Indholdsfortegnelse
47 relationer: Asteroide, Calypso (måne), Centrifugalkraft, Centripetalkraft, Corioliseffekten, Dione (måne), Drabant (astronomi), Epimetheus (måne), Grad (vinkelmål), Gravitation, Helene (måne), Hill-sfære, Himmellegeme, Himmelmekanik, Isaac Newton, James Webb Space Telescope, Janus (måne), Jorden, Joseph Louis Lagrange, Mars (planet), Masse (fysik), Matematik, Matematiker, Måne, Månen, Omløbsbane, Planck-rumteleskopet, Polydeuces (måne), Punkt, Satellit, Saturn, Saturns måner, Solar and Heliospheric Observatory, Solen, Telesto (måne), Tethys (måne), Tid, Trojanske asteroider, Venus (planet), (3753) Cruithne, (419624) 2010 SO16, 1772, 1977, 2010, 2010 TK7, 2011, 2014.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Lagrange-punkt og Asteroide
Calypso (måne)
Calypso er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 13. marts 1980 af astronomerne Pascu, Seidelmann, Baum og Currie under observarioner fra jordbaserede observatorier.
Se Lagrange-punkt og Calypso (måne)
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Se Lagrange-punkt og Centrifugalkraft
Centripetalkraft
Centripetalkraften er den kraft, der skal til for at holde et legeme i en jævn cirkelbevægelse.
Se Lagrange-punkt og Centripetalkraft
Corioliseffekten
Illustration af corioliseffekten: En kugle på en drejeskive. Virkning af corioliseffekten på et stort vindsystem, her et lavtrykssystem over Island. Corioliseffekten er en effekt, som påvirker legemer (inkl. væske og gas), der er i bevægelse i forhold til et koordinatsystem, der roterer jævnt, (dvs.
Se Lagrange-punkt og Corioliseffekten
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Se Lagrange-punkt og Dione (måne)
Drabant (astronomi)
En drabant er et objekt (f.eks. måne eller satellit) i kredsløb om en planet eller en dværgplanet.
Se Lagrange-punkt og Drabant (astronomi)
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Se Lagrange-punkt og Epimetheus (måne)
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.
Se Lagrange-punkt og Grad (vinkelmål)
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Lagrange-punkt og Gravitation
Helene (måne)
Helene er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 1. marts 1980 af Pierre Laques og Jean Lecacheux, som observerede den fra Pic du Midi-observatoriet.
Se Lagrange-punkt og Helene (måne)
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Se Lagrange-punkt og Hill-sfære
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Lagrange-punkt og Himmellegeme
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Lagrange-punkt og Himmelmekanik
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Lagrange-punkt og Isaac Newton
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Se Lagrange-punkt og James Webb Space Telescope
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
Se Lagrange-punkt og Janus (måne)
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Joseph Louis Lagrange
Joseph Louis Lagrange (italiensk Giuseppe Lodovico Lagrangia) (født 25. januar 1736, død 10. april 1813) bliver regnet som en af de største matematikere i 1700-tallet.
Se Lagrange-punkt og Joseph Louis Lagrange
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Lagrange-punkt og Mars (planet)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Lagrange-punkt og Masse (fysik)
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Lagrange-punkt og Matematik
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Se Lagrange-punkt og Matematiker
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Se Lagrange-punkt og Omløbsbane
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.
Se Lagrange-punkt og Planck-rumteleskopet
Polydeuces (måne)
Polydeuces er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 21. oktober 2004 af et hold astronomer under ledelse af Carolyn C. Porco, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 5.
Se Lagrange-punkt og Polydeuces (måne)
Punkt
Punkter ''P'' indtegnet Et punkt er en stedangivelse uden udstrækning.
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Se Lagrange-punkt og Saturns måner
Solar and Heliospheric Observatory
Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) er et rumfartøj som blev opskudt fra en Atlas II-raket 2. december 1995 for at studere Solen, og begyndte normal drift i maj i 1996.
Se Lagrange-punkt og Solar and Heliospheric Observatory
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Telesto (måne)
Telesto er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 8. april 1980, af astronomerne Smith, Reitsema, Larson og Fountain, som fandt Telesto ved observationer fra jordbaserede observatorier.
Se Lagrange-punkt og Telesto (måne)
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Se Lagrange-punkt og Tethys (måne)
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Trojanske asteroider
Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.
Se Lagrange-punkt og Trojanske asteroider
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Lagrange-punkt og Venus (planet)
(3753) Cruithne
3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.
Se Lagrange-punkt og (3753) Cruithne
(419624) 2010 SO16
(419624) 2010 SO16 er en benævnelse for en nærjords-asteroide opdaget med Wide-field Infrared Survey Explorer rumteleskopet.
Se Lagrange-punkt og (419624) 2010 SO16
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).
2010
2010 (MMX) begyndte året på en fredag.
2010 TK7
WISE. 2010 TK7 er en trojansk asteroide, der omløber Solen i omtrent samme bane som Jorden.
2011
2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.
2014
2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.
Også kendt som L-punkt, Lagrangepunkt, Librationspunkt.