Indholdsfortegnelse
9 relationer: Ashkenazisk jødedom, Den jødiske kalender, Hadrian, Hebraisk (sprog), Jødiske helligdage, Mærkedag, Pesach, Sefardisk jødedom, Shavuot.
Ashkenazisk jødedom
Ashkenazisk jødedom er den østeuropæiske jødedom, opkaldt efter "Ashkenaz", det hebraiske ord for "Tyskland", og oprindelig er de efterkommere af jøder, der bosatte sig i Rhindalen i 800-tallet.
Se Lag ba'ómer og Ashkenazisk jødedom
Den jødiske kalender
Den jødiske kalender tager udgangspunkt i Månens placering, mens den vestlige verden generelt bruger den gregorianske kalender, som tager udgangspunkt i Solens placering i forhold til Jorden.
Se Lag ba'ómer og Den jødiske kalender
Hadrian
Aelius Traianus Hadrianus (Hadrian, født 24. januar 76 e.Kr., død 10. juli 138) var romersk kejser fra 117 til sin død.
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Se Lag ba'ómer og Hebraisk (sprog)
Jødiske helligdage
De jødiske fester og jødiske helligdage (haggim) tager som regel udgangspunkt i centrale begivenheder i det jødiske folks historie.
Se Lag ba'ómer og Jødiske helligdage
Mærkedag
En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne.
Pesach
matzot (usyrede brød). Illustration fra ''København-haggadaen'' – et illustreret manuskript fra 1739. Pesach (hebraisk פֶּסַח) eller jødisk påske er den største jødiske fest og den kristne påskes ophav.
Sefardisk jødedom
Sefardisk jødisk ægtepar fra Sarajevo år 1900. Sefardisk jødedom bestod oprindelig af gruppen af spanske og portugisiske jøder og deres efterkommere (Sephardim), men betegnelsen bruges i dag også om jøder født i Israel.
Se Lag ba'ómer og Sefardisk jødedom
Shavuot
''Shavuot'' af Moritz Daniel Oppenheim. Shavuot betyder "uger" på hebraisk og er en jødisk fest, som markerer, at det jødiske folk modtog Torah på Sinaibjerget.