Hurtigere adgang end browser!
11 relationer: Amerikas oprindelige folk, Indianerreservat, Lakota, National Army (USA), National Park Service, Slaget ved Little Bighorn, South Dakota, USA, 1890, 1973, 29. december.
Amerikas oprindelige folk
Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru Dakota-sioux; 13.; 14. Mandanere; 15. Apache; 16. Puebloindianer; 17. Meksikansk indianer; 18.; 19. Omagua; 20. 21. Aimoréfolket (mand og kvinde); 22. 23. Tikunafolket (mand og kvinde); 24; 25. Peruaner fra Cerro de Pasco; 26.; 27.; 28; 29. Moxofolket; 30; 31. Oprindelige folk fra Patagonien; 32. Mapuche; 33. Ildlændere; Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og Amerikas oprindelige folk · Se mere »
Indianerreservat
Indianerreservater i USA Et indianerreservat er et afgrænset område, muligvis fredet, som er forbeholdt indianere.
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og Indianerreservat · Se mere »
Lakota
Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og Lakota · Se mere »
National Army (USA)
National Army, (Nationale hær) var en kombineret amerikansk hær, bestående af professionelle, værnepligtige og frivillige, som blev oprettet af USA's krigsministerium (''United States War Department'') i 1917 med det formål at samle mandskab til styrker, som skulle deltage i den første verdenskrig.
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og National Army (USA) · Se mere »
National Park Service
National Park Services symbol National Park Service (NPS) er en føderal styrelse i USA, som bestyrer landets nationalparker, et stort antal nationale monumenter foruden bevaringsværdige eller historiske bygninger.
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og National Park Service · Se mere »
Slaget ved Little Bighorn
Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851. Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7. kavaleri anførte en hær på ca. 700 mand. I alt 268 af disse, inklusiv Custer, blev dræbt i slaget mod sioux-folket (Lakota-stammen og disses allierede, herunder Cheyenne-stammen). Der var lakotaer og cheyenner ved Little Bighorn River, fordi stammerne konstant havde erobret landområder fra en lille, fjendtlig nabostamme efter 1851 for at følge de svindende bisonhjorde.Bauerle, Phenocia, Cindy Bell, Luelle Brien, Carrie McCleary, Timothy McCleary and Hubert B. Two Leggins: The Apsáalooke (Crow Indians) of Montana. A Tribal Histories Teacher’s Guide. Crow Agency, 2010. De indtrængende indianere kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass. De lokale crower kalder dalen ved Little Bighorn River for Valley of Chieftains (Høvdingenes dal).
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »
South Dakota
South Dakota er en amerikansk delstat.
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og South Dakota · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og USA · Se mere »
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og 1890 · Se mere »
1973
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1973 (tal).
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og 1973 · Se mere »
29. december
29.
Ny!!: Massakren ved Wounded Knee og 29. december · Se mere »
