Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Metal

Indeks Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Indholdsfortegnelse

  1. 35 relationer: Aluminium, Andre metaller, Anløbning, Bly, Brint, Bronze, Dansk Metal, Elektrisk strøm, Elektron, Grundstof, Guld, Halvmetal, Heraldik, Ikkemetal, Ion, Jern, Kanon (våben), Kemi, Kemisk binding, Kobber, Messing, Metal Supply, Metallegering, Metallisk hydrogen, Periodiske system, Platin, Sølv, Skrot, Smedejern, Stål, Støbejern, Tin, Tungmetal, Varme, Zink.

  2. Faststofkemi
  3. Kondenserede stoffers fysik
  4. Materialevidenskab
  5. Metaller
  6. Metallurgi

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Metal og Aluminium

Andre metaller

Andre metaller er en betegnelse for de metaller som ligger i p-blokken i det periodiske system.

Se Metal og Andre metaller

Anløbning

Anløbning er et tyndt lag korrosion der bliver dannet på kobber, messing, aluminium, magnesium, neodymium og andre tilsvarende metaller når det yderste lag gennemgår en kemisk reaktion.

Se Metal og Anløbning

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se Metal og Bly

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Metal og Brint

Bronze

Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.

Se Metal og Bronze

Dansk Metal

Dansk Metalarbejderforbund eller i daglig tale blot Dansk Metal er et fagforbund, der er medlem af FH og CO-industri.

Se Metal og Dansk Metal

Elektrisk strøm

Elektrisk strøm er pr.

Se Metal og Elektrisk strøm

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Metal og Elektron

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Metal og Grundstof

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Metal og Guld

Halvmetal

Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.

Se Metal og Halvmetal

Heraldik

Heraldik er læren om brugen af våbenmærker og våbenskjolde.

Se Metal og Heraldik

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Se Metal og Ikkemetal

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Metal og Ion

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Metal og Jern

Kanon (våben)

Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.

Se Metal og Kanon (våben)

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Metal og Kemi

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Metal og Kemisk binding

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Metal og Kobber

Messing

Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.

Se Metal og Messing

Metal Supply

Metal Supply er et onlinemedie, der dækker jern- og maskinindustrien.

Se Metal og Metal Supply

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Metal og Metallegering

Metallisk hydrogen

De fire gasplaneter i Solsystemet. Omkring kernen findes der angiveligt metallisk hydrogen. Metallisk hydrogen er en degenereret fase, hvor hydrogen er elektrisk ledende og har andre metalliske egenskaber som høj refleksionsevne.

Se Metal og Metallisk hydrogen

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Metal og Periodiske system

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Metal og Platin

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Metal og Sølv

Skrot

Skrot- og afskibningsplads i Frederikshavn Skrot eller scrap er et udtryk, som oftest bruges i forbindelse med gammelt jern- og metalaffald, som kan anvendes til recirkulering efter omsmeltning.

Se Metal og Skrot

Smedejern

Smedejern er en jerntype, der har et lavt kulstofindhold (under 0,3%), men et højt slaggeindhold.

Se Metal og Smedejern

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Se Metal og Stål

Støbejern

Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium.

Se Metal og Støbejern

Tin

Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.

Se Metal og Tin

Tungmetal

Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.

Se Metal og Tungmetal

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.

Se Metal og Varme

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Se Metal og Zink

Se også

Faststofkemi

Kondenserede stoffers fysik

Materialevidenskab

Metaller

Metallurgi

Også kendt som Metaller, Metallisk.