Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Haveribs

Indeks Haveribs

Haveribs Haveribs (Ribes rubrum), også skrevet Have-Ribs, er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket for sine bær, kaldet ribs.

42 relationer: Bark (plantedel), Bægerblad, Bær, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Busk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Ellesump, Forår, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Hjerte (geometri), Jernalder, Klase, Knop (plantedel), Krat, Kronblad, Kultivar, Læhegn, Løvfældende, Marts, Middelalderen, Mineralrige, Norden, Overhængende, Planter, Ribs (bær), Ribs-familien, Ribs-slægten, Rod (plantedel), Skov, Skygge, Spiring (plante), Stenbræk-ordenen, Tokimbladede, Vækstform, Vedplanter, Vild ribs.

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Ny!!: Haveribs og Bark (plantedel) · Se mere »

Bægerblad

Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.

Ny!!: Haveribs og Bægerblad · Se mere »

Bær

Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.

Ny!!: Haveribs og Bær · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Ny!!: Haveribs og Blad (plantedel) · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Ny!!: Haveribs og Bladrand · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Ny!!: Haveribs og Blomst · Se mere »

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Ny!!: Haveribs og Busk · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Ny!!: Haveribs og Carl von Linné · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Ny!!: Haveribs og Danmark · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Ny!!: Haveribs og Dækfrøede planter · Se mere »

Ellesump

Ellesump i april. L.A. Ring, ''Elletrunter'', 1893. Maleriet ejes af Dronning Margrethe II Ellesump er en næringsrig mose, domineret af Rød-el.

Ny!!: Haveribs og Ellesump · Se mere »

Forår

Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.

Ny!!: Haveribs og Forår · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Ny!!: Haveribs og Frø (plantedel) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Ny!!: Haveribs og Frugt · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Ny!!: Haveribs og Gren (plantedel) · Se mere »

Hjerte (geometri)

Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.

Ny!!: Haveribs og Hjerte (geometri) · Se mere »

Jernalder

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.

Ny!!: Haveribs og Jernalder · Se mere »

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Ny!!: Haveribs og Klase · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Ny!!: Haveribs og Knop (plantedel) · Se mere »

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Ny!!: Haveribs og Krat · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Ny!!: Haveribs og Kronblad · Se mere »

Kultivar

Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.

Ny!!: Haveribs og Kultivar · Se mere »

Læhegn

Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.

Ny!!: Haveribs og Læhegn · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Ny!!: Haveribs og Løvfældende · Se mere »

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Ny!!: Haveribs og Marts · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Haveribs og Middelalderen · Se mere »

Mineralrige

En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.

Ny!!: Haveribs og Mineralrige · Se mere »

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Ny!!: Haveribs og Norden · Se mere »

Overhængende

Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.

Ny!!: Haveribs og Overhængende · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Haveribs og Planter · Se mere »

Ribs (bær)

Ribs er et bær med en syrligt-bitter smag og indeholder store mængder af pektin, der gør dem velegnede til gelé og syltning.

Ny!!: Haveribs og Ribs (bær) · Se mere »

Ribs-familien

Ribs-Familien (Grossulariaceae) har kun én slægt, og beskrivelsen af udbredelse og kendetegn skal altså søges dér.

Ny!!: Haveribs og Ribs-familien · Se mere »

Ribs-slægten

Slægten Ribs (Ribes) er udbredt med flere end 100 arter i både Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika.

Ny!!: Haveribs og Ribs-slægten · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Ny!!: Haveribs og Rod (plantedel) · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Ny!!: Haveribs og Skov · Se mere »

Skygge

Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.

Ny!!: Haveribs og Skygge · Se mere »

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Ny!!: Haveribs og Spiring (plante) · Se mere »

Stenbræk-ordenen

Stenbræk-ordenen (Saxifragales) er kendetegnet ved, at alle arter indeholder ellaginsyre, myricetin og flavonoler.

Ny!!: Haveribs og Stenbræk-ordenen · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Ny!!: Haveribs og Tokimbladede · Se mere »

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Ny!!: Haveribs og Vækstform · Se mere »

Vedplanter

En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.

Ny!!: Haveribs og Vedplanter · Se mere »

Vild ribs

Vild ribs (Ribes spicatum) er en busk, der vokser i skove og hegn.

Ny!!: Haveribs og Vild ribs · Se mere »

Omdirigeringer her:

Have-Ribs, Have-Ribs (Ribes rubrum), Haverips, Ribes rubrum, Ribs (Ribes rubrum).

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »