Indholdsfortegnelse
211 relationer: Abacus (regnemaskine), Alaska, Aleutere, Alpaka, Amarant-familien, Amazonfloden, Amazonområdet, Amerika, Amerikas bosættelse, Amerikas oprindelige folk, Ananas, Andesbjergene, Anno Domini, Apache, Arbejdsdyr, Arkæologisk kultur, Arkæologisk område, Arkitektur, Artefakt (arkæologi), Astronomi, Atlanterhavet, Avocado, Aymara, Azteker, Azuay, Ældste stenalder, Bønne, Bering-landbroen, Beringshavet, Beringstrædet, Blåbær, Bolivia, Bomuld, Brasilien, Brombær, Bue og pil, By, Bystat, Cañar, Caral, Ceremoni, Chile, Chili, Christoffer Columbus, Civilisation, Civilisationens vugge, Cloviskulturen, Colombia, Conquistador, Copán, ... Expand indeks (161 mere) »
- Historiske epoker
- Oprindelige amerikanere
Abacus (regnemaskine)
En kugleramme fra en dansk grundskole. Fra begyndelsen af 1900-tallet. Bredde: 40 cm, højde: 46 cm Abacus betyder (på græsk-latin): Regnebræt, kugleramme eller regnetavle, brugt i regneundervisning og i Orienten som hjælpemiddel ved regning.
Se Præcolumbiansk tid og Abacus (regnemaskine)
Alaska
Alaska er USA's største delstat, har indbyggere og dækker et areal, der er mere end dobbelt så stort som Texas, USA's næststørste delstat.
Se Præcolumbiansk tid og Alaska
Aleutere
Aleutere er det oprindelige folk på Aleuterne i Alaska, USA, og Kamtjatka, Rusland.
Se Præcolumbiansk tid og Aleutere
Alpaka
Huacaya alpaka Alpakaen (Vicugna pacos) er et domesticeret sydamerikansk pattedyr i familien Camelidae.
Se Præcolumbiansk tid og Alpaka
Amarant-familien
Amarant-familien (Amaranthaceae) er vidt udbredt på kloden.
Se Præcolumbiansk tid og Amarant-familien
Amazonfloden
Billede fra Amazonfloden. Amazonfloden er en primært brasiliansk flod med en imponerende udstrækning og bredde.
Se Præcolumbiansk tid og Amazonfloden
Amazonområdet
Amazonbassinet (med gult) i Sydamerika Amazonområdet eller Amazonbassinet er et lavlandsområde i flere lande i Sydamerika der afvandes af Amazonfloden og dens bifloder.
Se Præcolumbiansk tid og Amazonområdet
Amerika
Verdenskort der viser hele Amerika.Amerika er den samlede landmasse indeholdende Nordamerika (inklusive Mellemamerika) og Sydamerika og dækker 8,3% af jordens totale areal (28.4% af dens landareal) og ca.
Se Præcolumbiansk tid og Amerika
Amerikas bosættelse
Tilgængelige videnskabelige beviser indikerer, at selvom nyere mennesker dukkede op i Afrika for over 100.000 år siden, ankom de først i Amerika for mindre end 20.000 år siden.
Se Præcolumbiansk tid og Amerikas bosættelse
Amerikas oprindelige folk
Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru Dakota-sioux; 13.; 14. Mandanere; 15. Apache; 16. Puebloindianer; 17. Meksikansk indianer; 18.; 19. Omagua; 20. 21. Aimoréfolket (mand og kvinde); 22. 23. Tikunafolket (mand og kvinde); 24; 25. Peruaner fra Cerro de Pasco; 26.; 27.; 28; 29. Moxofolket; 30; 31.
Se Præcolumbiansk tid og Amerikas oprindelige folk
Ananas
Ananas-slægten (Ananas) er udbredt i Sydamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Ananas
Andesbjergene
Aconcagua. Andesbjergene er en stor bjergkæde, som danner et uafbrudt højlandsområde langs Sydamerikas vestkyst (mod Stillehavet).
Se Præcolumbiansk tid og Andesbjergene
Anno Domini
Dionysius Exiguus opfandt betegnelsen ''Anno Domini'' i år 525 Anno Domini ("i det Herrens år", A.D. eller AD) er latin for år efter Kristi fødsel (e.Kr.). Om årene inden bruges anno ante Christum: f.Kr.
Se Præcolumbiansk tid og Anno Domini
Apache
Apache børn i 1880 San Carlos Apache-indianere Apache (18. århundrede): N - Navajo, WA - Vestlige apacher, Ch - Chiricahua, M - Mescalero, J - Jicarilla, L - Lipan, Pl - Kiowa-apacher Apache, Navajo (2006) Apache er et fælles navn givet til flere kulturelt beslægtede indianerstammer, der består af de oprindelige folk i Nordamerika, som taler Apache-sproget (bortset fra Navajo).
Se Præcolumbiansk tid og Apache
Arbejdsdyr
Traditionelt landbrug med okser Arbejdsdyr er dyr, som kan anvendes til at udføre bestemte opgaver for mennesker.
Se Præcolumbiansk tid og Arbejdsdyr
Arkæologisk kultur
Arkæologisk kultur er et begreb lånt fra det etnografiske kulturbegreb og anvender dets grupper til at beskrive et forhistorisk samfunds overordnede indretning.
Se Præcolumbiansk tid og Arkæologisk kultur
Arkæologisk område
Et arkæologisk område er et sted (eller en gruppe af fysiske områder), hvor der er bevaret dokumentation for tidligere aktiviteter (enten forhistorisk eller historisk), som er blevet, eller kan blive, undersøgt ved hjælp af arkæologi.
Se Præcolumbiansk tid og Arkæologisk område
Arkitektur
Bygningen Metropolis ved Sluseholmen i København (opført 2006-07), tegnet af tegnestuen Future Systems i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter. Arkitektur (fra latin architectura, oprindelig fra græsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι- "chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.
Se Præcolumbiansk tid og Arkitektur
Artefakt (arkæologi)
Romerske potteskår I arkæologien er et artefakt (latin arte factum.
Se Præcolumbiansk tid og Artefakt (arkæologi)
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Præcolumbiansk tid og Astronomi
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Præcolumbiansk tid og Atlanterhavet
Avocado
Avocadotræet (Persea americana) er et lille, stedsegrønt træ med en kroget vækstform.
Se Præcolumbiansk tid og Avocado
Aymara
Aymara eller Aimara (aymara) er en oprindelig nation i Sydamerika lokaliseret i Andesbjergene og på højsletten Altiplano; der lever omkring 2 millioner aymaraer i Bolivia, Peru og Chile.
Se Præcolumbiansk tid og Aymara
Azteker
Aztekiske statuetter. En statue, som forestiller en mand som holder en kakaobælg. En statue af den aztekiske gud Huehueteotl (eller Ueueteotl). Aztekerne var et mesoamerikansk folk fra det centrale Mexico med en rig mytologi og kulturarv.
Se Præcolumbiansk tid og Azteker
Azuay
Provinsens beliggenhed i Ecuador. Provinsens flag. Azuay er en provins i Ecuador, dannet den 25. juni 1824.
Se Præcolumbiansk tid og Azuay
Ældste stenalder
Spids fra Brommekulturen Ældste stenalder er en del af jægerstenalderen.
Se Præcolumbiansk tid og Ældste stenalder
Bønne
Bønne (Phaseolus vulgaris) er en enårig urt af ærteblomstfamilien, der dyrkes for sine spiselige frø, bønnerne, som spises enten i tørret (eller moden) tilstand eller med bælgen som umodne, grønne bønner.
Se Præcolumbiansk tid og Bønne
Bering-landbroen
Bering-landbroens udvikling fra for 21.000 år siden frem til i dag Bering-landbroen var en landforbindelse mellem Asien og Nordamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Bering-landbroen
Beringshavet
Beringshavet med Kamtjatka og Alaska Beringshavet er den del af Stillehavet som ligger mellem Alaska og Rusland.
Se Præcolumbiansk tid og Beringshavet
Beringstrædet
Beringsstrædet, fotografetet fra zenitpositionen af en NASAs MISRsatellit. Alaska ses til højre og spidsen af Sibirien til venstre. Territorialfarvandet deles mellem henholsvis USA og den Russiske Føderation ved en linje midt mellem de to øer i midten (Store og Lille Diomede).
Se Præcolumbiansk tid og Beringstrædet
Blåbær
Friskplukkede blåbær Blåbær er blå eller næsten sorte og dækket af et vokslag, der giver skindet en lettere dugget overflade.
Se Præcolumbiansk tid og Blåbær
Bolivia
Bolivia (guaraní: Mborivia; quechua: Buliwya; aymara: Wuliwya), officielt Den Flernationale Stat Bolivia (spansk: Estado Plurinacional de Bolivia), er en suveræn stat i det vestlige Sydamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Bolivia
Bomuld
Bomuldsplukning i USA's sydstater i begyndelsen af det 20. århundrede Bomuld er et tekstil af frøulden fra flere arter af Bomuld-slægten.
Se Præcolumbiansk tid og Bomuld
Brasilien
Brasilien (portugisisk: Brasil), officielt Den Føderative Republik Brasilien (portugisisk: República Federativa do Brasil), er det største land i både Syd- og Latinamerika. Med 8,5 millioner km2 og 210 millioner indbyggere er Brasilien det femte største og syvne folkerigeste land i verden.
Se Præcolumbiansk tid og Brasilien
Brombær
Brombær (Rubus) er en planteslægt.
Se Præcolumbiansk tid og Brombær
Bue og pil
Bue og pil er et skydevåben, der består af et elastisk kasteapparat (bue) og langskaftede projektiler (pile).
Se Præcolumbiansk tid og Bue og pil
By
''Højbro Plads, København'', maleri af scene fra byen København, malet af Paul Fischer 1921. byplanens net En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur".
Bystat
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.
Se Præcolumbiansk tid og Bystat
Cañar
Provinsens beliggenhed i Ecuador. Provinsens flag. Cañar er en provins i det centrale Ecuador.
Se Præcolumbiansk tid og Cañar
Caral
Caral, eller Caral-Supe, var en stor bebyggelse i Supedalen, nær byen Supe i Barrancaprovinsen, Peru, omkring 200 km nord for Lima.
Se Præcolumbiansk tid og Caral
Ceremoni
En ceremoni kan også finde sted ved et vagtskifte. Foto: Whitehall, London. En ceremoni betegner en række ritualer som bruges ved højtideligheder og andre specielle anledninger.
Se Præcolumbiansk tid og Ceremoni
Chile
Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Chile
Chili
Chili. Chili er et stærkt krydderi og ordet kommer fra chilli på nahuatl-sproget.
Se Præcolumbiansk tid og Chili
Christoffer Columbus
Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón, portugisisk: Cristovão Colombo) (født 31. oktober 1451, død 20. maj 1506) var en navigatør og opdagelsesrejsende fra Genova.
Se Præcolumbiansk tid og Christoffer Columbus
Civilisation
En civilisation (af latin civis, borger) er et menneskesamfund, som har en ikke-militær administration (det vil sige en civil administration) foruden den militære administration, og et nogenlunde velfungerende retsvæsen og politi, som kan beskytte borgerne, så at de kan færdes ubevæbnede.
Se Præcolumbiansk tid og Civilisation
Civilisationens vugge
Civilisationens vugge eller civilisationens begyndelse er et sted og en kultur, hvor civilisationen blev skabt uafhængigt af andre civilisationer andre steder.
Se Præcolumbiansk tid og Civilisationens vugge
Cloviskulturen
Spydspids fra Cloviskulturen Clovis-spidser fra Rummells-Maske fundet i Iowa Kort over Amerika, der viser steder før Cloviskulturen. Cloviskulturen var en palæoindiansk kultur i Nordamerika, hvis tidligste vidnesbyrd i form af en karakteristisk form for flint-spydspids findes i forbindelse med rester af megafauna og kan dateres til ca.
Se Præcolumbiansk tid og Cloviskulturen
Colombia
Colombia, officielt Republikken Colombia (República de Colombia), er et land i det nordvestlige Sydamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Colombia
Conquistador
Conquistadores-monumentet i Lissabon i Portugal Conquistadorer ("erobrere") er en betegnelse om soldater og opdagelsesrejsende fra det spanske imperium eller portugisiske imperium med rødder på den iberiske halvø, der ankom til Amerika, Afrika og Asien.
Se Præcolumbiansk tid og Conquistador
Copán
Copáns placering Copán, detalje på stele H Stele N i Copán, tegnet af Frederick Catherwood Copán var i mayatiden en af de mest betydende bystater.
Se Præcolumbiansk tid og Copán
Costa Rica
Costa Rica (Costa Rica), officielt Republikken Costa Rica (spansk: República de Costa Rica) er et land i Mellemamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Costa Rica
Cuenca (Ecuador)
Udsigt over Cuenca Cuenca er Ecuadors tredjestørste by og hovedstad i provinsen Azuay.
Se Præcolumbiansk tid og Cuenca (Ecuador)
Cusco
La Compañía kirken i CuscoCusco (spansk: Cuzco; quechua: Qusqu eller Qosqo) er en by i det sydøstlige Peru, nær Urumbamba-dalen ved Andesbjergene.
Se Præcolumbiansk tid og Cusco
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Præcolumbiansk tid og Demokrati
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Domesticering
Får og hunde menes at være blandt de første dyr, der blev tæmmet. Zebraen har vist sig vanskelig at domesticere, men en enkelt ses her at være tæmmet. Domesticering (af latin: domesticus) eller tæmning er den proces, hvorved en bestand af dyr eller planter gennem udvælgelse bliver vænnet til omsorg og kontrol.
Se Præcolumbiansk tid og Domesticering
Dynasti
Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).
Se Præcolumbiansk tid og Dynasti
Ecuador
Ecuador (quechua: Ikwadur; shuar: Ekuatur), officielt Republikken Ecuador (spansk: República del Ecuador, hvilket direkte oversat betyder "Ækvators republik"; quechua: Ikwadur Repuwlika, shuar: Ekuator Nunka), er et land i det nordvestlige Sydamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Ecuador
El Dorado
Kort fra 1625 over dele af Amazonas med El Dorado indtegnet vest for søen Parime Lacus El Dorado (spansk: "den forgyldte") var ifølge indianske legender konge af et land af samme navn.
Se Præcolumbiansk tid og El Dorado
Epoke
En epoke er en længere tidsperiode præget af betydningsfulde begivenheder.
Se Præcolumbiansk tid og Epoke
Europæisk kolonisering af Amerika
Nnordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Sydamerika: Territorial udvikling, 1700 - i dag Den europæiske kolonisering af Amerika begyndte med vikingerne, der som de første kendte europæere kom i kontakt med Amerika og etablerede flere kolonier.
Se Præcolumbiansk tid og Europæisk kolonisering af Amerika
Fauna
Fauna Fauna er det samme som dyreverden.
Se Præcolumbiansk tid og Fauna
Fellatio
Fellatio Fellatio er seksuel stimulering af penis med mund og tunge.
Se Præcolumbiansk tid og Fellatio
Flaskegræskar
Flaskegræskar (Lagenaria) er en slægt i familien græskar-familien med seks arter fra tropiske områder.
Se Præcolumbiansk tid og Flaskegræskar
Florida
Florida er en delstat i USA.
Se Præcolumbiansk tid og Florida
Francisco de Orellana
Francisco de Orellana (1511-1546) var en spansk opdagelsesrejsende og conquistador.
Se Præcolumbiansk tid og Francisco de Orellana
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Geoglyf
Nazca-linjerne er berømte geoglyffer, "jordtegninger", i ørkenområderne i Peru. Denne forestiller en kolibri. Geoglyffer er store motiver eller mønstre, der er udført på jorden.
Se Præcolumbiansk tid og Geoglyf
Græskar
Græskar (Cucurbita) er en planteslægt under Græskar-familien, der består af ca.
Se Præcolumbiansk tid og Græskar
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Præcolumbiansk tid og Grønland
Great Plains
Great Plains dækker størstedelen af Midt-USA, dele af Canada og Mexico. Den røde linje markerer den 100. meridian. Great Plains ("De store sletter") er et stort område med prærie og steppe som ligger øst for Rocky Mountains i USA og Canada.
Se Præcolumbiansk tid og Great Plains
Grundlæggervirkning
Grundlæggervirkningen er et fænomen indenfor evolutionen, der sker, når nogle få individer fra en art flytter til et nyt miljø, hvor de er isoleret fra stampopulationen og kan formere sig.
Se Præcolumbiansk tid og Grundlæggervirkning
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Haplogruppe
En haplogruppe (fra ἁπλούς, haploûs, "enkel eller simpel") er en kombination af alleler på forskellige kromosomområder, som er tæt forbundne og har tendens til at blive nedarvet sammen.
Se Præcolumbiansk tid og Haplogruppe
Høj
Akvarel af Klekkende Høj (jættestue og dermed høj) i Danmark. En høj er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bakke.
Høns
Høns er hårdføre og produktive husdyr som holdes overalt i verden.
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Se Præcolumbiansk tid og Høvding
Hernando de Soto
Hernando de Soto på et Portræt fra 1881 Hernando de Soto (* 1496 eller 1500 i Barcarrota eller Jerez de los Caballeros, Extremadura; † 21. maj 1542 sandsynligvis ved Mississippi floden) var en spansk søfarer og conquistador.
Se Præcolumbiansk tid og Hernando de Soto
Hidalgo (stat)
Hidalgo Santa María fra La Quebradora Hidalgo er en stat i det centrale Mexico, med et areal på 20.502 km².
Se Præcolumbiansk tid og Hidalgo (stat)
Hidatsa
En Hidatsa-kriger i dragten til hundedansen. Denne tegning er en af flere tegninger, som Karl Bodmer udførte under sin og Maximilian zu Wied's Missouri River-ekspedition i 1833 og 1834. Arikara-, mandan- og hidatsa-stammens fællesflag Hidatsa er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota.
Se Præcolumbiansk tid og Hidatsa
Hindbær (bær)
Hindbær betegner frugten af en række forskellige buske, herhjemme særligt almindelig hindbær.
Se Præcolumbiansk tid og Hindbær (bær)
Hjorte
Hjorte (Cervidae) er en familie af firemavedrøvtyggere i ordenen Parrettåede hovdyr (Artiodactyla).
Se Præcolumbiansk tid og Hjorte
Husdyr
Husdyr er dyr, der igennem generationer har tilpasset sig mennesker (se domesticering).
Se Præcolumbiansk tid og Husdyr
Illinois
Illinois er en amerikansk delstat.
Se Præcolumbiansk tid og Illinois
Ingeniørvidenskab
Dampmaskinen var et væsentligt element i den industrielle revolution og understreger betydningen af ingeniørvidenskabens betydning for det moderne samfund. Ingeniørvidenskab dækker områderne planlægning og styring af matematik, videnskab, økonomi, produktion, proces og produkter.
Se Præcolumbiansk tid og Ingeniørvidenskab
Inkariget
Ingapirca-ruinerne i Ecuador Inkariget var det største rige i Sydamerika før Columbus og på sit højdepunkt et af verdens største samfund.
Se Præcolumbiansk tid og Inkariget
Inkavejene
Inkarigets vejnet var det mest omfattende og avancerede transportsystem i den præcolumbianske Sydamerika og havde en samlet længde på næsten 40.000 kilometer.
Se Præcolumbiansk tid og Inkavejene
Inuitter
Inuitter er en fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag i Grønland, Canada og Alaska, der nedstammer fra Thule-kulturen.
Se Præcolumbiansk tid og Inuitter
Irokeserføderationen
De 5 oprindelige folkeslag i Irokeserføderationen. Irokeserføderationen er et stammeforbund i Nordamerika bestående af stammerne Seneca, Onondaga, Oneida, Cayuga, Mohawk, og Tuscarora.
Se Præcolumbiansk tid og Irokeserføderationen
Jægere og samlere
Et medlem af San-folket i Botswana, som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur. Jægere og samlere betegner i etnografisk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt.
Se Præcolumbiansk tid og Jægere og samlere
John Lloyd Stephens
John Lloyd Stephens, 1839 John Lloyd Stephens (28. november 1805 – 13. oktober 1852) var en amerikansk opdagelsesrejsende, forfatter og diplomat.
Se Præcolumbiansk tid og John Lloyd Stephens
Jordbær (frugt)
Jordbær er en flerfolds-samfrugt med et højt indhold af C-vitamin, der anvendes til desserter, i kager, grød og syltetøj og, måske mest ofte, friskplukket med kold fløde og sukker.
Se Præcolumbiansk tid og Jordbær (frugt)
Jordbrug
Jordbrug er det at bruge jorden som middel til at fremstille fødevarer og andre produkter.
Se Præcolumbiansk tid og Jordbrug
Jordnød
Jordnød (Arachis hypogaea), som madvare ofte kaldet peanut, er en etårig plante, som bliver 30 til 50 centimeter høj.
Se Præcolumbiansk tid og Jordnød
Kakao
Kakao (Theobroma cacao) er et 4-8 meter højt træ af familien Malvaceae.
Se Præcolumbiansk tid og Kakao
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Se Præcolumbiansk tid og Kalender
Kaminaljuyu
Kaminaljuyu Kaminaljuyu er en større præklassisk mayabebyggelse delvis overgroet af den moderne Guatemala City.
Se Præcolumbiansk tid og Kaminaljuyu
Kap Horn
Kap Horn fra syd, januar 2003 Kap Horn har været kendt som det sydligste punkt af Sydamerika, beliggende på 55° 58' 48" sydlig bredde og 67° 17' 21" vestlig længde.
Se Præcolumbiansk tid og Kap Horn
Kartoffel
Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Se Præcolumbiansk tid og Kartoffel
Kassava
Kassava (Manihot esculenta) også kaldet yuca, yucca eller maniok (af spansk cazabe, af casaví 'mel fra maniok'), stivelse udvundet af maniokplanten.
Se Præcolumbiansk tid og Kassava
Kastetræ
En tegning af en atlatl. Et kastetræ er et våben, som anvender gearing til at opnå større hastighed ved spydkastning.
Se Præcolumbiansk tid og Kastetræ
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Præcolumbiansk tid og Kætteri
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Præcolumbiansk tid og Kegle (geometri)
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Præcolumbiansk tid og Kejser
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Se Præcolumbiansk tid og Keramik
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Præcolumbiansk tid og Kobber
Kodeks
Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme".
Se Præcolumbiansk tid og Kodeks
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Se Præcolumbiansk tid og Konføderation
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Kosmopolitisme
Kosmopolitisme er en forestilling om, at hele menneskeheden tilhører et enkelt moralsk samfund.
Se Præcolumbiansk tid og Kosmopolitisme
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Se Præcolumbiansk tid og Kromosom
Kulstof 14-datering
Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.
Se Præcolumbiansk tid og Kulstof 14-datering
La Paz
La Paz, officielt Nuestra Señora de La Paz, er de facto Den Flernationale Stat Bolivias hovedstad, mens Sucre er landets konstitutionelle hovedstad.
Se Præcolumbiansk tid og La Paz
La Paz (departement)
Departementet La Paz i Bolivia La Paz er et departement i det vestlige Bolivia.
Se Præcolumbiansk tid og La Paz (departement)
Lama (pattedyr)
Lamaen (Lama glama) er et dyr, som tilhører familien kameldyr.
Se Præcolumbiansk tid og Lama (pattedyr)
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Se Præcolumbiansk tid og Landbrug
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Se Præcolumbiansk tid og Lægevidenskab
Løg
Forskellige typer af løg. Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter, der alle stammer fra plantearten kepaløg (Allium cepa).
Lima
Lima er hovedstad i Peru og samtidig landets største by med indbyggere.
Louisiana (delstat)
Louisiana er en amerikansk delstat.
Se Præcolumbiansk tid og Louisiana (delstat)
Machu Picchu
Udsigt over Machu Picchu Kort over Machu Picchu Machu Picchu (Quechua Machu Pikchu) er en velbevaret præ-columbiansk by, som er placeret på en høj bjergkam i 2.057 meters højde over Urubamba-dalen ca.
Se Præcolumbiansk tid og Machu Picchu
Majs
Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes.
Majs-slægten
Majs-slægten (Zea) er en planteslægt, der i alt har fem arter.
Se Præcolumbiansk tid og Majs-slægten
Maorier
Maorier der optræder med musik og sang. Maorier (egentlig stavet Māori) er navnet på New Zealands oprindelige befolkning, og udgjorde i 2001 ca.
Se Præcolumbiansk tid og Maorier
Marsvin (gnaver)
Et marsvin er en gnaver.
Se Præcolumbiansk tid og Marsvin (gnaver)
Mastodont
Mastodonterne var en slags elefantlignende snabeldyr med stødtænder i overkæben.
Se Præcolumbiansk tid og Mastodont
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Præcolumbiansk tid og Matematik
Maya
Mayabyen Palenque, hvis storhedstid var i det 8.-9. århundrede. Mayaerne er et folk i det sydlige Mexico og det nordlige Mellemamerika med en 3000-årig historie.
Megafauna
Afrikansk elefant, Jordens største landpattedyr I zoologien er megafauna (fra oldgræsk mégalo "stor" + latin fauna "dyr") store eller kæmpestore dyr.
Se Præcolumbiansk tid og Megafauna
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Se Præcolumbiansk tid og Meiose
Mellemamerika
Kort over Mellemamerika Mellemamerika eller Centralamerika er området mellem den sydlige grænse i Mexico i Nordamerika, og den nordvestlige grænse i Colombia i Sydamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Mellemamerika
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Se Præcolumbiansk tid og Menneskeofring
Mesoamerika
Mesoamerikas kulturer Mesoamerika er området fra det centrale Mexico og gennem Mellemamerika, hvor flere beslægtede kulturer opstod før Columbus' opdagelse af den nye verden.
Se Præcolumbiansk tid og Mesoamerika
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Se Præcolumbiansk tid og Mesopotamien
Mestiz
Et maleri af en spansk mand og en peruviansk indfødt kvinde med deres fælles mestitz-barn (1770). Mestiz (fra spansk: Mestizo) er en betegnelse, der primært anvendes i Spanien og i spansktalende områder af Amerika og betegner en person, der har europæisk og indiansk afstamning.
Se Præcolumbiansk tid og Mestiz
Mexica (brætspil)
Mexica er et brætspil af designertypen.
Se Præcolumbiansk tid og Mexica (brætspil)
Mexicansk hårløs hund
Den mexicanske hårløse hund er en sjælden hunderace delvis uden pels.
Se Præcolumbiansk tid og Mexicansk hårløs hund
Mexicanske Golf
Den Mexicanske Golf i 3-D-perspektiv. Den Mexicanske Golf er en stor havbugt, der støder op til og næsten er omsluttet af Nordamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Mexicanske Golf
Mexico
Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Mexico
Mexico City
Mexico City (Ciudad de México, i Mexico som regel blot México, på dansk også Mexico By, i den præcolumbianske tid var byen kendt som Tenochtitlán) er hovedstaden i Mexico.
Se Præcolumbiansk tid og Mexico City
Midtvesten
Et kort over det område, der udgør Midtvesten. Midtvesten (engelsk: the Midwest el. the Middle West, indtil 1984 the North Central Region) er en region, som dækker de af USA's delstater, der ligger vest for Appalacherne, nord for Ohiofloden, og øst for Rocky Mountains.
Se Præcolumbiansk tid og Midtvesten
Migration
Migration eller folkevandring er en gruppe menneskers eller dyrs bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, ofte over længere strækninger.
Se Præcolumbiansk tid og Migration
Mississippi
Mississippi er en amerikansk delstat opkaldt efter Mississippi-floden, hvor de berømte floddampere sejlede, som Mark Twain skildrede i sine fortællinger.
Se Præcolumbiansk tid og Mississippi
Mississippifloden
Mississippifloden udspringer 450 meter over havet i Lake Itasca i det nordlige Minnesota.
Se Præcolumbiansk tid og Mississippifloden
Mississippikultur
A map showing approximate areas of various Mississippian and related cultures. Mississippikulturen var en oprindeligt amerikansk civilisation, der praktiserede byggeri af høje.
Se Præcolumbiansk tid og Mississippikultur
Mitokondrielt DNA
Humant mitochondrielt DNA Dele af mitochondrielt DNA er involveret i sygdomme Mitokondrier har deres eget arvemateriale, mitokondrielt DNA, mtDNA eller mDNA og også det nødvendige maskineri til syntese af RNA og proteiner.
Se Præcolumbiansk tid og Mitokondrielt DNA
Mixteker
En mixtekisk maske Mixtekere er et oprindelig folk, som havde deres oprindelse Mixteca-regionen i Mexico, i nutiden en del af den mexikanske delstater Oaxaca, Puebla og Guerrero.
Se Præcolumbiansk tid og Mixteker
Moche
Et kort over Moche kulturel indflydelse (orangefarvet), i det nordvestlige af sydamerika. Moche-civilisationen (også kaldt mochica-kulturen, tidligere chimu, før-chimu, proto-chimu, og så videre) levede i det nordlige Peru fra omkring 200 e.Kr.
Se Præcolumbiansk tid og Moche
Monument
Monument. Padrão dos Descobrimentos, Lissabon, Portugal, viser portugisiske udforskere. Med monument forstås generelt et mindesmærke over en person eller begivenhed.
Se Præcolumbiansk tid og Monument
Muisca
Muisca-tømmerflåden (Spansk: ''Balsa Muisca''), nogle gange også benævnt El Dorado-tømmerflåden. Muisca, også kendt som chibcha eller mosca, er et uddødt chibchansk sprog som blev talt af muiscafolket i Colombia frem til slutningen af 1700-tallet.
Se Præcolumbiansk tid og Muisca
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Præcolumbiansk tid og Mytologi
National Geographic Society
National Geographic Societys administrationsbygning i Washington, D.C. National Geographic Society (forkortelse: NGS, dansk: National Geografisk Selskab, eller: Det National Geografiske Selskab) er en amerikansk såkaldt nonprofit organisation, stiftet i 1888.
Se Præcolumbiansk tid og National Geographic Society
Navlesvin
Navlesvin er en biologisk familie af parrettåede hovdyr, som hører naturligt hjemme i den nye verden fra den sydvestlige del af Nordamerika over Mellemamerika til Sydamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Navlesvin
Neurokirurgi
Et hold kirurger forbereder en hjerneoperation Neurokirurgi eller hjernekirurgi er et medicinsk speciale, som beskæftiger sig med kirurgisk behandling af lidelser i nervesystemet.
Se Præcolumbiansk tid og Neurokirurgi
Nomade
Kasakhisk nomade på de russiske stepper. Foto fra omkring 1910. Nomader er en betegnelse for folkegrupper, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted.
Se Præcolumbiansk tid og Nomade
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Præcolumbiansk tid og Nordamerika
Nuevo León
Nuevo León Nuevo León er en stat i det nordlige Mexico.
Se Præcolumbiansk tid og Nuevo León
Nye Verden
Columbus’ landgang på Hispaniola. Begrebet Den Nye Verden er et af de mange begreber, som bliver brugt om Amerika, og til tider også om Australien og Oceanien.
Se Præcolumbiansk tid og Nye Verden
Oaxaca (stat)
Oaxaca Den mexicanske delstat Oaxaca (udtales "wa-HA-ka") ligger på den sydvestlige del af landtangen Tehuantepec.
Se Præcolumbiansk tid og Oaxaca (stat)
Oceanien
Oceaniens placering. Kort over Oceanien. Oceanien er den verdensdel som består af landene i Stillehavet (Polynesien, Melanesien og Mikronesien) samt Australien, New Zealand og Ny Guinea.
Se Præcolumbiansk tid og Oceanien
Ohiofloden
Ohios løb og afvandingsområde Ohiofloden er en 1.579 km lang biflod til Mississippi i det østlige USA.
Se Præcolumbiansk tid og Ohiofloden
Olmeker
Olmekisk stenhoved. Olmekisk vase. Olmekerne er den ældste og første, kendte civilisation i mesoamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Olmeker
Palæoindiansk kultur
Palæoindianske kulturer er en samlet betegnelse for de tidligste forhistoriske jæger- og samlerkulturer på det Amerikanske kontinent, som ankom i perioden mellem 16.500 og 14.000 f.Kr. De inkluderer Clovis- og Folsomkulturene i Nordamerika og adskillige andre kulturer i syd- og mellemamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Palæoindiansk kultur
Panama
Panama (Panamá, officielt: Republikken Panama) er et land i Mellemamerika, der grænser til Colombia og Costa Rica.
Se Præcolumbiansk tid og Panama
Papaja
Papaja er en melon-lignende frugt, der menes at stamme fra Mexico.
Se Præcolumbiansk tid og Papaja
Peabody Museum of Harvard University
Peabody Museum of Archaeology and Ethnology er et museum tilknyttet Harvard University beliggende i Cambridge, Massachusetts.
Se Præcolumbiansk tid og Peabody Museum of Harvard University
Peru
Machu Picchu Peru (spansk: Perú; quechua og aymara: Piruw), officielt Republikken Peru (spansk: República del Perú), er et land i det vestlige Sydamerika.
Polynesien
Fransk Polynesien Polynesien (fra græsk, poly.
Se Præcolumbiansk tid og Polynesien
Puebloindianere
Kort over de forskellige Pueblofolk i New Mexico. Puebloindianere er en fællesbetegnelse for en gruppe indianske folk i det sydvestlige USA (New Mexico, Arizona og Texas) som er kendetegnet ved en tradition for majs-landbrug og faste bosættelser i "puebloer" med huse bygget af adobe (ubrændte mursten).
Se Præcolumbiansk tid og Puebloindianere
Puma
Pumaen (latin: Puma concolor) er et kattedyr, der findes i Nord- og Sydamerika.
Pyramide (konstruktion)
Pyramidene i Giza En pyramide er en bygning, der har størst tværsnit nederst, og som bliver smallere op mod toppen, enten præcist, eller tilnærmelsesvist som den geometriske pyramide.
Se Præcolumbiansk tid og Pyramide (konstruktion)
Quechua
Udbredelsen af Quechua i Sydamerika Quechua er et sydamerikansk sprog i Andesregionen.
Se Præcolumbiansk tid og Quechua
Quinoa
Quinoa (Chenopodium quinoa) er en plante, der stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor den er en meget vigtig afgrøde i højlandet, specielt i Peru og Bolivia.
Se Præcolumbiansk tid og Quinoa
Regnskoven i Amazonas
Områder, som regnskoven i Amazonas dækker. Regnskoven i Amazonas er verdens største regnskov og ligger i Sydamerika.
Se Præcolumbiansk tid og Regnskoven i Amazonas
Sød kartoffel
Søde kartofler Sød kartoffel (latin: Ipomoea batatas) eller batat er en rodgrønsag, der tilhører snerlefamilien.
Se Præcolumbiansk tid og Sød kartoffel
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Se Præcolumbiansk tid og Sibirien
Skabelse
Skabelse betegner i mange religioner den proces, gennem hvilken verden antages at være skabt.
Se Præcolumbiansk tid og Skabelse
Skrivning
Skrivning Skrivning: en legemlig færdighed der udføres med fingrene.
Se Præcolumbiansk tid og Skrivning
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Se Præcolumbiansk tid og Slaveri
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Præcolumbiansk tid og Sprogvidenskab
Squash (grøntsag)
Sommersquash. Squash, plante med blomst Squash (også kaldet courgette (fransk) eller zucchini (italiensk), latinsk navn: Curcurbita pepo) er en grøntsag, der er plantens frugter.
Se Præcolumbiansk tid og Squash (grøntsag)
Stamme (folk)
En stamme er mennesker, der lever i små primitive samfund, (socialgruppe) med en eller flere slægter, der lever sammen i gruppen, og stammesamfundet bygger derfor til en vis grad på slægt- og venskaber, hvor lederen er en høvding, ofte en af familiernes overhoveder.
Se Præcolumbiansk tid og Stamme (folk)
Stavelse
Stavelse betegner i sprog den mindste prosodiske enhed, der ofte er sammenfaldende med, men ikke skal forveksles med den syntaktiske enhed morfem.
Se Præcolumbiansk tid og Stavelse
Storby
New York City, USA's største storby En storby (også metropol el. metropolis) er et byområde, der opfylder et antal kriterier ud fra en given definition.
Se Præcolumbiansk tid og Storby
Store søer (Nordamerika)
Sattelitfoto af De Store Søer i Nordamerika. Store søer, Great Lakes på engelsk, er betegnelsen for en række søer indgående i St. Lawrenceflodens afvandingsområde på grænsen mellem USA og Canada.
Se Præcolumbiansk tid og Store søer (Nordamerika)
Storfamilie
En storfamilie består af flere kernefamilier, for eksempel et forældrepar med voksne sønner eller døtre og disses ægtefæller og børn.
Se Præcolumbiansk tid og Storfamilie
Stratifikation (social)
Stratifikation betyder at dele i lag.
Se Præcolumbiansk tid og Stratifikation (social)
Subarktis
Subarktisk vegetation i Canada med ''Larix laricina'' og Hvid-Gran. Subarktis er en region på den nordlige halvkugle, som findes lige syd for Arktis.
Se Præcolumbiansk tid og Subarktis
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Se Præcolumbiansk tid og Sydamerika
Tekst
Tekst Tekst bliver i daglig tale tit identificeret med det medie, de fremstår i, og som sådan er begrebet en meget flertydig størrelse.
Se Præcolumbiansk tid og Tekst
Tenochtitlán
Model af Tenochtitlán Tenochtitlán var hovedstad i det aztekiske rige og var bygget på en ø i Texcoco-søen i, hvad der nu er det centrale Mexico.
Se Præcolumbiansk tid og Tenochtitlán
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Præcolumbiansk tid og Teologi
Teosinte
Teosinte er det fælles navn for en række underarter til Majs.
Se Præcolumbiansk tid og Teosinte
Teotihuacán
Teotihuacán var en præ-columbiansk storbystat og er i dag en kommune i delstaten Mexico i Mexico.
Se Præcolumbiansk tid og Teotihuacán
Tidlig moderne tid
Tidlig moderne tid var i Danmark bl.a. kendetegnet ved indførelsen af enevælde. På maleriet af Wolfgang Heimbach ses fejringen ved indsættelsen af den første danske enevældige konge Frederik 3. i 1660 Tidlig moderne tid betegner normalt perioden ca.
Se Præcolumbiansk tid og Tidlig moderne tid
Tikal
Tikal-ruinerne Tikal er en af de største maya-lokaliteter.
Se Præcolumbiansk tid og Tikal
Titicaca-søen
Titicaca-søen ligger i Andesbjergene på grænsen mellem Peru og Bolivia.
Se Præcolumbiansk tid og Titicaca-søen
Tolteker
Tula Toltekerne var et ældgammelt indiansk folk, som dominerede meget af det centrale Mexico mellem det 10. og 12. århundrede e.kr.
Se Præcolumbiansk tid og Tolteker
Tomat
Tomat (Solanum lycopersicum) er en enårig urt med en opret, men senere nedliggende vækst.
Se Præcolumbiansk tid og Tomat
Transskription (sprog)
Transskription i den sproglige forstand er systematisk repræsentation af sprog i skriftlig form.
Se Præcolumbiansk tid og Transskription (sprog)
University of California, Los Angeles
University of California, Los Angeles (UCLA) er et offentligt forskningsuniversitet beliggende i Los Angeles i Californien, USA.
Se Præcolumbiansk tid og University of California, Los Angeles
USA's østkyst
USA's østkyst USA's østkyst, eller East Coast of the United States også kendt som den East Coast, Atlantic Coast og Atlantic Seaboard, er kystlinjen, hvor det østlige USA møder det nordlige Atlanterhav.
Se Præcolumbiansk tid og USA's østkyst
USA's forfatning
USA's forfatning (Constitution of the United States of America) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter Amerikas Forenede Staters styreform og organisering.
Se Præcolumbiansk tid og USA's forfatning
Vanilje
Vanilje (Vanilla) (tidligere vanille) er dels navnet på en slægt af orkideer med over 100 arter og dels betegnelsen for et krydderi, der købes som behandlede frugter af nogle Vanilje-arter.
Se Præcolumbiansk tid og Vanilje
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Præcolumbiansk tid og Vegetation
Veracruz (stat)
Veracruz Veracruz er en af de 31 stater i Mexico.
Se Præcolumbiansk tid og Veracruz (stat)
Weichsel-istiden
Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.
Se Præcolumbiansk tid og Weichsel-istiden
Yupik
Yupik-mor med barn. Yupik er en betegnelse for flere folkegrupper (og indgår normalt ikke under betegnelsen inuiter), der er bosat i Sydvestalaska og Tjuktjerhalvøen i Rusland.
Se Præcolumbiansk tid og Yupik
Zapoteker
Oaxaca. Jaguar-figur. Udstrækningen af det zapotekiske rige Zapotekerne var et indiansk folk der boede i området som den nuværende Oaxaca-delstat i den sydlige del af det centrale Mexico dækker.
Se Præcolumbiansk tid og Zapoteker
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Se Præcolumbiansk tid og 0 (tal)
Se også
Historiske epoker
- Ældste dryas
- Ældste stenalder
- Antikken
- Atomalderen
- Belle Époque
- Bronzealder
- Den kolde krig
- Den lille istid
- Den mørke middelalder
- Den neolitiske revolution
- Det lange 19. århundrede
- Edwardianske periode
- Folkevandringstiden
- Gründerzeit
- Holocæn
- Informationsalderen
- Jernalder
- Kobberalder
- Middelalderen
- Modernitet
- Mykensk kultur
- Nyere tid (historisk periode)
- Opdagelsesrejse
- Opdagelsestiden
- Oplysningstiden
- Periodisering
- Postmodernitet
- Præcolumbiansk tid
- Régence
- Regency
- Renæssancen
- Rumalderen
- Senantikken
- Tibets opløsning
- Tidlig middelalder
- Tidlig moderne tid
- Vikingetid
- Yngre Dryas
- Yngre stenalder
Oprindelige amerikanere
- Amerikas bosættelse
- Arawak (folk)
- Britisk-amerikanske krig (1812)
- Conquistador
- Etnografisk klassifikation af Amerikas oprindelige folk
- Europæisk kolonisering af Amerika
- Inkariget
- Præcolumbiansk tid
- Spansk kolonisering af Amerika
Også kendt som Før-columbiansk, Pre-columbiansk, Præ-columbiansk, Præcolumbiansk, Præcolumbianske.
, Costa Rica, Cuenca (Ecuador), Cusco, Demokrati, DNA, Domesticering, Dynasti, Ecuador, El Dorado, Epoke, Europæisk kolonisering af Amerika, Fauna, Fellatio, Flaskegræskar, Florida, Francisco de Orellana, Gen, Geoglyf, Græskar, Grønland, Great Plains, Grundlæggervirkning, Guld, Haplogruppe, Høj, Høns, Høvding, Hernando de Soto, Hidalgo (stat), Hidatsa, Hindbær (bær), Hjorte, Husdyr, Illinois, Ingeniørvidenskab, Inkariget, Inkavejene, Inuitter, Irokeserføderationen, Jægere og samlere, John Lloyd Stephens, Jordbær (frugt), Jordbrug, Jordnød, Kakao, Kalender, Kaminaljuyu, Kap Horn, Kartoffel, Kassava, Kastetræ, Kætteri, Kegle (geometri), Kejser, Keramik, Kobber, Kodeks, Konføderation, Korn, Kosmopolitisme, Kromosom, Kulstof 14-datering, La Paz, La Paz (departement), Lama (pattedyr), Landbrug, Lægevidenskab, Løg, Lima, Louisiana (delstat), Machu Picchu, Majs, Majs-slægten, Maorier, Marsvin (gnaver), Mastodont, Matematik, Maya, Megafauna, Meiose, Mellemamerika, Menneskeofring, Mesoamerika, Mesopotamien, Mestiz, Mexica (brætspil), Mexicansk hårløs hund, Mexicanske Golf, Mexico, Mexico City, Midtvesten, Migration, Mississippi, Mississippifloden, Mississippikultur, Mitokondrielt DNA, Mixteker, Moche, Monument, Muisca, Mytologi, National Geographic Society, Navlesvin, Neurokirurgi, Nomade, Nordamerika, Nuevo León, Nye Verden, Oaxaca (stat), Oceanien, Ohiofloden, Olmeker, Palæoindiansk kultur, Panama, Papaja, Peabody Museum of Harvard University, Peru, Polynesien, Puebloindianere, Puma, Pyramide (konstruktion), Quechua, Quinoa, Regnskoven i Amazonas, Sød kartoffel, Sølv, Sibirien, Skabelse, Skrivning, Slaveri, Sprogvidenskab, Squash (grøntsag), Stamme (folk), Stavelse, Storby, Store søer (Nordamerika), Storfamilie, Stratifikation (social), Subarktis, Sydamerika, Tekst, Tenochtitlán, Teologi, Teosinte, Teotihuacán, Tidlig moderne tid, Tikal, Titicaca-søen, Tolteker, Tomat, Transskription (sprog), University of California, Los Angeles, USA's østkyst, USA's forfatning, Vanilje, Vegetation, Veracruz (stat), Weichsel-istiden, Yupik, Zapoteker, 0 (tal).