Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Jord

Indeks Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

55 relationer: Al, Bakterier, Base (kemi), Blegsand, Carbonat, Energi, FAOs jordklassificering, Førne, Fysik, Gartneri, Gel, Gnejs, Granit, Grus, Hav, Havbund, Havebrug, Humus, Jordbundsøkologi, Jordbundsbiologi, Jordbundsforhold, Jordbundslære, Jorden, Kalksten, Kemi, Konglomerat (geologi), Landbrug, Lava, Ler, Materiale, Metamorfe bjergarter, Mikroorganisme, Mikroskop, Morr, Muld, Organisk (oprindelse), Organisk materiale, Organisme, Overjord, Planet, Råjord, Sand, Sandsten, Sediment, Silikat, Silt, Skifer, Skovbrug, Sten, Sten og jordtyper, ..., Stjerne, Svampe, Vand, Vind, Vulkan. Expand indeks (5 mere) »

Al

Al er et udfældningslag, der opstår et stykke nede i jorden, når sur jordvæske fører opløste metalioner med ned.

Ny!!: Jord og Al · Se mere »

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Ny!!: Jord og Bakterier · Se mere »

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Ny!!: Jord og Base (kemi) · Se mere »

Blegsand

Blegsand er det grå, afblegede sand, som ligger lige neden under førnelaget på morrbund.

Ny!!: Jord og Blegsand · Se mere »

Carbonat

Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.

Ny!!: Jord og Carbonat · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Jord og Energi · Se mere »

FAOs jordklassificering

FN-organisationen FAO har udviklet en overnational klassificering af jordtyper, som kaldes World Soil Classification.

Ny!!: Jord og FAOs jordklassificering · Se mere »

Førne

Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.

Ny!!: Jord og Førne · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Ny!!: Jord og Fysik · Se mere »

Gartneri

Gartneri er det jordbrugsfag, som beskæftiger sig med produktion af levende planter og grønsager.

Ny!!: Jord og Gartneri · Se mere »

Gel

Gel er et geléagtigt stof, der bruges ved mange laboratorieundersøgelser.

Ny!!: Jord og Gel · Se mere »

Gnejs

Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.

Ny!!: Jord og Gnejs · Se mere »

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Ny!!: Jord og Granit · Se mere »

Grus

Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.

Ny!!: Jord og Grus · Se mere »

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Ny!!: Jord og Hav · Se mere »

Havbund

Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst. Ved de dybrøde oceanrygge, dannes ny havbund pga. blotlagt magma. Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser, som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Havbunden (også kendt som oceanbunden) er bunden af havet.

Ny!!: Jord og Havbund · Se mere »

Havebrug

Illustration af havearbejde fra 1607. Havebrug er – strengt taget – en proces, hvor fødevarer frembringes ved intensiv dyrkning af visse planter.

Ny!!: Jord og Havebrug · Se mere »

Humus

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.

Ny!!: Jord og Humus · Se mere »

Jordbundsøkologi

Hyfer af en mykorrhizadannende svamp (hvide) og rødder af Hvid-Gran (brune) på en meget ung pløkplante. Man kan betragte jordbunden som et formindsket billede af klodens forhold.

Ny!!: Jord og Jordbundsøkologi · Se mere »

Jordbundsbiologi

Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.

Ny!!: Jord og Jordbundsbiologi · Se mere »

Jordbundsforhold

Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Ny!!: Jord og Jordbundsforhold · Se mere »

Jordbundslære

Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.

Ny!!: Jord og Jordbundslære · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Jord og Jorden · Se mere »

Kalksten

Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig. Åbent kalkstensbrud i Oberbayern. Kalksten eller kalk (tidligere også kaldet limsten, jf. engelsk limestone) er en sedimentær bjergart, i visse tilfælde dannet ved uorganisk udfældning, fx kildekalk eller frådsten, men som oftest opbygget af skaldele fra havlevende organismer såsom muslinger, snegle, koraller, foraminiferer og kokkoliter.

Ny!!: Jord og Kalksten · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Ny!!: Jord og Kemi · Se mere »

Konglomerat (geologi)

Konglomerat i Death Valley På Smøla findes bolle-konglomerat. Konglomerat er en sedimentær bjergart.

Ny!!: Jord og Konglomerat (geologi) · Se mere »

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Ny!!: Jord og Landbrug · Se mere »

Lava

Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).

Ny!!: Jord og Lava · Se mere »

Ler

Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.

Ny!!: Jord og Ler · Se mere »

Materiale

Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.

Ny!!: Jord og Materiale · Se mere »

Metamorfe bjergarter

Et stykke af den metamorfe bjergart kvartsit. Metamorfe bjergarter er omdannede bjergarter.

Ny!!: Jord og Metamorfe bjergarter · Se mere »

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Ny!!: Jord og Mikroorganisme · Se mere »

Mikroskop

Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.

Ny!!: Jord og Mikroskop · Se mere »

Morr

Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.

Ny!!: Jord og Morr · Se mere »

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Ny!!: Jord og Muld · Se mere »

Organisk (oprindelse)

Man siger om organismer, materialer, stoffer eller processer, at de er organiske, når de knyttet til levende væsner.

Ny!!: Jord og Organisk (oprindelse) · Se mere »

Organisk materiale

Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.

Ny!!: Jord og Organisk materiale · Se mere »

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Ny!!: Jord og Organisme · Se mere »

Overjord

Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.

Ny!!: Jord og Overjord · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Jord og Planet · Se mere »

Råjord

Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.

Ny!!: Jord og Råjord · Se mere »

Sand

Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.

Ny!!: Jord og Sand · Se mere »

Sandsten

Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.

Ny!!: Jord og Sandsten · Se mere »

Sediment

Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.

Ny!!: Jord og Sediment · Se mere »

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Ny!!: Jord og Silikat · Se mere »

Silt

Bil dækket af silt efter en oversvømmelse Silt er en jordtype med jordpartikler af en kornstørrelse mellem 0,002 og 0,063 mm.

Ny!!: Jord og Silt · Se mere »

Skifer

Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.

Ny!!: Jord og Skifer · Se mere »

Skovbrug

Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.

Ny!!: Jord og Skovbrug · Se mere »

Sten

Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.

Ny!!: Jord og Sten · Se mere »

Sten og jordtyper

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Jord og Sten og jordtyper · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Ny!!: Jord og Stjerne · Se mere »

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Ny!!: Jord og Svampe · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Jord og Vand · Se mere »

Vind

Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.

Ny!!: Jord og Vind · Se mere »

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Ny!!: Jord og Vulkan · Se mere »

Omdirigeringer her:

Jordbund, Plantejord.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »