Hurtigere adgang end browser!
21 relationer: Afstandsformlen, Andengradsligning, Andrew Wiles, Computer, Den pythagoræiske læresætning, Eksponentiel vækst, Fermats sidste sætning, Firfarveproblemet, Forhold mellem ortogonale linjer, Hypotese, Induktion (matematik), Konklusion, Kontraposition, Logik, Logisk konnektiv, Matematik, Matematisk formel, Modstrid (matematik), Regneregler for differentiation, Sætning (matematik), 0,999...=1.
Afstandsformlen
Afstandsformlen er en sætning (eller rettere, en familie af sætninger) til at finde afstanden mellem to punkter i et koordinatsystem.
Ny!!: Bevis (matematik) og Afstandsformlen · Se mere »
Andengradsligning
Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.
Ny!!: Bevis (matematik) og Andengradsligning · Se mere »
Andrew Wiles
Sir Andrew John Wiles (født 11. april 1953) er en engelsk-amerikansk matematiker, der forsker i talteori på Princeton University.
Ny!!: Bevis (matematik) og Andrew Wiles · Se mere »
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Ny!!: Bevis (matematik) og Computer · Se mere »
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Ny!!: Bevis (matematik) og Den pythagoræiske læresætning · Se mere »
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Ny!!: Bevis (matematik) og Eksponentiel vækst · Se mere »
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Ny!!: Bevis (matematik) og Fermats sidste sætning · Se mere »
Firfarveproblemet
Et kort med fire farver Firfarveproblemet er fra 1852, hvor en englænder ved navn Francis Guthrie opdagede at man øjensynlig kunne nøjes med 4 farver når man skulle farvelægge landkort således at to tilstødende områder ikke får samme farve.
Ny!!: Bevis (matematik) og Firfarveproblemet · Se mere »
Forhold mellem ortogonale linjer
I analytisk plangeometri findes der en sætning der beskriver forholdet mellem ortogonale (vinkelrette) linjer.
Ny!!: Bevis (matematik) og Forhold mellem ortogonale linjer · Se mere »
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Ny!!: Bevis (matematik) og Hypotese · Se mere »
Induktion (matematik)
Induktion er en bestemt type matematisk bevis, som er meget velegnet til at bevise at en matematisk hypotese er sand for alle naturlige tal, eller andre talmængder, som er velordnet.
Ny!!: Bevis (matematik) og Induktion (matematik) · Se mere »
Konklusion
En konklusion er en sammenfatning af en tankerække, fortolkninger eller lignende, der leder til en endelig og afsluttet betydning.
Ny!!: Bevis (matematik) og Konklusion · Se mere »
Kontraposition
Bevis ved kontraposition (eng. Proof by contraposition) er en bevisteknik, der bruges ofte i matematik til at bevise en implikation.
Ny!!: Bevis (matematik) og Kontraposition · Se mere »
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Ny!!: Bevis (matematik) og Logik · Se mere »
Logisk konnektiv
Et logisk konnektiv er en afbildning, som kombinerer nogle (ofte to) udsagn til ét, således at sandhedsværdien for det samlede udsagn udelukkende afhænger af sandhedsværdierne for de indgående udsagn.
Ny!!: Bevis (matematik) og Logisk konnektiv · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Bevis (matematik) og Matematik · Se mere »
Matematisk formel
En formel inden for matematik, såvel som fysik eller andre naturvidenskabelige fag, er en fremgangsmåde eller en algoritme til at finde frem til en given værdi eller ting.
Ny!!: Bevis (matematik) og Matematisk formel · Se mere »
Modstrid (matematik)
Bevis ved modstrid, der på latinsk kaldes reductio ad absurdum, som betyder "reduktion til meningsløshed", er en bevisteknik, der ofte anvendes i matematikken.
Ny!!: Bevis (matematik) og Modstrid (matematik) · Se mere »
Regneregler for differentiation
Her er nogle regneregler for differentiation.
Ny!!: Bevis (matematik) og Regneregler for differentiation · Se mere »
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Ny!!: Bevis (matematik) og Sætning (matematik) · Se mere »
0,999...=1
0.99999... 0,999… (kan også skrives som 0.\bar eller 0.\dot) er inden for matematik tallet 1.
Ny!!: Bevis (matematik) og 0,999...=1 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Direkte bevis, Matematisk bevis, Matematiske beviser.
