Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Amerikansk kermesbær

Indeks Amerikansk kermesbær

Amerikansk kermesbær (Phytolacca americana) er en staude med en opret, forgrenet vækst.

51 relationer: Almindelig giftsumak, Almindelig robinie, Almindelig sandløg, Amerikansk celaster, Amerikansk vin, Antistof (biologi), Art, August, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bynkeambrosie, Canada, Dækfrøede planter, Frugt, Gift, Glansbladet hæg, Jord, Juni, Kermesbær, Kermesbær-familien, Klase, Lectin, Lymfocyt, Menneske, Nellike-ordenen, New Jersey, Ontario, Overhængende, Pælerod, Planter, Québec, Røde blodlegemer, Rod (plantedel), Saponiner, Sølvløn, Skovbryn, Skovlysning, Skygge, Star-slægten, Staude, Stængel, Tagrør, Toårig Natlys, Tokimbladede, USA, Vandløb, Virginsk poppel, ..., Weymouth-fyr. Expand indeks (1 mere) »

Almindelig giftsumak

Almindelig Giftsumak (Toxicodendron radicans) er den "giftige efeu" eller "giftige vedbend", som dækker skovbunden og kryber op ad stammerne i mange af løvskovene i det østlige USA og Canada.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Almindelig giftsumak · Se mere »

Almindelig robinie

Almindelig robinie eller uægte akacie (Robinia pseudoacacia) er et stort, løvfældende træ med en åben og uregelmæssig vækstform.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Almindelig robinie · Se mere »

Almindelig sandløg

Sandløg (Allium vineale) eller almindelig sandløg er en 40-60 cm høj, flerårig, urteagtig plante (løgvækst), der vokser på strandoverdrev og i krat.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Almindelig sandløg · Se mere »

Amerikansk celaster

Amerikansk Celaster (Celastrus scandens) er en slyngende busk med lange årsskud.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Amerikansk celaster · Se mere »

Amerikansk vin

Amerikansk vin (Vitis labrusca) eller rævevin er en kraftigt voksende lian.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Amerikansk vin · Se mere »

Antistof (biologi)

Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains. Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet. Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Antistof (biologi) · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Art · Se mere »

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og August · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Blad (plantedel) · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Bladrand · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Bladstilling · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Blomst · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Blomstring (botanik) · Se mere »

Bynkeambrosie

Bynkeambrosie (Ambrosia artemisiifolia), også skrevet Bynke-Ambrosie, er en 50-120 cm høj, enårig urt, der findes på agerjord, affaldspladser og i haver.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Bynkeambrosie · Se mere »

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Canada · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Dækfrøede planter · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Frugt · Se mere »

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Gift · Se mere »

Glansbladet hæg

Glansbladet hæg (Prunus serotina) er en stor busk eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er hyppigt plantet i hegn og forvilder sig nemt.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Glansbladet hæg · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Jord · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Juni · Se mere »

Kermesbær

Det danske navn kommer af det persiske ord kermes (.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Kermesbær · Se mere »

Kermesbær-familien

Kermesbær-familien (Phytolaccaceae) rummer ca.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Kermesbær-familien · Se mere »

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Klase · Se mere »

Lectin

Hemagglutinin. Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Lectin · Se mere »

Lymfocyt

SEM, scanning elektronmikroskopisk billede af en lymfocyt Lymfocytter er en type af hvide blodceller.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Lymfocyt · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Menneske · Se mere »

Nellike-ordenen

I Nellike-ordenen (Caryophyllales) er arterne urteagtige planter eller buske med hele og oftest helrandede blade.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Nellike-ordenen · Se mere »

New Jersey

New Jersey er en delstat i USA.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og New Jersey · Se mere »

Ontario

Ontario er en canadisk provins.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Ontario · Se mere »

Overhængende

Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Overhængende · Se mere »

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Pælerod · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Planter · Se mere »

Québec

Québec (fransk: Québec, engelsk: Quebec) er en provins i det østlige Canada med 8,2 millioner indbyggere, som hovedsagelig er fransktalende.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Québec · Se mere »

Røde blodlegemer

Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Røde blodlegemer · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Rod (plantedel) · Se mere »

Saponiner

Søstjerner i en spand afgiver saponiner som kan lede til skumdannelse. Saponiner (latinsk "sapon", sæbe + "-in", en af), også omtalt som triterpenglycosider, er almindeligvis giftige, plante-afledte organiske kemikalier.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Saponiner · Se mere »

Sølvløn

Sølvløn (Acer saccharinum), også skrevet Sølv-Løn, er et stort og hurtigt voksende, løvfældende træ med en åben vækst.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Sølvløn · Se mere »

Skovbryn

Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Skovbryn · Se mere »

Skovlysning

En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Skovlysning · Se mere »

Skygge

Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Skygge · Se mere »

Star-slægten

Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Star-slægten · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Staude · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Stængel · Se mere »

Tagrør

Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Tagrør · Se mere »

Toårig Natlys

Toårig natlys (Oenothera biennis) er en toårig plante.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Toårig Natlys · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Tokimbladede · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og USA · Se mere »

Vandløb

Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Vandløb · Se mere »

Virginsk poppel

Virginsk poppel (Populus deltoides) er et stort, løvfældende træ med en åben krone.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Virginsk poppel · Se mere »

Weymouth-fyr

Weymouthfyr (Pinus strobus), også skrevet Weymouth-Fyr, er et stort, stedsegrønt nåletræ med en vækst, som i ungdommen er slank og kegleformet, men som med tiden bliver mere åben og uregelmæssig.

Ny!!: Amerikansk kermesbær og Weymouth-fyr · Se mere »

Omdirigeringer her:

Amerikansk Kermesbær, Phytolacca americana.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »