Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
44 relationer: Útoyggjar, Atlantic Airways, Ánirnar, Árnafjørður, Borðoy, Borðoyarvík, Depil, Eysturoy, Færøerne, Færøsk (sprog), Fugloy, Hattarvík, Húsar, Hvannasund, Hvannasunds kommuna, Kalsoy, Kirkja, Klaksvík, Kunoy, Kvadratkilometer, Lagtinget, Leirvík, Múli, Middelalderen, Mikladalur, Norðdepil, Norðoyri, Norðtoftir, Norderøtunnelen, Posta, Streymoy, Svínoy, Syðradalur (Kalsoy), Syssel, Trøllanes, Viðareiði, Viðareiðis kommuna, Viðoy, Viðvík, Vikingetiden på Færøerne, 1812, 1960'erne, 1980'erne, 2006.
- Øer i Færøerne
Útoyggjar
Útoyggjar (betyder ydreøerne) og er et begreb som bruges til at beskrive Færøernes ydre periferi.
Atlantic Airways
Atlantic Airways er et færøsk flyselskab, som blev oprettet den 10.
Se Norðoyar og Atlantic Airways
Ánirnar
Ánirnar før 2011 Ánir (dansk: Åerne) er en lille færøsk bygd på Borðoy.
Árnafjørður
Árnafjørður, dansk: Arnefjord) er en færøsk bygd med 75 indbyggere (2020), omgivet af høje fjelde og bugten Árnfjarðarvík på den nordlige ø Borðoy. Bygden ligger mellem Klaksvík og Norðdepil. Bygden har altid været under Klaksvíkar kommuna, der blev oprettet 1908.
Borðoy
Til venstre Borðoy med Múli, til højre Viðoy Borðoy (dansk Bordø) er en færøsk ø i Norderøernes region.
Borðoyarvík
Borðoyarvík er en fjord på Færøerne, som skærer sig ind i Borðoys sydkyst.
Depil
Depil dansk Depli) er en færøsk bygd på østkysten af Borðoy og ligger ved Klaksvík – Viðareiði-landevejen ca. en kilometer før Hvannasund. Navnet Depil (centrum) kommer muligvis af, at Depil er geografisk placeret i midten af de seks nordøer – Nordøerne.
Eysturoy
Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Fugloy
Fugloy på kort over Færøene Fugloy set fra Viðareiði Erik Christensen Fugloy (dansk Fuglø) er Færøernes østligste ø og hører til Norderøernes region.
Hattarvík
Hattarvík er den østligste bygd på Færøerne og ligger sammen med Kirkja på øen Fugloy.
Húsar
Húsar er en bygd og fra 1931 en kommune på østkysten og den sydlige del af øen Kalsoy på Færøerne.
Hvannasund
Hvannasund er en færøsk bygd med 251 indbyggere (2020) på Viðoy, der er hovedby i Hvannasunds kommuna, hvis øvrige bebyggelser alle er beliggende på den vestlige naboø Borðoy.
Hvannasunds kommuna
Hvannasunds kommuna er en kommune på Færøerne.
Se Norðoyar og Hvannasunds kommuna
Kalsoy
Kort Kalsoys sydlige øst-side set fra Borðoy Kalsoys sydlige vest-side set fra Elduvík Kalsoy (dansk Kalsø) er en færøsk ø i regionen Norderøerne.
Kirkja
Kirken i Kirkja.
Klaksvík
Klaksvík Klaksvík (dansk: Klaksvig) er den næststørste by på Færøerne; den er Norðoyars hovedby og det vigtigste center for fiskeindustrien på Færøerne.
Kunoy
* Areal: 35,5 km² (rang 8).
Kvadratkilometer
Kvadratkilometer (symbol km²) er et arealmål på 1.000.000 kvadratmeter.
Se Norðoyar og Kvadratkilometer
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Leirvík
Leirvík er en by med 898 indb.
Múli
Múli øverst Múli er en bygd på Færøerne, nord for Norðdepil på Borðoy.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Mikladalur
Mikladalur er en bygd med 27 indbyggere (2016) på den nordlige færøske ø Kalsoy og var indtil 2005, sammen med Trøllanes en selvstændig kommune, og er nu en del af Klaksvík Kommune.
Norðdepil
Norðdepil er en bygd på øen Borðoy på den nordlige del af Færøerne.
Norðoyri
Norðoyris beliggenhed Norðoyri Norðoyri (dansk: Nordøre) er en bygd på Færøerne.
Norðtoftir
Norðtoftir er en færøsk bygd på øen Borðoys nordøst-side, som ligger for enden af den anden tunnel efter Klaksvík.
Norderøtunnelen
Norderøtunnelen (færøsk: Norðoyatunnilin) er en lang tunnel, der forbinder de to nordlige øer på Færøerne.
Se Norðoyar og Norderøtunnelen
Posta
Frimærke, udgivet i anledning af grundlæggelsen af Postverk Føroya 1976 Posta (før Postverk Føroya) er Færøernes postvæsen.
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy.
Svínoy
Syn fra øst mod bugten Svínoyarvík og landtangen Svínoyareiði, som deler den større sydlige del fra den mindre nordlige del. Svínoy (dansk Svinø) er en færøsk ø i Norderøernes region.
Syðradalur (Kalsoy)
Syðradalur er den sydligste bygd på østsiden af Kalsoy, Færøerne.
Se Norðoyar og Syðradalur (Kalsoy)
Syssel
Danmarks administrative inddeling. Kort udarbejdet af Johannes Steenstrup til ''Danmarks Riges Historie'' (1900). Sysler er markeret med forskellige farver. De jyske sysler havde både verdslige og kirkelige opgaver. På Sjælland fandtes fire sysler kun med kirkelige opgaver (ikke angivet på kortet).
Trøllanes
Trøllanes er en færøsk bondebygd, som overvejende lever af landbrug, på det nordøstlige Kalsoy.
Viðareiði
Viðareiði Viðareiði Viðareiði (dansk Viderejde) på Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste bygd.
Viðareiðis kommuna
Viðareiðis kommuna er en kommune på Færøerne.
Se Norðoyar og Viðareiðis kommuna
Viðoy
Viðoy Fra Viðoys østkyst med fjeldet Talvborð Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste ø, og er med sine 41 km² den næststørste af de seks øer i regionen Norðoyar.
Viðvík
Den sydlige del af Viðoy. Viðvík betyder ved-bugt og ligger ved østkysten af Viðoy på Færøerne.
Vikingetiden på Færøerne
Vikingearven gør sig stadig gældende: Typisk dragehovedudsmykning på en færøsk robåd, den traditionsrige "Havnarbáturin" (Tórshavns timands-kaproningsbåd) Viking i voksmuseet SagaMuseum i VestmannaVikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.
Se Norðoyar og Vikingetiden på Færøerne
1812
Året 1812 startede på en onsdag.
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
1980'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
Se også
Øer i Færøerne
- Borðoy
- Eysturoy
- Færøske øer
- Fugloy
- Hestur
- Kalsoy
- Koltur
- Kunoy
- Mykines
- Nólsoy
- Norðoyar
- Sandoy
- Skúvoy
- Stóra Dímun
- Streymoy
- Suðuroy
- Svínoy
- Vágar
- Viðoy
Også kendt som Norderøerne, Nordøerne, Norðoyggjar.