Hurtigere adgang end browser!
13 relationer: Elektrostatik, Fluidmekanik, Funktion, Fysik, Gravitation, Laplace-operatoren, Matematik, Pierre-Simon Laplace, Poisson-ligning, Reelle tal, Skalar (matematik), Tid, Varmestrøm.
Elektrostatik
Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.
Ny!!: Laplace' ligning og Elektrostatik · Se mere »
Fluidmekanik
Et fluid (en dråbe) rammer et andet fluid. Fluidmekanik eller strømningslære er den gren af fysikken, der beskæftiger sig med væsker og gasser eller andre fluider.
Ny!!: Laplace' ligning og Fluidmekanik · Se mere »
Funktion
Funktion har flere betydninger.
Ny!!: Laplace' ligning og Funktion · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Laplace' ligning og Fysik · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Laplace' ligning og Gravitation · Se mere »
Laplace-operatoren
Laplace-operatoren er en differential-operator, som skrives ∇2, ∆ eller ∇·∇.
Ny!!: Laplace' ligning og Laplace-operatoren · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Laplace' ligning og Matematik · Se mere »
Pierre-Simon Laplace
Pierre-Simon, Marquis de Laplace (født 23. marts 1749, død 5. marts 1827) var en fransk matematiker og astronom, der lagde sidste hånd på den matematiske astronomi ved at opsummere og udvide sine forgængeres arbejde i fembindsværket Mécanique Céleste (Himmelmekanik) (1799-1825).
Ny!!: Laplace' ligning og Pierre-Simon Laplace · Se mere »
Poisson-ligning
Siméon Denis Poisson som ligningen er opkaldt efter. Poisson-ligning eller Poissons ligning er en elliptisk partiel differentialligning med bred anvendelse inden for teoretisk fysik.
Ny!!: Laplace' ligning og Poisson-ligning · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Laplace' ligning og Reelle tal · Se mere »
Skalar (matematik)
En skalar er et matematisk begreb, og modsætningen til en vektor: Mens en vektor beskrives ved to eller flere tal, beskrives en skalar ved et enkelt tal (som dog godt kan være komplekst).
Ny!!: Laplace' ligning og Skalar (matematik) · Se mere »
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Ny!!: Laplace' ligning og Tid · Se mere »
Varmestrøm
Lineær varmestrøm. x i illustrationen er lig S i formlerne. Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.
Ny!!: Laplace' ligning og Varmestrøm · Se mere »
