Indholdsfortegnelse
41 relationer: Art, Ægte laurbær, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Dækfrøede planter, Dræning, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Johannesbrød, Jord, Knop (plantedel), Korsved, Korsved-familien, Krat, Kronblad, Krone (plantedel), Kyst, Maj, Maki (plantesamfund), Malta, Marts, Mastikstræ, Mellemøsten, Nordafrika, Planter, Rod (plantedel), Rosen-ordenen, Skovbryn, Stedsegrøn, Sydeuropa, Tokimbladede, Træ (organisme), Tvebo, Vandløb.
- Korsved
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ægte laurbær
Ægte laurbær (Laurus nobilis) er et stedsegrønt træ med en bred, kegleformet krone og opstigende grene.
Se Middelhavskorsved og Ægte laurbær
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Middelhavskorsved og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Middelhavskorsved og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Middelhavskorsved og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Middelhavskorsved og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Middelhavskorsved og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Middelhavskorsved og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Middelhavskorsved og Dækfrøede planter
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Se Middelhavskorsved og Dræning
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Middelhavskorsved og Februar
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Middelhavskorsved og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Middelhavskorsved og Gren (plantedel)
Johannesbrød
Johannesbrød (Ceratonia siliqua) er et træ, der er udbredt i området omkring Middelhavet, samt på den Arabiske Halvø.
Se Middelhavskorsved og Johannesbrød
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Middelhavskorsved og Knop (plantedel)
Korsved
Korsved (Rhamnus) er en slægt med arter, der er udbredt i Europa, Central- og Østasien og i Nordamerika.
Se Middelhavskorsved og Korsved
Korsved-familien
Korsved-familien (Rhamnaceae) rummer ca.
Se Middelhavskorsved og Korsved-familien
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Middelhavskorsved og Kronblad
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Se Middelhavskorsved og Krone (plantedel)
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Middelhavskorsved og Maki (plantesamfund)
Malta
Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Mastikstræ
Mastikstræ (Pistacia lentiscus) er en busk eller et lille træ af sumak-familien, der især dyrkes for sin velduftende harpiks kaldet mastiks.
Se Middelhavskorsved og Mastikstræ
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Middelhavskorsved og Mellemøsten
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Se Middelhavskorsved og Nordafrika
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Middelhavskorsved og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Middelhavskorsved og Rod (plantedel)
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Middelhavskorsved og Rosen-ordenen
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Middelhavskorsved og Skovbryn
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Se Middelhavskorsved og Stedsegrøn
Sydeuropa
Sydeuropa Sydeuropa er betegnelsen for den sydlige del af Europa; dvs.
Se Middelhavskorsved og Sydeuropa
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Middelhavskorsved og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Middelhavskorsved og Træ (organisme)
Tvebo
En planteart er tvebo (også kaldet særbo), når de enkelte planter kun bærer enkønnede blomster med det samme køn (enten hanblomster eller hunblomster).
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Se Middelhavskorsved og Vandløb
Se også
Korsved
Også kendt som Middelhavs-Korsved, Rhamnus alaternus, Stedsegrøn Korsved.