Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Schøller

Indeks Schøller

Schøller en dansk og norsk slægt, som købter sig et våbenbrev (det blev man ikke adelig af).

Indholdsfortegnelse

  1. 77 relationer: Albert Fabritius, Amtmand, Assessor, Bavelse, Borgmester, C.E.A. Schøller, Carl-Gustav Grüner Schøller, Caspar Martin Schøller, Caspar Schøller (gehejmeråd), Caspar Schøller (officer), Christen Schøller, Christian Schøller (1706-1778), Christian Schøller (1804-1888), Christian Schøller (stænderdeputeret), Christianshavn, Christopher Schøller, Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Vestindien, Den danske modstandsbevægelse, Direktør, Drage (fabeldyr), Dragsholm Slot, F.C.G. Schøller, Fødselsstiftelsen, Frederiks Hospital, Gehejmeråd, General, Generalløjtnant, Generalmajor, Georg Frederik von Krogh (1732-1818), Georg Schøller, Guld, Gustav Grüner Schøller, Højesteret, Herlufsholm, Ingeniør, Justitsråd, Kammerherre, Kancelliråd, Kaptajn (militær), Købmand, Køge, Kiel, Knud Schøller, Kommercekollegiet, Kommerceråd, Konferensråd, Krone (hovedbeklædning), Kvartermester, Lagmand, ... Expand indeks (27 mere) »

Albert Fabritius

Albert Fabritius (17. maj 1905 på Frederiksberg – 14. marts 1976 i København) var en dansk kongelig ordenshistoriograf, dr.phil. og personalhistorisk forfatter.

Se Schøller og Albert Fabritius

Amtmand

For kongeriget Danmark, dvs.

Se Schøller og Amtmand

Assessor

Assessor betyder direkte oversat bisidder.

Se Schøller og Assessor

Bavelse

Frederik Storch, der var aktiv i midten af 1800-tallet, udførte dette landskab med Bavelse Sø, Bavelse Gods og Bavelse Kirke. Bavelse er en herregård, der nævnes første gang i 1383 og ligger ved Bavelse Sø i Bavelse Sogn i Næstved Kommune.

Se Schøller og Bavelse

Borgmester

En borgmester er den øverste administrative og politiske leder i en kommune såvel i Danmark som i udlandet.

Se Schøller og Borgmester

C.E.A. Schøller

Christian Emil August Schøller (født 2. november 1843 på Margård, død 20. februar 1932 sammesteds) var en dansk godsejer og genealog.

Se Schøller og C.E.A. Schøller

Carl-Gustav Grüner Schøller

Carl-Gustav Grüner Schøller den 5. maj 1945 Carl-Gustav Grüner Schøller (skrev sig selv Schöller) (22. maj 1903 i København – 25. august 1981) var en dansk officer, leder i modstandsbevægelsen og godsejer.

Se Schøller og Carl-Gustav Grüner Schøller

Caspar Martin Schøller

Caspar Martin Schøller (16. august 1681 i København – 6. maj 1756) var en dansk amtmand.

Se Schøller og Caspar Martin Schøller

Caspar Schøller (gehejmeråd)

Caspar Schøller (6. juli 1644 i Køge – 29. december 1719 i København) var en dansk gehejmeråd, godsejer og justitiarius, bror til Rasmus Schøller.

Se Schøller og Caspar Schøller (gehejmeråd)

Caspar Schøller (officer)

Caspar Schøller (død 28. november 1716 i Frederiksstad) var en dansk-norsk officer, far til Christian Schøller.

Se Schøller og Caspar Schøller (officer)

Christen Schøller

Christen Casparsen Schøller (født 18. oktober 1609 i Trondhjem, død 10. februar 1677 i København) var en dansk borgmester og assessor i Højesteret, far til Caspar og Rasmus Schøller.

Se Schøller og Christen Schøller

Christian Schøller (1706-1778)

Christian Casparsen Schøller (16. maj 1706 i Christiania – 4. april 1778 på Margård) var en dansk godsejer og officer.

Se Schøller og Christian Schøller (1706-1778)

Christian Schøller (1804-1888)

Christian Schøller i 1861 Christian Schøller (17. marts 1804 i Slagelse – 9. juli 1888 på Frederiksberg) var en dansk officer, far til Knud Schøller.

Se Schøller og Christian Schøller (1804-1888)

Christian Schøller (stænderdeputeret)

Christian Schøller. Litografi af I.W. Tegner & Kittendorff Christian Schøller (10. august 1791 i Aalborg – 30. december 1858 i Odense) var en dansk godsejer, officer og politiker, bror til Georg Schøller og far til C.E.A. Schøller.

Se Schøller og Christian Schøller (stænderdeputeret)

Christianshavn

Vor Frelsers Kirke i baggrunden. Vor Frelsers Kirke. VestamagerN: SundbyvesterO: Sundbyøster Christianshavn er et kvarter i København og en del af bydelen Indre By med ca.

Se Schøller og Christianshavn

Christopher Schøller

Christopher Schøller (12. november 1707 på Frederikshald – 9. december 1774) var overberghauptmand i Norge.

Se Schøller og Christopher Schøller

Dansk Biografisk Leksikon

Dansk biografisk leksikon (DBL1) var det mest omfattende danske, biografiske opslagsværk.

Se Schøller og Dansk Biografisk Leksikon

Dansk Vestindien

Kort over øerne Satellitbillede af øerne taget af NASAs satellit Landsat 7. Dansk Vestindien, De Vestindiske Øer eller De Danske Jomfruøer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.

Se Schøller og Dansk Vestindien

Den danske modstandsbevægelse

Den danske modstandsbevægelse var dels et civilt baseret modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, dels et militært koordineret modsvar, der var inspireret af engelsk militær.

Se Schøller og Den danske modstandsbevægelse

Direktør

Intels direktørgruppe, 2012 En direktør er den organisationsteoretiske betegnelse for den øverste daglige leder af en organisation.

Se Schøller og Direktør

Drage (fabeldyr)

''Sankt Georg i kamp med dragen'' En drage er et fabeldyr oftest set i eventyr.

Se Schøller og Drage (fabeldyr)

Dragsholm Slot

Dragsholm Slot Dragsholm Slot er en dansk middelalderfæstning, der ligger i Odsherred.

Se Schøller og Dragsholm Slot

F.C.G. Schøller

Heinrich Tønnies 1882 Frederik Carl Gustav Schøller (28. januar 1825 i Fredericia – 29. november 1911) var en dansk officer og sygehusdirektør.

Se Schøller og F.C.G. Schøller

Fødselsstiftelsen

Fødselsstiftelsens bygning i Amaliegade, opført af Lauritz de Thurah Fødselsstiftelsen var en institution, oprettet i 1750, hvor ugifte kvinder kunne føde uden at opgive hverken deres eget eller faderens navn til myndighederne.

Se Schøller og Fødselsstiftelsen

Frederiks Hospital

Frederiks Hospital set fra Amaliegade. Frederiks Hospital omkring 1900-tallet. Øjenklinik på hospitalet. Maleri af Carl Mathorne. Det kongelige Frederiks Hospital var Danmarks første hospital i dette ords nuværende betydning, oprettet af kong Frederik 5. Det blev opført i den københavnske bydel Frederiksstaden.

Se Schøller og Frederiks Hospital

Gehejmeråd

Gehejmeråd (af tysk Geheimrat, egentlig rådgiver, der er indviet i hemmeligheder) var på Christian 4.s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste rådgivere uden for rigsrådet.

Se Schøller og Gehejmeråd

General

En general (generalis, "almindelig") er en officer af (næst)højeste militær rang, sædvanligvis brugt i hære, men forekommer i nogle nationers luftvåben og politistyrker.

Se Schøller og General

Generalløjtnant

Generalløjtnant er en tre-stjernet general og en militær rang i hære og luftvåben mellem generalmajor og general.

Se Schøller og Generalløjtnant

Generalmajor

Generalmajor, også kaldet 2-stjernet general, er en militær rang i hære og luftvåben mellem brigadegeneral og generalløjtnant.

Se Schøller og Generalmajor

Georg Frederik von Krogh (1732-1818)

Georg Frederik (Friderich) von Krogh (7. oktober 1732 i Trondhjem – 3. august 1818 sammesteds) var en dansk-norsk officer og godsejer.

Se Schøller og Georg Frederik von Krogh (1732-1818)

Georg Schøller

Thomas Georg Schøller (født 24. november 1793 i Aalborg, død 17. juni 1863 i Kiel) var en dansk officer, bror til Christian Schøller og far til F.C.G. Schøller.

Se Schøller og Georg Schøller

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Schøller og Guld

Gustav Grüner Schøller

Gustav Grüner Schøller (14. februar 1754 på Margård – 10. august 1810 sammesteds) var en dansk godsejer og officer.

Se Schøller og Gustav Grüner Schøller

Højesteret

| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.

Se Schøller og Højesteret

Herlufsholm

Herlufsholm Skole og Gods er en stiftelse der blev etableret i 1565.

Se Schøller og Herlufsholm

Ingeniør

alt.

Se Schøller og Ingeniør

Justitsråd

Justitsråd var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret.

Se Schøller og Justitsråd

Kammerherre

Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.

Se Schøller og Kammerherre

Kancelliråd

Kancelliråd var i Danmark efter 1660 benævnelsen for medlemmerne af Kancellikollegiet, men blev efterhånden på lignende måde som kammerråd en blot titel, som gav sin indehaver rang i 6.

Se Schøller og Kancelliråd

Kaptajn (militær)

Kaptajn (caput for 'hoved') er en officersgrad i en hær eller i et luftvåben over premierløjtnant og under major.

Se Schøller og Kaptajn (militær)

Købmand

C. Holkjærs Kolonialhandel i Vamdrup i begyndelsen af 1900-tallet. Købmand Christian Holkjær (1878-1936) etablerede sin forretning omkring 1903. Reklamepostkort Købmand er betegnelsen for en person som lever af handel, ofte som selvstændig erhvervsdrivende.

Se Schøller og Købmand

Køge

Køge (tidligere stavet Kjøge) er en by på Østsjælland med i byområdet, som foruden selve Køge også omfatter Ølby Lyng, Ølsemagle Lyng, Søndre Køge, Boholte, Hastrup, Svansbjerg og Herfølge.

Se Schøller og Køge

Kiel

Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.

Se Schøller og Kiel

Knud Schøller

Knud Schøller (28. november 1860 i København – 8. september 1933 på Frederiksberg) var en dansk ingeniør og entreprenør.

Se Schøller og Knud Schøller

Kommercekollegiet

Kommercekollegiet var betegnelsen for en administrativ enhed under enevælden som væsentligst tog sig af finansielle sager.

Se Schøller og Kommercekollegiet

Kommerceråd

Kommerceråd var en titel i den danske rangfølge.

Se Schøller og Kommerceråd

Konferensråd

Konferensråd var en dansk titel, der blev brugt fra slutningen af det 17. århundrede til omkring år 1900, oprindelig om kongens rådgivere i vigtige sager, senere blot som titel, der gav indehaveren rang i Rangfølgens klasse 2.

Se Schøller og Konferensråd

Krone (hovedbeklædning)

Christian 4.s krone Krone er den hovedbeklædning, en majestæt får sat på hovedet ved sin kroning.

Se Schøller og Krone (hovedbeklædning)

Kvartermester

Kvartermester er en tidligere militær titel.

Se Schøller og Kvartermester

Lagmand

Lagmanden (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså regeringsleder på Færøerne.

Se Schøller og Lagmand

Landsdommer

Landsdommer var før 1805 betegnelse for et juridisk (dømmende) medlem af landstinget.

Se Schøller og Landsdommer

Lektor

En lektor er en underviser ved et universitet, en professionshøjskole eller en fastansat lærer ved et gymnasium.

Se Schøller og Lektor

Lellingegård

Lellingegård er en gammel hovedgård, som går helt tilbage til 1297, da gården nævnes i Roskildebispens jordebog.

Se Schøller og Lellingegård

Magister

Magister er betegnelsen for en cand.mag. eller cand.scient. - en person, der har taget en kandidatuddannelse på universitetet inden for humaniora eller naturvidenskab - på samme måde, som ordet læge betegner en cand.med., ordet jurist betegner en cand.jur., og ordet psykolog betegner en cand.psych./cand.pæd.psych.

Se Schøller og Magister

Margård

Margård 2012 December Margård omkring 1870 Margård er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1310.

Se Schøller og Margård

Mæhren

Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.

Se Schøller og Mæhren

Nøgle

En nøgle til en lås bruges til at forhindre uvedkommende adgang til steder, hvor man ikke ønsker åben adgang, både i det private og det offentlige rum.

Se Schøller og Nøgle

Oberst

Oberst (der oberste for 'den øverste') er en officersgrad i en hær og et luftvåben mellem brigadegeneral og oberstløjtnant.

Se Schøller og Oberst

Oberstløjtnant

Oberstløjtnant er en officersgrad i en hær eller i et luftvåben og er gradmæssigt placeret mellem oberst og major.

Se Schøller og Oberstløjtnant

Ombudsmand

En ombudsmand var i middelalderen en kongelig embedsmand, der forvaltede et givet område.

Se Schøller og Ombudsmand

Personalhistorisk tidsskrift

Personalhistorisk tidsskrift er et dansk tidsskrift om personalhistorie og slægtsforskning.

Se Schøller og Personalhistorisk tidsskrift

Peter Als

Peter Als (1659 – 1711) var forstander på Herlufsholm.

Se Schøller og Peter Als

Peter Wessel Tordenskiold

Peter Jansen Wessel (født 28. oktober 1690 i Trondhjem (dengang Danmark-Norge men i dag i Norge), død 12. november 1720 i Gleidingen, Laatzen) var en søhelt i den dansk-norske flåde.

Se Schøller og Peter Wessel Tordenskiold

Povl Engelstoft

Povl Engelstoft (født 4. oktober 1876 i Vissenbjerg, død 9. juni 1961 i København) var en dansk historiker.

Se Schøller og Povl Engelstoft

Rasmus Schøller

Rasmus Schøller (født 3. februar 1639 i Køge, død 22. november 1690 i København) var en dansk landsdommer, bror til Caspar Schøller.

Se Schøller og Rasmus Schøller

Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.

Se Schøller og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

Riberhus

Riberhus, efter stik i ''Braunii Theatrum Urbium'' fra omkring 1595. Riberhus er en 8 meter høj borgbanke omgivet af voldgrave umiddelbart nordvest for Ribe.

Se Schøller og Riberhus

Ritmester

Insignie for tysk Rittmeister ved kavaleriet Ritmester er en militær rang, der blev givet til en officer i kavaleriet i hærene i Tyskland, Østrig-Ungarn og i Skandinavien.

Se Schøller og Ritmester

Roskilde Katedralskole

Skolens bygning fra 1842 til 1969, tegnet af Jørgen Hansen Koch, og nu hjem for Roskilde Gymnasium. Roskilde Katedralskole er et stort gymnasium i Roskilde med mere end 1500 elever og lærere.

Se Schøller og Roskilde Katedralskole

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Schøller og Sølv

Schultz Forlag

Schultz Forlag blev grundlagt i 1661 og er dermed Danmarks ældste forlagsvirksomhed.

Se Schøller og Schultz Forlag

Slægtsforskning

Ludvig af Württemberg, der regerede fra 1568-1593. Slægtsforskning, også genealogi - af genea familie; logos læren om - er udforskningen af det enkeltes menneskes eller den enkelte families afstamning, og i begge tilfælde fører det til en, mere eller mindre fuldstændig slægts-historisk præsentation.

Se Schøller og Slægtsforskning

Stig Tonsberg Schøller

Stig (de) Tonsberg Schøller (22. august 1700 i Trondhjem – 13. maj 1769 sammesteds) var en norsk kammerherre og rigmand.

Se Schøller og Stig Tonsberg Schøller

Svend Dahl

Svend Dahl (født 24. september 1887 i København, død 15. november 1963 på Frederiksberg) var en dansk bibliotekar.

Se Schøller og Svend Dahl

Theodor Hauch-Fausbøll

Povl Theodor Sofus Emanuel Hauch-Fausbøll (3. januar 1879 i Hassing, Thy – 30. marts 1948) var en dansk personalhistoriker.

Se Schøller og Theodor Hauch-Fausbøll

16. århundrede

15. århundrede – 16.

Se Schøller og 16. århundrede

1679

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1679 (tal).

Se Schøller og 1679

, Landsdommer, Lektor, Lellingegård, Magister, Margård, Mæhren, Nøgle, Oberst, Oberstløjtnant, Ombudsmand, Personalhistorisk tidsskrift, Peter Als, Peter Wessel Tordenskiold, Povl Engelstoft, Rasmus Schøller, Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Riberhus, Ritmester, Roskilde Katedralskole, Sølv, Schultz Forlag, Slægtsforskning, Stig Tonsberg Schøller, Svend Dahl, Theodor Hauch-Fausbøll, 16. århundrede, 1679.