Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Månen

Indeks Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

291 relationer: Acceleration, Afrika, Albedo, Alfastråling, Allegori, ALSEP, Aluminium, Analemma, Anaxagoras, Antarktis, Antipode, Apoapsis, Apollo 11, Apollo 13, Apollo 8, Apollo-programmet, Areal, Arecibo-Observatoriet, Argon, Aristoteles, Asien, Asteroide, Astrologi, Astronom, Astronomi, Ateisme, Babylonien, Banehældning, Barycentrum, Basalt, Billedkunst, Bosættelse på Månen, Breddekreds, Brint, Brisbane, Bunden rotation, Buzz Aldrin, C.S. Lewis, Cabeus (månekrater), Calcium, Canada, Centrifugalkraft, Centrum (geometri), Charon (måne), Christiaan Huygens, Cirkel, Clementine (rumsonde), De Kanariske Øer, Den Europæiske Rumorganisation, Den kolde krig, ..., Det gamle Egypten, Det gigantiske sammenstød, Det Store Bombardement, Dipol, Dobbeltplanet, Dopplereffekt, Dværgplanet, Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Ekliptika, Elektron, Ellipse (geometri), Excentricitet (matematik), Fønikere, Feldspat, Fiksstjerne, Filosofi, Fladtrykthed, Florida, Forårspunktet, Fosfor, Frekvens, Fuldmåne, Fysik, Gabbro, Galileiske måner, Galileo Galilei, Gammastråling, Gas, Geologi, George W. Bush, Georges Méliès, Germanske sprog, Giovanni Battista Riccioli, Google, Gravitation, Græsk (sprog), Græsk mytologi, Grønland, Grundstof, Gud (højere væsen), Halo, Han-dynastiet, Hav, Hekate, Helium, Himmellegeme, Horisont (geografi), Iah, Ild, Ilt, Impulsmoment, Indien, Indoeuropæiske sprog, Inerti, Internationale Astronomiske Union, Io (måne), Irland, Isotop, JAXA, Jævndøgn, Jern, Jet Propulsion Laboratory, Johannes Kepler, Jord, Jorden, Jordens atmosfære, Jordskin, Jul, Jurisdiktion, Kalium, Köln, Kelvin, Kernevåben, Kikkert, Kina, Kinetisk energi, Komet, Korona (solen), Kosmos, KREEP, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kulilte, Kulmination, Kvælstof, Latin, Lava, Leonardo da Vinci, Libration, Luft, Luna, Luna 1, Luna 2, Luna-programmet, Lunar Reconnaissance Orbiter, Lux, Lyrik, Magnesium, Magnetfelt, Mare Imbrium, Mars (planet), Masse (fysik), Masseødelæggelsesvåben, Massefylde, Måne, Måne (flertydig), Måneformørkelse, Månehav, Måneillusionen, Månekrater, Månekratere, Månelanding, Månens bagside, Månens faser, Månens forside, Månens geologi, Månens geologiske tidsaldre, Münster, Menstruation, Metan, Meteor, Meteoritnedslag, Meter, Middelalderen, Musik, Nanna (sumerisk mytologi), NASA, Nationalflag, Natrium, Nectarian, Nedslagskrater, Neil Armstrong, Neon, Neutrino, Neutron, Nikkel, Nordamerika, Nordlige halvkugle, Normaltryk, Nymåne, Oceanus Procellarum, Okkultation, Oldtidens Grækenland, Olivin, Omløbsbane, Omløbstid, Opstigende knudes længde, Overnaturlig, Oxford, Pascal (enhed), Periapsis, Periapsisargument, Plagioklas, Planet, Pluto (dværgplanet), Polonium, Præcession, Prosa, Qi, Radio, Radioaktivitet, Radon, Refleksion (fysik), Romerriget, Rotation, Rumfang, Rumkapløbet, Rumsonde, Rumstation, Rusland, Saroscyklus, Satellit, Science, Seismograf, Selene, Selenografi, Shackleton (månekrater), Siderisk tid, Silicium, Sjældne jordarter, Skjoldvulkan (Månen), SMART-1, Solen, Solformørkelse, Solsystemet, Song-dynastiet, Sovjetunionen, Sovjetunionens flag, Spektrometer, Stillehavet, Stratigrafi, Sumer, Svovl, Sydamerika, Sydlige halvkugle, Sydpol-Aitkenbassinet, Synssans, Tektonik, Temperatur, Terminator (astronomi), Tesla, Thea, Theia (planet), Tidevand, Tidevandskraft, Titan (grundstof), Titan (måne), Topografi, Tyngdepunkt, Undvigelseshastighed, Universet, Universitet, USA, USA's flag, Vand, Vegetation, Vendekreds, Venus (planet), Verdensdel, Vesteuropa, Wilhelm Beer, Wolfram, Ydre rum-traktaten, Zenit, (3753) Cruithne, 1. januar, 14. december, 15. oktober, 1969, 1972, 1977, 2003, 2009, 2010, 2011, 2012, 21. juli, 23. juni, 27. september, 30. september, 31. december. Expand indeks (241 mere) »

Acceleration

En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.

Ny!!: Månen og Acceleration · Se mere »

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Ny!!: Månen og Afrika · Se mere »

Albedo

Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.

Ny!!: Månen og Albedo · Se mere »

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag indtrængningsevne.

Ny!!: Månen og Alfastråling · Se mere »

Allegori

''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.

Ny!!: Månen og Allegori · Se mere »

ALSEP

Apollo 16's ALSEP: forrest seismometret med mylar termisk isolering, i midten ''Central Station'' med S-båndsantennen, og i baggrunden strømforsyningen SNAP-27 med køleribberne. Flaget markerer en geofon ALSEP (Apollo Lunar Surface Experiments Package, dansk: Apollo eksperimentpakke til måneoverfladen) omfatter videnskabelige instrumenter placeret af astronauter ved landingsstederne for de fem Apollomissioner (Apollo 12, 14, 15, 16 og 17) der landede på Månen efter Apollo 11.

Ny!!: Månen og ALSEP · Se mere »

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Ny!!: Månen og Aluminium · Se mere »

Analemma

Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.

Ny!!: Månen og Analemma · Se mere »

Anaxagoras

Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomene, Lilleasien, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der kom til Athen i 464 f.v.t. Anaxagoras mente at naturen var delt op i meget små dele.

Ny!!: Månen og Anaxagoras · Se mere »

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Ny!!: Månen og Antarktis · Se mere »

Antipode

En antipode er en person, som bor på den diametralt modsatte side af Jorden.

Ny!!: Månen og Antipode · Se mere »

Apoapsis

Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Apoapsis er det sted i banen, hvor afstanden er størst.

Ny!!: Månen og Apoapsis · Se mere »

Apollo 11

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.

Ny!!: Månen og Apollo 11 · Se mere »

Apollo 13

Apollo 13-emblem Apollo 13 var den syvende bemandede mission i Apollo-programmet.

Ny!!: Månen og Apollo 13 · Se mere »

Apollo 8

Apollo 8 var den anden bemandede mission i Apollo programmet, hvor kaptajnen Frank Borman, kommandomodulpiloten James Lovell og månelandingsmodulpiloten William Anders blev de første mennesker der kom i kredsløb om Månen.

Ny!!: Månen og Apollo 8 · Se mere »

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Ny!!: Månen og Apollo-programmet · Se mere »

Areal

former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval som cirkelareal eller pi er i. Areal er en kvantitet, som udtrykker udstrækningen af en to-dimensionel overflade eller form – i et plan (fladt).

Ny!!: Månen og Areal · Se mere »

Arecibo-Observatoriet

Arecibo-Observatoriet. Arecibo-Observatoriet er med sin diameter på 305 meter og areal på 70.000 kvadratmeter, det næststørste radioteleskop i verden, kun overgået af det kinesiske radioteleskop FAST (Five-hundred-meter Aperture Spherical Telescope).

Ny!!: Månen og Arecibo-Observatoriet · Se mere »

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Ny!!: Månen og Argon · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (græsk: ̓Αριστοτέλης) (384 f.Kr. – 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Ny!!: Månen og Aristoteles · Se mere »

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Ny!!: Månen og Asien · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Ny!!: Månen og Asteroide · Se mere »

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Ny!!: Månen og Astrologi · Se mere »

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Ny!!: Månen og Astronom · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Ny!!: Månen og Astronomi · Se mere »

Ateisme

thumb Ateisme er en afvisning af tro på, fravær af tro på eller afvisning af eksistensen af en eller flere guder.

Ny!!: Månen og Ateisme · Se mere »

Babylonien

Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.

Ny!!: Månen og Babylonien · Se mere »

Banehældning

vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg. Banehældning, er det ene af de i alt seks baneparametre som man bruger indenfor himmelmekanikken til éntydigt at beskrive en ellipse-formet omløbsbane, for eksempel den bane et rumfartøj eller Månen følger omkring Jorden.

Ny!!: Månen og Banehældning · Se mere »

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Ny!!: Månen og Barycentrum · Se mere »

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Ny!!: Månen og Basalt · Se mere »

Billedkunst

Maleriet ''Heksas hoved'' af August Natterer (1868 – 1933). Billedkunst rummer en bred forståelse såvel kunstens -, folkekunstens - og den visuelle massekommunikations billeder, hvor begrebet omfatter.

Ny!!: Månen og Billedkunst · Se mere »

Bosættelse på Månen

Kunstnerkoncept fra 1986 Bosættelse på Månen er et foreslået tilblivelse af permanente menneskelig beboelse eller robotindustrier på Månen.

Ny!!: Månen og Bosættelse på Månen · Se mere »

Breddekreds

En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.

Ny!!: Månen og Breddekreds · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Månen og Brint · Se mere »

Brisbane

Brisbane er hovedby, største by i den australske delstat Queensland og den tredjestørste by i Australien.

Ny!!: Månen og Brisbane · Se mere »

Bunden rotation

Inden for astronomien betegner bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om – eller sagt på en anden måde: Legemet drejer om sig selv i løbet af præcis den tid det tager at fuldføre et kredsløb.

Ny!!: Månen og Bunden rotation · Se mere »

Buzz Aldrin

Buzz Aldrin (født Edwin Eugene Aldrin den 20. januar 1930) er en amerikansk pilot og astronaut, der i 1969 blev den 2.

Ny!!: Månen og Buzz Aldrin · Se mere »

C.S. Lewis

Clive Staples Lewis (29. november 1898, Belfast, Irland – 22. november 1963, Oxford, England), kendt som C.S. Lewis, var en britisk forfatter og filolog.

Ny!!: Månen og C.S. Lewis · Se mere »

Cabeus (månekrater)

Cabeus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Månen og Cabeus (månekrater) · Se mere »

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Ny!!: Månen og Calcium · Se mere »

Canada

Canada er et land i Nordamerika, der ligesom USA strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest.

Ny!!: Månen og Canada · Se mere »

Centrifugalkraft

Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.

Ny!!: Månen og Centrifugalkraft · Se mere »

Centrum (geometri)

Et centrum er en betegnelse for det fysiske midtpunkt af et objekt.

Ny!!: Månen og Centrum (geometri) · Se mere »

Charon (måne)

Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.

Ny!!: Månen og Charon (måne) · Se mere »

Christiaan Huygens

Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695), var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.

Ny!!: Månen og Christiaan Huygens · Se mere »

Cirkel

En Cirkel er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.

Ny!!: Månen og Cirkel · Se mere »

Clementine (rumsonde)

Clementine var en amerikansk rumsonde, der var et samarbejde mellem NASA og Ballistic Missile Defense Organization (BMDO).

Ny!!: Månen og Clementine (rumsonde) · Se mere »

De Kanariske Øer

De Kanariske Øer eller Kanarieøerne (Islas Canarias eller blot Canarias) er en øgruppe af vulkaner i Atlanterhavet og en region i det sydligste Spanien.

Ny!!: Månen og De Kanariske Øer · Se mere »

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Ny!!: Månen og Den Europæiske Rumorganisation · Se mere »

Den kolde krig

Billede taget under Jaltakonferencen. Fra venstre: Churchill, Roosevelt og Stalin. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Ny!!: Månen og Den kolde krig · Se mere »

Det gamle Egypten

Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.

Ny!!: Månen og Det gamle Egypten · Se mere »

Det gigantiske sammenstød

En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Det gigantiske sammenstød - på engelsk "the giant impact hypothesis" - er den alment accepterede forklaring på Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk sammenstød for ca.

Ny!!: Månen og Det gigantiske sammenstød · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Ny!!: Månen og Det Store Bombardement · Se mere »

Dipol

En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.

Ny!!: Månen og Dipol · Se mere »

Dobbeltplanet

Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.

Ny!!: Månen og Dobbeltplanet · Se mere »

Dopplereffekt

Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.

Ny!!: Månen og Dopplereffekt · Se mere »

Dværgplanet

En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Ny!!: Månen og Dværgplanet · Se mere »

Eidgenössische Technische Hochschule Zürich

thumb Sporvogn foran ETH Zürichs hovedbygning Biologisk institut Eidgenössische Technische Hochschule (forkortet ETH Zürich) er et teknisk universitet i Zürich i Schweiz.

Ny!!: Månen og Eidgenössische Technische Hochschule Zürich · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: Månen og Ekliptika · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Månen og Elektron · Se mere »

Ellipse (geometri)

En ellipse er en plan kurve.

Ny!!: Månen og Ellipse (geometri) · Se mere »

Excentricitet (matematik)

Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.

Ny!!: Månen og Excentricitet (matematik) · Se mere »

Fønikere

Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.

Ny!!: Månen og Fønikere · Se mere »

Feldspat

Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.

Ny!!: Månen og Feldspat · Se mere »

Fiksstjerne

Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at den kan konstateres uden ved avancerede hjælpemidler.

Ny!!: Månen og Fiksstjerne · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi (Græsk φιλοσοφία, philosophia, "kærlighed til visdom"), er studiet af generelle og fundamentale problemer vedrørende emner som eksistens, værdi, bevidsthed og sprog.

Ny!!: Månen og Filosofi · Se mere »

Fladtrykthed

En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange kaldet en rotationsellipsoid) og i stedet har en kortere akse på den ene led.

Ny!!: Månen og Fladtrykthed · Se mere »

Florida

Florida er en stat i USA.

Ny!!: Månen og Florida · Se mere »

Forårspunktet

Forårspunktet er det skæringspunkt mellem ekliptika og himlens ækvator, som Solen passerer cirka den 21.

Ny!!: Månen og Forårspunktet · Se mere »

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Ny!!: Månen og Fosfor · Se mere »

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.

Ny!!: Månen og Frekvens · Se mere »

Fuldmåne

Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen eller helt præcist: Når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.

Ny!!: Månen og Fuldmåne · Se mere »

Fysik

Koncepttegning af et sort hul (NASA). Fysik (over physica fra φυσική) er læren om natur i den bredeste betydning.

Ny!!: Månen og Fysik · Se mere »

Gabbro

Gabbro Gabbro er en dybbjergart, der bliver dannet, når magma afkøles ved kontakt af vand og jord.

Ny!!: Månen og Gabbro · Se mere »

Galileiske måner

De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Ny!!: Månen og Galileiske måner · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Ny!!: Månen og Galileo Galilei · Se mere »

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Ny!!: Månen og Gammastråling · Se mere »

Gas

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Ny!!: Månen og Gas · Se mere »

Geologi

Geologien er læren om jorden og dens lag Geologi (fra græsk γη (ge) – jorden λογος (logos) – videnskab) er læren om jordens fysiske struktur, f.eks.

Ny!!: Månen og Geologi · Se mere »

George W. Bush

Anders Fogh Rasmussen, sammen med George W. Bush George Walker Bush (født 6. juli 1946 i New Haven i Connecticut, USA) var USA's 43. præsident fra 2001 til 2009, og var medlem af Det republikanske parti.

Ny!!: Månen og George W. Bush · Se mere »

Georges Méliès

Georges Méliès (8. december 1861 – 21. januar 1938) var en fransk filminstruktør, skuespiller, illusionist, tryllekunstner og opfinder.

Ny!!: Månen og Georges Méliès · Se mere »

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Ny!!: Månen og Germanske sprog · Se mere »

Giovanni Battista Riccioli

Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).

Ny!!: Månen og Giovanni Battista Riccioli · Se mere »

Google

Google Inc. er en amerikansk software- og It-virksomhed.

Ny!!: Månen og Google · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Månen og Gravitation · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Ny!!: Månen og Græsk (sprog) · Se mere »

Græsk mytologi

De græske guder Zeus, Poseidon og Hades; guder for himmelen, havet og underverdnen gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.

Ny!!: Månen og Græsk mytologi · Se mere »

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) autonomt selvstyrende land indenfor Kongeriget Danmark, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer.

Ny!!: Månen og Grønland · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Månen og Grundstof · Se mere »

Gud (højere væsen)

En gud er et postuleret højere væsen i en religion.

Ny!!: Månen og Gud (højere væsen) · Se mere »

Halo

En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.

Ny!!: Månen og Halo · Se mere »

Han-dynastiet

Handynastiets magtområde i 87 f.Kr. med hovedstaden ''Chang'an''. Han-dynastiet (漢朝) var et af Kinas længstvarende og mægtigste dynastier, som, bortset fra Xin-dynastiet under Wang Mangs interregnum (9 – 23 e.Kr.), havde magten fra 206 f.Kr.

Ny!!: Månen og Han-dynastiet · Se mere »

Hav

71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Forenklet billede af Den termohaline cirkulation i verdenshavene. Kolde dybhavstrømme med høj saltholdighed bevæger sig mod øst (mørkelilla eller mørkeviolet) – og overflade havstrømme med lav saltholdighed mod vest (lyseblå). Et hav er det sammenhængende vandområde, som adskiller kontinenterne eller nogle dele af disse områder.

Ny!!: Månen og Hav · Se mere »

Hekate

Perseiden Hekate er en af dem der ikke blev styrtet ned til Tartaros i titanomachien.

Ny!!: Månen og Hekate · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Ny!!: Månen og Helium · Se mere »

Himmellegeme

Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Ny!!: Månen og Himmellegeme · Se mere »

Horisont (geografi)

Horisont ved havet. Tre horisonter: Astronomisk, synlig og sand horisont (kiming) En horisont, også kaldet kiming eller synlig horisont, er den linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jordoverfladen.

Ny!!: Månen og Horisont (geografi) · Se mere »

Iah

Iah Blev vist som et mumificeret barn med hårlok og månesegl Iah var i oldegyptisk mytologi en månegud der symboliserer månen som himmellegeme.

Ny!!: Månen og Iah · Se mere »

Ild

Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.

Ny!!: Månen og Ild · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Månen og Ilt · Se mere »

Impulsmoment

I fysik er impulsmoment, eller angulært moment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.

Ny!!: Månen og Impulsmoment · Se mere »

Indien

Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat, der er beliggende i den sydlige del af Asien og udgør hovedparten af det indiske subkontinent.

Ny!!: Månen og Indien · Se mere »

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Ny!!: Månen og Indoeuropæiske sprog · Se mere »

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Ny!!: Månen og Inerti · Se mere »

Internationale Astronomiske Union

Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.

Ny!!: Månen og Internationale Astronomiske Union · Se mere »

Io (måne)

Io er en af Jupiters måner, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner der blev opdaget.

Ny!!: Månen og Io (måne) · Se mere »

Irland

Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.

Ny!!: Månen og Irland · Se mere »

Isotop

Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Ny!!: Månen og Isotop · Se mere »

JAXA

Laboratoriemodulet ''Kibō''. JAXA er en forkortelse for Japan Aerospace eXploration Agency og det er Japans rumforskningsorganisation.

Ny!!: Månen og JAXA · Se mere »

Jævndøgn

Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.

Ny!!: Månen og Jævndøgn · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Månen og Jern · Se mere »

Jet Propulsion Laboratory

Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter og lign.

Ny!!: Månen og Jet Propulsion Laboratory · Se mere »

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Ny!!: Månen og Johannes Kepler · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Ny!!: Månen og Jord · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Månen og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter inklusivt vand i gasfase som vanddamp og desuden af vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer) og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Månen og Jordens atmosfære · Se mere »

Jordskin

Månen med jordskinnet (til venstre) og det stærke Månelys til højre. Jordskin er lyset fra Jorden der falder på Månen.

Ny!!: Månen og Jordskin · Se mere »

Jul

Jesus, Jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland fra 1810'erne. Stjernen i toppen, lys og engle symboliserr julenat i Betlehem. I Danmark ses, at juletræet bliver pyntet med nationale symboler, fx flag. Desuden kan juletræet pyntes med kræmmerhuse og julehjerter, der symbolierer at julen er hjerternes fest. Julenissen stammer fra romatikken, men har rødder i troen på et overnaturligt væsen, fx en vætte. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.

Ny!!: Månen og Jul · Se mere »

Jurisdiktion

Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.

Ny!!: Månen og Jurisdiktion · Se mere »

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Ny!!: Månen og Kalium · Se mere »

Köln

Köln (engelsk/fransk: Cologne) er Tysklands fjerde største by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på 1.024.373 (2012).

Ny!!: Månen og Köln · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Ny!!: Månen og Kelvin · Se mere »

Kernevåben

Kernevåben, også kaldet atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Ny!!: Månen og Kernevåben · Se mere »

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Ny!!: Månen og Kikkert · Se mere »

Kina

Kina (officielt navn: Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Ny!!: Månen og Kina · Se mere »

Kinetisk energi

Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som "træge" legemer (dvs. legemer med en vis masse) i bevægelse, besidder i kraft af deres bevægelse.

Ny!!: Månen og Kinetisk energi · Se mere »

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Ny!!: Månen og Komet · Se mere »

Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Ny!!: Månen og Korona (solen) · Se mere »

Kosmos

Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I den brede forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.

Ny!!: Månen og Kosmos · Se mere »

KREEP

KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden. Senere var den nyskabte måne dækket af et magmahav. Under afkølingen sank de tunge olivin-krystaller ned, og de lette anorthit-krystaller flød ovenpå. Sjældne jordarter er svært kompatible med de bjergartsdannende mineraler, og deres ioner er derfor nogle af de sidste, som krystalliserer i residualsmelten. Disse grundstoffer blev opkoncentreret i restsmelten mellem skorpen og kappen"Lunar Petrology" pp 298-299 i Paul C. Hess: "Origins of Igneous Rocks", 1989, Harvard University Press, ISBN 0-674-64481-6. Under det Store Bombardement blev fragmenter af KREEP-basalter spredt over højlandet. Samtidig blev nedslagsbassinerne udfyldt med plateaubasalter, dannet ved delvis opsmeltning af undergrunden. Disse marebasalter er ikke KREEP-basalter. Det første KREEP-materiale man fandt, kom fra Fra Mauro-højlandet hvor Apollo 14 landede i 1971. Det meste KREEP-materiale man har til rådighed kommer fra Apollo 15 (Hadley-rillen) og Apollo 17 (Taurus-Littrow).

Ny!!: Månen og KREEP · Se mere »

Kul (bjergart)

Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdnede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.

Ny!!: Månen og Kul (bjergart) · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Månen og Kuldioxid · Se mere »

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Ny!!: Månen og Kulilte · Se mere »

Kulmination

En kulmination er et højdepunkt.

Ny!!: Månen og Kulmination · Se mere »

Kvælstof

Kvælstof eller nitrogen er det 7.

Ny!!: Månen og Kvælstof · Se mere »

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Ny!!: Månen og Latin · Se mere »

Lava

Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).

Ny!!: Månen og Lava · Se mere »

Leonardo da Vinci

Leonardo di ser Piero da Vinci (født 15. april 1452, død 2. maj 1519) var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter.

Ny!!: Månen og Leonardo da Vinci · Se mere »

Libration

Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.

Ny!!: Månen og Libration · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Ny!!: Månen og Luft · Se mere »

Luna

Luna (Kobberstik af Hans Sebald Beham, 1539). Luna betyder måne på latin, men kan også hentyde til Månegudinden i den romerske mytologi.

Ny!!: Månen og Luna · Se mere »

Luna 1

Luna 1 var en sovjetisk rumsonde der skulle vise at Sovjetunionens raketter var meget præcise.

Ny!!: Månen og Luna 1 · Se mere »

Luna 2

Månesonden Luna 2 Luna 2 var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade d. 13. september 1959 klokken 21:02,14 UTC, i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).

Ny!!: Månen og Luna 2 · Se mere »

Luna-programmet

Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder.

Ny!!: Månen og Luna-programmet · Se mere »

Lunar Reconnaissance Orbiter

LRO som man forventer den ser ud ved Månen. LCROSS består af Atlasrakettens andetttrin og ''Shepherding Spacecraft''. Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.

Ny!!: Månen og Lunar Reconnaissance Orbiter · Se mere »

Lux

lux (symbol: lx) er SI-enheden for belysningsstyrke og måler lysflux per arealenhed.

Ny!!: Månen og Lux · Se mere »

Lyrik

Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”.

Ny!!: Månen og Lyrik · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Månen og Magnesium · Se mere »

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Ny!!: Månen og Magnetfelt · Se mere »

Mare Imbrium

Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.

Ny!!: Månen og Mare Imbrium · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Månen og Mars (planet) · Se mere »

Masse (fysik)

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Månen og Masse (fysik) · Se mere »

Masseødelæggelsesvåben

Radioaktivt, biologisk og kemisk faresymbol Begrebet masseødelæggelsesvåben bruges som en betegnelse for ikke-konventionelle våben, der har evnen til at medføre store, ukontrollerbare tab.

Ny!!: Månen og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har lav massefylde - stort rumfang og lav vægt.Osmium er med en massefylde på ca. 22,57 g/cm3 det tætteste grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 – 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Månen og Massefylde · Se mere »

Måne

Udvalgte måner i Solsystemet. Jorden er angivet i samme størrelsesforhold En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Ny!!: Månen og Måne · Se mere »

Måne (flertydig)

Måne har flere betydninger.

Ny!!: Månen og Måne (flertydig) · Se mere »

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Ny!!: Månen og Måneformørkelse · Se mere »

Månehav

Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et Månehav (også kaldet et mare, flertal 'maria' –: hav) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.

Ny!!: Månen og Månehav · Se mere »

Måneillusionen

Måneillusionen er det påfaldende fænomen at (fuld)månen synes langt større når den står tæt ved horisonten end når den står højt på himlen.

Ny!!: Månen og Måneillusionen · Se mere »

Månekrater

Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.

Ny!!: Månen og Månekrater · Se mere »

Månekratere

Daedalus-krateret. Dette er en liste over månekratere.

Ny!!: Månen og Månekratere · Se mere »

Månelanding

Astronauten Buzz Aldrin på Månen i 1969 Månelandingen 20. juli 1969 kl.

Ny!!: Månen og Månelanding · Se mere »

Månens bagside

Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.

Ny!!: Månen og Månens bagside · Se mere »

Månens faser

En huskeregel siger, at den synlige del af en aftagende måne har samme bue som opstregen til et skråskrift-''a'' og at den tiltagende måne har samme bue som opstregen til bogstavet ''t'' Månen siges at have fire faser, der defineres ud fra månens placering i forhold til jorden og solen.

Ny!!: Månen og Månens faser · Se mere »

Månens forside

Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.

Ny!!: Månen og Månens forside · Se mere »

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Ny!!: Månen og Månens geologi · Se mere »

Månens geologiske tidsaldre

Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.

Ny!!: Månen og Månens geologiske tidsaldre · Se mere »

Münster

Münster er en by i Tyskland den nordlige del af delstaten Nordrhein-Westfalen og er en kredsfri by.

Ny!!: Månen og Münster · Se mere »

Menstruation

Diagram med engelsk tekst som viser faserne i den månedlige menstruationscyklus hos kønsmodne kvinder. Menstruation (fra latin mensis.

Ny!!: Månen og Menstruation · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Ny!!: Månen og Metan · Se mere »

Meteor

Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet stjerneskud eller aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Ny!!: Månen og Meteor · Se mere »

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Tunguska fotograferet af en ekspedition i 1927 Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Ny!!: Månen og Meteoritnedslag · Se mere »

Meter

Af de 16 meter-eksemplarer, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796-1797, er dette det eneste tilbageværende eksemplar, der fortsat befinder sig på den oprindelige plads. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed, der bruges verden over til almindelige og videnskabelige formål.

Ny!!: Månen og Meter · Se mere »

Middelalderen

I Europas historie er middelalderen en periode der går fra 400-tallet frem til og med 1400-tallet.

Ny!!: Månen og Middelalderen · Se mere »

Musik

En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.

Ny!!: Månen og Musik · Se mere »

Nanna (sumerisk mytologi)

Nanna var sumerernes månegud, og Enlils og Ninlils førstefødte søn.

Ny!!: Månen og Nanna (sumerisk mytologi) · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery NASA står for National Aeronautics & Space Administration og er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA (European Space Agency).

Ny!!: Månen og NASA · Se mere »

Nationalflag

Dannebrog er et nationalflag Et nationalflag er et flag, som borgerne i et land har ret til at flage med på landjorden.

Ny!!: Månen og Nationalflag · Se mere »

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Ny!!: Månen og Natrium · Se mere »

Nectarian

Nectarian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.920 millioner år siden til for 3.850 millioner år siden.

Ny!!: Månen og Nectarian · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Se Tour of the Moon for forbløffende nærbilleder.Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Ny!!: Månen og Nedslagskrater · Se mere »

Neil Armstrong

Neil Alden Armstrong (5. august 1930 – 25. august 2012) var den amerikanske astronaut, som blev det første menneske, der betrådte Månen, hvilket skete den 21. juli 1969 (Apollo 11).

Ny!!: Månen og Neil Armstrong · Se mere »

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Ny!!: Månen og Neon · Se mere »

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Ny!!: Månen og Neutrino · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Ny!!: Månen og Neutron · Se mere »

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Ny!!: Månen og Nikkel · Se mere »

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Ny!!: Månen og Nordamerika · Se mere »

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Ny!!: Månen og Nordlige halvkugle · Se mere »

Normaltryk

Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.

Ny!!: Månen og Normaltryk · Se mere »

Nymåne

En (næsten) nymåne Nymåne er den af Månens månefaser, hvor Månens lysstyrke set fra Jorden er mindst, dvs når Månen er placeret mellem Jorden og Solen.

Ny!!: Månen og Nymåne · Se mere »

Oceanus Procellarum

Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.

Ny!!: Månen og Oceanus Procellarum · Se mere »

Okkultation

Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.

Ny!!: Månen og Okkultation · Se mere »

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland eller Antikkens Hellas er en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Ny!!: Månen og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Olivin

Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.

Ny!!: Månen og Olivin · Se mere »

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Ny!!: Månen og Omløbsbane · Se mere »

Omløbstid

I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.

Ny!!: Månen og Omløbstid · Se mere »

Opstigende knudes længde

Vædderen. Den opstigende knudes længde, eller mere kortfattet knudelængden, er den ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.

Ny!!: Månen og Opstigende knudes længde · Se mere »

Overnaturlig

kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner der er over naturens love.

Ny!!: Månen og Overnaturlig · Se mere »

Oxford

Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.

Ny!!: Månen og Oxford · Se mere »

Pascal (enhed)

SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.

Ny!!: Månen og Pascal (enhed) · Se mere »

Periapsis

ny- eller fuldmåne hvor afstanden er mindst, nær eller indenfor 90 procent, kaldes for en Supermåne. Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Periapsis er det sted i banen, hvor afstanden er mindst.

Ny!!: Månen og Periapsis · Se mere »

Periapsisargument

ellipse-formet omløbsbane omkring et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten ekliptikas plan, eller det større legeme ''B'''s ækvatorplan, og ''D'' er baneplanet for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte knudelinje (vist med en grøn streg på denne illustration). Den røde linje er apsidelinjen; den linje der går igennem de punkter på det lille legemes bane hvor de to legemer er hhv. tættest på hinanden (periapsis, ved ''F'') og længst fra hinanden (apoapsis). Periapsisargumentet er vinklen mellem knudelinjen (den grønne linje) og apsidelinjen (den røde linje), målt ''fra'' den opstigende knude (''E'') ''til'' periapsis (''F''). Periapsisargumentet er det ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.

Ny!!: Månen og Periapsisargument · Se mere »

Plagioklas

Plagioklas Plagioklas er en gruppe feldspater, som er sammensat af feldspatmineralerne albit (NaAlSi3O8) og anortit (CaAl2Si2O8).

Ny!!: Månen og Plagioklas · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Månen og Planet · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ny!!: Månen og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Polonium

Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen) er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.

Ny!!: Månen og Polonium · Se mere »

Præcession

Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.

Ny!!: Månen og Præcession · Se mere »

Prosa

Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.

Ny!!: Månen og Prosa · Se mere »

Qi

Qi 氣 eller chi er siden tidlige tider i Kinas oldtid blevet brugt både om den luft vi indånder og om den universelle livsenergi.

Ny!!: Månen og Qi · Se mere »

Radio

Radiokommunikation eller kort radio er en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.

Ny!!: Månen og Radio · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for radioaktiv stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Månen og Radioaktivitet · Se mere »

Radon

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Ny!!: Månen og Radon · Se mere »

Refleksion (fysik)

Man siger at noget reflekteres når det bliver kastet tilbage.

Ny!!: Månen og Refleksion (fysik) · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var de 200 år mellem den romerske republik og kejserriget.

Ny!!: Månen og Romerriget · Se mere »

Rotation

Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.

Ny!!: Månen og Rotation · Se mere »

Rumfang

Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.

Ny!!: Månen og Rumfang · Se mere »

Rumkapløbet

Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.

Ny!!: Månen og Rumkapløbet · Se mere »

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Ny!!: Månen og Rumsonde · Se mere »

Rumstation

Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006). Rumstationen Skylab fotograferet 1974. Rumstationer er kunstigt skabte konstruktioner, der har til formål at tillade mennesker at leve i rummet udenfor Jordens atmosfære.

Ny!!: Månen og Rumstation · Se mere »

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Ny!!: Månen og Rusland · Se mere »

Saroscyklus

Saroscyklus er en ekliptika hyppighed, der tidligere blev anvendt til at beregne solformørkelser og måneformørkelser.

Ny!!: Månen og Saroscyklus · Se mere »

Satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt hvad der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.

Ny!!: Månen og Satellit · Se mere »

Science

Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift, grundlagt i 1880 af Thomas Edison.

Ny!!: Månen og Science · Se mere »

Seismograf

3D seismograf. Seismograf. En seismograf er et apparat, der måler og optegner jordrystelser.

Ny!!: Månen og Seismograf · Se mere »

Selene

Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (græsk selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.

Ny!!: Månen og Selene · Se mere »

Selenografi

kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.

Ny!!: Månen og Selenografi · Se mere »

Shackleton (månekrater)

Shackleton-månekrater er et månekrater, som blev opkaldt efter antarktis-forskeren Ernest Shackleton (1874-1922) i 1994.

Ny!!: Månen og Shackleton (månekrater) · Se mere »

Siderisk tid

Siderisk tid betegner, enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse, eller én gang omkring et andet himmellegeme.

Ny!!: Månen og Siderisk tid · Se mere »

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Ny!!: Månen og Silicium · Se mere »

Sjældne jordarter

Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (Rare Earth Elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).

Ny!!: Månen og Sjældne jordarter · Se mere »

Skjoldvulkan (Månen)

En vulkankuppel på Månen er en særlig type skjoldvulkan, som findes på Månens overflade.

Ny!!: Månen og Skjoldvulkan (Månen) · Se mere »

SMART-1

Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.

Ny!!: Månen og SMART-1 · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Månen og Solen · Se mere »

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Ny!!: Månen og Solformørkelse · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. ''Billedet er langt fra de korrekte størrelsesforhold''. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Månen og Solsystemet · Se mere »

Song-dynastiet

Song-dynastiet (Sung-Dynastiet) var et kinesisk kejserdynasti 960-1279, opdelt i de to hovedperioder under Det nordlige Song-dynasti 960-1127 og Det sydlige Song-dynasti 1127-1279.

Ny!!: Månen og Song-dynastiet · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тских Социалисти́ческих Респу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Ny!!: Månen og Sovjetunionen · Se mere »

Sovjetunionens flag

Sovjetisk flag: 1:2 forhold12. november 1923 – 15. august 1980 Sovjetisk flag: 1:2 forhold15. august 1980 – 25. december 1991 Sejrsbanneret krigen i Europa. Sovjetunionens flag blev indført i 1922, og har det meget kendte hammer og segl-symbol på.

Ny!!: Månen og Sovjetunionens flag · Se mere »

Spektrometer

gitterdifraktionsspektrometer diagram. En dobbel Amici-prisme, som basalt består af to typer trekantede prismer, der indgår i mange spektrometre og spektroskoper. Et spektrometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).

Ny!!: Månen og Spektrometer · Se mere »

Stillehavet

200px Stillehavet (Pacific Ocean) er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Ny!!: Månen og Stillehavet · Se mere »

Stratigrafi

Salta (Argentina) Stratigrafi, af latin "stratum", i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og disses indbyrdes beliggenhed.

Ny!!: Månen og Stratigrafi · Se mere »

Sumer

Sumer (Sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige (Mesopotamien) nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Ny!!: Månen og Sumer · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Månen og Svovl · Se mere »

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Ny!!: Månen og Sydamerika · Se mere »

Sydlige halvkugle

Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.

Ny!!: Månen og Sydlige halvkugle · Se mere »

Sydpol-Aitkenbassinet

Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Månen og Sydpol-Aitkenbassinet · Se mere »

Synssans

Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler.

Ny!!: Månen og Synssans · Se mere »

Tektonik

Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.

Ny!!: Månen og Tektonik · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Månen og Temperatur · Se mere »

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Ny!!: Månen og Terminator (astronomi) · Se mere »

Tesla

Inden for SI-systemet er tesla (symbol T) den afledte SI-enhed for magnetisk fluxtæthed eller B-felt.

Ny!!: Månen og Tesla · Se mere »

Thea

Thea også stavet Theia er en af de oprindelige tolv titaner, datter af Gaia og Uranos.

Ny!!: Månen og Thea · Se mere »

Theia (planet)

Animation of Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L5 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.

Ny!!: Månen og Theia (planet) · Se mere »

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Ny!!: Månen og Tidevand · Se mere »

Tidevandskraft

Tidevandskraft er den kraftpåvirkning, som store, tunge legemer udøver på hinanden, som det er tilfældet mellem Jorden og Månen.

Ny!!: Månen og Tidevandskraft · Se mere »

Titan (grundstof)

Titan eller titanium (opkaldt efter titanerne fra den græske mytologi) er det 22.

Ny!!: Månen og Titan (grundstof) · Se mere »

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Ny!!: Månen og Titan (måne) · Se mere »

Topografi

Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.

Ny!!: Månen og Topografi · Se mere »

Tyngdepunkt

Tyngdepunktet er det punkt i et legeme, hvor tyngdekraften ser ud til at virke eller, sagt på en anden måde, hvor tyngdekraften har angrebspunkt.

Ny!!: Månen og Tyngdepunkt · Se mere »

Undvigelseshastighed

Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.

Ny!!: Månen og Undvigelseshastighed · Se mere »

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet defineres almindeligvis som alt eksisterende, inklusiv planeter, stjerner, galakser, indholdet af det intergalaktiske rum, og alt stof og energi.

Ny!!: Månen og Universet · Se mere »

Universitet

Et universitet (af latin universitas: "helhed") eller college (Latin: collegium) er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.

Ny!!: Månen og Universitet · Se mere »

USA

Amerikas Forenede Stater (United States of America), på dansk normalt omtalt som USA, er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 stater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii. Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 320 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 stater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Ny!!: Månen og USA · Se mere »

USA's flag

USA's flag USA's flag kaldes også Stars and Stripes eller Old Glory.

Ny!!: Månen og USA's flag · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Månen og Vand · Se mere »

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Ny!!: Månen og Vegetation · Se mere »

Vendekreds

Vendekredse og Ækvator En vendekreds er betegnelsen for den breddekreds, der er den nordligste eller sydligste hvor et bestemt himmellegeme kan stå i zenit.

Ny!!: Månen og Vendekreds · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ny!!: Månen og Venus (planet) · Se mere »

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Ny!!: Månen og Verdensdel · Se mere »

Vesteuropa

En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.

Ny!!: Månen og Vesteuropa · Se mere »

Wilhelm Beer

Wilhelm Beer (4. januar 1797 – 27. marts 1850) var en tysk astronom, der er kendt for at have observeret Mars sammen med Johann Heinrich Mädler.

Ny!!: Månen og Wilhelm Beer · Se mere »

Wolfram

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det næsthøjeste kogepunkt efter carbon.

Ny!!: Månen og Wolfram · Se mere »

Ydre rum-traktaten

underskrevet Ydre rum-traktaten (Outer Space Treaty), som formelt kaldes traktaten for principper vedrørende aktiviteter for lande for udforskning og brug af det ydre rum, inklusiv Månen og himmellegemer i rummet, er en traktat, som fungerer som basis for international lov i rummet.

Ny!!: Månen og Ydre rum-traktaten · Se mere »

Zenit

Zenit er et punkt på himlen lodret over iagttageren.

Ny!!: Månen og Zenit · Se mere »

(3753) Cruithne

3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.

Ny!!: Månen og (3753) Cruithne · Se mere »

1. januar

1.

Ny!!: Månen og 1. januar · Se mere »

14. december

14.

Ny!!: Månen og 14. december · Se mere »

15. oktober

15.

Ny!!: Månen og 15. oktober · Se mere »

1969

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1969 (tal).

Ny!!: Månen og 1969 · Se mere »

1972

---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).

Ny!!: Månen og 1972 · Se mere »

1977

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).

Ny!!: Månen og 1977 · Se mere »

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Ny!!: Månen og 2003 · Se mere »

2009

2009 begyndte året på en torsdag.

Ny!!: Månen og 2009 · Se mere »

2010

2010 (MMX) begyndte året på en fredag.

Ny!!: Månen og 2010 · Se mere »

2011

2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.

Ny!!: Månen og 2011 · Se mere »

2012

2012 (MMXII) var det 503.

Ny!!: Månen og 2012 · Se mere »

21. juli

21.

Ny!!: Månen og 21. juli · Se mere »

23. juni

23.

Ny!!: Månen og 23. juni · Se mere »

27. september

27.

Ny!!: Månen og 27. september · Se mere »

30. september

30.

Ny!!: Månen og 30. september · Se mere »

31. december

31.

Ny!!: Månen og 31. december · Se mere »

Omdirigeringer her:

Måneskin.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »