Hurtigere adgang end browser!
72 relationer: Abbed, Abbedisse, Accise, Adel, Alliance, Andorra, Arv, Augustus, Bøde, Biskop, Burggraf, Cæsar, Danefæ, Domstol, Ejendomsret, Europa, Fæstebrev, Feudalisme, Forfatning, Frankrig, Fyrstedømme, Greve (rang), Handel, Håndfæstning, Hertug, Hoveri, Investiturstriden, Italien, Jagt, Kejser, Kloster, Konge, Kongelev, Konstitutionelt monarki, Kreis Herzogtum Lauenburg, Krig, Krigsherre, Kurfyrste, Landgreve, Len, Liechtenstein, Lov (jura), Lovsigemand, Mageskifte, Markgreve, Mønt, Middelalderen, Monaco, Monark, Otto von Bismarck, ..., Pantsætning, Parlament, Patrimonium, Pfalzgreve, Reformationen, Regaleret, Regering, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Romerriget, Rusland, Sagefald, Skat, Stadsret, Tacitus, Told, Traktat, Tyskland, Westfalske fred, 1648, 1803, 1806, 1890. Expand indeks (22 mere) »
Abbed
En abbed er forstander for et (større) munkekloster i den Romersk-katolske kirke, især af Benediktinerordenen.
Ny!!: Fyrste og Abbed · Se mere »
Abbedisse
Abbedisse Margarethe von Bayern En abbedisse er forstanderinde for et nonnekloster.
Ny!!: Fyrste og Abbedisse · Se mere »
Accise
Accise var i middelalderen og senere en afgift ("cise") og senere tillægsafgift ("accise") fortrinsvis på levnedsmidler som øl og vin, men omfattede senere også andre varer.
Ny!!: Fyrste og Accise · Se mere »
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Ny!!: Fyrste og Adel · Se mere »
Alliance
En alliance er to eller flere parter der står sammen.
Ny!!: Fyrste og Alliance · Se mere »
Andorra
Andorra, officielt Fyrstendømmet Andorra (Principat d'Andorra), er en suveræn mikrostat i Sydeuropa.
Ny!!: Fyrste og Andorra · Se mere »
Arv
Når en person dør, vil dennes formue gå i arv.
Ny!!: Fyrste og Arv · Se mere »
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Ny!!: Fyrste og Augustus · Se mere »
Bøde
En bøde er en økonomisk straf, der pålægges som retsfølge af en strafbar lovovertrædelse.
Ny!!: Fyrste og Bøde · Se mere »
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Ny!!: Fyrste og Biskop · Se mere »
Burggraf
Burggraf er en gammel tysk titel.
Ny!!: Fyrste og Burggraf · Se mere »
Cæsar
Cæsar, CAESAR eller caesar kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Fyrste og Cæsar · Se mere »
Danefæ
Danefæ (fra oldnordisk dánarfé) er genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, og som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
Ny!!: Fyrste og Danefæ · Se mere »
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Ny!!: Fyrste og Domstol · Se mere »
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Ny!!: Fyrste og Ejendomsret · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Fyrste og Europa · Se mere »
Fæstebrev
Et fæstebrev var en juridisk kontrakt mellem herremand og fæstebonde.
Ny!!: Fyrste og Fæstebrev · Se mere »
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Ny!!: Fyrste og Feudalisme · Se mere »
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Ny!!: Fyrste og Forfatning · Se mere »
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Fyrste og Frankrig · Se mere »
Fyrstedømme
Et fyrstedømme (eller fyrstendømme) er betegnelsen på en stat, hvor monarken er en fyrste eller fyrstinde.
Ny!!: Fyrste og Fyrstedømme · Se mere »
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Ny!!: Fyrste og Greve (rang) · Se mere »
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Ny!!: Fyrste og Handel · Se mere »
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Ny!!: Fyrste og Håndfæstning · Se mere »
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Ny!!: Fyrste og Hertug · Se mere »
Hoveri
Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæster (fæstebonde eller husmand) skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte som led i årlig modydelse.
Ny!!: Fyrste og Hoveri · Se mere »
Investiturstriden
Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.
Ny!!: Fyrste og Investiturstriden · Se mere »
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Ny!!: Fyrste og Italien · Se mere »
Jagt
Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.
Ny!!: Fyrste og Jagt · Se mere »
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Ny!!: Fyrste og Kejser · Se mere »
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Ny!!: Fyrste og Kloster · Se mere »
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Ny!!: Fyrste og Konge · Se mere »
Kongelev
Kongelev er en betegnelse for den danske kongemagts institutionsgods i højmiddelalderen.
Ny!!: Fyrste og Kongelev · Se mere »
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Ny!!: Fyrste og Konstitutionelt monarki · Se mere »
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Ny!!: Fyrste og Kreis Herzogtum Lauenburg · Se mere »
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca. 1175 f. Kr. Krig (også kaldet militær konflikt) er en tilstand af væbnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og død.
Ny!!: Fyrste og Krig · Se mere »
Krigsherre
Krigsherren Uesugi Kenshin var en af de mest magtfulde herskere i Japan under Sengoku-perioden. En krigsherre er et begreb, som kan være vanskeligt at definere nøjagtigt, men som er blevet benyttet særligt om relativt autonome militære ledere, som har kontrol over en militær styrke (milits), men som ikke er alment anerkendt som leder af det område, som de i kraft af deres styrker behersker.
Ny!!: Fyrste og Krigsherre · Se mere »
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Ny!!: Fyrste og Kurfyrste · Se mere »
Landgreve
Landgreve er en gammel tysk betegnelse for en greve, der ikke stod under nogen hertug.
Ny!!: Fyrste og Landgreve · Se mere »
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Ny!!: Fyrste og Len · Se mere »
Liechtenstein
Liechtenstein, officielt Fürstentum Liechtenstein, er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig.
Ny!!: Fyrste og Liechtenstein · Se mere »
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Ny!!: Fyrste og Lov (jura) · Se mere »
Lovsigemand
Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.
Ny!!: Fyrste og Lovsigemand · Se mere »
Mageskifte
At mageskifte er at bytte fast ejendom.
Ny!!: Fyrste og Mageskifte · Se mere »
Markgreve
Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.
Ny!!: Fyrste og Markgreve · Se mere »
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Ny!!: Fyrste og Mønt · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Fyrste og Middelalderen · Se mere »
Monaco
Monaco, officielt Fyrstendømmet Monaco (Principauté de Monaco), er en suveræn bystat, land og mikrostat på Rivieraen i Vesteuropa.
Ny!!: Fyrste og Monaco · Se mere »
Monark
Kong Charles 2. af England. En monark (af græsk monos 'ene', archein 'hersker') er overhovedet i et monarki.
Ny!!: Fyrste og Monark · Se mere »
Otto von Bismarck
Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.
Ny!!: Fyrste og Otto von Bismarck · Se mere »
Pantsætning
Pantsætning er et at give pant som sikkerhedsstillelse for et lån.
Ny!!: Fyrste og Pantsætning · Se mere »
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Ny!!: Fyrste og Parlament · Se mere »
Patrimonium
Patrimonium er en dansk dokumentarfilm fra 2019 instrueret af Carl Olsson.
Ny!!: Fyrste og Patrimonium · Se mere »
Pfalzgreve
Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.
Ny!!: Fyrste og Pfalzgreve · Se mere »
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Ny!!: Fyrste og Reformationen · Se mere »
Regaleret
Regale (fra latin jus regale) betegnede i middelalderen alle de rettigheder, der tilkom kongen som indehaver af den højeste samfundsmagt, hvad enten disse var af politisk, patriarkalsk eller finansiel natur.
Ny!!: Fyrste og Regaleret · Se mere »
Regering
En regering er den udøvende magt i et land.
Ny!!: Fyrste og Regering · Se mere »
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Ny!!: Fyrste og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Fyrste og Romerriget · Se mere »
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Ny!!: Fyrste og Rusland · Se mere »
Sagefald
Sagefald var i renæssancen og under enevælden danske godsejeres ret og pligt til at rejse sag mod deres fæstebønder, hvis disse havde overtrådt loven, og som en modydelse herfor retten til at opkræve de bøder, som skyldige måtte blive idømte; dog skulle bøder over 40 mark betales til kongen.
Ny!!: Fyrste og Sagefald · Se mere »
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Ny!!: Fyrste og Skat · Se mere »
Stadsret
Flensborgs stadsret fra 1284 Höchst stadsret fra 1356 Stadsret (tysk Stadtrecht) var vigtig for nogle europæiske byer gennem middelalderen.
Ny!!: Fyrste og Stadsret · Se mere »
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Ny!!: Fyrste og Tacitus · Se mere »
Told
Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.
Ny!!: Fyrste og Told · Se mere »
Traktat
Atlantpagten En traktat (af latin traktare.
Ny!!: Fyrste og Traktat · Se mere »
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ny!!: Fyrste og Tyskland · Se mere »
Westfalske fred
Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.
Ny!!: Fyrste og Westfalske fred · Se mere »
1648
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).
Ny!!: Fyrste og 1648 · Se mere »
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
Ny!!: Fyrste og 1803 · Se mere »
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Ny!!: Fyrste og 1806 · Se mere »
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
Ny!!: Fyrste og 1890 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Fyrst, Fyrstelig, Fyrster, Fyrstinde, Knjas, Princeps, Principe.
