Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Skjald

Indeks Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.

42 relationer: Ældre Edda, Biskop, Bjarne Kolbeinsson, Brage Boddason, Digt, Digter, Egill Skallagrímsson, Gunnlaugr Ormstunga, Harald Hårfager, Håkon den Gode, Høvding, Hird, Island, Islændingesagaerne, Jarl (titel), Knud den Store, Kormáks saga, Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad, Kvad, Lovsigemand, Middelalderen, Nidding, Norrøn, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Orkneyøerne, Peterskirken, Pilgrimsfærd, Ragnarsdrápa, Regnar Lodbrog, Replik, Rom, Skjaldekunst, Skjaldemjøden, Slaget ved Stiklestad, Snorri Sturluson, Strofe, Troubadour, Udsagnsord, Valdemar Sejr, Vikingetid, 1259.

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Ny!!: Skjald og Ældre Edda · Se mere »

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Ny!!: Skjald og Biskop · Se mere »

Bjarne Kolbeinsson

Cubbie Roo's Castle. Borgen blev bygget omkring 1150 og det menes, at navnet henviser til faderen til Bjarne Kolbeinsson, Kolbein Ruga. Wyre. Kapellet ligger nær ved Cubbie Roo's Castle og er muligvis bygget af Kolbein Ruga, men mest sandsynligt af sønnen Bjarne. Bishop’s Palace i Kirkwall blev antagelig bygget for biskop William den Gamle i 1150'erne. Paladset var formentlig residens for Bjarne Kolbeinsson efter, at han blev biskop i 1188. Bjarne Kolbeinsson (født omkring 1150, død 15. september 1223 i Norge) var en norsk-orkneysk skjald og gejstlig.

Ny!!: Skjald og Bjarne Kolbeinsson · Se mere »

Brage Boddason

Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.

Ny!!: Skjald og Brage Boddason · Se mere »

Digt

Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.

Ny!!: Skjald og Digt · Se mere »

Digter

En digter, lyriker eller poet er en forfatter der skriver digte.

Ny!!: Skjald og Digter · Se mere »

Egill Skallagrímsson

Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden.

Ny!!: Skjald og Egill Skallagrímsson · Se mere »

Gunnlaugr Ormstunga

Gunnlaugr Ormstunga (ca. 983 — ca. 1008) var en islandsk skjald, helten i Gunnlaugs saga.

Ny!!: Skjald og Gunnlaugr Ormstunga · Se mere »

Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Ny!!: Skjald og Harald Hårfager · Se mere »

Håkon den Gode

Håkon den Gode Adelstensfostre (Hákon Aðalsteinsfóstri) (ca. år 918 – 959) var Norges konge fra ca.

Ny!!: Skjald og Håkon den Gode · Se mere »

Høvding

Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.

Ny!!: Skjald og Høvding · Se mere »

Hird

Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.

Ny!!: Skjald og Hird · Se mere »

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Ny!!: Skjald og Island · Se mere »

Islændingesagaerne

Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.

Ny!!: Skjald og Islændingesagaerne · Se mere »

Jarl (titel)

Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.

Ny!!: Skjald og Jarl (titel) · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Ny!!: Skjald og Knud den Store · Se mere »

Kormáks saga

Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det. Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901. Kormáks saga (norrønt Kormáks saga) er en islandsk saga fra 1200-tallet.

Ny!!: Skjald og Kormáks saga · Se mere »

Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad

Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad er et privat foretagende som hovedsageligt driver "norrøne tekster og kvad".

Ny!!: Skjald og Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad · Se mere »

Kvad

Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).

Ny!!: Skjald og Kvad · Se mere »

Lovsigemand

Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.

Ny!!: Skjald og Lovsigemand · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Skjald og Middelalderen · Se mere »

Nidding

Nidding er betegnelsen for en person, der er skyldig i at have udvist eller udført nid ("niddingsdåd"), dvs.

Ny!!: Skjald og Nidding · Se mere »

Norrøn

Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.

Ny!!: Skjald og Norrøn · Se mere »

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Ny!!: Skjald og Olav den Hellige · Se mere »

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Ny!!: Skjald og Olav Tryggvason · Se mere »

Orkneyøerne

Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.

Ny!!: Skjald og Orkneyøerne · Se mere »

Peterskirken

Peterskirken Peterskirken er en af verdens største kirkebygninger.

Ny!!: Skjald og Peterskirken · Se mere »

Pilgrimsfærd

Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.

Ny!!: Skjald og Pilgrimsfærd · Se mere »

Ragnarsdrápa

Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.

Ny!!: Skjald og Ragnarsdrápa · Se mere »

Regnar Lodbrog

Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.

Ny!!: Skjald og Regnar Lodbrog · Se mere »

Replik

Replik betyder flere ting.

Ny!!: Skjald og Replik · Se mere »

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Ny!!: Skjald og Rom · Se mere »

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Ny!!: Skjald og Skjaldekunst · Se mere »

Skjaldemjøden

Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.

Ny!!: Skjald og Skjaldemjøden · Se mere »

Slaget ved Stiklestad

Slaget ved Stiklestad fandt sted 29. juli 1030.

Ny!!: Skjald og Slaget ved Stiklestad · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Ny!!: Skjald og Snorri Sturluson · Se mere »

Strofe

En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af et antal verselinjer (eller bare vers).

Ny!!: Skjald og Strofe · Se mere »

Troubadour

romantiske fremstilling af trubadurer, som synger og spiller harpe til korstogenes pris. Trubadurer med hvert sit musikinstrument. En trubadur eller troubadour (af provençalsk trobador, af trobar.

Ny!!: Skjald og Troubadour · Se mere »

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Ny!!: Skjald og Udsagnsord · Se mere »

Valdemar Sejr

Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.

Ny!!: Skjald og Valdemar Sejr · Se mere »

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Ny!!: Skjald og Vikingetid · Se mere »

1259

---- Konge af Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 og Erik 5. Glipping 1259-1286 ---- Se også 1259 (tal).

Ny!!: Skjald og 1259 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Skjalde.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »