Hurtigere adgang end browser!
166 relationer: Alsace, Amt, Australien, Østasien, Østrig, Baroni, Baskerlandet, Bøhmen, Befolkning, Bretagne, Bystat, Canada, Carl Schmitt, Catalonien, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Danmark, Danskere, DDR, Delstat, Demokrati, Demokratiske parti (USA), Den Europæiske Union, Den preussisk-østrigske krig, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Domstol, England, Etat, Færøerne, Føderation, Flandern, Folkeret, Forfatning, Forpommern, Frankfurt am Main, Frankrig, Fri rigsstad, Friedrich Engels, Frisere, Fristad, Funktion, Fyrstbiskop, Fyrste, Fyrsten, Grønland, Grevskab, Hannover (land), Helstat, Helstaten, Herred, ..., Hertug, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Nassau, Hertugdømmet Slesvig, Institution, Island, Italien, Jean-Jacques Rousseau, Jura, Kancelli, Karl Marx, København, Kirkestaten, Kommune, Konføderation, Konge, Korsika, Kreis Herzogtum Lauenburg, Kurdere, Kurdistan, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Hessen, Land, Latinamerika, Len, Lombardiet, Lorraine, Magtadskillelse, Max Weber, Mæhren, Mellemøsten, Mikhail Bakunin, Monarki, Montevideo, Montevideo-konventionen, Napoleonskrigene, Nation, Nazi-Tyskland, Niccolò Machiavelli, Nordirland, Nordslesvig, Norge, Pave, Personalunion, Platon, Polen, Preussen, Provence, Region, Republikanske parti (USA), Retsstat, Rigsfællesskabet, Rom, Samfund, Sønderjylland, Skotland, Sorbere, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydslesvig, Sydtyrol, Territorium (suverænitet), Thomas Hobbes, Thomas More, Tjekkiet, Tyske Kejserrige, Tyskland, Ungarn, Uruguay, USA, Valg, Verdens lande, Wales, Washington D.C., Weimarrepublikken, 1. verdenskrig, 1469, 1478, 1516, 1527, 1532, 1535, 1588, 1651, 1679, 1712, 1762, 1778, 1789, 1806, 1814, 1815, 1848, 1864, 1866, 1871, 1876, 1884, 1918, 1920, 1933, 1938, 1939, 1944, 1945, 1948, 1949, 1979, 1990, 2. verdenskrig, 2013, 26. december, 347 f.Kr., 427 f.Kr., 962. Expand indeks (116 mere) »
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
Ny!!: Stat og Alsace · Se mere »
Amt
Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.
Ny!!: Stat og Amt · Se mere »
Australien
Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.
Ny!!: Stat og Australien · Se mere »
Østasien
Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.
Ny!!: Stat og Østasien · Se mere »
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Ny!!: Stat og Østrig · Se mere »
Baroni
Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.
Ny!!: Stat og Baroni · Se mere »
Baskerlandet
De syv regioner i Baskerlandet, med navnene på baskisk Baskerlandet eller Baskien (baskisk: Euskal Herria) er et område i Europa i det vestlige Pyrenæerne, der strækker sig over grænsen mellem Frankrig og Spanien på Atlanterhavskysten.
Ny!!: Stat og Baskerlandet · Se mere »
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Ny!!: Stat og Bøhmen · Se mere »
Befolkning
Kort over verdens landes befolkningsstørrelser. I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker, organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.
Ny!!: Stat og Befolkning · Se mere »
Bretagne
Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.
Ny!!: Stat og Bretagne · Se mere »
Bystat
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.
Ny!!: Stat og Bystat · Se mere »
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Ny!!: Stat og Canada · Se mere »
Carl Schmitt
Carl Schmitt (født 11. juli 1888 i Plettenberg, død 7. april 1985 sammesteds) var en tysk katolsk jurist, konservativ retsfilosof og politisk teoretiker.
Ny!!: Stat og Carl Schmitt · Se mere »
Catalonien
Catalonien (Catalunya, Catalonha, Cataluña) er et område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område.
Ny!!: Stat og Catalonien · Se mere »
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Ny!!: Stat og Charles-Louis de Secondat Montesquieu · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Stat og Danmark · Se mere »
Danskere
En dansker betegner en person fra Danmark.
Ny!!: Stat og Danskere · Se mere »
DDR
Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.
Ny!!: Stat og DDR · Se mere »
Delstat
En delstat er en semiautonom stat som tilhører en føderation.
Ny!!: Stat og Delstat · Se mere »
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Ny!!: Stat og Demokrati · Se mere »
Demokratiske parti (USA)
Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti.
Ny!!: Stat og Demokratiske parti (USA) · Se mere »
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Ny!!: Stat og Den Europæiske Union · Se mere »
Den preussisk-østrigske krig
Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.
Ny!!: Stat og Den preussisk-østrigske krig · Se mere »
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Ny!!: Stat og Det tysk-romerske Rige · Se mere »
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Ny!!: Stat og Det Tyske Forbund · Se mere »
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Ny!!: Stat og Domstol · Se mere »
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Ny!!: Stat og England · Se mere »
Etat
Etat (fr. etat) kommer af det italienske stato (lat. status), som oprindelig betyder tilstand, deraf ordet status, men derefter gik over til at betyde dels.
Ny!!: Stat og Etat · Se mere »
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Ny!!: Stat og Færøerne · Se mere »
Føderation
Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.
Ny!!: Stat og Føderation · Se mere »
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Ny!!: Stat og Flandern · Se mere »
Folkeret
Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.
Ny!!: Stat og Folkeret · Se mere »
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Ny!!: Stat og Forfatning · Se mere »
Forpommern
Greifswald Rügen Forpommern eller Vorpommern er den vestlige del af Pommern vest for Oder og tilhører i dag delstaten Mecklenborg-Forpommern i Tyskland.
Ny!!: Stat og Forpommern · Se mere »
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Ny!!: Stat og Frankfurt am Main · Se mere »
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Stat og Frankrig · Se mere »
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Ny!!: Stat og Fri rigsstad · Se mere »
Friedrich Engels
Friedrich Engels (født 28. november 1820, død 5. august 1895) var en tysk socialistisk teoretiker.
Ny!!: Stat og Friedrich Engels · Se mere »
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Ny!!: Stat og Frisere · Se mere »
Fristad
En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed, det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.
Ny!!: Stat og Fristad · Se mere »
Funktion
Funktion har flere betydninger.
Ny!!: Stat og Funktion · Se mere »
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Ny!!: Stat og Fyrstbiskop · Se mere »
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Ny!!: Stat og Fyrste · Se mere »
Fyrsten
Il principe, titelblad fra 1550 Fyrsten (Il Principe) er en politisk afhandling af den florentinske embedsmand og politiske teoretiker Niccolò Machiavelli.
Ny!!: Stat og Fyrsten · Se mere »
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Ny!!: Stat og Grønland · Se mere »
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Ny!!: Stat og Grevskab · Se mere »
Hannover (land)
Kongeriget Hannovers våben. Det var med undtagelse af hjerteskjoldet identisk med det britiske kongevåben. Hannover var en historisk stat i nutidens Niedersachsen i Tyskland.
Ny!!: Stat og Hannover (land) · Se mere »
Helstat
En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.
Ny!!: Stat og Helstat · Se mere »
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Ny!!: Stat og Helstaten · Se mere »
Herred
Herreder i middelalderens Danmark (altså med Sydslesvig og Skåneland) Et herred (islandsk: hérað, bokmål: herred, nynorsk: herad, svensk: härad) betegner en mindre retskreds i et skandinavisk land.
Ny!!: Stat og Herred · Se mere »
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Ny!!: Stat og Hertug · Se mere »
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Ny!!: Stat og Hertugdømmet Holsten · Se mere »
Hertugdømmet Nassau
Hertugdømmet Nassau var en af medlemsstaterne i det Tyske forbund og bestod i 60 år, fra 1806 til 1866.
Ny!!: Stat og Hertugdømmet Nassau · Se mere »
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Ny!!: Stat og Hertugdømmet Slesvig · Se mere »
Institution
Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.
Ny!!: Stat og Institution · Se mere »
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ny!!: Stat og Island · Se mere »
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Ny!!: Stat og Italien · Se mere »
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Ny!!: Stat og Jean-Jacques Rousseau · Se mere »
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Ny!!: Stat og Jura · Se mere »
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Ny!!: Stat og Kancelli · Se mere »
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Ny!!: Stat og Karl Marx · Se mere »
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Ny!!: Stat og København · Se mere »
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Ny!!: Stat og Kirkestaten · Se mere »
Kommune
Kommune (fra fransk: commune og latin: communis, 'fælles', af kon- og munus 'hverv') er i mange lande den mindste politiske og organisatoriske enhed.
Ny!!: Stat og Kommune · Se mere »
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Ny!!: Stat og Konføderation · Se mere »
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Ny!!: Stat og Konge · Se mere »
Korsika
Korsika (la Corse, Corsica) er en ø i Middelhavet.
Ny!!: Stat og Korsika · Se mere »
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Ny!!: Stat og Kreis Herzogtum Lauenburg · Se mere »
Kurdere
Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).
Ny!!: Stat og Kurdere · Se mere »
Kurdistan
Kort over foreslåede grænser til Kurdistan Kurdistans flag Kurdistan er en region i Zagros- og Taurusbjergene i grænselandet mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien samt et lille hjørne af Armenien.
Ny!!: Stat og Kurdistan · Se mere »
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Ny!!: Stat og Kurfyrste · Se mere »
Kurfyrstendømmet Hessen
Kurfyrstendømmet Hessen (Kurfürstentum Hessen), også kendt som Kurhessen, er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1803 til 1807 og igen fra 1814 til 1866.
Ny!!: Stat og Kurfyrstendømmet Hessen · Se mere »
Land
Et land eller landet (fra norrønt land) har flere betydninger.
Ny!!: Stat og Land · Se mere »
Latinamerika
Kort over Latinamerika Latinamerika sigter etymologisk til de dele af det amerikanske dobbeltkontinent, hvor der tales romanske sprog som fransk, spansk og portugisisk.
Ny!!: Stat og Latinamerika · Se mere »
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Ny!!: Stat og Len · Se mere »
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Ny!!: Stat og Lombardiet · Se mere »
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
Ny!!: Stat og Lorraine · Se mere »
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Ny!!: Stat og Magtadskillelse · Se mere »
Max Weber
Maximilian Carl Emil "Max" Weber (født 21. april 1864 i Erfurt, død 14. juni 1920 i München) var en tysk økonom og sociolog.
Ny!!: Stat og Max Weber · Se mere »
Mæhren
Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.
Ny!!: Stat og Mæhren · Se mere »
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Ny!!: Stat og Mellemøsten · Se mere »
Mikhail Bakunin
Mikhail Bakunin (Михаи́л Алекса́ндрович Баку́нин,; født 30. maj 1814 i Prjamukhino i Novotorsjskij ujesd, Tver guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 1. juli 1876 i Bern, Schweiz) var en russisk agitator og revolutionær og en af anarkismens hovedskikkelser.
Ny!!: Stat og Mikhail Bakunin · Se mere »
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Ny!!: Stat og Monarki · Se mere »
Montevideo
Montevideo er Uruguays hovedstad med indbyggere.
Ny!!: Stat og Montevideo · Se mere »
Montevideo-konventionen
OAS. Montevideokonventionen er en traktat underskrevet under den syvende pan-amerikanske konference i Montevideo, Uruguay, den 26.
Ny!!: Stat og Montevideo-konventionen · Se mere »
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Ny!!: Stat og Napoleonskrigene · Se mere »
Nation
En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.
Ny!!: Stat og Nation · Se mere »
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Ny!!: Stat og Nazi-Tyskland · Se mere »
Niccolò Machiavelli
Niccolò Machiavelli (født 3. maj 1469 i Firenze, Republikken Firenze, død 21. juni 1527 samme sted) var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker.
Ny!!: Stat og Niccolò Machiavelli · Se mere »
Nordirland
Nordirland (engelsk: Northern Ireland, irsk: Tuaisceart Éireann, ulsterskotsk: Norlin Airlann) er et af de fire lande, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Ny!!: Stat og Nordirland · Se mere »
Nordslesvig
Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.
Ny!!: Stat og Nordslesvig · Se mere »
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Ny!!: Stat og Norge · Se mere »
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Ny!!: Stat og Pave · Se mere »
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Ny!!: Stat og Personalunion · Se mere »
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Ny!!: Stat og Platon · Se mere »
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Ny!!: Stat og Polen · Se mere »
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Ny!!: Stat og Preussen · Se mere »
Provence
Provence' flag Provence er en historisk provins i det sydøstlige Frankrig mellem floden Rhône, Middelhavet og Alperne.
Ny!!: Stat og Provence · Se mere »
Region
Sydeuropa For den administrative inddeling af Danmark i regioner, se Danmarks regioner.
Ny!!: Stat og Region · Se mere »
Republikanske parti (USA)
Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party"), er USA's konservative parti.
Ny!!: Stat og Republikanske parti (USA) · Se mere »
Retsstat
I en retsstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er sikret af grundloven og er forholdsvis svære at ændre.
Ny!!: Stat og Retsstat · Se mere »
Rigsfællesskabet
Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland.
Ny!!: Stat og Rigsfællesskabet · Se mere »
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Ny!!: Stat og Rom · Se mere »
Samfund
Et samfund er et fællesskab af individer.
Ny!!: Stat og Samfund · Se mere »
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Ny!!: Stat og Sønderjylland · Se mere »
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Ny!!: Stat og Skotland · Se mere »
Sorbere
Spreewald i Niederlausitz Sorbisk nationalflag Sorbisk sprogområde i Tyskland folkedragter De omtrent 50.000 sorbere (også kaldet vendere) bor i Lausitz i Tyskland.
Ny!!: Stat og Sorbere · Se mere »
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Ny!!: Stat og Spanien · Se mere »
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Stat og Storbritannien · Se mere »
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Ny!!: Stat og Sverige · Se mere »
Sydslesvig
Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.
Ny!!: Stat og Sydslesvig · Se mere »
Sydtyrol
Kort over Sydtyrols beliggenhed i ItalienSydtyrols flag Alto Adige/Sydtyrol (Südtirol, Sudtirolo (sidstnævnte er ikke officielt navn og næppe gangbart heller) er en autonom provins i det nordlige Italien. Det er den ene af to autonome provinser, der udgør den autonome italienske region Trentino-Alto Adige. Provinsen har et areal på og et samlet befolkningstal på indbyggere. Provinsens hovedby er Bolzano, på tysk: Bozen (Ladin: Balsan eller Bulsan). Sydtyrol (der er også et Østtirol, der efter grænsedragningen i 1920 og før bygningen af Grossglockner Hochalpenstrasse var en østrigsk enklave) har et sprogligt og kulturelt fællesskab med den østrigske delstat Tirol nord for Brennerpasset, og sammen med det italiensk-talende Trentino mod syd havde området tidligere den overordnede betegnelse Welsch-Tirol med en tusindårig tilknytning til det tysk-romerske rige og dets arvtager efter Napoleonstiden: det habsburgske Kejserrige Østrig og dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Provinsen er i store træk afgrænset til det øvre flodbækken for Etsch-floden, på ital.: Fiume Adige, Italiens næst længste flod (efter Po). Saint-Germain-freden i 1920 overlod helt uden afstemninger af nogen art Sydtirol til det italienske kongeriges styre som krigsrov efter 1. v erdenskrig, på tværs af sproggrænser og folkeret. Floden Adige (Etsch) gav floden navn til den nye italienske provins eller region Trentino-Alto Adige. Op til nutiden har betegnelsen været en italiensk eufemisme for "Sydtyrol". Drusus-monumentet i Bozen/Bolzano mellem den indre by og den italienske bydel på den anden side af flode, ved Ponte Druso/Drusus-Brücke har siden 1920 været samlingspunkt for højreradikale italienere, fascister og neofascister. Og tilsvarende en anstødssten og symbol på den italienske (fascistiske) statsterror og undertrykkelse af sydtirolernes sprog. Sydtyrol ligger i trafikkorridoren over og snart også under Brennerpasset (med Brenner Basistunnelen) til Insbruck i Østrig og München i det tyske delstat Bayern mod N. og Verona og Bologna mod S, samt Milano mod SV og Veneto-regionen mod Ø. Brennerpasset danner grænse mellem Itaklien og Østrig. Dette alpepas, der med sin motorvej og jernbane er den letteste pasovergang mellem Nordeuropa og Sydeuropa var Romerrigets Via Raetia. Udover den landskabelige turisme, der ligger på vejen til Italien, tilbyder Sydtyrol også på skisport i vintersæsonen, dog ikke i samme grad som det nærliggenmde Cortina d'Ampezzo. Mest storladent udfolder sig de stejle Dolomitter. Dolomitterne tæller adskillige tinder og tæller adskillige tinger over 3000 meter over havets o. Her ligger bjerget Rosengarten, synlig fra Bozen/Bolzano. Denne "rosenhave", der består af nærmest lodrette nøgne klipper, har måske fået sit navn efter alpegløden ved solnedgangs. En del af Dolomitterne er på UNESCO's verdensnaturarvsliste. Den sproglige ligestillling i efterkrigstiden kunne ikke formilde østrigsk sindede separatister i at udførte terror op gennem 1960'erne. Men med provinsens autonomi og samarbejde henover landegrænserne er denne tirolerbevægelse dødet ud, ligesom i andre steder af Europa. Men Drusus-monumentet er stadig i dag afspærret af myndighederne. Sydtirol er den nordlige, overvejende tysktalende del af den italienske region Trentino-Alto Adige (Trentino mod syd, og det østrigske Tirol nord herfor med det østrigske Østtirol som enklave efter 1920 og inden etableringen af vejforbindelsen Grossglockner Hochalpenstrasse mellem Østtirol og det øvrige Østrig (til delstaten Land Salzburg). som provinsen er navngivet efter Alto Adige, dvs. "Øvre Etsch", idet Etsch eller Adige afvander Sydtirol. Det tysktalende befolkningsflertal foretrækker "Südtirol", ligesom præferencen blandt udlændinge med et "Tirol" eller det forældede og angelsaksiske "Tyrol" med et "syd" foran som provinsbetegnelse: "Südtirol" fremfor det italienske "Alto Adige der er en geografisk k og kun tilsyneladende neutral betegnelse mere end navnet på et landskab eller en provins. Tyrol (iberegnet den østrigske delstat Tirol nord for Brenner-passet) er opkaldt efter Schloss Tirol (nær Brixen/Bressanone), fra 1920 på italiensk: Castel Tirolo). ''Atlas Tyrolensis'' viser hele amtet Tyrol, det er trykt i Wien i 1774 Ifølge data fra 2014, som er baseret på opgørelsen fra 2011, så er 62,3 % af befolkningen tysktalende (højtysk i en skrevet norm og en sydbayersk dialekt i talesprog); 23,4 % af befolkningen taler italiensk, primært omkring de to største byer (Bozen/Bolzano og Meran/Merano); 4,1 % taler ladin, et rætoromansk sprog; 10,2 % af befolkningen (primært immigranter) taler et andet sprog som modersmål. Sydtyrol er tildelt et betydeligt niveau af selvstyre, der består af en stor bredde af lovgivende og udøvende magtbeføjelser og et skattesystem der muliggør styret at fastholde en stor del af skatteindtægterne, men alligevel bidrager med mere til nationalbudgettet end provinsen modtager. I 2011 var Sydtyrol blandt de mest velhavende provinser i Italien og i Den Europæiske Union. I en bredere sammenhæng udgør provinsen et af tre medlemmer af Euroregionen Tirol-Südtirol-Trentino, som består af næsten det samme område som det historiske område Welsch-Tirol eller blot: Tirol eller Tyrol.
Ny!!: Stat og Sydtyrol · Se mere »
Territorium (suverænitet)
Et lands territorium er det område på landjorden og i havet ud for landets kyst, som den pågældende stat har suverænitet over.
Ny!!: Stat og Territorium (suverænitet) · Se mere »
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Ny!!: Stat og Thomas Hobbes · Se mere »
Thomas More
Sir Thomas More (kendt som Sankt Thomas More; født 7. februar 1478 i London, England, død 6. juli 1535 i London i England) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand.
Ny!!: Stat og Thomas More · Se mere »
Tjekkiet
Tjekkiet (Česko), officielt Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa.
Ny!!: Stat og Tjekkiet · Se mere »
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Ny!!: Stat og Tyske Kejserrige · Se mere »
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ny!!: Stat og Tyskland · Se mere »
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Ny!!: Stat og Ungarn · Se mere »
Uruguay
Uruguay, officielt Den Orientalske Republik Uruguay (spansk: República Oriental del Uruguay), er et land beliggende i det sydøstlige Sydamerika.
Ny!!: Stat og Uruguay · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Stat og USA · Se mere »
Valg
Kvinder ved afstemning i Bangladesh. Valgbox fra valget i Rusland i marts 2012. Et valg er en afstemning, der afgør hvem, der skal besætte ledige poster i en lovgivende eller besluttende forsamling - i modsætning til en afstemning, der vedrører et bestemt emne, og som oftest vil være valget mellem at indføre en ny almen praksis eller ej.
Ny!!: Stat og Valg · Se mere »
Verdens lande
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet.
Ny!!: Stat og Verdens lande · Se mere »
Wales
Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.
Ny!!: Stat og Wales · Se mere »
Washington D.C.
Klik for større kort.) Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to delstater Maryland og Virginia.
Ny!!: Stat og Washington D.C. · Se mere »
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Ny!!: Stat og Weimarrepublikken · Se mere »
1. verdenskrig
1.
Ny!!: Stat og 1. verdenskrig · Se mere »
1469
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1469 (tal).
Ny!!: Stat og 1469 · Se mere »
1478
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1478 (tal).
Ny!!: Stat og 1478 · Se mere »
1516
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1516 (tal).
Ny!!: Stat og 1516 · Se mere »
1527
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1527 (tal).
Ny!!: Stat og 1527 · Se mere »
1532
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1532 (tal).
Ny!!: Stat og 1532 · Se mere »
1535
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1535 (tal).
Ny!!: Stat og 1535 · Se mere »
1588
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 og Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1588 (tal).
Ny!!: Stat og 1588 · Se mere »
1651
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1651 (tal).
Ny!!: Stat og 1651 · Se mere »
1679
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1679 (tal).
Ny!!: Stat og 1679 · Se mere »
1712
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1712 (tal).
Ny!!: Stat og 1712 · Se mere »
1762
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1762 (tal).
Ny!!: Stat og 1762 · Se mere »
1778
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1778 (tal).
Ny!!: Stat og 1778 · Se mere »
1789
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).
Ny!!: Stat og 1789 · Se mere »
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Ny!!: Stat og 1806 · Se mere »
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
Ny!!: Stat og 1814 · Se mere »
1815
Året 1815 startede på en søndag.
Ny!!: Stat og 1815 · Se mere »
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
Ny!!: Stat og 1848 · Se mere »
1864
1864 var et skudår.
Ny!!: Stat og 1864 · Se mere »
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Ny!!: Stat og 1866 · Se mere »
1871
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).
Ny!!: Stat og 1871 · Se mere »
1876
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).
Ny!!: Stat og 1876 · Se mere »
1884
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).
Ny!!: Stat og 1884 · Se mere »
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Ny!!: Stat og 1918 · Se mere »
1920
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).
Ny!!: Stat og 1920 · Se mere »
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
Ny!!: Stat og 1933 · Se mere »
1938
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).
Ny!!: Stat og 1938 · Se mere »
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
Ny!!: Stat og 1939 · Se mere »
1944
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).
Ny!!: Stat og 1944 · Se mere »
1945
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).
Ny!!: Stat og 1945 · Se mere »
1948
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).
Ny!!: Stat og 1948 · Se mere »
1949
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).
Ny!!: Stat og 1949 · Se mere »
1979
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1979 (tal).
Ny!!: Stat og 1979 · Se mere »
1990
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).
Ny!!: Stat og 1990 · Se mere »
2. verdenskrig
2.
Ny!!: Stat og 2. verdenskrig · Se mere »
2013
2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.
Ny!!: Stat og 2013 · Se mere »
26. december
26.
Ny!!: Stat og 26. december · Se mere »
347 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Stat og 347 f.Kr. · Se mere »
427 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Stat og 427 f.Kr. · Se mere »
962
---- Se også 962 (tal).
Ny!!: Stat og 962 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Land (geografi), Land (stat), Nationalstaten, Rige (stat), Statsdannelse, Statsform, Statslig, Statslige, Statsmagt, Statsmagten.
