Hurtigere adgang end browser!
38 relationer: Afotiske zone, Alger, Atlanterhavet, Ækvator, Bentiske zone, Biodiversitet, Biologi, Død zone, De syv have, Det Indiske Ocean, Det Sydlige Ishav, Dybhav, Fotiske zone, Fotosyntese, Fysik, Hav, Havstrøm, Hydrosfære, Hydrotermisk væld, Ishavet, Jorden, Kontinentalsokkel, Kystzone, Neritiske zone, Nordpolen, Oceangrav, Pelagiske zone, Pladetektonik, Planter, Plastforurening, Saltvand, Springlag, Stillehavet, Tektonik, Terrestrisk, Tidevand, Verdens lande, Verdensdel.
Afotiske zone
Den afotiske zone er de vanddybder (både i ferskvand og havvand), hvor der er for lidt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Ny!!: Verdenshave og Afotiske zone · Se mere »
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.
Ny!!: Verdenshave og Alger · Se mere »
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Ny!!: Verdenshave og Atlanterhavet · Se mere »
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Ny!!: Verdenshave og Ækvator · Se mere »
Bentiske zone
Den bentiske zone er i havbiologi den havbund, som danner habitat for en række organismer, som under ét kaldes bentos eller bentiske organismer.
Ny!!: Verdenshave og Bentiske zone · Se mere »
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Ny!!: Verdenshave og Biodiversitet · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Verdenshave og Biologi · Se mere »
Død zone
Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.
Ny!!: Verdenshave og Død zone · Se mere »
De syv have
De syv have i ældre tid. Kort over elleve have, der refereres til i forskellige middelalder definitioner af De syv have. Frasen "De syv have" (som i idiomet "sejle på de syv have") kan enten referere til en bestemt mængde af have – eller til en stor udstrækning af vandmasser.
Ny!!: Verdenshave og De syv have · Se mere »
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Ny!!: Verdenshave og Det Indiske Ocean · Se mere »
Det Sydlige Ishav
Southern Ocean Det Sydlige Ishav (eller Sydhavet) er havet omkring Antarktis.
Ny!!: Verdenshave og Det Sydlige Ishav · Se mere »
Dybhav
Dybhavet, eller det dybe hav, er det laveste lag i havet, eksisterende under de første 2 lag i den pelagiske zone, i en dybde af 1.000 favne (1.828 m) eller dybere.
Ny!!: Verdenshave og Dybhav · Se mere »
Fotiske zone
Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Ny!!: Verdenshave og Fotiske zone · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Verdenshave og Fotosyntese · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Verdenshave og Fysik · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Verdenshave og Hav · Se mere »
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Ny!!: Verdenshave og Havstrøm · Se mere »
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Ny!!: Verdenshave og Hydrosfære · Se mere »
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''. Vældorme på dele af en 360°C ''black smoker'' skorsten fra Endeavour hydrotermiske væld, British Columbia, Canada. Et hydrotermisk væld eller et hydrotermisk kildevæld er en sprække i en planets havbund fra hvilken geotermisk opvarmet vand strømmer ud - ofte skoldende varmt.
Ny!!: Verdenshave og Hydrotermisk væld · Se mere »
Ishavet
url-status.
Ny!!: Verdenshave og Ishavet · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Verdenshave og Jorden · Se mere »
Kontinentalsokkel
Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.
Ny!!: Verdenshave og Kontinentalsokkel · Se mere »
Kystzone
Kystzonen (Littoral zone) eller nærkysten er en del af et hav, en sø eller en flod, der er tæt på kysten.
Ny!!: Verdenshave og Kystzone · Se mere »
Neritiske zone
Den neritiske zone eller kysthavet er en relativt lavvandet del af havet over kontinentalsoklens frafald, omkring 200 meter i dybde.
Ny!!: Verdenshave og Neritiske zone · Se mere »
Nordpolen
uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.
Ny!!: Verdenshave og Nordpolen · Se mere »
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Ny!!: Verdenshave og Oceangrav · Se mere »
Pelagiske zone
Opdelingen af den pelagiske zone. Den pelagiske zone består af vandsøjlen i det åbne hav eller oceanerne, og kan yderligere blive inddelt i områder afhængigt af vanddybde.
Ny!!: Verdenshave og Pelagiske zone · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Verdenshave og Pladetektonik · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Verdenshave og Planter · Se mere »
Plastforurening
Plastforurening af en strand på Hawaii. Plastforurening af Coco Beach i Indien. Havskildpadde i et efterladt fiskenet. Plastforurening af en strand på Den Dominikanske Republik. Plastforurening, plastikforurening eller kunststofforurening betegner ophobning af plast i naturen, der sker bevidst eller ubevidst, med den efterfølgende nedbrydning til mindre og mindre plastpartikler.
Ny!!: Verdenshave og Plastforurening · Se mere »
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Ny!!: Verdenshave og Saltvand · Se mere »
Springlag
Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika f.eks.
Ny!!: Verdenshave og Springlag · Se mere »
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Ny!!: Verdenshave og Stillehavet · Se mere »
Tektonik
Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.
Ny!!: Verdenshave og Tektonik · Se mere »
Terrestrisk
Terrestrisk af latin terra.
Ny!!: Verdenshave og Terrestrisk · Se mere »
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Ny!!: Verdenshave og Tidevand · Se mere »
Verdens lande
Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet.
Ny!!: Verdenshave og Verdens lande · Se mere »
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Ny!!: Verdenshave og Verdensdel · Se mere »
Omdirigeringer her:
De syv verdenshave, Det globale ocean, Globale ocean, Ocean, Verdenshav, Verdenshavet.
