForMemRS var en amerikansk teoretisk fysiker og nobelprismodtager i fysik for sit bidrag, sammen med Abdus Salam og Sheldon Glashow, til beskrivelsen af den elektrosvage kraft, som er foreningen af den svage kraft og den elektromagnetiske interaktion mellem elementære partikler.
Ny!!: Kvantemekanik og Steven Weinberg · Se mere »
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Ny!!: Kvantemekanik og Stof (fysik) · Se mere »
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Ny!!: Kvantemekanik og Subatomar partikel · Se mere »
Svag kernekraft
Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Ny!!: Kvantemekanik og Svag kernekraft · Se mere »
Vektorfunktion
Billede af princippet bag en vektorfunktion. Vektorer udgår fra origo til det pågældende koordinatsæt En vektorfunktion er en funktion der tager en vektor som input og returnerer en vektor.
Ny!!: Kvantemekanik og Vektorfunktion · Se mere »
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
Ny!!: Kvantemekanik og Werner Heisenberg · Se mere »
1900
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).
Ny!!: Kvantemekanik og 1900 · Se mere »
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
Ny!!: Kvantemekanik og 1905 · Se mere »
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
Ny!!: Kvantemekanik og 1913 · Se mere »
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
Ny!!: Kvantemekanik og 1924 · Se mere »
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
Ny!!: Kvantemekanik og 1925 · Se mere »
1927
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1927 (tal).
Ny!!: Kvantemekanik og 1927 · Se mere »
1932
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1932 (tal).
Ny!!: Kvantemekanik og 1932 · Se mere »
1940'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne – 1940'erne – 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne År: 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 -----.
Ny!!: Kvantemekanik og 1940'erne · Se mere »
1956
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1956 (tal).
Ny!!: Kvantemekanik og 1956 · Se mere »
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
Ny!!: Kvantemekanik og 1960'erne · Se mere »
1975
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).
Ny!!: Kvantemekanik og 1975 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Kvant, Kvanteeffekt, Kvanteeffekter, Kvantefysik, Kvantemekanikken, Kvantemekanisk, Kvanteteori, Kvanteteorien.
