Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Etik

Indeks Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

45 relationer: Abort, Adfærd, Aktiv dødshjælp, Analyse, Aristoteles, Augustin, Begreb, Biologi, Den gyldne regel, Den nikomakhæiske etik, Det kategoriske imperativ, Diskursetik, Dyd, Dydsetik, Etik, Etisk egoisme, Filosofi, Godhed (filosofi), Græsk (sprog), Handling (virke), Historie, Jürgen Habermas, Johan Herman Wessel, K.E. Løgstrup, Kardinaldyder, Kategori, Konsekvens, Kristendom, Latin, Martin Luther, Menneskerettighederne, Messias, Metaetik, Norm (sociologi), Ondskab, Pligt, Pligtetik, Psykologi, Søren Kierkegaard, Skik, Smeden og Bageren, Teleologi, Teori, Utilitarisme, Videnskab.

Abort

Abortlovgivning i verden. Klik på kort for farveforklaringer. Madame Restell https://www.smithsonianmag.com/history/madame-restell-the-abortionist-of-fifth-avenue-145109198/ i ''The National Police Gazette'' 13. marts 1847. Hun fremkaldte aborter i sine lokaler på 5th Avenue i New York. Abort er en afbrydelse af kvindens graviditet før fosteret er selvstændigt levedygtigt.

Ny!!: Etik og Abort · Se mere »

Adfærd

Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) eller opførsel henfører til et objekt eller en organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne.

Ny!!: Etik og Adfærd · Se mere »

Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi (fra græsk: εὐθανασία, euthanasía; oversat "let, lykkelig død" af εὖ, eu; oversat "godt" - θάνατος, Thanatos, "døden"), er handling, der har til hensigt at bringe patientens liv til ophør.

Ny!!: Etik og Aktiv dødshjælp · Se mere »

Analyse

En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.

Ny!!: Etik og Analyse · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Ny!!: Etik og Aristoteles · Se mere »

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Ny!!: Etik og Augustin · Se mere »

Begreb

Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.

Ny!!: Etik og Begreb · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Etik og Biologi · Se mere »

Den gyldne regel

Den latinske tekst - ”QVOD TIBI HOC ALTERI” – betyder: „Hvad du ønsker for dig, dette skal du gøre for den anden“. Indskrift fra 1590 på Braunschweiger Gewandhaus, Braunschweig, Tyskland. Den gyldne regel, også kaldt ”reciprocitetsetik” eller ”gensidighedens etik”, er et etisk princip, som i forskellige varianter findes i mange religioner.

Ny!!: Etik og Den gyldne regel · Se mere »

Den nikomakhæiske etik

Første side af udgaven fra 1837 Den nikomakhæiske etik (oldgræsk ἠθικὰ Νικομάχεια, ēthiká Nikomácheia) er det vigtigste af Aristoteles' tre overleverede etiske skrifter.

Ny!!: Etik og Den nikomakhæiske etik · Se mere »

Det kategoriske imperativ

Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).

Ny!!: Etik og Det kategoriske imperativ · Se mere »

Diskursetik

Diskursetik er en særlig talemåde.

Ny!!: Etik og Diskursetik · Se mere »

Dyd

En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.

Ny!!: Etik og Dyd · Se mere »

Dydsetik

Dydsetik er en bred betegnelse for en række etiske teorier, som understreger karakterens og dydens rolle for at gøre det etisk rigtige.

Ny!!: Etik og Dydsetik · Se mere »

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Ny!!: Etik og Etik · Se mere »

Etisk egoisme

Etisk egoisme er en retning indenfor den normative etik, der tager det standpunkt at den eneste moralsk rigtige handling, er den som maksimerer agentens egen velfærd.

Ny!!: Etik og Etisk egoisme · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Ny!!: Etik og Filosofi · Se mere »

Godhed (filosofi)

I de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam, repræsenteres godheden som regel af Gud. Godhed eller velvilje er et filosofisk og religiøst begreb som er modsætningen til ondskab og betegner det som er moralsk rigtigt.

Ny!!: Etik og Godhed (filosofi) · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Ny!!: Etik og Græsk (sprog) · Se mere »

Handling (virke)

Ordet handling er et tysk låneord.

Ny!!: Etik og Handling (virke) · Se mere »

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Ny!!: Etik og Historie · Se mere »

Jürgen Habermas

Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.

Ny!!: Etik og Jürgen Habermas · Se mere »

Johan Herman Wessel

Buste ved Julius Middelthun fra 1865-66. Johan Herman Wessel (6. oktober 1742 i Vestby i Akershus – 29. december 1785 i København) var en dansk-norsk digter og dramatiker, søn af præsten Jonas Wessel (1707–85), der var brorsøn til Peter Wessel Tordenskjold, og Helene Maria Schumacher (1715–89).

Ny!!: Etik og Johan Herman Wessel · Se mere »

K.E. Løgstrup

Knud Ejler Christian Løgstrup (kendt som K.E. Løgstrup) (2. september 1905 – 20. november 1981) var en dansk teolog og filosof.

Ny!!: Etik og K.E. Løgstrup · Se mere »

Kardinaldyder

De gamle grækere anerkendte fire dyder: visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse.

Ny!!: Etik og Kardinaldyder · Se mere »

Kategori

Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.

Ny!!: Etik og Kategori · Se mere »

Konsekvens

En konsekvens vil sige en logisk følge af noget forudgående, der enten kan være et faktum, som man empirisk eller logisk har fundet frem til, eller en hændelsesmæssig årsag til, at noget sker.

Ny!!: Etik og Konsekvens · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Ny!!: Etik og Kristendom · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Ny!!: Etik og Latin · Se mere »

Martin Luther

Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.

Ny!!: Etik og Martin Luther · Se mere »

Menneskerettighederne

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.

Ny!!: Etik og Menneskerettighederne · Se mere »

Messias

Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.

Ny!!: Etik og Messias · Se mere »

Metaetik

Metaetikken er den gren af filosofien der undersøger etikken og moralens væsen.

Ny!!: Etik og Metaetik · Se mere »

Norm (sociologi)

Norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler og /eller sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet.

Ny!!: Etik og Norm (sociologi) · Se mere »

Ondskab

Ondskab er i kristendommen personificeret i form af satan, her i illustration fra det 13. århundrede (Kungliga biblioteket, Stockholm) Ondskab som begreb bringes ofte på banen i forbindelse med handlinger og hændelser som forfølgelse, krig, massakrer, mord, terror, tortur, vold og lignende.

Ny!!: Etik og Ondskab · Se mere »

Pligt

Pligt er et religiøst, filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undgå straf eller anden form for ubehag.

Ny!!: Etik og Pligt · Se mere »

Pligtetik

Pligtetik (af græsk deon (δέον), pligt) også kaldet deontologi) er en filosofisk teori om at valg bør baseres på regler eller moralske principper, og at "det rigtige valg" vejer tungere end resultaterne. Det normative fundament findes i, at mennesket har visse pligter som er absolutte og ufravigelige. Pligtetik indtager det standpunkt at en handlings moralske værdi er uafhængig af værdien af dens konsekvenser. Det vigtigste for pligtetikken, i den kantianske tradition, er den gode vilje og respekten for menneskets medfødte rettigheder (begrebet "den gode vilje" er dog mere centralt i moderne dydsetik). Modsat mener konsekventialister, at den rette handling maksimerer gode konsekvenser af en upartisk bestemmelse af godt og ondt. Pligtetikkens hovedskikkelse er den tyske filosof Immanuel Kant. I sit moralfilosofiske hovedværk Grundlegung zur Metaphysik der Sitten taler han stærkt for, at mennesket i sig selv er et mål, der har visse rettigheder. Det er i skarp modsætning til den senere utilitarisme, der både ser mennesket som et middel og et mål, idet de er midlet til at generere velvære, som er målet. Pligtetikken er således i høj grad en rettighedstænkning.

Ny!!: Etik og Pligtetik · Se mere »

Psykologi

Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.

Ny!!: Etik og Psykologi · Se mere »

Søren Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.

Ny!!: Etik og Søren Kierkegaard · Se mere »

Skik

Skik betyder tradition eller sædvane, dvs.

Ny!!: Etik og Skik · Se mere »

Smeden og Bageren

Th. Kittelsen. Dommeren konsulterer lovsamlingen. Den stakkels bager. Smeden og Bageren er et digt af Johan Herman Wessel.

Ny!!: Etik og Smeden og Bageren · Se mere »

Teleologi

Teleologi er læren (græsk λόγος (logos)) om processers hensigt eller formål (græsk τέλος (telos)).

Ny!!: Etik og Teleologi · Se mere »

Teori

En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.

Ny!!: Etik og Teori · Se mere »

Utilitarisme

Utilitarisme betyder nyttefilosofi.

Ny!!: Etik og Utilitarisme · Se mere »

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Ny!!: Etik og Videnskab · Se mere »

Omdirigeringer her:

Amoralsk, Arbejdsetik, Etiker, Etisk, Etiske, Kristen etik, Moral, Morale, Moralen, Moralfilosof, Moralfilosofi, Moralkodeks, Morallære, Moralsk, Moralsk betydning, Moralske, Normativ etik, Normative etik, Sædelig, Sædelighed, Umoralsk.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »