Hurtigere adgang end browser!
30 relationer: Aksiom, Argumentation, Aristoteles, Bevis (matematik), Datalogi, Deduktion, Den udelukkede midte, Filosofi, Gottlob Frege, Græsk (sprog), Hypotese, Identitetsloven, Induktion (metode), Konjunktion (logik), Kontradiktionsprincippet, Logisk operator, Logos, Matematik, Matematisk logik, Mængdelære, Modallogik, Modus ponens, Modus tollens, Ord, Prædikatslogik, Sætning (matematik), Sprog, Syllogisme, System, 1879.
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Ny!!: Logik og Aksiom · Se mere »
Argumentation
Argumentation er det hovedsagelige fokus i fagområdet argumentationsteori, der er iblandt de underdiscipliner man finder inden for filosofi.
Ny!!: Logik og Argumentation · Se mere »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Logik og Aristoteles · Se mere »
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Ny!!: Logik og Bevis (matematik) · Se mere »
Datalogi
Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.
Ny!!: Logik og Datalogi · Se mere »
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Ny!!: Logik og Deduktion · Se mere »
Den udelukkede midte
Den udelukkede midte er et logisk princip, som påpeger, at udsagn må være enten sande, eller også må deres negation være sand.
Ny!!: Logik og Den udelukkede midte · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Logik og Filosofi · Se mere »
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Ny!!: Logik og Gottlob Frege · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Logik og Græsk (sprog) · Se mere »
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Ny!!: Logik og Hypotese · Se mere »
Identitetsloven
Identitetsloven, identitetsprincippet eller de uskelnelige størrelsers identitet er et logisk princip, som påpeger, at objekter ikke kan være numerisk forskellige på samme tid med at dele identiske kerneegenskaber.
Ny!!: Logik og Identitetsloven · Se mere »
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Ny!!: Logik og Induktion (metode) · Se mere »
Konjunktion (logik)
Konjunktion er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander er sande og ellers værdien falsk.
Ny!!: Logik og Konjunktion (logik) · Se mere »
Kontradiktionsprincippet
Kontradiktionsprincippet eller modsigelsens grundsætning er et logisk princip, som påpeger, at noget ikke kan være både én ting og dets modsætning på samme tid.
Ny!!: Logik og Kontradiktionsprincippet · Se mere »
Logisk operator
En logisk operator er en afbildning, en vigtig del af de formelle sprog der kaldes formel logik (og ofte andre formelle sprog).
Ny!!: Logik og Logisk operator · Se mere »
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Ny!!: Logik og Logos · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Logik og Matematik · Se mere »
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Ny!!: Logik og Matematisk logik · Se mere »
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Ny!!: Logik og Mængdelære · Se mere »
Modallogik
En modallogik er enhver logik, der håndterer modaliteter: begreber så som mulighed, umulighed og nødvendighed.
Ny!!: Logik og Modallogik · Se mere »
Modus ponens
Modus ponens er navnet på en syllogisme indenfor klassisk logik.
Ny!!: Logik og Modus ponens · Se mere »
Modus tollens
Modus tollens er en gyldig syllogisme (argumentationsform): I naturligt sprog: I formel logik (sætningslogik): ("p medfører/så q, ikke-q, ergo ikke-p") I mængdelære: ("P er en delmængde af Q. x er ikke i Q. Derfor, er x ikke i P.").
Ny!!: Logik og Modus tollens · Se mere »
Ord
Et ord består af et eller flere bogstaver, har en funktion (ordklasse) og en betydning (semantik).
Ny!!: Logik og Ord · Se mere »
Prædikatslogik
Prædikatslogik er en del af logik, som findes indenfor hhv.
Ny!!: Logik og Prædikatslogik · Se mere »
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Ny!!: Logik og Sætning (matematik) · Se mere »
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Ny!!: Logik og Sprog · Se mere »
Syllogisme
Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks..
Ny!!: Logik og Syllogisme · Se mere »
System
System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.
Ny!!: Logik og System · Se mere »
1879
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).
Ny!!: Logik og 1879 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Dobbeltnegation, Logiker, Logisk.
