Hurtigere adgang end browser!
258 relationer: Aarhus Universitet, Abstrakt algebra, Addition, Afstandsformlen, Aksiom, Albert Einstein, Algebra, Alhazen, Analytisk geometri, Andengradsligning, Andengradspolynomium, Anvendt matematik, Areal, Aristoteles, Aritmetik, Arkitektur, Associativitet, Astronom, Astronomi, Asymptote, Atomfysik, Åben mængde, Benoît Mandelbrot, Beregnelighed, Bertrand Russell, Bevis (matematik), Binær operator, Binomialfordelingen, Blomkål, Brøk, Bregne, Carl Friedrich Gauss, Cirkel, Computer, Datalogi, Datanet, David Hilbert, De fire elementer, Deduktion, Deduktivisme, Diameter, Differentialgeometri, Differentialligning, Diofant, Diskret matematik, Division (matematik), Divisor, Dodekaeder, Dynamisk system, Edmond Halley, ..., Eksponentiel vækst, Ellipse (geometri), Erasmus Montanus, Eugene Wigner, Euklid, Euklidisk geometri, Euklids Elementer, Fast Fourier Transform, Fejlslutning (matematik), Filosofi, Flyveleder, Forudsigelse, Fraktal, François Viète, Fuldkomne tal, Funktion (matematik), Fysik, G.H. Hardy, Galileis faldlov, Gaston Julia, Gödels ufuldstændighedssætning, Generel relativitetsteori, Geometri, Georg Cantor, GNU Free Documentation License, Graf, Grafteori, Grænseværdi (matematik), Grænseværdi (miljø), Gruppe (matematik), Gruppeteori (matematik), Gymnasium, Halleys komet, Handel, Hastighed, Højhus, Heksaeder, Heltal, Heltalsfølge, High school, Hindu-arabertal systemet, Homomorfi, Ikke-euklidisk geometri, Ikosaeder, Infinitesimal, Infinitesimalregning, Infinitesimalregningens hovedsætning, Informationsteori, Input, Integralregning, Irrationale tal, Isaac Newton, Iteration, Iværksætter, Johann Wolfgang von Goethe, Juliamængden, Kalkulus, Kaosteori, Kapital, Kardinaltal, Kartesisk koordinatsystem, Königsbergs syv broer, Kemi, Koefficient, Kombinatorik, Komedie, Komet, Kommutativitet, Komplekse tal, Kongruens, Konstant, Kontinuitet, Koordinatsystem, Kryptografi, Kryptologi, Kursiv, Kurt Gödel, Kurve, Kurveintegral, Kvadratrod, Kvantemekanik, Kvaternioner, Landmåling, Låneord, Lægemiddel, Legeme (algebra), Leonhard Euler, Lighedstegn, Ligning, Lineær algebra, Linje, Logik, Ludvig Holberg, Lufthavn, Lyn, Mandelbrotmængden, Matador (brætspil), Matematiker, Matematikkens filosofi, Matematikkens historie, Matematisk analyse, Matematisk konstant, Matematisk logik, Matematisk objekt, Matematisk skønhed, Mængde, Mængdelære, Mekanik, Meteorologi, Meyer (terningspil), Mindre end-tegn, Mobiltelefon, Model (matematik), Modus ponens, Modus tollens, Multiplikation, Naturkræfter, Naturligt tal, Naturvidenskab, Newtonsk gravitation, Numerisk analyse, Oktaeder, Oldgræsk, Oldtidens Grækenland, Omkreds, Operationsanalyse, Optimering (matematik), Ordinaltal, Ordningsteori, Parallelogram, Permutation, Pi (tal), Plan (matematik), Planet, Platonisk legeme, Polygon, Polynomium, Positiv og negativ, Potens (matematik), Primtal, Primtalsopløsning, Procent, Psykologi, Punkt, Radioaktivitet, Raffaello Santi, Rationale tal, Reciprok, Reelle tal, Regnearternes hierarki, Regulært polyeder, Relativitetsteori, René Descartes, Rente, Richard Feynman, Ring (matematik), Rod (matematik), Routledge, Samfundsvidenskab, Sandsynlighed, Sandsynlighedsregning, Sætning (matematik), Sekant, Selvsimilær, Separation af de variable, Solen, Specifik varmeledningsevne, Spilteori, Springer Science+Business Media, Stambrøk, Stamfunktion, Statistik, Større end-tegn, Stokastisk variabel, Storbritannien, Strengteori, Subtraktion, Surreelle tal, Symmetri, Tal, Talteori, Tangent (geometri), Temperatur, Termodynamik, Terning, Tetraeder, TeX, Topologi, Tredjegradsligning, Trigonometri, Trofæ, Tyngdeacceleration, Uendelighed, Variabel (matematik), Varmekapacitet, Vektor (geometri), Vektorgrafik, Vektorrum, Videnskab, Vindue, Vinkel, Von Kochs snefnug, William Rowan Hamilton, 0 (tal), 1 (tal), 2 (tal), 3 (tal), 4 (tal). Expand indeks (208 mere) »
Aarhus Universitet
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O. Stæhr-Nielsens keramikrelief Videnskabernes Træ Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næststørste universitet målt på antal studerende, og det næstældste (tredjeældste, hvis man medregner DTU).
Ny!!: Matematik og Aarhus Universitet · Se mere »
Abstrakt algebra
Abstrakt algebra beskæftiger sig med aksiomatisk definerede algebraiske strukturer som grupper, ringe og legemer.
Ny!!: Matematik og Abstrakt algebra · Se mere »
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Ny!!: Matematik og Addition · Se mere »
Afstandsformlen
Afstandsformlen er en sætning (eller rettere, en familie af sætninger) til at finde afstanden mellem to punkter i et koordinatsystem.
Ny!!: Matematik og Afstandsformlen · Se mere »
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Ny!!: Matematik og Aksiom · Se mere »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Matematik og Albert Einstein · Se mere »
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Ny!!: Matematik og Algebra · Se mere »
Alhazen
Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.
Ny!!: Matematik og Alhazen · Se mere »
Analytisk geometri
Analytisk geometri er en gren af geometrien, hvor algebraiske metoder, specielt fra lineær algebra, anvendes til at løse geometriske problemer.
Ny!!: Matematik og Analytisk geometri · Se mere »
Andengradsligning
Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.
Ny!!: Matematik og Andengradsligning · Se mere »
Andengradspolynomium
Et andengradspolynomium er et polynomium, hvori den uafhængige variabel indgår i op til anden potens.
Ny!!: Matematik og Andengradspolynomium · Se mere »
Anvendt matematik
Anvendt matematik er matematik anvendt på andre fagområder, såsom bioinformatik, datalogi, ingeniørkunst, kryptografi, landmåling, økonomi m.fl.
Ny!!: Matematik og Anvendt matematik · Se mere »
Areal
former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i. Areal er en kvantitet, som udtrykker udstrækningen af en to-dimensionel overflade eller form – i et plan (fladt).
Ny!!: Matematik og Areal · Se mere »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Matematik og Aristoteles · Se mere »
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Ny!!: Matematik og Aritmetik · Se mere »
Arkitektur
Bygningen Metropolis ved Sluseholmen i København (opført 2006-07), tegnet af tegnestuen Future Systems i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter. Arkitektur (fra latin architectura, oprindelig fra græsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι- "chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.
Ny!!: Matematik og Arkitektur · Se mere »
Associativitet
Inden for matematikken har en operator den egenskab, at den er associativ, hvis dens operander kan stå i en vilkårlig rækkefølge i en formel hvor operatoren forekommer mere end en gang, og stadig give det samme resultat.
Ny!!: Matematik og Associativitet · Se mere »
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Ny!!: Matematik og Astronom · Se mere »
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Ny!!: Matematik og Astronomi · Se mere »
Asymptote
I geometrien er en asymptote for en kurve en måde at beskrive kurvens forløb på, langt væk fra udgangspunktet, ved at sammenligne den med en anden kurve.
Ny!!: Matematik og Asymptote · Se mere »
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Matematik og Atomfysik · Se mere »
Åben mængde
I matematik er en åben mængde intuitivt set en mængde U, der opfylder at man, uanset hvilket punkt x i U man starter i, kan bevæge sig en smule rundt i en hvilken som helst retning fra x uden at forlade U. Det er denne intuition der gøres stringent i afsnittet om åbne mængder i metriske rum nedenfor.
Ny!!: Matematik og Åben mængde · Se mere »
Benoît Mandelbrot
Benoît Mandelbrot (20. november 1924 – 14. oktober 2010) var en fransk matematiker, født i Polen; ansat ved IBM's Thomas J. Watson Research Center i New York 1958 – 93 (som fellow fra 1974) og professor ved forskellige amerikanske universiteter, senest Yale fra 1987.
Ny!!: Matematik og Benoît Mandelbrot · Se mere »
Beregnelighed
Beregnelighed (også kaldet komputabilitetsteori) er et emne indenfor diskret matematik, som handler om om en givet funktion kan komputeres (beregnes) af en givet maskine (ofte Turing-maskinen).
Ny!!: Matematik og Beregnelighed · Se mere »
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Ny!!: Matematik og Bertrand Russell · Se mere »
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Ny!!: Matematik og Bevis (matematik) · Se mere »
Binær operator
En binær operator på en mængde M er en funktion *: M×M → M. Oftest bruger man infiksnotationen x * y i stedet for den sædvanlige notation *(x, y) for funktioner.
Ny!!: Matematik og Binær operator · Se mere »
Binomialfordelingen
En binomial fordeling Binomialfordelingen er en diskret fordeling inden for sandsynlighedsregning og beskriver en af de vigtigste diskrete sandsynlighedsfordelinger.
Ny!!: Matematik og Binomialfordelingen · Se mere »
Blomkål
Orange og lilla blomkål Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) er en grøntsag i familie med hvidkål.
Ny!!: Matematik og Blomkål · Se mere »
Brøk
En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.
Ny!!: Matematik og Brøk · Se mere »
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Ny!!: Matematik og Bregne · Se mere »
Carl Friedrich Gauss
Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.
Ny!!: Matematik og Carl Friedrich Gauss · Se mere »
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Ny!!: Matematik og Cirkel · Se mere »
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Ny!!: Matematik og Computer · Se mere »
Datalogi
Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.
Ny!!: Matematik og Datalogi · Se mere »
Datanet
Et datanet, it-netværk eller computernetværk er en samling computere forbundet af netværksudstyr så de kan udveksle data.
Ny!!: Matematik og Datanet · Se mere »
David Hilbert
David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.
Ny!!: Matematik og David Hilbert · Se mere »
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Ny!!: Matematik og De fire elementer · Se mere »
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Ny!!: Matematik og Deduktion · Se mere »
Deduktivisme
Deduktivisme er en filosofisk retning, som siger at noget kan erkendes, som viden, hvis det kan udledes af nogle aksiomer.
Ny!!: Matematik og Deduktivisme · Se mere »
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Ny!!: Matematik og Diameter · Se mere »
Differentialgeometri
Differentialgeometri er et område inden for matematikken, som udspringer af studiet af geometrien af kurver og flader i to, tre og fire dimensioner.
Ny!!: Matematik og Differentialgeometri · Se mere »
Differentialligning
En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.
Ny!!: Matematik og Differentialligning · Se mere »
Diofant
Omslag på Diofants ''Arithmetica'', der blev oversat til latin og udgivet i 1621 Diofant af Alexandria (græsk: Διόφαντος ὁ Ἀλεξανδρεύς, født cirka 200/214 – død cirka 284/298) var en græsk matematiker.
Ny!!: Matematik og Diofant · Se mere »
Diskret matematik
Diskret matematik er studiet af strukturer, der er fundamentalt adskilte i den forstand at de ikke kræver et begreb om kontinuitet.
Ny!!: Matematik og Diskret matematik · Se mere »
Division (matematik)
Illustration af divisionen: 20 \div 4.
Ny!!: Matematik og Division (matematik) · Se mere »
Divisor
En divisor (også kaldet faktor) er i aritmetikken et heltal, som ved division (deling) går op i et andet tal (dividenden) uden at give rest.
Ny!!: Matematik og Divisor · Se mere »
Dodekaeder
Et regulært dodekaeder (~ tolv ansigter) er et platonisk legeme som består af tolv femkantede sideflader, med tre der mødes ved hvert hjørne.
Ny!!: Matematik og Dodekaeder · Se mere »
Dynamisk system
Dynamiske systemer handler om undersøgelse af løsninger til systemers bevægelsesligninger, som hovedsageligt er mekaniske af natur; selvom dette omfatter både omløbsbaner såvel som elektroniske kredsløbs opførsel og deres løsninger til partielle differentialligninger, der opstår i biologi.
Ny!!: Matematik og Dynamisk system · Se mere »
Edmond Halley
Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.
Ny!!: Matematik og Edmond Halley · Se mere »
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Ny!!: Matematik og Eksponentiel vækst · Se mere »
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ny!!: Matematik og Ellipse (geometri) · Se mere »
Erasmus Montanus
Wilhelm Marstrand skildrede i 1865 episoden fra 1. akt, hvor Nille og Jeppe Berg fortæller Per Degn om sønnens hjemkomst. Per får en snaps og bryder ud i sang. Maleri på ''Ny Carlsberg Glyptotek''. Erasmus Montanus er en komedie i fem akter skrevet i 1723 af den dansk-norske forfatter og komedieskriver Ludvig Holberg.
Ny!!: Matematik og Erasmus Montanus · Se mere »
Eugene Wigner
Eugene Paul "E.
Ny!!: Matematik og Eugene Wigner · Se mere »
Euklid
Euklid el.
Ny!!: Matematik og Euklid · Se mere »
Euklidisk geometri
Euklidisk geometri er den klassiske geometri, hvor Euklids postulater, som er opstillet af den græske matematiker Euklid, er gældende.
Ny!!: Matematik og Euklidisk geometri · Se mere »
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Ny!!: Matematik og Euklids Elementer · Se mere »
Fast Fourier Transform
FFT (eng. Fast Fourier Transform) er en algoritme til beregning af Fouriertransformationen af en diskret serie af værdier.
Ny!!: Matematik og Fast Fourier Transform · Se mere »
Fejlslutning (matematik)
Inden for matematik er en fejlslutning et bevis, som er fejlbehæftet og dermed ugyldigt, men som ofte umiddelbart betragtet fremstår overbevisende, idet fejlen er svær at få øje på.
Ny!!: Matematik og Fejlslutning (matematik) · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Matematik og Filosofi · Se mere »
Flyveleder
En flyveleder står for sikker adskillelse og håndtering af lufttrafik både i luften og på jorden.
Ny!!: Matematik og Flyveleder · Se mere »
Forudsigelse
''The Old Farmer's Almanac'' er berømt i USA for sin (ikke nødvendigvis korrekte) langsigtede vejrudsigt. En forudsigelse eller prognose er et udsagn en fremtidig hændelse eller data.
Ny!!: Matematik og Forudsigelse · Se mere »
Fraktal
afbildning fra punktiterationsværdier til farve. En fraktal er et matematisk objekt, som har mindst et af følgende karaktertræk.
Ny!!: Matematik og Fraktal · Se mere »
François Viète
François Viète, kaldet Vieta (født 1540 i Fontenay-le-Comte, død 13. december 1603 i Paris) var en fransk matematiker.
Ny!!: Matematik og François Viète · Se mere »
Fuldkomne tal
Et fuldkomment tal eller perfekt tal er et heltal, hvor summen af de tal, der går op i tallet (.
Ny!!: Matematik og Fuldkomne tal · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Matematik og Funktion (matematik) · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Matematik og Fysik · Se mere »
G.H. Hardy
Godfrey Harold Hardy (født 7. februar 1877, død 1. december 1947) var en prominent engelsk matematiker, som er kendt for sit arbejde indenfor talteori og matematisk analyse.
Ny!!: Matematik og G.H. Hardy · Se mere »
Galileis faldlov
Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.
Ny!!: Matematik og Galileis faldlov · Se mere »
Gaston Julia
Gaston Maurice Julia (født 3. februar 1893, død 19. marts 1978) var en fransk matematiker.
Ny!!: Matematik og Gaston Julia · Se mere »
Gödels ufuldstændighedssætning
Gödels ufuldstændighedssætning er en sætning indenfor matematisk logik, som blev bevist af Kurt Gödel, som svar på Hilberts andet problem.
Ny!!: Matematik og Gödels ufuldstændighedssætning · Se mere »
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Ny!!: Matematik og Generel relativitetsteori · Se mere »
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Ny!!: Matematik og Geometri · Se mere »
Georg Cantor
Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor (født 3. marts 1845 i Sankt Petersborg, død 6. januar 1918 i Halle) var en tysk matematiker; professor i Halle.
Ny!!: Matematik og Georg Cantor · Se mere »
GNU Free Documentation License
GNU Free Documentation License (GFDL eller GNU FDL) er en copyleft-licens til åbent indhold, designet af Free Software Foundation (FSF) til GNU projektet.
Ny!!: Matematik og GNU Free Documentation License · Se mere »
Graf
En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen, om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad.
Ny!!: Matematik og Graf · Se mere »
Grafteori
Graf med 6 knuder (punkter) og 7 kanter Grafteori er studiet af grafer og problemer, der kan reduceres til kombinatoriske grafer, og er i denne sammenhæng både et område inden for diskret matematik og et vigtigt hjælpemiddel i datalogien, hvor den kan bruges til at løse mange opgaver, såsom skemalægning, rutefinding, jobtilordning, tegning af figurer i én streg og lineær programmering.
Ny!!: Matematik og Grafteori · Se mere »
Grænseværdi (matematik)
Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.
Ny!!: Matematik og Grænseværdi (matematik) · Se mere »
Grænseværdi (miljø)
Grænseværdi er et udtryk for det højest tilladte koncentration af et stof i miljøet.
Ny!!: Matematik og Grænseværdi (miljø) · Se mere »
Gruppe (matematik)
En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.
Ny!!: Matematik og Gruppe (matematik) · Se mere »
Gruppeteori (matematik)
Gruppeteori er den del af matematikken, der beskæftiger sig med grupper, eller mere specifikt de endelige grupper.
Ny!!: Matematik og Gruppeteori (matematik) · Se mere »
Gymnasium
Det Tyske Forbundsarkiv Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx).
Ny!!: Matematik og Gymnasium · Se mere »
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Ny!!: Matematik og Halleys komet · Se mere »
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Ny!!: Matematik og Handel · Se mere »
Hastighed
Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.
Ny!!: Matematik og Hastighed · Se mere »
Højhus
Radisson Blu Scandinavia Hotel i København set over voldgraven. Højhus er betegnelsen for en højere bygning, fx til beboelse eller kontorbrug, som hovedsagelig er inddelt i etager.
Ny!!: Matematik og Højhus · Se mere »
Heksaeder
Et heksaeder (eller hexaeder) er et polyeder med seks sider.
Ny!!: Matematik og Heksaeder · Se mere »
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Ny!!: Matematik og Heltal · Se mere »
Heltalsfølge
En heltalsfølge er inden for matematik en talfølge bestående af heltal.
Ny!!: Matematik og Heltalsfølge · Se mere »
High school
High school er en skoleform som er den afsluttende del af den obligatoriske uddannelse i Australien, Brasilien, Canada, Filippinerne, Japan, Mauritius, New Zealand, Singapore, Skotland i Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan og USA.
Ny!!: Matematik og High school · Se mere »
Hindu-arabertal systemet
Arabiske og Vestlige arabertal på et vejskilt i Abu Dhabi Det hindu-arabiske talsystemDavid Eugene Smith and Louis Charles Karpinski, The Hindu–Arabic Numerals, 1911 (også kaldet det arabiske talsystem eller hinduistiske talsystem) er et positionelt decimalt talsystem, der er det mest almindelige talsystem i verden.
Ny!!: Matematik og Hindu-arabertal systemet · Se mere »
Homomorfi
Betegnelsen homomorfi benyttes om en afbildning \phi:G\to H som bevarer matematiske strukturer.
Ny!!: Matematik og Homomorfi · Se mere »
Ikke-euklidisk geometri
Den euklidiske geometri bygger på et antal postulater (kaldet aksiomer) som ikke kan bevises; for eksempel begrebet "et punkt" og at der gennem to punkter kan trækkes én og kun en ret linje.
Ny!!: Matematik og Ikke-euklidisk geometri · Se mere »
Ikosaeder
Et ikosaeder (flertal: -edre) er et polyeder som har 20 sideflader.
Ny!!: Matematik og Ikosaeder · Se mere »
Infinitesimal
Infinitesimal (af latin infinitesimus) er en betegnelse for noget, der er så uendeligt småt, at der ikke umiddelbart er nogen måde at se eller måle værdien.
Ny!!: Matematik og Infinitesimal · Se mere »
Infinitesimalregning
Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.
Ny!!: Matematik og Infinitesimalregning · Se mere »
Infinitesimalregningens hovedsætning
Infinitesimalregningens hovedsætning siger at differentiation og integration er (i en vis forstand) modsatte operationer.
Ny!!: Matematik og Infinitesimalregningens hovedsætning · Se mere »
Informationsteori
Informationsteori er studiet af kvantificering, opbevaring og viderebringelse af information.
Ny!!: Matematik og Informationsteori · Se mere »
Input
Input (eller inddata hvis det er inden for edb) er det, som tilføjes til en proces.
Ny!!: Matematik og Input · Se mere »
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Ny!!: Matematik og Integralregning · Se mere »
Irrationale tal
Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.
Ny!!: Matematik og Irrationale tal · Se mere »
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Ny!!: Matematik og Isaac Newton · Se mere »
Iteration
Iteration (fra latin iterare: gentage) er et begreb, der blandt andet bruges i forbindelse med systemudvikling og i numerisk analyse.
Ny!!: Matematik og Iteration · Se mere »
Iværksætter
En iværksætter er en person, som starter egen virksomhed.
Ny!!: Matematik og Iværksætter · Se mere »
Johann Wolfgang von Goethe
''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.
Ny!!: Matematik og Johann Wolfgang von Goethe · Se mere »
Juliamængden
Juliamængden er en fraktal, som har fået sit navn efter dens skaber Gaston Julia.
Ny!!: Matematik og Juliamængden · Se mere »
Kalkulus
Kalkulus er en norsk matematikbog, der anvendes på universiteter og højskoler.
Ny!!: Matematik og Kalkulus · Se mere »
Kaosteori
Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.
Ny!!: Matematik og Kaosteori · Se mere »
Kapital
Kapital anvendes dels som betegnelse for en større sum penge, især i forbindelse med investerings- og lånevirksomhed, og dels i betydningen værdier, som kan opgøres i penge.
Ny!!: Matematik og Kapital · Se mere »
Kardinaltal
Kardinaltal eller tælletal er tal anvendt til at angive, hvor mange elementer der er i en given mængde.
Ny!!: Matematik og Kardinaltal · Se mere »
Kartesisk koordinatsystem
Princippet i et kartesisk koordinatsystem, her vist ved fire forskellige punkter med deres tilhørende koordinatsæt Et kartesisk koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som har et retvinklet koordinatsystem.
Ny!!: Matematik og Kartesisk koordinatsystem · Se mere »
Königsbergs syv broer
Kort over Königsberg på Eulers tid. Floden Pregel og de syv broer er markerede. Königsbergs syv broer eller Königsbergs broproblem er et berømt matematisk problem, som er inspireret af virkeligheden.
Ny!!: Matematik og Königsbergs syv broer · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Matematik og Kemi · Se mere »
Koefficient
Koefficient er indenfor bl.a. matematik, fysik og kemi udtryk for en konstant faktor eller talværdi, som en variabel størrelse kan ganges med for at finde frem til en bestemt værdi; eks.
Ny!!: Matematik og Koefficient · Se mere »
Kombinatorik
Kombinationer af fire elementer Kombinatorik er en matematisk disciplin, hvor man studerer, på hvor mange måder et sæt af elementer fra forskellige grupper kan sættes sammen.
Ny!!: Matematik og Kombinatorik · Se mere »
Komedie
Scenebilde fra en komedie fra antikken. Mosaik fra antikkens Rom fra det 2. århundrede, der viser masker fra tragedie og komedie. Komedie (fra oldgræsk κωμῳδία/komodia, af κῶμος/kṓmos (.
Ny!!: Matematik og Komedie · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Matematik og Komet · Se mere »
Kommutativitet
En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.
Ny!!: Matematik og Kommutativitet · Se mere »
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Ny!!: Matematik og Komplekse tal · Se mere »
Kongruens
I matematik er kongruens, at to figurer er ens, altså at de har samme form og størrelse.
Ny!!: Matematik og Kongruens · Se mere »
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Ny!!: Matematik og Konstant · Se mere »
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Ny!!: Matematik og Kontinuitet · Se mere »
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Ny!!: Matematik og Koordinatsystem · Se mere »
Kryptografi
Kryptografi (af græsk κρυπτός (kryptós), "skjult", og γράφειν (gráfein), "at skrive") er et hovedemne inden for kryptologien, der beskæftiger sig med hemmeligholdelse af beskeder.
Ny!!: Matematik og Kryptografi · Se mere »
Kryptologi
Kryptologi er læren om hemmeligholdelse af information.
Ny!!: Matematik og Kryptologi · Se mere »
Kursiv
Kursiv (af latin: cursiva (.
Ny!!: Matematik og Kursiv · Se mere »
Kurt Gödel
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.
Ny!!: Matematik og Kurt Gödel · Se mere »
Kurve
En kurve er et begreb inde for geometrien.
Ny!!: Matematik og Kurve · Se mere »
Kurveintegral
Kurveintegral af et skalarfelt f Et kurveintegral er i matematiken et integral hvor den funktion der skal integreres evalueres langs en kurve.
Ny!!: Matematik og Kurveintegral · Se mere »
Kvadratrod
Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.
Ny!!: Matematik og Kvadratrod · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Matematik og Kvantemekanik · Se mere »
Kvaternioner
Kvaternioner (på engelsk quaternions) er en ikke-kommutativ udvidelse af de komplekse tal.
Ny!!: Matematik og Kvaternioner · Se mere »
Landmåling
Oversigt over redskaber og metoder til landmåling, fra det engelske videnskabelige leksikon Cyclopaedia, 1728 Landmåling er den teknik, videnskab og akkuratesse, der er tilknyttet opmåling af jordoverfladen i dens 3-dimensionale rumlige udstrækning, herunder at fastlægge fikspunkter, afstikke vinkler og måle afstande mellem givne punkter.
Ny!!: Matematik og Landmåling · Se mere »
Låneord
Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.
Ny!!: Matematik og Låneord · Se mere »
Lægemiddel
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).
Ny!!: Matematik og Lægemiddel · Se mere »
Legeme (algebra)
Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.
Ny!!: Matematik og Legeme (algebra) · Se mere »
Leonhard Euler
Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.
Ny!!: Matematik og Leonhard Euler · Se mere »
Lighedstegn
Lighedstegn (.
Ny!!: Matematik og Lighedstegn · Se mere »
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Ny!!: Matematik og Ligning · Se mere »
Lineær algebra
Lineær algebra er et område inden for matematikken, der beskæftiger sig med vektorrum og linære afbilledinger af disse.
Ny!!: Matematik og Lineær algebra · Se mere »
Linje
En linje i et koordinatsystem. Linje (tidligere også stavet) er i geometrien samtlige punkter mellem to punkter samt i forlængelsen heraf.
Ny!!: Matematik og Linje · Se mere »
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Ny!!: Matematik og Logik · Se mere »
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter.
Ny!!: Matematik og Ludvig Holberg · Se mere »
Lufthavn
En typisk lufthavns infrastruktur En lufthavn er et sted hvor fly primært bruges til ruteflyvning eller fragtflyvning eller skoleflyvning med større fly.
Ny!!: Matematik og Lufthavn · Se mere »
Lyn
I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag. Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og jord eller hav, eller mellem sky og sky.
Ny!!: Matematik og Lyn · Se mere »
Mandelbrotmængden
'''Billede 1a'''. '''Mandelbrotmængden''', ''Mandelbrotfraktalen'', er det sorte område. Resten kan siges at være fraktalens aura. '''1b'''. Udsnit af øvre højre rand. Eng. "minimandels".''). spiraler ved siden af hinanden. Mønsteret varierer også alt efter hvor stor skala, som vises. Mandelbrotmængden er en berømt fraktal opkaldt efter den franske matematiker Benoît B. Mandelbrot.
Ny!!: Matematik og Mandelbrotmængden · Se mere »
Matador (brætspil)
Udsnit af Matador-spillepladen Matador er et dansk brætspil, der internationalt kendes som Monopoly.
Ny!!: Matematik og Matador (brætspil) · Se mere »
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Ny!!: Matematik og Matematiker · Se mere »
Matematikkens filosofi
Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.
Ny!!: Matematik og Matematikkens filosofi · Se mere »
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Ny!!: Matematik og Matematikkens historie · Se mere »
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Ny!!: Matematik og Matematisk analyse · Se mere »
Matematisk konstant
En matematisk konstant er en talværdi, som ikke ændrer sig; den er derfor det modsatte af en variabel.
Ny!!: Matematik og Matematisk konstant · Se mere »
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Ny!!: Matematik og Matematisk logik · Se mere »
Matematisk objekt
Et matematisk objekt er et abstrakt objekt, som anvendes indenfor matematik.
Ny!!: Matematik og Matematisk objekt · Se mere »
Matematisk skønhed
Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.
Ny!!: Matematik og Matematisk skønhed · Se mere »
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Ny!!: Matematik og Mængde · Se mere »
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Ny!!: Matematik og Mængdelære · Se mere »
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Ny!!: Matematik og Mekanik · Se mere »
Meteorologi
En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Ny!!: Matematik og Meteorologi · Se mere »
Meyer (terningspil)
Meyer er et terningspil, som spilles af to eller flere spillere med to terninger og et raflebæger.
Ny!!: Matematik og Meyer (terningspil) · Se mere »
Mindre end-tegn
<-tegnet benyttes i matematikken til at angive, at noget er mindre end noget andet.
Ny!!: Matematik og Mindre end-tegn · Se mere »
Mobiltelefon
Sony Ericsson, model K750i. En mobiltelefon er en bærbar håndholdt telefon.
Ny!!: Matematik og Mobiltelefon · Se mere »
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Ny!!: Matematik og Model (matematik) · Se mere »
Modus ponens
Modus ponens er navnet på en syllogisme indenfor klassisk logik.
Ny!!: Matematik og Modus ponens · Se mere »
Modus tollens
Modus tollens er en gyldig syllogisme (argumentationsform): I naturligt sprog: I formel logik (sætningslogik): ("p medfører/så q, ikke-q, ergo ikke-p") I mængdelære: ("P er en delmængde af Q. x er ikke i Q. Derfor, er x ikke i P.").
Ny!!: Matematik og Modus tollens · Se mere »
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Ny!!: Matematik og Multiplikation · Se mere »
Naturkræfter
En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.
Ny!!: Matematik og Naturkræfter · Se mere »
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Ny!!: Matematik og Naturligt tal · Se mere »
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Ny!!: Matematik og Naturvidenskab · Se mere »
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Ny!!: Matematik og Newtonsk gravitation · Se mere »
Numerisk analyse
Numerisk analyse er en disciplin inden for matematikken.
Ny!!: Matematik og Numerisk analyse · Se mere »
Oktaeder
Et oktaeder (flertal: oktaedre) er et polyeder med otte sideflader.
Ny!!: Matematik og Oktaeder · Se mere »
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Ny!!: Matematik og Oldgræsk · Se mere »
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Ny!!: Matematik og Oldtidens Grækenland · Se mere »
Omkreds
Begrebet omkreds er et udtryk for "længden af kanten" i en figur.
Ny!!: Matematik og Omkreds · Se mere »
Operationsanalyse
Operationsanalyse er en matematisk tilgang til løsning af mangeartede komplekse problemstillinger, f.eks.
Ny!!: Matematik og Operationsanalyse · Se mere »
Optimering (matematik)
Optimering er en matematisk metode til bestemmelse af optimale værdier af funktioner.
Ny!!: Matematik og Optimering (matematik) · Se mere »
Ordinaltal
Ordinaltal eller ordenstal er tal brugt til at angive placeringer på en ordnet liste: Første, anden, tredje, osv., i modsætning til kardinaltal, som siger, "hvor mange der er": En, to, tre, osv.
Ny!!: Matematik og Ordinaltal · Se mere »
Ordningsteori
Ordningsteori (eng. order theory?) er en gren af matematik som undersøger den intuitive ordensbegreb via binære relationer.
Ny!!: Matematik og Ordningsteori · Se mere »
Parallelogram
Et parallelogram. I geometrien er et parallelogram en firkant hvori modstående sider er parallelle.
Ny!!: Matematik og Parallelogram · Se mere »
Permutation
Inden for matematikken er en permutation en (typisk specificeret) ombytning af rækkefølgen af en række elementer (teknisk set en bijektiv afbildning af en ordnet mængde på sig selv).
Ny!!: Matematik og Permutation · Se mere »
Pi (tal)
Et lille ''π'' Tallet pi (også kaldet Arkimedes' konstant) er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav '''π'''.
Ny!!: Matematik og Pi (tal) · Se mere »
Plan (matematik)
To planer der skærer hinanden. Et matematisk plan eller en plan flade er det fundamentale todimensionelle objekt.
Ny!!: Matematik og Plan (matematik) · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Matematik og Planet · Se mere »
Platonisk legeme
Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.
Ny!!: Matematik og Platonisk legeme · Se mere »
Polygon
Simpel polygon Polygon er det græske navn for en mangekant, og ordet betyder egentlig "mangehjørne".
Ny!!: Matematik og Polygon · Se mere »
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Ny!!: Matematik og Polynomium · Se mere »
Positiv og negativ
Positiv har flere betydninger.
Ny!!: Matematik og Positiv og negativ · Se mere »
Potens (matematik)
Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.
Ny!!: Matematik og Potens (matematik) · Se mere »
Primtal
Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Ny!!: Matematik og Primtal · Se mere »
Primtalsopløsning
Ethvert naturligt tal n større end 1 kan skrives entydigt som et produkt af primtal (eventuelt med gentagelser).
Ny!!: Matematik og Primtalsopløsning · Se mere »
Procent
Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.
Ny!!: Matematik og Procent · Se mere »
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Ny!!: Matematik og Psykologi · Se mere »
Punkt
Punkter ''P'' indtegnet Et punkt er en stedangivelse uden udstrækning.
Ny!!: Matematik og Punkt · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Matematik og Radioaktivitet · Se mere »
Raffaello Santi
Rafael, Raphael eller Raffaello (født 6. april 1483 i Urbino, Italien, død 6. april 1520) var en maler og arkitekt i den florentinske skole under den italienske renæssance, berømt for sin perfektion og den milde glød i sine billeder.
Ny!!: Matematik og Raffaello Santi · Se mere »
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Ny!!: Matematik og Rationale tal · Se mere »
Reciprok
I matematik er den reciprokke værdi eller det multiplikative inverse af et tal x indeholdt i et legeme, tallet som, når multipliceret af x, giver 1.
Ny!!: Matematik og Reciprok · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Matematik og Reelle tal · Se mere »
Regnearternes hierarki
Regnearternes hierarki (også kaldet regnearternes rækkefølge, operatorpræcedens og operatorrangfølge) er inden for matematikken (aritmetik, algebra) og datalogien, regelsættet der angiver rækkefølgen delberegninger skal udføres i,, for at evaluere et givet matematisk udtryk i infiksnotation.
Ny!!: Matematik og Regnearternes hierarki · Se mere »
Regulært polyeder
Et regulært polyeder Et regulært polyeder er en type af polyedre.
Ny!!: Matematik og Regulært polyeder · Se mere »
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Ny!!: Matematik og Relativitetsteori · Se mere »
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Ny!!: Matematik og René Descartes · Se mere »
Rente
Rente betegner ofte prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.
Ny!!: Matematik og Rente · Se mere »
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Ny!!: Matematik og Richard Feynman · Se mere »
Ring (matematik)
Inden for abstrakt algebra er en ring en struktur (R,\cdot,+) der opfylder følgende tre betingelser.
Ny!!: Matematik og Ring (matematik) · Se mere »
Rod (matematik)
I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.
Ny!!: Matematik og Rod (matematik) · Se mere »
Routledge
Reklame for Routledge på bogmesse. Routledge er et britisk akademisk forlag, som hovedsagelig udgiver bøger indenfor humaniora og sociologi.
Ny!!: Matematik og Routledge · Se mere »
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Ny!!: Matematik og Samfundsvidenskab · Se mere »
Sandsynlighed
Søjlediagram med afbildning af sandsynligheden for med to terninger at opnå et værdier fra 2 til 12 af summen af terningernes øjne Sandsynlighed optræder i to væsensforskellige betydninger, nemlig en logisk betydning og en matematisk-statistisk betydning.
Ny!!: Matematik og Sandsynlighed · Se mere »
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.
Ny!!: Matematik og Sandsynlighedsregning · Se mere »
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Ny!!: Matematik og Sætning (matematik) · Se mere »
Sekant
En sekant er i matematikken en ret linje der skærer en kurve i to punkter.
Ny!!: Matematik og Sekant · Se mere »
Selvsimilær
Et Von Kochs snefnug har en uendelig gentagelse af selvligheden, når den forstørres. Betegnelsen selv-similær eller selvligedannet bruges om blandt andet om fraktaler.
Ny!!: Matematik og Selvsimilær · Se mere »
Separation af de variable
fig. proprotional (1 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning.side 4 i http://olewitthansen.dk/Matematik/Differentialligninger_og_parameterkurver.pdf Elementær Matematik på olewitthansen.dk fig. proprotional (2 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning med de to stamfunktioner og fælles integrationskonstant. Nederste linje er en almindelig ligning, hvori y skal isoleres. fig. lineær (1 af 2) viser separation af de variable for lineær første ordens differentialligning. fig. lineær (2 af 2) viser separation af de variable for lineær første ordens differentialligning med stamfunktioner og fælles integrationskonstant. Nederste linje er en almindelig ligning, hvori y skal isoleres. Separation af de variable er en matematisk metode til at løse separabel første ordens differentialligninger.
Ny!!: Matematik og Separation af de variable · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Matematik og Solen · Se mere »
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Ny!!: Matematik og Specifik varmeledningsevne · Se mere »
Spilteori
right Spilteori studerer valg af optimal adfærd, når omkostningerne og gevinsterne af hver mulighed afhænger af andre individers valg.
Ny!!: Matematik og Spilteori · Se mere »
Springer Science+Business Media
Springer Science+Business Media (tidligere: Springer-Verlag) er et tysk forlag, som kan føre sin historie tilbage til 1842, hvor den tyske boghandler Julius Springer åbnede egen boghandel i Berlin og samtidtigt startede en mindre forlagsvirksomhed.
Ny!!: Matematik og Springer Science+Business Media · Se mere »
Stambrøk
En stambrøk er en brøk hvor tælleren er lig med 1 for eksempel 1/2, 1/3 og 1/12 osv.
Ny!!: Matematik og Stambrøk · Se mere »
Stamfunktion
Man beregner en stamfunktion ved at anvende integralregning.
Ny!!: Matematik og Stamfunktion · Se mere »
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Ny!!: Matematik og Statistik · Se mere »
Større end-tegn
>-tegnet benyttes i matematikken til at angive, at noget er større end noget andet.
Ny!!: Matematik og Større end-tegn · Se mere »
Stokastisk variabel
En stokastisk variabel er inden for sandsynlighedsregning og statistik en variabel, hvis værdi påvirkes af tilfældigheder.
Ny!!: Matematik og Stokastisk variabel · Se mere »
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Matematik og Storbritannien · Se mere »
Strengteori
kvarker men vibrerende 1-dimensionelle strenge. Strengteori er en gren af teoretisk fysik, der går ud på at man i stedet for at opfatte verden som bygget op af 3-dimensionelle partikler som elektroner og kvarker, som det er tilfældet i standardmodellen, anser universets byggesten for at være såkaldte 11-dimensionelle strenge eller superstrenge, der vibrerer med forskellig frekvens, og derfor har visse givne egenskaber.
Ny!!: Matematik og Strengteori · Se mere »
Subtraktion
Konkret eksempel på at:''5-2.
Ny!!: Matematik og Subtraktion · Se mere »
Surreelle tal
Indenfor matematik er surreelle tal elementerne i et legeme, som både indeholder de reelle tal og uendeligt store og små tal.
Ny!!: Matematik og Surreelle tal · Se mere »
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Ny!!: Matematik og Symmetri · Se mere »
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Ny!!: Matematik og Tal · Se mere »
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Ny!!: Matematik og Talteori · Se mere »
Tangent (geometri)
Den røde linje er en tangent til den sorte kurve. En tangent til en kurve i et punkt er en ret linje, der approksimerer kurven nær punktet.
Ny!!: Matematik og Tangent (geometri) · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Matematik og Temperatur · Se mere »
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Ny!!: Matematik og Termodynamik · Se mere »
Terning
Forskellige sekskantede terninger til spil. Forskellige blandede terninger til spil. En terning (også kaldet en kube) er et platonisk legeme som består af seks firkantede sideflader, med tre der mødes ved hvert hjørne.
Ny!!: Matematik og Terning · Se mere »
Tetraeder
Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.
Ny!!: Matematik og Tetraeder · Se mere »
TeX
TeX (officielt skrevet TEX, og udtalt "tekh") er et layoutsystem skrevet af Donald Knuth, populært i akademiske kredse, specielt indenfor matematik, fysik, økonomi, datalogi og medialogi.
Ny!!: Matematik og TeX · Se mere »
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Ny!!: Matematik og Topologi · Se mere »
Tredjegradsligning
''y''.
Ny!!: Matematik og Tredjegradsligning · Se mere »
Trigonometri
Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ'''s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en enhedscirkel med centrum i ''O''. Trigonometri (fra græsk trigōnon.
Ny!!: Matematik og Trigonometri · Se mere »
Trofæ
skrumpede hoved et vigtigt trofæ Trofæ er ordet for et bytte, som man kan gemme til minde om en sejr.
Ny!!: Matematik og Trofæ · Se mere »
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Ny!!: Matematik og Tyngdeacceleration · Se mere »
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Ny!!: Matematik og Uendelighed · Se mere »
Variabel (matematik)
Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.
Ny!!: Matematik og Variabel (matematik) · Se mere »
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Ny!!: Matematik og Varmekapacitet · Se mere »
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Ny!!: Matematik og Vektor (geometri) · Se mere »
Vektorgrafik
En illustration af forskellene på vektorgrafik og bitmapgrafik ved forstørrelse. Vektorgrafik er grafik, der defineres ud fra punkter, linjer, kurver og polygoner, som kan udtrykkes matematisk, ved hjælp af fx vektorer, punkter og kurver fremstillet via parameterfremstilling (fx Bézierkurver).
Ny!!: Matematik og Vektorgrafik · Se mere »
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.
Ny!!: Matematik og Vektorrum · Se mere »
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Ny!!: Matematik og Videnskab · Se mere »
Vindue
Vindue i Bukarest (Rumænien) En tidligere kirke i det centrale Malmö omdannet til et kontor, med cirka 8 meter høje mørklagte vinduer mod facaden. Meget høje vinduer i indgangen til en beboelsesbygning i Ystad. Et vindue er en lysåbning i væg eller tag på en bygning.
Ny!!: Matematik og Vindue · Se mere »
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Ny!!: Matematik og Vinkel · Se mere »
Von Kochs snefnug
'''Koch-kurvens''' udvikling i de fem første iterationer. '''Snefnugkurven''' eller '''von Kochs snefnug'''. von Kochs snefnug, tillige kendt som Koch-kurven, blev beskrevet af matematikeren Helge von Koch i en artikel med titlen "Sur une courbe continue sans tangente, obtenue par une construction géométrique élémentaire", publiceret 1904 i Arkiv för matematik, astronomi och fysik.
Ny!!: Matematik og Von Kochs snefnug · Se mere »
William Rowan Hamilton
Sir William Rowan Hamilton (født 4. august 1805, død 2. september 1865) var en irsk matematiker, fysiker og astronom, der bidrog med betydningsfulde resultater til udviklingen af optik, dynamik og algebra.
Ny!!: Matematik og William Rowan Hamilton · Se mere »
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Ny!!: Matematik og 0 (tal) · Se mere »
1 (tal)
1 (en eller et) er.
Ny!!: Matematik og 1 (tal) · Se mere »
2 (tal)
2 (to) er.
Ny!!: Matematik og 2 (tal) · Se mere »
3 (tal)
3 (tre) er.
Ny!!: Matematik og 3 (tal) · Se mere »
4 (tal)
4 (Fire) er.
Ny!!: Matematik og 4 (tal) · Se mere »
