Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Liudolfingerne

Indeks Liudolfingerne

Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.

Indholdsfortegnelse

  1. 69 relationer: Arnulf af Kärnten, Østfranken, Boleslav 1. af Polen, Burgund, Det Byzantinske Rige, Det Carolingske Rige, Det tysk-romerske Rige, Edith af Wessex, Fatimide-kalifatet, Frankrigs monarker, Fyrstbispedømmet Bamberg, Gniezno, Harzen, Hedenskab, Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige), Henrik Fuglefænger, Hertugdømmet Bayern, Hertugdømmet Bøhmen, Hertugdømmet Thüringen, Hertuger af Sachsen, Hugo Capet, Huset Babenberg, Investiturstriden, Kanonisering, Karl den Store, Karolingerne, Konrad 1. af Franken, Konrad 2. (Tysk-romerske rige), Kristendom, Kunigunde af Luxembourg, Lechfeldslaget, Leine, Lorraine, Ludvig 4. af Frankrig, Ludvig Barnet, Ludvig den Tyske, Ministerialis, Ostfalen, Otto 1. af Sachsen, Otto 2. (Tysk-romerske rige), Otto 3. (Tysk-romerske rige), Otto den Store, Pave Benedikt 8., Pave Sylvester 2., Piast-slægten, Pipin den Lille, Polen, Rigs-Italien, Rom, Romernes Konge, ... Expand indeks (19 mere) »

Arnulf af Kärnten

Arnulf af Kärnten (født ca. 850, død 8. december 899) var markgreve af Kärnten (876-899) og hertug af Bayern (887-899).

Se Liudolfingerne og Arnulf af Kärnten

Østfranken

Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.

Se Liudolfingerne og Østfranken

Boleslav 1. af Polen

Boleslav 1.

Se Liudolfingerne og Boleslav 1. af Polen

Burgund

Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.

Se Liudolfingerne og Burgund

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Liudolfingerne og Det Byzantinske Rige

Det Carolingske Rige

Det Carolingske Rige (800-888) var et stort imperium i det vestlige og centrale Europa, der eksisterede i begyndelsen af Middelalderen.

Se Liudolfingerne og Det Carolingske Rige

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Liudolfingerne og Det tysk-romerske Rige

Edith af Wessex

Edith af Wessex (ca. 1025 - 18. december 1075) var dronning af England som hustru til Edvard Bekenderen fra deres bryllup i 1045 indtil Edvards død i 1066.

Se Liudolfingerne og Edith af Wessex

Fatimide-kalifatet

Fatimide-kalifatet eller al-Fātimiyyūn (arabisk: الفاطميون) var et shiittisk kalifat, der eksisterede fra 909 til 1171.

Se Liudolfingerne og Fatimide-kalifatet

Frankrigs monarker

Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.

Se Liudolfingerne og Frankrigs monarker

Fyrstbispedømmet Bamberg

Domkirken i Bamberg. Fyrstbispedømmet Bamberg var et katolsk ærkebispedømme, som omfattede store dele af Franken i den nordlige del af fristaten Bayern.

Se Liudolfingerne og Fyrstbispedømmet Bamberg

Gniezno

Gniezno (tysk Gnesen) – en by cirka 50 km øst for Poznań, midt i det Wielkopolskie voivodskab i Polen.

Se Liudolfingerne og Gniezno

Harzen

Harzen (der Harz) blev helt op i Middelalderen kaldt Hardt (.

Se Liudolfingerne og Harzen

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Se Liudolfingerne og Hedenskab

Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)

Henrik 2. (6. maj 973 – 13. juli 1024 kaldet Henrik den Hellige Heinrich der Heilige) var tysk konge fra 1002 og tysk-romersk kejser fra 1014 til 1024.

Se Liudolfingerne og Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)

Henrik Fuglefænger

Henrik 1., kaldet Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), (876 – 2. juli 936) var østfrankisk konge 919—936 og stifter af Det saksiske Hus.

Se Liudolfingerne og Henrik Fuglefænger

Hertugdømmet Bayern

Hertugdømmet Bayern var en tysk stat, der eksisterede fra 1180 til 1623, da den blev omdannet til Kurfyrstendømmet Bayern.

Se Liudolfingerne og Hertugdømmet Bayern

Hertugdømmet Bøhmen

Hertugdømmet Bøhmen var et monarki og og rigsfyrstedømme i det tysk-romerske rige i Centraleuropa i den tidlige og høje middelalder.

Se Liudolfingerne og Hertugdømmet Bøhmen

Hertugdømmet Thüringen

Hertugdømmet Thüringen var et hertugdømme i det merovingiske kongerige Austrasien, etableret omkring 631 af kong Dagobert 1. efter hans tropper var blevet besejret af den slaviske konføderation Samo i Slaget ved Wogastisburg.

Se Liudolfingerne og Hertugdømmet Thüringen

Hertuger af Sachsen

Rækken af hertuger af Sachsen omfatter alle hertuger af stammehertugdømmet Sachsen fra dets opståen omkring år 700 til det blev delt i 1180.

Se Liudolfingerne og Hertuger af Sachsen

Hugo Capet

Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.

Se Liudolfingerne og Hugo Capet

Huset Babenberg

Babenberger stamtræ Huset Babenberg var en slægt i Østrig, som havde titler som markgrever og hertuger i tiden før Huset Habsburg kom til magten.

Se Liudolfingerne og Huset Babenberg

Investiturstriden

Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.

Se Liudolfingerne og Investiturstriden

Kanonisering

Kanonisering (også kaldet kanonisation eller helgenkåring) er den handling, hvor den ortodokse, orientalske ortodokse, katolske eller anglikanske kirke erklærer en afdød person for helgen, hvorefter den døde indgår i en kanon, eller en liste, af anerkendte helgener.

Se Liudolfingerne og Kanonisering

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Liudolfingerne og Karl den Store

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Se Liudolfingerne og Karolingerne

Konrad 1. af Franken

Konrad 1.

Se Liudolfingerne og Konrad 1. af Franken

Konrad 2. (Tysk-romerske rige)

Konrad 2., også kaldet Konrad den Ældre (Konrad der Ältere) (ca. 990–4. juni 1039) var tysk konge fra 1024, konge af Italien fra 1026, Tysk-romersk kejser fra 1027 og konge af Burgund fra 1033.

Se Liudolfingerne og Konrad 2. (Tysk-romerske rige)

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Liudolfingerne og Kristendom

Kunigunde af Luxembourg

Kunigunde af Luxembourg (født ca. 975, død 3. marts 1033) var tysk-romersk kejserinde, der blev katolsk helgen.

Se Liudolfingerne og Kunigunde af Luxembourg

Lechfeldslaget

Illustration af slaget Lechfeldslaget d. 10. august 955 var endepunktet for Ungarnkrigene og Otto den Stores største militære sejr mod de ungarske ryttere, der før havde hærget igennem det meste af Mellemeuropa med deres plyndringstogter.

Se Liudolfingerne og Lechfeldslaget

Leine

Leine tæt ved Nordstemmen. Leine er en flod i Tyskland, med en total længde på 281 km, hvoraf ca.

Se Liudolfingerne og Leine

Lorraine

Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.

Se Liudolfingerne og Lorraine

Ludvig 4. af Frankrig

Mønt fra Ludvig 4.'s regeringstid. Ludvig 4. (Louis IV), kaldet Ludvig fra hinsides havet (Louis d'Outremer), (920/921 – 10. september 954) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 936 til 954.

Se Liudolfingerne og Ludvig 4. af Frankrig

Ludvig Barnet

Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.

Se Liudolfingerne og Ludvig Barnet

Ludvig den Tyske

Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.

Se Liudolfingerne og Ludvig den Tyske

Ministerialis

Ministerialis, i flertal ministeriales, var oprindeligt betegnelsen for ufrie hofembedsmænd i Frankerriget, hvor de blev brugt til vigtige forvaltningsopgaver.

Se Liudolfingerne og Ministerialis

Ostfalen

Ostfalens placering i Nordtyskland Ostfalen var en historisk region i Nordtyskland.

Se Liudolfingerne og Ostfalen

Otto 1. af Sachsen

Otto, senere kaldet Otto den Oplyste (Otto der Erlauchte), (ca. 851 – 30. november 912), var hertug af Sachsen fra 880 til 912.

Se Liudolfingerne og Otto 1. af Sachsen

Otto 2. (Tysk-romerske rige)

Otto 2. (955 – 7. december 983 i Rom) var tysk konge og tysk-romersk kejser fra 973 til 983.

Se Liudolfingerne og Otto 2. (Tysk-romerske rige)

Otto 3. (Tysk-romerske rige)

Otto 3. (juni/juli 980- 23. januar 1002) var tysk konge fra 983 til 1002 og tysk-romersk kejser fra 996 til 1002.

Se Liudolfingerne og Otto 3. (Tysk-romerske rige)

Otto den Store

Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.

Se Liudolfingerne og Otto den Store

Pave Benedikt 8.

Pave Benedikt 8. Benedikt 8. (ca. 980 – 9. april 1024) var den katolske pave fra 1012-1024.

Se Liudolfingerne og Pave Benedikt 8.

Pave Sylvester 2.

Pave Sylvester 2. eller Silvester 2. (født Gerbert d'Aurillac ca. 946 – 12. maj 1003) var pave fra 2. april 999 til sin død.

Se Liudolfingerne og Pave Sylvester 2.

Piast-slægten

Piast-slægten (Piastowie; Dynastia Piastów) var det første herskende dynasti i Kongeriget Polen.

Se Liudolfingerne og Piast-slægten

Pipin den Lille

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.

Se Liudolfingerne og Pipin den Lille

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Liudolfingerne og Polen

Rigs-Italien

Kort over Rigs-Italien i 1789. De mindste af staterne kan ikke ses på kortet. Rigs-Italien (Reichsitalien) eller Kongeriget Italien (Königreich Italien, Regnum Italiae eller Regnum Italicum) var de dele af Italien, der før 1806 hørte under det Tysk-romerske rige.

Se Liudolfingerne og Rigs-Italien

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Liudolfingerne og Rom

Romernes Konge

Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.

Se Liudolfingerne og Romernes Konge

Rudolf 3. af Burgund

upright Rudolf 3.

Se Liudolfingerne og Rudolf 3. af Burgund

Sachsen (stammehertugdømme)

Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.

Se Liudolfingerne og Sachsen (stammehertugdømme)

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Se Liudolfingerne og Saksere

Saksiske krige

De saksiske krige var en serie felttog og træfninger, der foregik over 30 år fra 772, da Karl den Store første gang gik ind i Sachsen for at erobre det, og frem til 804 da det sidste oprør af germanske stammer blev knust.

Se Liudolfingerne og Saksiske krige

Salierne

Salierne eller det saliske dynasti var et dynasti i højmiddelalderen.

Se Liudolfingerne og Salierne

Saracener

''Saracensk armé på march'', illustration fra 1890. Saracener var en benævnelse, som romerne brugte om de indbyggere, som skilte sig ud fra arabere, og som beboede ørkenerne ved den romerske provins Syria.

Se Liudolfingerne og Saracener

Schwaben (stammehertugdømme)

Stammehertugdømmet Schwaben (fra 539 til 744 kaldt Hertugdømmet Alamannien eller Hertugdømmet Alemannien) lå i Mellemeuropa, og det eksisterede frem til 1268.

Se Liudolfingerne og Schwaben (stammehertugdømme)

Speyer

Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.

Se Liudolfingerne og Speyer

Stammehertugdømme

Stammehertugdømmerne var en regional inddeling af det daværende Østfranken (det senere Vesttyskland) i tiden omkring år 1000.

Se Liudolfingerne og Stammehertugdømme

Stammehertugdømmet Franken

Stammehertugdømmet Franken lå i den midterste del af Tyskland.

Se Liudolfingerne og Stammehertugdømmet Franken

Translatio imperii

Translatio imperii, latin for ”overførsel af verdensherredømme”, er et begreb som opstod i middelalderen i Europa for at beskrive dén lineære udvikling de mente havde fundet sted ved at verdensherredømmet var flyttet fra højkulturer under antikken til det nordlige Europa i deres egen tid.

Se Liudolfingerne og Translatio imperii

Tysk-romersk kejser

Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.

Se Liudolfingerne og Tysk-romersk kejser

Westfalen

Westfalen er en region i Tyskland omkring byerne Arnsberg, Bielefeld, Bochum, Detmold, Dortmund, Gelsenkirchen, Hagen, Minden og Münster.

Se Liudolfingerne og Westfalen

Widukind

Widukind (eller Wittekind) var en saksisk høvding og hærleder.

Se Liudolfingerne og Widukind

Widukind af Corvey

Widukind af Corvey var en tysk munk og krønikeskriver, død engang efter 973.

Se Liudolfingerne og Widukind af Corvey

Worms

Worms er en by i Tyskland.

Se Liudolfingerne og Worms

Zwentibold af Lothringen

Zwentibold (født 871 – 13. august 900) var søn af den tysk-romerske kejser Arnulf af Kärnten.

Se Liudolfingerne og Zwentibold af Lothringen

1024

---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1024 (tal).

Se Liudolfingerne og 1024

844

---- Se også 844 (tal) ----.

Se Liudolfingerne og 844

Også kendt som Ottonerne.

, Rudolf 3. af Burgund, Sachsen (stammehertugdømme), Saksere, Saksiske krige, Salierne, Saracener, Schwaben (stammehertugdømme), Speyer, Stammehertugdømme, Stammehertugdømmet Franken, Translatio imperii, Tysk-romersk kejser, Westfalen, Widukind, Widukind af Corvey, Worms, Zwentibold af Lothringen, 1024, 844.