Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Nærjordsasteroide

Indeks Nærjordsasteroide

Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.

40 relationer: Absolut størrelsesklasse, Amor-asteroide, Aphelium, Apollo-asteroide, Arjuna-asteroide, Asteroide, Asteroidebælte, Astronom, Astronomisk enhed, Aten-asteroide, B612 Foundation, Halve storakse og halve lilleakse, Hypotese, JAXA, Jorden, Jupiter (planet), Komet, Lincoln Near-Earth Asteroid Research, Mars (planet), Merkur (planet), Meteoritnedslag, Meteoroid, NASA, OSIRIS-REx, Perihelium, Resonans (fysik), Rumaffald, Science, Solen, Trojanske asteroider, Venus (planet), (101955) Bennu, (1862) Apollo, (2062) Aten, (25143) Itokawa, (367943) Duende, (4179) Toutatis, (433) Eros, 1036 Ganymed, 2010 TK7.

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Absolut størrelsesklasse · Se mere »

Amor-asteroide

En amor-asteroide er en småplanet, hvis banes perihelium-afstand er mellem 1,017 og 1,300 AE.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Amor-asteroide · Se mere »

Aphelium

Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).

Ny!!: Nærjordsasteroide og Aphelium · Se mere »

Apollo-asteroide

En Apollo-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er større end 1,000 AE og perihelium-afstanden er mindre end 1,017 AE.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Apollo-asteroide · Se mere »

Arjuna-asteroide

Arjuna-asteroiderne er en gruppe af nærjords-asteroider, hvis baner ligner jordens deri, at de har lav hældning, omløbstider tæt på ét jordår og lav excentricitet.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Arjuna-asteroide · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Ny!!: Nærjordsasteroide og Asteroide · Se mere »

Asteroidebælte

Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Asteroidebælte · Se mere »

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Astronom · Se mere »

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Astronomisk enhed · Se mere »

Aten-asteroide

En Aten-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er mindre end 1.000 au og aphelium-afstanden er større end 0,983 au.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Aten-asteroide · Se mere »

B612 Foundation

B612 Foundation er en amerikansk almennyttig organisation, grundlagt af en gruppe astronauter og videnskabsmænd.

Ny!!: Nærjordsasteroide og B612 Foundation · Se mere »

Halve storakse og halve lilleakse

Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Halve storakse og halve lilleakse · Se mere »

Hypotese

Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Hypotese · Se mere »

JAXA

Laboratoriemodulet ''Kibō''. JAXA er en forkortelse for Japan Aerospace eXploration Agency og det er Japans rumforskningsorganisation.

Ny!!: Nærjordsasteroide og JAXA · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Jorden · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Jupiter (planet) · Se mere »

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Komet · Se mere »

Lincoln Near-Earth Asteroid Research

Lincoln Near-Earth Asteroid Research eller forkortet LINEAR, betegner et samarbejde mellem USA's luftvåben (United States Air Force), NASA, og MIT's Lincoln Laboratory (MIT står for Massachusetts Institute of Technology).

Ny!!: Nærjordsasteroide og Lincoln Near-Earth Asteroid Research · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Mars (planet) · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Merkur (planet) · Se mere »

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Meteoritnedslag · Se mere »

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Meteoroid · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Ny!!: Nærjordsasteroide og NASA · Se mere »

OSIRIS-REx

OSIRIS-REx (The Origins, Spectral Interpretation, Resource Identification, Security, Regolith Explorer) er en NASA rummission der skal studere asteroiden (101955) Bennu og returnere en prøve af den til Jorden i 2023.

Ny!!: Nærjordsasteroide og OSIRIS-REx · Se mere »

Perihelium

Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Perihelium · Se mere »

Resonans (fysik)

Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).

Ny!!: Nærjordsasteroide og Resonans (fysik) · Se mere »

Rumaffald

Computerfremstillet billede af objekter i kredsløb om jorden. 95% af objekterne er rumaffald. Rumaffald er objekter i rummet, som kredser om Jorden, men ikke har en funktion.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Rumaffald · Se mere »

Science

Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Science · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Solen · Se mere »

Trojanske asteroider

Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Trojanske asteroider · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ny!!: Nærjordsasteroide og Venus (planet) · Se mere »

(101955) Bennu

(101955) Bennu er en Apollo-asteroide der blev opdaget af LINEAR-projektet den 11.

Ny!!: Nærjordsasteroide og (101955) Bennu · Se mere »

(1862) Apollo

(1862) Apollos bane (1862) Apollo er en asteroide, opdaget af Karl Reinmuth i 1932, men forsvundet igen og først genopdaget i 1973.

Ny!!: Nærjordsasteroide og (1862) Apollo · Se mere »

(2062) Aten

(2062) Aten tidligere kendt som 1976 AA, er en nærjords-asteroide der blev opdaget d. 7.

Ny!!: Nærjordsasteroide og (2062) Aten · Se mere »

(25143) Itokawa

(25143) Itokawa er en nærjords-asteroide af apollotypen, der også krydser Mars bane.

Ny!!: Nærjordsasteroide og (25143) Itokawa · Se mere »

(367943) Duende

(367943) Duende, tidligere kendt under den midlertidige betegnelse 2012 DA14, er en nærjords-asteroide af Aten-typen, og som i februar 2013 var tæt på at kollidere med Jorden.

Ny!!: Nærjordsasteroide og (367943) Duende · Se mere »

(4179) Toutatis

Toutatis (4179) Toutatis er en 5 km stor nærjords-asteroide med en omløbstid på 3,99 år.

Ny!!: Nærjordsasteroide og (4179) Toutatis · Se mere »

(433) Eros

(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.

Ny!!: Nærjordsasteroide og (433) Eros · Se mere »

1036 Ganymed

1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.

Ny!!: Nærjordsasteroide og 1036 Ganymed · Se mere »

2010 TK7

WISE. 2010 TK7 er en trojansk asteroide, der omløber Solen i omtrent samme bane som Jorden.

Ny!!: Nærjordsasteroide og 2010 TK7 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Nærjords-asteroide.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »