Skæg

Irakisk mand med skæg Skæg er synlig ansigtsbehåring hos mænd og til tider hos kvinder.

Brug AI

Indholdsfortegnelse

1. 12 relationer: Bakkenbart, DR Ramasjang, Fipskæg, Hammer, Joseph Palmer, Mikkel Lomborg, Overskæg, Rasmus Klump, Skæggede dame, Social udstødelse, Tegneserie, Van Dyke (skæg).

Bakkenbart

Henrik Ibsen med bakkenbart En bakkenbart er en skægfrisure, hvor skægget dækker siderne af ansigtet ned langs kindbenet.

Se Skæg og Bakkenbart

DR Ramasjang

DR Ramasjang er en dansk børnekanal og DRs fjerde licensfinansierede tv-kanal.

Se Skæg og DR Ramasjang

Fipskæg

Et fipskæg er et skæg, der udelukkende dækker hagen.

Se Skæg og Fipskæg

Hammer

En hammer er et redskab bestående af et hoved – oftest af metal – sat på et skaft, sædvanligvis lavet af træ.

Se Skæg og Hammer

Joseph Palmer

Joseph Palmer (1791–1874) var medlem af kollektivet Fruitlands commune, og arbejdede sammen med Louisa May Alcott og andre trancendentalister.

Se Skæg og Joseph Palmer

Mikkel Lomborg

Mikkel Lomborg som Hr. Skæg i Legoland Billund Resort. Mikkel Lomborg (født 2. februar 1971 i Lyngby) er en dansk musiker, pædagog og skuespiller kendt for rollen som Hr.

Se Skæg og Mikkel Lomborg

Overskæg

Peter Clarke med overskæg. Et overskæg er en type skæg, som vokser på overlæben.

Se Skæg og Overskæg

Rasmus Klump

Rasmus Klump figur i Tivoli i København. Rasmus Klump er en dansk tegneserie, skabt af Carla (19. september 1906 – 6. december 2001) og Vilhelm Hansen (6. maj 1900 – 3. december 1992), der fortæller om de eventyr, Rasmus Klump og hans venner oplever.

Se Skæg og Rasmus Klump

Skæggede dame

Annie Jones turnerede med P.T. Barnums cirkus i det 19. århundrede Den skæggede dame eller skæggede kvinde er et begreb benyttet om kvinder med synlig skægvækst.

Se Skæg og Skæggede dame

Social udstødelse

Social udstødelse eller udstødelse vil sige udstødning i forhold til en eller flere af de grupper, man tilhører, og det er en af de hårdeste sanktioner, et menneske kan opleve.

Se Skæg og Social udstødelse

Tegneserie

Taleboble kendt fra tegneserier The Yellow Kid Gyldenspjæt anno 1916. En tegneserie består af mindst to billeder, der indbyrdes hænger sammen og er afhængige af hinanden, og som fortæller en fremadskridende handling.

Se Skæg og Tegneserie

Van Dyke (skæg)

Van Dyke (nogle gange stavet Vandyke eller Van Dyck) er en type skæg, der er navngivet efter den flamske maler Anthony van Dyck (1599–1641).

Se Skæg og Van Dyke (skæg)

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik