Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Solsystemet

Indeks Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

176 relationer: Acceleration, Aksehældning, Ammoniak, Aphelium, Ariel (måne), Aristarchos, Asteroide, Asteroidebælte, Astronom, Astronomi, Astronomisk enhed, Baneresonans, Bjerg, Brint, Bunden rotation, Callisto, Ceres (dværgplanet), Charon (måne), Clyde Tombaugh, Cornell University, Dal, Døgn, Deimos (måne), Det Store Bombardement, Drabant (astronomi), Drivhusgas, Dværgplanet, Ekliptika, Elektromagnetisk stråling, Ellipse (geometri), Enceladus (måne), Eris (dværgplanet), Erosion, Europa (måne), Excentricitet (astronomi), Excentricitet (matematik), Filosofi, Fysik, Galakse, Galileo Galilei, Ganymedes (måne), Gaskæmpe, Gejser, Geologi, Gigantisk soludbrud, Gravitation, Gud (højere væsen), Hale-Bopp, Halleys komet, Halve storakse og halve lilleakse, ..., Haumea (dværgplanet), Heliocentrisme, Heliosfære, Helium, Herkules (stjernebillede), Hertzsprung-Russell-diagrammet, Himmellegeme, Himmelmekanik, Hydrosfære, Hydrostatisk ligevægt, Hyperbel, Ilt, Internationale Astronomiske Union, Interstellart medium, Io (måne), Is, Isaac Newton, Jern, Johannes Kepler, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens magnetfelt, Jupiter (planet), Jupiters måner, Kappe (geologi), Keglesnit, Kelvin, Kemisk stof, Kentaur-asteroider, Keplers love, Kernefusion, Kernefysik, Kikkert, Klippeplanet, Komet, Kopernikanske system, Kosmisk støv, Kosmisk stråling, Kugle, Kuiperbæltet, Kuldioxid, Kvælstof, Liv, Lys, Lysår, Magnetosfære, Makemake, Mars (planet), Masse (fysik), Massefylde, Masseuddøen, Måne, Månen, Mælkevejen, Merkur (planet), Metallicitet (astrofysik), Metan, Meteorit, Meteoroid, Meter, Miranda (måne), Nedslagskrater, Neptun (planet), Neptuns måner, Nicolaus Kopernikus, Nikkel, Oberon (måne), Olympus Mons, Omløbsbane, Oortskyen, Orion-armen, Percival Lowell, Perihelium, Phobos (måne), Pladetektonik, Planet, Planetologi, Planetring, Planetsystemets nomenklatur, Plasma, Pluto (dværgplanet), Plutoid, Polarlys, Radioaktivitet, Retrograd, Rumsonde, Rumvejr, Sandstorm, Saturn, Saturns måner, Silikat, Smeltepunkt, Solen, Soludbrud, Solvind, Sort hul, Spektralklasse, Spiritualitet, Spitzerteleskopet, Støv, Sten, Stjernetåge, Sublimation (faseovergang), Supernova, Synlige spektrum, Titan (måne), Titania (måne), Triton (måne), Trojanske asteroider, Umbriel (måne), Universet, Uranus (planet), Valles Marineris, Vand, Vega (stjerne), Venus (planet), Verdensrummet, Vulkan, Zodiakallys, (4) Vesta, (50000) Quaoar, (90377) Sedna, 16. århundrede, 17. århundrede, 20. århundrede, 21. århundrede. Expand indeks (126 mere) »

Acceleration

En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.

Ny!!: Solsystemet og Acceleration · Se mere »

Aksehældning

Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).

Ny!!: Solsystemet og Aksehældning · Se mere »

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Ny!!: Solsystemet og Ammoniak · Se mere »

Aphelium

Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).

Ny!!: Solsystemet og Aphelium · Se mere »

Ariel (måne)

Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Ny!!: Solsystemet og Ariel (måne) · Se mere »

Aristarchos

Aristarchos, 310 f.Kr. – ca.

Ny!!: Solsystemet og Aristarchos · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Ny!!: Solsystemet og Asteroide · Se mere »

Asteroidebælte

Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.

Ny!!: Solsystemet og Asteroidebælte · Se mere »

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Ny!!: Solsystemet og Astronom · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Ny!!: Solsystemet og Astronomi · Se mere »

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Ny!!: Solsystemet og Astronomisk enhed · Se mere »

Baneresonans

Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.

Ny!!: Solsystemet og Baneresonans · Se mere »

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Ny!!: Solsystemet og Bjerg · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Solsystemet og Brint · Se mere »

Bunden rotation

Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.

Ny!!: Solsystemet og Bunden rotation · Se mere »

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Ny!!: Solsystemet og Callisto · Se mere »

Ceres (dværgplanet)

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.

Ny!!: Solsystemet og Ceres (dværgplanet) · Se mere »

Charon (måne)

Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.

Ny!!: Solsystemet og Charon (måne) · Se mere »

Clyde Tombaugh

Clyde William Tombaugh (født 4. februar 1906 i Streator, Illinois, død 17. januar 1997 i Las Cruces, New Mexico) var en US-amerikansk astronom, der i 1930 opdagede dværgplaneten Pluto, som indtil 2006 var solsystemets niende planet.

Ny!!: Solsystemet og Clyde Tombaugh · Se mere »

Cornell University

Cornell University er et privat universitet i Ithaca, New York, USA.

Ny!!: Solsystemet og Cornell University · Se mere »

Dal

Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.

Ny!!: Solsystemet og Dal · Se mere »

Døgn

Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.

Ny!!: Solsystemet og Døgn · Se mere »

Deimos (måne)

Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.

Ny!!: Solsystemet og Deimos (måne) · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Ny!!: Solsystemet og Det Store Bombardement · Se mere »

Drabant (astronomi)

En drabant er et objekt (f.eks. måne eller satellit) i kredsløb om en planet eller en dværgplanet.

Ny!!: Solsystemet og Drabant (astronomi) · Se mere »

Drivhusgas

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.

Ny!!: Solsystemet og Drivhusgas · Se mere »

Dværgplanet

Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Ny!!: Solsystemet og Dværgplanet · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: Solsystemet og Ekliptika · Se mere »

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Ny!!: Solsystemet og Elektromagnetisk stråling · Se mere »

Ellipse (geometri)

En ellipse er en plan kurve.

Ny!!: Solsystemet og Ellipse (geometri) · Se mere »

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Ny!!: Solsystemet og Enceladus (måne) · Se mere »

Eris (dværgplanet)

Eris (officielt 136199 Eris og tidligere kaldt Xena; symbol: ⯰) er en plutoide og den største kendte dværgplanet i solsystemet.

Ny!!: Solsystemet og Eris (dværgplanet) · Se mere »

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Ny!!: Solsystemet og Erosion · Se mere »

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Ny!!: Solsystemet og Europa (måne) · Se mere »

Excentricitet (astronomi)

Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.

Ny!!: Solsystemet og Excentricitet (astronomi) · Se mere »

Excentricitet (matematik)

All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.

Ny!!: Solsystemet og Excentricitet (matematik) · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Ny!!: Solsystemet og Filosofi · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Ny!!: Solsystemet og Fysik · Se mere »

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Ny!!: Solsystemet og Galakse · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Ny!!: Solsystemet og Galileo Galilei · Se mere »

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Ny!!: Solsystemet og Ganymedes (måne) · Se mere »

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Ny!!: Solsystemet og Gaskæmpe · Se mere »

Gejser

Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.

Ny!!: Solsystemet og Gejser · Se mere »

Geologi

p.

Ny!!: Solsystemet og Geologi · Se mere »

Gigantisk soludbrud

Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.

Ny!!: Solsystemet og Gigantisk soludbrud · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Ny!!: Solsystemet og Gravitation · Se mere »

Gud (højere væsen)

En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.

Ny!!: Solsystemet og Gud (højere væsen) · Se mere »

Hale-Bopp

Kometen Hale-Bopp der i 1997 med det blotte øje kunne ses i mere end ét år - hvilket er rekord Hale-Bopp er en komet med en omkreds på ca.

Ny!!: Solsystemet og Hale-Bopp · Se mere »

Halleys komet

Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Ny!!: Solsystemet og Halleys komet · Se mere »

Halve storakse og halve lilleakse

Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.

Ny!!: Solsystemet og Halve storakse og halve lilleakse · Se mere »

Haumea (dværgplanet)

Haumea (136108 Haumea, symbol:; tidligere 2003 EL61, også skrevet som 2003 EL61, tidligere øgenavn "julemanden"), er en dværgplanet og Kuiper-bælteobjekt, opdaget i december 2004 med en størrelse på omkring 28 % af Plutos størrelse.

Ny!!: Solsystemet og Haumea (dværgplanet) · Se mere »

Heliocentrisme

Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.

Ny!!: Solsystemet og Heliocentrisme · Se mere »

Heliosfære

Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).

Ny!!: Solsystemet og Heliosfære · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Ny!!: Solsystemet og Helium · Se mere »

Herkules (stjernebillede)

Herkules, eller Hercules, er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Ny!!: Solsystemet og Herkules (stjernebillede) · Se mere »

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Ny!!: Solsystemet og Hertzsprung-Russell-diagrammet · Se mere »

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Ny!!: Solsystemet og Himmellegeme · Se mere »

Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Ny!!: Solsystemet og Himmelmekanik · Se mere »

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Ny!!: Solsystemet og Hydrosfære · Se mere »

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Ny!!: Solsystemet og Hydrostatisk ligevægt · Se mere »

Hyperbel

Hyperbelens to grene er de røde kurveR, F_1 og F_2 er hyperbelens brændpunkter, F_1F_2 er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, S_1 og S_2 er toppunkterne. a er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit.

Ny!!: Solsystemet og Hyperbel · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Solsystemet og Ilt · Se mere »

Internationale Astronomiske Union

Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.

Ny!!: Solsystemet og Internationale Astronomiske Union · Se mere »

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Ny!!: Solsystemet og Interstellart medium · Se mere »

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Ny!!: Solsystemet og Io (måne) · Se mere »

Is

En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.

Ny!!: Solsystemet og Is · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Ny!!: Solsystemet og Isaac Newton · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Solsystemet og Jern · Se mere »

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Ny!!: Solsystemet og Johannes Kepler · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Solsystemet og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Solsystemet og Jordens atmosfære · Se mere »

Jordens magnetfelt

Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.

Ny!!: Solsystemet og Jordens magnetfelt · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Solsystemet og Jupiter (planet) · Se mere »

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Ny!!: Solsystemet og Jupiters måner · Se mere »

Kappe (geologi)

En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.

Ny!!: Solsystemet og Kappe (geologi) · Se mere »

Keglesnit

Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit.

Ny!!: Solsystemet og Keglesnit · Se mere »

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Ny!!: Solsystemet og Kelvin · Se mere »

Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Ny!!: Solsystemet og Kemisk stof · Se mere »

Kentaur-asteroider

Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.

Ny!!: Solsystemet og Kentaur-asteroider · Se mere »

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Ny!!: Solsystemet og Keplers love · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Ny!!: Solsystemet og Kernefusion · Se mere »

Kernefysik

Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.

Ny!!: Solsystemet og Kernefysik · Se mere »

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Ny!!: Solsystemet og Kikkert · Se mere »

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Ny!!: Solsystemet og Klippeplanet · Se mere »

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Ny!!: Solsystemet og Komet · Se mere »

Kopernikanske system

Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.

Ny!!: Solsystemet og Kopernikanske system · Se mere »

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Ny!!: Solsystemet og Kosmisk støv · Se mere »

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.

Ny!!: Solsystemet og Kosmisk stråling · Se mere »

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Ny!!: Solsystemet og Kugle · Se mere »

Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Ny!!: Solsystemet og Kuiperbæltet · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Solsystemet og Kuldioxid · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Ny!!: Solsystemet og Kvælstof · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Solsystemet og Liv · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Ny!!: Solsystemet og Lys · Se mere »

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Ny!!: Solsystemet og Lysår · Se mere »

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Ny!!: Solsystemet og Magnetosfære · Se mere »

Makemake

Makemake (symbol: 🝼, tidligere 2005 FY9, formelt navn 136472 Makemake) er en en trans-neptunsk dværgplanet i Kuiper-bæltet i vores solsystem.

Ny!!: Solsystemet og Makemake · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Solsystemet og Mars (planet) · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Solsystemet og Masse (fysik) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Solsystemet og Massefylde · Se mere »

Masseuddøen

Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.

Ny!!: Solsystemet og Masseuddøen · Se mere »

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Ny!!: Solsystemet og Måne · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Solsystemet og Månen · Se mere »

Mælkevejen

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Solsystemet og Mælkevejen · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Ny!!: Solsystemet og Merkur (planet) · Se mere »

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Ny!!: Solsystemet og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Ny!!: Solsystemet og Metan · Se mere »

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Ny!!: Solsystemet og Meteorit · Se mere »

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Ny!!: Solsystemet og Meteoroid · Se mere »

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Ny!!: Solsystemet og Meter · Se mere »

Miranda (måne)

Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.

Ny!!: Solsystemet og Miranda (måne) · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Ny!!: Solsystemet og Nedslagskrater · Se mere »

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.

Ny!!: Solsystemet og Neptun (planet) · Se mere »

Neptuns måner

Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.

Ny!!: Solsystemet og Neptuns måner · Se mere »

Nicolaus Kopernikus

Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.

Ny!!: Solsystemet og Nicolaus Kopernikus · Se mere »

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Ny!!: Solsystemet og Nikkel · Se mere »

Oberon (måne)

Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Ny!!: Solsystemet og Oberon (måne) · Se mere »

Olympus Mons

Olympus Mons Olympus Mons (latin for Olympus Bjerg) på Mars er den højeste kendte vulkan i solsystemet.

Ny!!: Solsystemet og Olympus Mons · Se mere »

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Ny!!: Solsystemet og Omløbsbane · Se mere »

Oortskyen

Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.

Ny!!: Solsystemet og Oortskyen · Se mere »

Orion-armen

Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.

Ny!!: Solsystemet og Orion-armen · Se mere »

Percival Lowell

Percival Lowell (født 13. marts 1855, død 12. november 1916) var en amerikansk amatørastronom, der viede sit liv til astronomien og Mars – og var overbevist om, at der var kanaler på Mars.

Ny!!: Solsystemet og Percival Lowell · Se mere »

Perihelium

Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Ny!!: Solsystemet og Perihelium · Se mere »

Phobos (måne)

Phobos er en af planeten Mars' to måner.

Ny!!: Solsystemet og Phobos (måne) · Se mere »

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Ny!!: Solsystemet og Pladetektonik · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Solsystemet og Planet · Se mere »

Planetologi

Pluto, der engang var klassificeret som en planet, og en komet. Planetologi (eller planetarisk videnskab) er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studium af planeter og måner – i særdeleshed de, der hører til Solsystemet – og planetsystemer, samt processerne, der danner dem.

Ny!!: Solsystemet og Planetologi · Se mere »

Planetring

En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.

Ny!!: Solsystemet og Planetring · Se mere »

Planetsystemets nomenklatur

Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.

Ny!!: Solsystemet og Planetsystemets nomenklatur · Se mere »

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Ny!!: Solsystemet og Plasma · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ny!!: Solsystemet og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Plutoid

Forskellige plutoider Plutoider er en kategori af trans-neptunske objekter i det ydre solsystem.

Ny!!: Solsystemet og Plutoid · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ny!!: Solsystemet og Polarlys · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Solsystemet og Radioaktivitet · Se mere »

Retrograd

Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.

Ny!!: Solsystemet og Retrograd · Se mere »

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Ny!!: Solsystemet og Rumsonde · Se mere »

Rumvejr

''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.

Ny!!: Solsystemet og Rumvejr · Se mere »

Sandstorm

En sandstorm som nærmer sig Al Asad i Irak i april 2005. En sandstorm eller støvstorm er et meteorologisk fænomen som normalt er i tørre og halvtørre områder hvor vind kan blæse store mængder sand og støv.

Ny!!: Solsystemet og Sandstorm · Se mere »

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Ny!!: Solsystemet og Saturn · Se mere »

Saturns måner

Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.

Ny!!: Solsystemet og Saturns måner · Se mere »

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Ny!!: Solsystemet og Silikat · Se mere »

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Ny!!: Solsystemet og Smeltepunkt · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Solsystemet og Solen · Se mere »

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Ny!!: Solsystemet og Soludbrud · Se mere »

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Ny!!: Solsystemet og Solvind · Se mere »

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.

Ny!!: Solsystemet og Sort hul · Se mere »

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Ny!!: Solsystemet og Spektralklasse · Se mere »

Spiritualitet

Moderne meditation Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed".

Ny!!: Solsystemet og Spiritualitet · Se mere »

Spitzerteleskopet

Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.

Ny!!: Solsystemet og Spitzerteleskopet · Se mere »

Støv

Kølepladen på en bærbar computer dækket af et tykt lag støv Støv er det generelle navn for små faste partikler med en diameter på mindre end 0,5 millimeter.

Ny!!: Solsystemet og Støv · Se mere »

Sten

Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.

Ny!!: Solsystemet og Sten · Se mere »

Stjernetåge

En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.

Ny!!: Solsystemet og Stjernetåge · Se mere »

Sublimation (faseovergang)

Simpelt sublimationsapparat. '''1''' Kølevand ind '''2''' Kølevand ud '''3''' Vacuum/gas line '''4''' Sublimationskammer '''5''' Sublimeret stof '''6''' Startmateriale '''7''' Opvarmning Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase.

Ny!!: Solsystemet og Sublimation (faseovergang) · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Ny!!: Solsystemet og Supernova · Se mere »

Synlige spektrum

Det synlige spektrum Det synlige spektrum er den del af det elektromagnetiske spektrum, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte.

Ny!!: Solsystemet og Synlige spektrum · Se mere »

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Ny!!: Solsystemet og Titan (måne) · Se mere »

Titania (måne)

Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Ny!!: Solsystemet og Titania (måne) · Se mere »

Triton (måne)

Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.

Ny!!: Solsystemet og Triton (måne) · Se mere »

Trojanske asteroider

Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.

Ny!!: Solsystemet og Trojanske asteroider · Se mere »

Umbriel (måne)

Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Ny!!: Solsystemet og Umbriel (måne) · Se mere »

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Ny!!: Solsystemet og Universet · Se mere »

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Ny!!: Solsystemet og Uranus (planet) · Se mere »

Valles Marineris

Valles Marineris er et dybt skår i Mars' overflade NASA-billede.Kilde: NASA/JPL-Caltech Valles Marineris er et område på planeten Mars.

Ny!!: Solsystemet og Valles Marineris · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Solsystemet og Vand · Se mere »

Vega (stjerne)

Vega er den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren.

Ny!!: Solsystemet og Vega (stjerne) · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ny!!: Solsystemet og Venus (planet) · Se mere »

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Ny!!: Solsystemet og Verdensrummet · Se mere »

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Ny!!: Solsystemet og Vulkan · Se mere »

Zodiakallys

Zodiakallys i Chile. Zodiakallys er en svag, næsten trekantet lyskegle på nattehimlen, som forekommer i nærheden af Solen langs ekliptika eller zodiakalen (Dyrekredsen).

Ny!!: Solsystemet og Zodiakallys · Se mere »

(4) Vesta

Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.

Ny!!: Solsystemet og (4) Vesta · Se mere »

(50000) Quaoar

Quaoar (Hubble-rumteleskopet) Pluto, Jorden, Månen for at se størrelsesforholdet (Kilde: NASA/JPL-Caltech). Quaoar og Weywot Quaoar (symbol: 🝾) er en dværgplanet, der blev opdaget den 4. juni 2002.

Ny!!: Solsystemet og (50000) Quaoar · Se mere »

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

Ny!!: Solsystemet og (90377) Sedna · Se mere »

16. århundrede

15. århundrede – 16.

Ny!!: Solsystemet og 16. århundrede · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Ny!!: Solsystemet og 17. århundrede · Se mere »

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Ny!!: Solsystemet og 20. århundrede · Se mere »

21. århundrede

20. århundrede – 21.

Ny!!: Solsystemet og 21. århundrede · Se mere »

Omdirigeringer her:

Planetsystem, Solsystem.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »