Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Laurbær-kirsebær

Indeks Laurbær-kirsebær

Laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus), også skrevet Laurbær-Kirsebær, fejlagtigt ofte kaldet Kirsebærlaurbær, er en stor, stedsegrøn busk med en bred, opstigende vækstform.

Indholdsfortegnelse

  1. 33 relationer: Almindelig buksbom, Anatolien, Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Busk, Calciumcarbonat, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Gren (plantedel), Kaukasus, Kirsebær, Klima, Knop (plantedel), Kristtorn (art), Kultivar, Løvskov, Lugt, Nedbør, Planter, Portugisisk laurbærkirsebær, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Spiring (plante), Stedsegrøn, Tokimbladede, Vækstform.

  2. Kirsebærslægten

Almindelig buksbom

Almindelig buksbom (Buxus sempervirens) er en lille, stedsegrøn busk med en afrundet og stivgrenet vækst.

Se Laurbær-kirsebær og Almindelig buksbom

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Laurbær-kirsebær og Anatolien

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Laurbær-kirsebær og Art

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Laurbær-kirsebær og Bark (plantedel)

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Laurbær-kirsebær og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Laurbær-kirsebær og Bladformer

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Laurbær-kirsebær og Bladrand

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Laurbær-kirsebær og Blomst

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Laurbær-kirsebær og Busk

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Laurbær-kirsebær og Calciumcarbonat

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Laurbær-kirsebær og Dækfrøede planter

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Laurbær-kirsebær og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Laurbær-kirsebær og Frugt

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Laurbær-kirsebær og Gift

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Laurbær-kirsebær og Gren (plantedel)

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Laurbær-kirsebær og Kaukasus

Kirsebær

Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.

Se Laurbær-kirsebær og Kirsebær

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Se Laurbær-kirsebær og Klima

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Laurbær-kirsebær og Knop (plantedel)

Kristtorn (art)

Kristtorn (Ilex aquifolium) er en stedsegrøn busk eller et op til 10 meter højt træ.

Se Laurbær-kirsebær og Kristtorn (art)

Kultivar

Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.

Se Laurbær-kirsebær og Kultivar

Løvskov

Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.

Se Laurbær-kirsebær og Løvskov

Lugt

En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.

Se Laurbær-kirsebær og Lugt

Nedbør

Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.

Se Laurbær-kirsebær og Nedbør

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Laurbær-kirsebær og Planter

Portugisisk laurbærkirsebær

Portugisisk kirsebær (Prunus lusitanica) er et lille, stedsegrønt træ, med en uregelmæssig, åben vækst.

Se Laurbær-kirsebær og Portugisisk laurbærkirsebær

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Laurbær-kirsebær og Rod (plantedel)

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Se Laurbær-kirsebær og Rosen-familien

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Se Laurbær-kirsebær og Rosen-ordenen

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Laurbær-kirsebær og Spiring (plante)

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Se Laurbær-kirsebær og Stedsegrøn

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Laurbær-kirsebær og Tokimbladede

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Laurbær-kirsebær og Vækstform

Se også

Kirsebærslægten

Også kendt som Kirsebærlaurbær, Laurbær Kirsebær, Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus), Laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus.