Indholdsfortegnelse
52 relationer: Akselrøn, Aksrapunsel, Almindelig bøg, Almindelig bingelurt, Almindelig gyldenris, Bakkestar, Bebyggelse, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blodtryk, Blomst, Bunddække, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Centraleuropa, Dækfrøede planter, Enblomstret flitteraks, Ensian-ordenen, Etårsskud, Frugt, Fuglekirsebær, Halvbusk, Have, Hvid anemone, Jordstængel, Kapsel (frugt), Kristtorn (art), Krybende læbeløs, Lægeærenpris, Liden klokke, Maj, Marts, Navr, Park, Planter, Rod (plantedel), Singrøn, Singrøn-familien, Skov, Skovbund, Skovmærke, Skovviol, Smalbladet klokke, Staude, Stængel, Stedsegrøn, Tokimbladede, Trævlerod, ... Expand indeks (2 mere) »
- Bunddækkeplanter
- Halvbuske
Akselrøn
Akselrøn (Sorbus aria), også skrevet Aksel-Røn, er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt plantet i Danmark.
Aksrapunsel
Aksrapunsel (Phyteuma spicatum), også skrevet Aks-Rapunsel, er en 25-70 cm høj urt, der i Danmark vokser i muldrige skove.
Se Liden singrøn og Aksrapunsel
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Se Liden singrøn og Almindelig bøg
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Se Liden singrøn og Almindelig bingelurt
Almindelig gyldenris
Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er en 25-80 cm høj urt med løse stande af gule blomster.
Se Liden singrøn og Almindelig gyldenris
Bakkestar
Bakkestar (Carex montana), ofte skrevet bakke-star, er et 5-30 cm højt halvgræs, der vokser i egekrat og egeskove.
Bebyggelse
Bebyggelse En bebyggelse er en samling af bygninger inden for et nærmere bestemt geografisk område.
Se Liden singrøn og Bebyggelse
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Liden singrøn og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Liden singrøn og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Liden singrøn og Bladstilling
Blodtryk
Blodtryksmanchet (tv) og stetoskop (th) Blodtrykket angiver hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Liden singrøn og Calciumcarbonat
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Liden singrøn og Carl von Linné
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Se Liden singrøn og Centraleuropa
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Liden singrøn og Dækfrøede planter
Enblomstret flitteraks
Enblomstret flitteraks (Melica uniflora) er et 30-45 cm højt græs, der vokser i åben skov og krat.
Se Liden singrøn og Enblomstret flitteraks
Ensian-ordenen
Ensian-ordenen (Gentianales) er en meget stor orden inden for de tokimbladede planter.
Se Liden singrøn og Ensian-ordenen
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Se Liden singrøn og Fuglekirsebær
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Se Liden singrøn og Hvid anemone
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Liden singrøn og Jordstængel
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Se Liden singrøn og Kapsel (frugt)
Kristtorn (art)
Kristtorn (Ilex aquifolium) er en stedsegrøn busk eller et op til 10 meter højt træ.
Se Liden singrøn og Kristtorn (art)
Krybende læbeløs
Krybende læbeløs (Ajuga reptans) er en 5-40 cm høj, flerårig urt med rosetstillede blade, der findes i løvskov.
Se Liden singrøn og Krybende læbeløs
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Se Liden singrøn og Lægeærenpris
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Se Liden singrøn og Liden klokke
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Navr
Navr (Acer campestre) er en op til 15 m høj, løvfældende busk eller træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone.
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Liden singrøn og Rod (plantedel)
Singrøn
Singrøn (Vinca) er en lille slægt med 7 arter, som er udbredt i Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
Singrøn-familien
Singrøn-familien (Apocynaceae) er en stor familie, som er udbredt i alle verdensdele.
Se Liden singrøn og Singrøn-familien
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbund
Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Skovviol
''Viola reichenbachiana'' Skovviol (Viola reichenbachiana), ofte skrevet skov-viol, er en flerårig, 5-20 cm høj plante i viol-familien.
Smalbladet klokke
Smalbladet klokke (Campanula persicifolia) er en 30-60 cm høj urt, der især vokser på skrænter.
Se Liden singrøn og Smalbladet klokke
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Se Liden singrøn og Stedsegrøn
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Liden singrøn og Tokimbladede
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Vedbend (art)
Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker.
Se Liden singrøn og Vedbend (art)
Vintergrøn-slægten
Vintergrøn (Pyrola) el.
Se Liden singrøn og Vintergrøn-slægten
Se også
Bunddækkeplanter
- Almindelig blåkant
- Almindelig røllike
- Blågrøn star
- Bunddække
- Busket bjergte
- Chilejordbær
- Dværglivstræ
- Fåresvingel
- Græsplæne
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hedemelbærris
- Husfred
- Hvidkløver
- Kløver
- Krybende læbeløs
- Liden singrøn
- Lyng
- Sankthansurt
- Seksradet stenurt
- Singrøn
- Skovjordbær
- Skovmærke
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Smalbladet timian
- Storblomstret perikon
- Storrodet storkenæb
- Tidlig timian
- Tyttebær
- Vårskærm
- Vedbend-slægten
- Vinterglans
- Vinterglans-slægten
Halvbuske
- Ægte edelweiss
- Ægte mimose
- Almindelig rude
- Almindelig rypelyng
- Ambra (plante)
- Bølle-slægten
- Blåbær (plante)
- Bredbladet timian
- Brombær
- Halvbusk
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hindbær
- Lavendel
- Liden singrøn
- Lyng
- Maki (plantesamfund)
- Mistelten (art)
- Ononis spinosa
- Prikbladet perikon
- Rosmarin
- Salvie
- Singrøn
- Smalbladet timian
- Timian
- Tyttebær
Også kendt som Lille Singrøn, Vinca minor.