Hurtigere adgang end browser!
21 relationer: Bjergpas, Dal, Șureanu-bjergene, Făgăraș-bjergene, Granit, Højderyg, Issø, Jiu (flod), Jura (geologi), Kalksten, Karpaterne, Kænozoikum, Konglomerat (geologi), Krystal, Mesozoikum, Palæozoikum, Petroşani, Rumænien, Sediment, Transsylvanske Alper, Vâlcan-bjergene.
Bjergpas
Brennerpasset i Alperne. I bjergområder er et bjergpas eller pas et lavere punkt, som tillader lettere gennemgang (passage) gennem området.
Ny!!: Parâng-bjergene og Bjergpas · Se mere »
Dal
Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.
Ny!!: Parâng-bjergene og Dal · Se mere »
Șureanu-bjergene
Șureanu-bjergenes beliggenhed i de Transsylvanske Alper Vârfu lui Pătru, set fra Oașa-dæmningen Udsigt fra Șureanu-bjergene Șureanu-bjergene, (tysk: Mühlbacher Gebirge, ungarsk: Kudzsiri-havasok), hører til Parâng-bjergene i de sydlige Karpater i Rumænien, med tinder, der ofte overstiger 2.000 moh.
Ny!!: Parâng-bjergene og Șureanu-bjergene · Se mere »
Făgăraș-bjergene
Făgăraș-bjergene er de højeste bjerge i de Transsylvanske Alper i Rumænien.
Ny!!: Parâng-bjergene og Făgăraș-bjergene · Se mere »
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Ny!!: Parâng-bjergene og Granit · Se mere »
Højderyg
En højderyg, bjergryg, bakkekam eller bjergkam er en geologisk landskabsform bestående af en kæde af bjerge eller bakker, som udgør en sammenhængende højtliggende kam, over en vis afstand.
Ny!!: Parâng-bjergene og Højderyg · Se mere »
Issø
Rila-søerne i Bulgarien er dannet af gletsjer-vand Satellit-billede af Vostok-søen, en isdækket sø eller subglacial sø, fra NASA En issø eller glacial sø, er en sø, hvis vand stammer fra en gletsjer eller fra indlandsisen.
Ny!!: Parâng-bjergene og Issø · Se mere »
Jiu (flod)
Jiu (rumænsk udtale: er en flod der løber i det sydlige Rumænien. Den dannes nær Petroșani ved sammenløbet af kildefloderne Jiul de Vest og Jiul de Est. Den løber sydpå gennem de rumænske distrikter Hunedoara, Gorj og Dolj, før den løber ud i Donau nær Zăval, et par kilometer opstrøms fra den bulgarske by Oryahovo. Den er 339 km lang, inklusive dens kildeflod Jiul de Vest. Den har et afvandingsområde på 10.080 km². Dens gennemsnitlige vandmængde ved udmundingen er 86 m³/sek. Den øvre floddal, omkring Petroșani og Lupeni, er Rumæniens vigtigste kulmineregion.
Ny!!: Parâng-bjergene og Jiu (flod) · Se mere »
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Ny!!: Parâng-bjergene og Jura (geologi) · Se mere »
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig. Åbent kalkstensbrud i Oberbayern. Kalksten eller kalk (tidligere også kaldet limsten, jf. engelsk limestone) er en sedimentær bjergart, i visse tilfælde dannet ved uorganisk udfældning, fx kildekalk eller frådsten, men som oftest opbygget af skaldele fra havlevende organismer såsom muslinger, snegle, koraller, foraminiferer og kokkoliter.
Ny!!: Parâng-bjergene og Kalksten · Se mere »
Karpaterne
1. Ydre Vestkarpater 2. Indre Vestkarpater 3. Ydre Østkarpater 4. Indre Østkarpater 5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper 6. Rumænske Vestkarpater 7. Transsylvanske plateau 8. Serbiske Karpater Kort over Karpaterne ''Morskie Oko'' - søens navn betyder havets øje, Tatrabjergene, Polen Karpaterne er en ca.
Ny!!: Parâng-bjergene og Karpaterne · Se mere »
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Parâng-bjergene og Kænozoikum · Se mere »
Konglomerat (geologi)
Konglomerat i Death Valley På Smøla findes bolle-konglomerat. Konglomerat er en sedimentær bjergart.
Ny!!: Parâng-bjergene og Konglomerat (geologi) · Se mere »
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Ny!!: Parâng-bjergene og Krystal · Se mere »
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Parâng-bjergene og Mesozoikum · Se mere »
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Ny!!: Parâng-bjergene og Palæozoikum · Se mere »
Petroşani
Petroșani (rumænsk udtale; ungarsk: Petrozsény; tysk: Petroschen) er en by i distriktet Hunedoara, Transsylvanien, Rumænien, med et indbyggertal på.
Ny!!: Parâng-bjergene og Petroşani · Se mere »
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Ny!!: Parâng-bjergene og Rumænien · Se mere »
Sediment
Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.
Ny!!: Parâng-bjergene og Sediment · Se mere »
Transsylvanske Alper
Peleșslottet i de Transsylvanske AlperDe Transsylvanske Alper eller Sydkarpater er en bjergkæde i Rumænien beliggende mellem Transsylvanien nordpå og Valakiet sydpå.
Ny!!: Parâng-bjergene og Transsylvanske Alper · Se mere »
Vâlcan-bjergene
Vâlcan-bjergene set fra landsbyen Lelești Vâlcan-bjergene er en kæde af bjerge i de sydlige Karpater i distriktet Gorj i Rumænien.
Ny!!: Parâng-bjergene og Vâlcan-bjergene · Se mere »
