Hurtigere adgang end browser!
91 relationer: Alger, Anatomi, Anthocyanin, Art, Bølgelængde, Befrugtning, Bestøvning, Biodiversitet, Biokemi, Biologi, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Bregne, Celle (biologi), Celledeling, Celledifferentiering, Eg, Elektronmikroskop, Emergens, Etårsskud, Evolution (biologi), Formering, Foster, Fotosyntese, Fototropisme, Frø (plantedel), Frøplanter, Frugt, Frysetørring, Fugle, Fylogenetisk systematik, Fyrreslægten, Fysiologi, Genetik, Gran-ordenen, Græs-familien, Gren (plantedel), Homologi (biologi), Hormon, Hvidgran, Hvirveldyr, Inderbark, Insekter, Jordstængel, Kaktus-familien, Kapsel (frugt), Karotin, Karplanter, Kål, ..., Kimblad, Kimplante, Klassifikation, Klorofyl, Knold (botanik), KNOX (protein), Kogle, Konvergens, Konvergent udvikling, Kronblad, Kvantitet, Kvælstof, Løg (plantedel), Livscyklus, Mikroskop, Molekyle, Morfologi (biologi), Mosser, Nåletræer, Nøgenfrøede, Organisme, Palæobotanik, Planteanatomi, Plantefysiologi, Planternes evolution, Refleksion (fysik), Rod (plantedel), Sekundær vækst, Sortgran, Sorus, Spiring (plante), Stængel, Sukkulent, Sump, Tokimbladede, Urt, Vandplante, Vækstform, Væv (biologi), Vortemælk, Zygote. Expand indeks (41 mere) »
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.
Ny!!: Plantemorfologi og Alger · Se mere »
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Ny!!: Plantemorfologi og Anatomi · Se mere »
Anthocyanin
Brombær er stærkt farvet af anthocyaniner Anthocyaniner (af græsk anthos.
Ny!!: Plantemorfologi og Anthocyanin · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Plantemorfologi og Art · Se mere »
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Ny!!: Plantemorfologi og Bølgelængde · Se mere »
Befrugtning
En befrugtning (undfangelse) er den proces hvor en sædcelle og en ægcelle smelter sammen og danner en zygote (befrugtet ægcelle).
Ny!!: Plantemorfologi og Befrugtning · Se mere »
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Ny!!: Plantemorfologi og Bestøvning · Se mere »
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Ny!!: Plantemorfologi og Biodiversitet · Se mere »
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Ny!!: Plantemorfologi og Biokemi · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Plantemorfologi og Biologi · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Plantemorfologi og Blad (plantedel) · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Plantemorfologi og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Plantemorfologi og Blomstring (botanik) · Se mere »
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Ny!!: Plantemorfologi og Bregne · Se mere »
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Ny!!: Plantemorfologi og Celle (biologi) · Se mere »
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Ny!!: Plantemorfologi og Celledeling · Se mere »
Celledifferentiering
Celledifferentiering. Eksempler på celledifferentiering er udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Ved celledifferentiering forstås en organismes evne til at udvikle forskellige celleformer med forskellige funktioner, ud fra ensartede stamceller eller fosterceller, som ved differentieringen normalt bliver mere specialiserede.
Ny!!: Plantemorfologi og Celledifferentiering · Se mere »
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Ny!!: Plantemorfologi og Eg · Se mere »
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Ny!!: Plantemorfologi og Elektronmikroskop · Se mere »
Emergens
mønstre er et eksempel på emergens i et fysisk system. termit "katedral" høj lavet af en termitkoloni er et klassisk eksempel på emergens i naturen. Indenfor filosofi, systemteori, videnskab og kunst er emergens processen hvorved større entiteter, helheder, mønstre og regulariteter opstår gennem vekselvirkning mellem mindre eller simplere entiteter, selvom disse ikke selv udviser eller besidder sådanne egenskaber.
Ny!!: Plantemorfologi og Emergens · Se mere »
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Ny!!: Plantemorfologi og Etårsskud · Se mere »
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Ny!!: Plantemorfologi og Evolution (biologi) · Se mere »
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Ny!!: Plantemorfologi og Formering · Se mere »
Foster
Menneskefoster. Ultralydsscanning af et menneskefoster. Et foster er betegnelsen for et dyr, herunder mennesker, fra det undfanges til det fødes.
Ny!!: Plantemorfologi og Foster · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Plantemorfologi og Fotosyntese · Se mere »
Fototropisme
En plante i vinduet vokser mod lyset Fototropisme er et begreb, der bruges om en plantes respons på lys.
Ny!!: Plantemorfologi og Fototropisme · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Plantemorfologi og Frø (plantedel) · Se mere »
Frøplanter
Frøplanter (Spermatophyta, Spermatopsida) er den taksonomiske gruppe af plantearter, som formerer sig ved frø.
Ny!!: Plantemorfologi og Frøplanter · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Plantemorfologi og Frugt · Se mere »
Frysetørring
Frysetørring er en måde at tørre forskellige produkter på.
Ny!!: Plantemorfologi og Frysetørring · Se mere »
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Ny!!: Plantemorfologi og Fugle · Se mere »
Fylogenetisk systematik
Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.
Ny!!: Plantemorfologi og Fylogenetisk systematik · Se mere »
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være to (almindeligst i Danmark), fem eller tre (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.
Ny!!: Plantemorfologi og Fyrreslægten · Se mere »
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Ny!!: Plantemorfologi og Fysiologi · Se mere »
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Mitochondrie-genomet er ikke medtaget Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.
Ny!!: Plantemorfologi og Genetik · Se mere »
Gran-ordenen
Mammuttræ m.v. i Yosemite National Park Gran-ordenen (Pinales) er en forholdsvis lille orden med kun 8 familier, men omfattende alle nulevende nåletræer.
Ny!!: Plantemorfologi og Gran-ordenen · Se mere »
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Ny!!: Plantemorfologi og Græs-familien · Se mere »
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Ny!!: Plantemorfologi og Gren (plantedel) · Se mere »
Homologi (biologi)
Homologi mellem to anatomiske strukturer angiver at de i udviklingsmæssig sammenhæng er beslægtede, dvs.
Ny!!: Plantemorfologi og Homologi (biologi) · Se mere »
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Ny!!: Plantemorfologi og Hormon · Se mere »
Hvidgran
Hvidgran (Picea glauca), også skrevet Hvid-Gran, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt plantet i f.eks.
Ny!!: Plantemorfologi og Hvidgran · Se mere »
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Ny!!: Plantemorfologi og Hvirveldyr · Se mere »
Inderbark
Tværsnit af en egestamme. Vækstlaget ses til højre som den linje, der adskiller bark og ved. Inderbarken eller kambium er nåletræernes og de tokimbladede træers og buskes sekundære vækstlag, som findes mellem veddet og den del af barken, som er af kork.
Ny!!: Plantemorfologi og Inderbark · Se mere »
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Ny!!: Plantemorfologi og Insekter · Se mere »
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Ny!!: Plantemorfologi og Jordstængel · Se mere »
Kaktus-familien
Cactaceae serre massey Kaktus-familien (Cactaceae) består af 111 slægter og ca.
Ny!!: Plantemorfologi og Kaktus-familien · Se mere »
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Ny!!: Plantemorfologi og Kapsel (frugt) · Se mere »
Karotin
Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.
Ny!!: Plantemorfologi og Karotin · Se mere »
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Ny!!: Plantemorfologi og Karplanter · Se mere »
Kål
Kål (Brassica) Slægten består af mere end 30 arter og hybrider, som er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien.
Ny!!: Plantemorfologi og Kål · Se mere »
Kimblad
Kimbladene ligger parat i uudfoldet tilstand i den lille kim, som ligger inde i frøet.
Ny!!: Plantemorfologi og Kimblad · Se mere »
Kimplante
Kimplanter af Almindelig Solsikke. Bemærk kimbladene og kimroden (med tydelige rodhår). En kimplante er den unge plante, som netop er spiret frem af frøet.
Ny!!: Plantemorfologi og Kimplante · Se mere »
Klassifikation
Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.
Ny!!: Plantemorfologi og Klassifikation · Se mere »
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Ny!!: Plantemorfologi og Klorofyl · Se mere »
Knold (botanik)
Knolde (søde kartofler) En knold er en fortykket rhizom, som sædvanligvis er rig på stivelse.
Ny!!: Plantemorfologi og Knold (botanik) · Se mere »
KNOX (protein)
De såkaldte KNotted1-like homeobOX proteiner eller bare KNOX koder for dannelse af stoffer, som regulerer foldningen af bestemte proteiner.
Ny!!: Plantemorfologi og KNOX (protein) · Se mere »
Kogle
Opbygning af en kogle ''Pinus coulteri'' Kogler er den forveddede frøstand hos nøgenfrøede planter (Pinophytina eller Gymnospermae).
Ny!!: Plantemorfologi og Kogle · Se mere »
Konvergens
Konvergens beskriver det, at to ting nærmer sig hinanden.
Ny!!: Plantemorfologi og Konvergens · Se mere »
Konvergent udvikling
Konvergent udvikling er en sammenlignelig udvikling hos arter, der ikke er beslægtede.
Ny!!: Plantemorfologi og Konvergent udvikling · Se mere »
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Ny!!: Plantemorfologi og Kronblad · Se mere »
Kvantitet
Kvantitet angives i mængder, størrelser, længder, mål og vægt.
Ny!!: Plantemorfologi og Kvantitet · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Plantemorfologi og Kvælstof · Se mere »
Løg (plantedel)
Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Ny!!: Plantemorfologi og Løg (plantedel) · Se mere »
Livscyklus
Eksempler på diplonte individer som resultater af ''diplontisk livscyklus''. En livscyklus er den periode, der dækker én generation af en organisme indbefattet dens reproduktion, hvad enten det sker ukønnet eller kønnet.
Ny!!: Plantemorfologi og Livscyklus · Se mere »
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Ny!!: Plantemorfologi og Mikroskop · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Plantemorfologi og Molekyle · Se mere »
Morfologi (biologi)
Linnés første klassificering af planterne.1. Blomsterbund2. Bægerblade3. Kronblade4. Støvdragere (hanlig del)5. Frugtanlæg (hunlig del) Morfologien (af græsk μορφή, morphé.
Ny!!: Plantemorfologi og Morfologi (biologi) · Se mere »
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Ny!!: Plantemorfologi og Mosser · Se mere »
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Ny!!: Plantemorfologi og Nåletræer · Se mere »
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Ny!!: Plantemorfologi og Nøgenfrøede · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Plantemorfologi og Organisme · Se mere »
Palæobotanik
Grene og blade af fossilt Skæltræ (''Lepidodendron'') fra Kultiden. Palæobotanik er den gren af af palæontologien, der handler om indsamling og identifikation af rester af fortidens planter (herunder fossile planter) og brugen af dem til at rekonstruere fortidens planteliv og planternes evolution.
Ny!!: Plantemorfologi og Palæobotanik · Se mere »
Planteanatomi
Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.
Ny!!: Plantemorfologi og Planteanatomi · Se mere »
Plantefysiologi
De grønkornholdige celler hos en Stjernemosart (''Mnium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker. Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner.
Ny!!: Plantemorfologi og Plantefysiologi · Se mere »
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Ny!!: Plantemorfologi og Planternes evolution · Se mere »
Refleksion (fysik)
Man siger at noget reflekteres når det bliver kastet tilbage.
Ny!!: Plantemorfologi og Refleksion (fysik) · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Plantemorfologi og Rod (plantedel) · Se mere »
Sekundær vækst
I botanik er sekundær vækst den vækst, der er resultatet af celledeling i kambium eller laterale vækstpunkter (”meristemer”), og som får stammeer og rødder til at blive tykkere, mens primær vækst er vækst, der opstår som et resultat af celledeling i vækstpunkterne i spidserne af stængler og rødder (”apikale meristemer”), hvilket får dem til at forlænges, og giver anledning til primært væv.
Ny!!: Plantemorfologi og Sekundær vækst · Se mere »
Sortgran
Sortgran (Picea mariana) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en tætgrenet, kegleformet vækst og en meget smal top.
Ny!!: Plantemorfologi og Sortgran · Se mere »
Sorus
Sori på undersiden af et sammenrullet bregneblad Undersiden af sporofyl hos ''Dicksonia antarctica''. Hver prik er en selvstændig sorus. En sorus (flertal: sori) kaldes på dansk en sporehushob eller sporehusgruppe, og er en ansamling af sporangier.
Ny!!: Plantemorfologi og Sorus · Se mere »
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Ny!!: Plantemorfologi og Spiring (plante) · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Plantemorfologi og Stængel · Se mere »
Sukkulent
Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.
Ny!!: Plantemorfologi og Sukkulent · Se mere »
Sump
En ferskvandssump i Florida. En sump er et vådområde hvor der permanent eller midlertidigt fremtræder oversvømmelse af lavvandede områder.
Ny!!: Plantemorfologi og Sump · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Plantemorfologi og Tokimbladede · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Plantemorfologi og Urt · Se mere »
Vandplante
Sådan er syn kan de fleste glæde sig over. Her ses Hvid Nøkkerose og Kæmpe-Star. Branddammen i Beder. Vandplanter eller hydrofytter er plantearter, som er tilpasset livet i vand.
Ny!!: Plantemorfologi og Vandplante · Se mere »
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ny!!: Plantemorfologi og Vækstform · Se mere »
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Ny!!: Plantemorfologi og Væv (biologi) · Se mere »
Vortemælk
Vortemælk (Euphorbia) er en slægt med ca.
Ny!!: Plantemorfologi og Vortemælk · Se mere »
Zygote
En Zygote En zygote er resultatet af en befrugtning.
Ny!!: Plantemorfologi og Zygote · Se mere »
