Hurtigere adgang end browser!
9 relationer: Ali, Gregorianske kalender, Hasan al-Askari, Islamisk kalender, Kalender, Mawlid, Muhammed, Shia-islam, Sunnisme.
Ali
armenske kunstner Hakob Hovnatanyan (1806 - 1881). Muhammed velsigner Ali ʿAlī ibn Abī Ṭālib (arabisk: علي بن أبي طالب, persisk: علی پسر ابو طالب) var den islamiske profet Muhammeds svigersøn og fætter og indtager en fremtrædende stilling inden for islam.
Ny!!: Rabîa I og Ali · Se mere »
Gregorianske kalender
Den gregorianske kalender følges i bl.a. Danmark Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.
Ny!!: Rabîa I og Gregorianske kalender · Se mere »
Hasan al-Askari
Hasan ibn ʿAlī ibn Muhammad (al-ʿAskarī) (Arabisk: الإمامالحسن بن علي العسكري) (født 844-847 – døde 873-874) var den ellevte imām i den shiitiske tolver-gren.
Ny!!: Rabîa I og Hasan al-Askari · Se mere »
Islamisk kalender
Den islamiske kalender el.
Ny!!: Rabîa I og Islamisk kalender · Se mere »
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Ny!!: Rabîa I og Kalender · Se mere »
Mawlid
Irakisk Kurdistan Mawlid (مَولِد النَّبِي mawlidu n-nabiyyi, ~ Profetens fødsel, nogen gange anvendes blot den korte form مولد som udtales mawlid, mevlid, mevlit, mulud på forskellige arabiske dialekter. Formerne Ma’uled al-nabi, Mawlid an-Nabi eller Milad al-Nabi findes også) er den muslimske afholdelse af Muhammeds fødselsdag, som ofte fejres på den 12.
Ny!!: Rabîa I og Mawlid · Se mere »
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Ny!!: Rabîa I og Muhammed · Se mere »
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Ny!!: Rabîa I og Shia-islam · Se mere »
Sunnisme
Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.
Ny!!: Rabîa I og Sunnisme · Se mere »
