Hurtigere adgang end browser!
18 relationer: Amplitude, Atom, Atomkerne, Bølgefunktion, Bohrs atommodel, Dobbeltspalte-eksperiment, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Elektronskal, Erwin Schrödinger, Fordelingsfunktion, Gluon, Interferens, Kvark (fysik), Punkt, Schrödingers ligning, Spin (fysik), Subatomar partikel.
Amplitude
Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Amplitude · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Atom · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Atomkerne · Se mere »
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Bølgefunktion · Se mere »
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Bohrs atommodel · Se mere »
Dobbeltspalte-eksperiment
Animation af bølger som først går igennem én lodret (ind i artiklen) smal spalte - og dernæst to lodrette smalle spalter. Bølgeinterferensen fra to lodrette (ind i artiklen) spalter kan ses på en lodret flade som konstruktive og destruktive superposition af bølgerne. Maxima giver lyse zoner og minima giver mørke zoner på den vippede skærm (''optical screen'') til højre. Resultatet af dobbeltspalte-eksperimentet udført med enkeltvis sendte elektroner i 1989 af Dr. Tonomura et al. ved Hitachi i Japan. Illustrationen viser øjebliksbilleder med henholdsvis 10 (a), 200 (b), 6000 (c), 40000 (d), 140000 (e) elektroner. Dobbeltspalte-eksperimentet eller tospalte-eksperimentet er et fysikeksperiment, hvor man sender subatomare partikler eller atomare partikler (f.eks. fotoner (lys), atomer eller elektroner) igennem en smal spalte – og ved siden af denne spalte er der endnu en.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Dobbeltspalte-eksperiment · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Elektron · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Elektronskal · Se mere »
Erwin Schrödinger
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Erwin Schrödinger · Se mere »
Fordelingsfunktion
Inden for sandsynlighedsregning er en fordelingsfunktion for en stokastisk variabel X en særlig funktion hvorudfra alt det sandsynlighedsmæssigt interessante (fordelingen) ved X kan udledes.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Fordelingsfunktion · Se mere »
Gluon
En gluon er en elementarpartikel, der bærer den stærke vekselvirkning, som holder kvarkerne i fx protoner og neutroner sammen.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Gluon · Se mere »
Interferens
Eksemplar på interferens Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af lyd eller lys) blandes, adderes de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for interferens, og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" amplituder og/eller frekvenser.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Interferens · Se mere »
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Kvark (fysik) · Se mere »
Punkt
Punkter ''P'' indtegnet Et punkt er en stedangivelse uden udstrækning.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Punkt · Se mere »
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Schrödingers ligning · Se mere »
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Spin (fysik) · Se mere »
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Ny!!: Kvantemekanisk atommodel og Subatomar partikel · Se mere »
Omdirigeringer her:
Atom model (bølge), Atommodel (bølge), Kvantefysisk atommodel, Kvantefysiske atommodel, Kvantemekaniske atommodel.
