Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Knuth

Indeks Knuth

Slægten Knuths våben tegnet af Anders Thiset. Slægten Knuth er en mecklenburgsk uradelsslægt, der kom til Danmark i 1600-tallet med de to brødre Adam Levin von Knuth (1648-1699) og Eggert Christopher von Knuth (1643-1697).

Indholdsfortegnelse

  1. 158 relationer: Adam Christopher Knuth til Christiansdal, Adam Christopher Knuth til Conradsborg, Adam Christopher Knuth til Knuthenborg, Adam Levin Knuth, Adam Wilhelm Moltke, Akershus (fylke), Amtmand, Asserstrup, Assessor, Axel Knuth, Baroni, Baroniet Christiansdal, Baroniet Conradsborg, Baroniet Løvenborg, Bernstorff (adelsslægt), Bonderup (Store Tåstrup Sogn), C.C. Hall, Carl Conrad Gustav Knuth, Christian 8., Christian Blangstrup, Christian Frederik Knuth til Christiansdal, Christopher Knuth, Conrad Ditlev Knuth, Dannebrogordenen, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Egeløkke (Bøstrup Sogn), Eggert Christopher Knuth (1722-1776), Eggert Christopher Knuth (1786-1813), Eggert Christopher von Knuth (1643-1697), Elefantordenen, Europa, F.M. Knuth, Fideikommis, Flintholm (Hundstrup Sogn), Folketinget, Frederik Knuth, Frederiksborg Amt, Fredsholm, Gebhard Knuth, Gehejmeråd, Gesandt, Gisselfeld, Gottesgabe, Grevskabet Gyldensteen, Grevskabet Knuthenborg, Gyldensteen, Hans Schack Knuth, Højesteret, Hellerup, Henrich Knuth, ... Expand indeks (108 mere) »

Adam Christopher Knuth til Christiansdal

Adam Christopher greve Knuth (20. juni 1755 i Holbæk – 19. februar 1844 i København) var en dansk godsejer og gehejmekonferensråd, far til Christian Frederik Knuth.

Se Knuth og Adam Christopher Knuth til Christiansdal

Adam Christopher Knuth til Conradsborg

Adam Christopher lensbaron Knuth (28. maj 1759 i København – 1. juli 1807 i København) var en dansk godsejer, ejer af Gottesgabe m.fl.

Se Knuth og Adam Christopher Knuth til Conradsborg

Adam Christopher Knuth til Knuthenborg

Adam Christopher lensgreve (von) Knuth (født 28. september 1687, død 23. januar 1736 på Knuthenborg) var en dansk godsejer.

Se Knuth og Adam Christopher Knuth til Knuthenborg

Adam Levin Knuth

thumb Adam Levin Knuth (født 1. marts 1648 på Leizen, død 13. januar 1699 på Københavns Slot) var medlem af gehejmerådet og stammede fra Leizen i Mecklenburg.

Se Knuth og Adam Levin Knuth

Adam Wilhelm Moltke

August Adam Wilhelm lensgreve Moltke (25. august 1785 på Einsidelsborg på Fyn – 15. februar 1864 i København) var lensgreve til Bregentved og Danmarks 1. statsminister efter indførelsen af Junigrundloven.

Se Knuth og Adam Wilhelm Moltke

Akershus (fylke)

Akerhus Kommuner i Akerhus Akershus er en nuværende valgkreds og landskab og et tidligere hovedlen (slotslen), amt, stiftamt og fylke i Norge.

Se Knuth og Akershus (fylke)

Amtmand

For kongeriget Danmark, dvs.

Se Knuth og Amtmand

Asserstrup

Asserstrup er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1350.

Se Knuth og Asserstrup

Assessor

Assessor betyder direkte oversat bisidder.

Se Knuth og Assessor

Axel Knuth

Axel Erik Carl lensbaron Knuth (født 19. september 1878 i Slangerup, død 21. juni 1943) var en dansk jurist.

Se Knuth og Axel Knuth

Baroni

Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.

Se Knuth og Baroni

Baroniet Christiansdal

Baroniet Christiansdal var et dansk baroni oprettet 2. august 1743 for Ide Margrethe Reventlow af hovedgårdene Adserstrup og Grimsted.

Se Knuth og Baroniet Christiansdal

Baroniet Conradsborg

Baroniet Conradsborg var et dansk baroni nær Ringsted oprettet 2. august 1743 af Ide Margrethe Reventlow for baron Christian Frederik Knuth, hans ægte livsarvinger af begge køn, og "naar ingen af dennem tilofvers er, til­­­falder Lehnet hans Broder, Baron Conrad Ditlev Knuth, hans ægte Livs-Arvinger og derisz Ægte Descendenter af begge Kjøn, efter dem.

Se Knuth og Baroniet Conradsborg

Baroniet Løvenborg

Baroniet Løvenborg var et dansk baroni oprettet 25. november 1773 for Severin Løvenskiold af hovedgårdene Løvenborg og Vognserup.

Se Knuth og Baroniet Løvenborg

Bernstorff (adelsslægt)

Slægten Bernstorffs våbenskjold Schloss Dreilützow Bernstorff Slot Slægten von Bernstorff er en uradelsslægt fra Mecklenburg, der også er blevet dansk adel og har spillet en væsentlig rolle i Danmarks historie.

Se Knuth og Bernstorff (adelsslægt)

Bonderup (Store Tåstrup Sogn)

Bonderup er en gammel sædegård, idet den allerede nævnes i 1321.

Se Knuth og Bonderup (Store Tåstrup Sogn)

C.C. Hall

Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6.

Se Knuth og C.C. Hall

Carl Conrad Gustav Knuth

Carl Conrad Gustav lensbaron Knuth (20. november 1761 – 20. december 1815 på Rudbjerggaard) var en dansk godsejer og postdirektør.

Se Knuth og Carl Conrad Gustav Knuth

Christian 8.

Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.

Se Knuth og Christian 8.

Christian Blangstrup

Johan Christian Blangstrup (29. oktober 1857 i Nykøbing Falster – 30. april 1926 i København) var en dansk forfatter og redaktør, kaptajn og ridder af Dannebrog.

Se Knuth og Christian Blangstrup

Christian Frederik Knuth til Christiansdal

Christian Frederik lensbaron Knuth (4. april 1728 i København – 26. december 1801 sammesteds) var en dansk godsejer, bror til Eggert Christopher og Conrad Ditlev Knuth.

Se Knuth og Christian Frederik Knuth til Christiansdal

Christopher Knuth

Christopher Adam Valdemar greve Knuth (født 3. juli 1855 på Østergård i Mern Sogn, død 12. januar 1942) var en dansk godsejer, hippolog og politiker, far til Benedicte, Wilhelm og Kristian Knuth.

Se Knuth og Christopher Knuth

Conrad Ditlev Knuth

Conrad Ditlev lensbaron Knuth (født 20. februar 1730 i København, død 13. september 1805 på Rudbjerggård) var en dansk godsejer, bror til Christian Frederik og Eggert Christopher Knuth.

Se Knuth og Conrad Ditlev Knuth

Dannebrogordenen

Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.

Se Knuth og Dannebrogordenen

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C.

Se Knuth og Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Egeløkke (Bøstrup Sogn)

Egeløkke har, som de andre små adelsgårde på Langeland, en historie, der går tilbage til slutningen af middelalderen.

Se Knuth og Egeløkke (Bøstrup Sogn)

Eggert Christopher Knuth (1722-1776)

Eggert Christopher lensgreve (von) Knuth (20. oktober 1722 – 26. februar 1776 i København) var godsejer og stiftamtmand, bror til Christian Frederik og Conrad Ditlev Knuth.

Se Knuth og Eggert Christopher Knuth (1722-1776)

Eggert Christopher Knuth (1786-1813)

Eggert Christopher greve Knuth (4. april 1786 i København – 28. maj 1813 i Sarpen ved Christiania) var en dansk jurist, bror til Julius Knuth og far til Frederik Marcus Knuth.

Se Knuth og Eggert Christopher Knuth (1786-1813)

Eggert Christopher von Knuth (1643-1697)

Eggert Christopher von Knuth (Eckhard Christoph von Knuth) (15. januar 1643 på Leizen, Mecklenburg-Strelitz – 25. februar 1697 i København) var en mecklenburgsk–dansk godsejer, amtmand og gehejmeråd.

Se Knuth og Eggert Christopher von Knuth (1643-1697)

Elefantordenen

Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Elefantordenens ordenstegn og kæde. Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten. Elefantordenen er den fornemste danske orden og stammer fra midten af det 15.

Se Knuth og Elefantordenen

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Knuth og Europa

F.M. Knuth

Frederik Marcus lensgreve Knuth (født 11. januar 1813 i Christiania, død 8. januar 1856 i København) var en dansk lensgreve, amtmand, minister og medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Se Knuth og F.M. Knuth

Fideikommis

Fideikommis er oprindeligt et latinsk ord, fideicommissum, og var efter Romerretten en art legat.

Se Knuth og Fideikommis

Flintholm (Hundstrup Sogn)

Flintholm omkring 1900 Flintholm er en tidligere adelig sædegård i Hundstrup Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Kommune.

Se Knuth og Flintholm (Hundstrup Sogn)

Folketinget

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.

Se Knuth og Folketinget

Frederik Knuth

Frederik lensgreve Knuth (15. september 1760 i København – 10. oktober 1818 på Knuthenborg) var en dansk godsejer og admiralitetsdeputeret.

Se Knuth og Frederik Knuth

Frederiksborg Amt

Frederiksborg Amt var fra 1970 til 2006 et dansk amt.

Se Knuth og Frederiksborg Amt

Fredsholm

Fredsholm set fra gårdspladsen Fredsholm eller Fritzholm er en hovedgård, udskilt fra Rudbjerggaard i 1630 af Øllegaard von Pentz, som så mange er den blevet til på tomten af en nedlagt landsby.

Se Knuth og Fredsholm

Gebhard Knuth

Gebhard Frederik Herman greve Knuth (født 30. januar 1857 på Lilliendal, død 13. marts 1927 i Aarhus) var en dansk godsejer, kammerherre og hofjægermester.

Se Knuth og Gebhard Knuth

Gehejmeråd

Gehejmeråd (af tysk Geheimrat, egentlig rådgiver, der er indviet i hemmeligheder) var på Christian 4.s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste rådgivere uden for rigsrådet.

Se Knuth og Gehejmeråd

Gesandt

Gesandt eller minister er en diplomatisk udsending med rang lige under ambassadør.

Se Knuth og Gesandt

Gisselfeld

Gisselfeld, som ligger mellem Haslev og Rønnede, er et af Danmarks største godser med et areal på 4.000 hektar med Hesede, Edelesminde, Brødebæk og Gødstrupgård, hvoraf 2.400 hektar er skov.

Se Knuth og Gisselfeld

Gottesgabe

Gottesgabe er en landsbyhovedgård, som er oprettet i 1725 af Carl Friderich von Plötz.

Se Knuth og Gottesgabe

Grevskabet Gyldensteen

Grevskabet Gyldensteen er et dansk grevskab oprettet 8. april 1720 for Jean Henri Huguetan d'Odyck af hovedgårdene Gyldensteen, Sandagergård, Oregård, Hugget, Harritslevgård, Uggerslevgård og Jerstrup.

Se Knuth og Grevskabet Gyldensteen

Grevskabet Knuthenborg

Grevskabet Knuthenborg var et dansk grevskab oprettet 19. april 1714 for Adam Christopher Knuth af hovedgårdene Knuthenborg, Maribo Ladegaard, Bandholmgård, Havlykke, Vårskov og Knuthenlund.

Se Knuth og Grevskabet Knuthenborg

Gyldensteen

Gyldensteen Gyldensteen Gyldensteen er en gammel gård, der oprindeligt blev kaldt Enggård og nævnes første gang i 1400.

Se Knuth og Gyldensteen

Hans Schack Knuth

Hans Schack greve Knuth (31. marts 1787 i Vetterslev – 5. november 1861 i Roskilde) var en dansk amtmand.

Se Knuth og Hans Schack Knuth

Højesteret

| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.

Se Knuth og Højesteret

Hellerup

Hellerup er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune.

Se Knuth og Hellerup

Henrich Knuth

Henrich Maximilian greve Knuth (født 9. juli 1870 i Sorø, død 23. september 1939 på Frederiksberg) var en dansk adels- og embedsmand, bror til Eigil Knuth og far til Eggert Adam Knuth.

Se Knuth og Henrich Knuth

Herlufsholm

Herlufsholm Skole og Gods er en stiftelse der blev etableret i 1565.

Se Knuth og Herlufsholm

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Knuth og Hertugdømmet Slesvig

Hofjægermester

Hofjægermester var titlen for udvalgte godsejere, der ved enevældens hof bistod ved de kongelige jagter.

Se Knuth og Hofjægermester

Joachim Sigismund Ditlev Knuth

Joachim Sigismund Ditlev Knuth Joachim Sigismund Ditlev greve Knuth (15. juni 1835 på Lindersvold – 19. oktober 1905) var en dansk diplomat.

Se Knuth og Joachim Sigismund Ditlev Knuth

Johan Henrik Knuth

Johan Henrik Knuth Johan Heinrich "Henrik" lensgreve Knuth (22. august 1746 – 12. juli 1802 i København) var en dansk godsejer, gehejmeråd, stiftamtmand og kammerherre.

Se Knuth og Johan Henrik Knuth

Julius Knuth

Frederik Christian Julius greve Knuth (født 12. juli 1787, død 30. oktober 1852 i København) var en dansk godsejer og stiftamtmand, bror til Eggert Christopher Knuth, far til Adam Knuth.

Se Knuth og Julius Knuth

Jurist

J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.

Se Knuth og Jurist

Kammerherre

Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.

Se Knuth og Kammerherre

Københavns Amt

Københavns Amt var fra 1970 til 2006 et dansk amt.

Se Knuth og Københavns Amt

Københavns Universitet

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.

Se Knuth og Københavns Universitet

Kløver

Kløver (Trifolium) er en planteslægt med ca.

Se Knuth og Kløver

Knuthenborg

Knuthenborg enkesæde omkring 1870 Knuthenborg er en gammel hovedgård, som ligger på Lolland lige nord for Maribo (Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt).

Se Knuth og Knuthenborg

Knuthenlund

Knuthenlund er et biodynamisk landbrug på Lolland, 3 km nordvest for landbyen Stokkemarke.

Se Knuth og Knuthenlund

Kongevalgt

Kongevalgt er betegnelse, der i kongeriger bruges om personer, som regeringen udpeger til indenrigspolitiske opgaver.

Se Knuth og Kongevalgt

Kurator

Kurator (lat.: curare at drage omsorg for), er en person der forvalter og er ansvarlig for specielle opgaver indenfor juridiske områder, på museer og højere læreanstalter.

Se Knuth og Kurator

Landråd

Landråd (ty: Landrat) er i Tyskland betegnelsen for den øverste embedsmand i den civile forvaltning i en Kreis.

Se Knuth og Landråd

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

Se Knuth og Landstinget

Lensgreve

Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark.

Se Knuth og Lensgreve

Lerche

Lerche er en dansk adelsslægt, der hører til den højere brevadel.

Se Knuth og Lerche

Lilliendal

Lilliendal er et gods på Sydsjælland.

Se Knuth og Lilliendal

Lolland

Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).

Se Knuth og Lolland

Lundegård

Lundegård kan henvise til flere stednavne.

Se Knuth og Lundegård

Madrid

Madrid er Spaniens hovedstad og landets største by.

Se Knuth og Madrid

Majorat

Majorat (af latin: major 'større') betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler.

Se Knuth og Majorat

Mecklenburg

Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.

Se Knuth og Mecklenburg

N.F.S. Grundtvig

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.

Se Knuth og N.F.S. Grundtvig

Oberstløjtnant

Oberstløjtnant er en officersgrad i en hær eller i et luftvåben og er gradmæssigt placeret mellem oberst og major.

Se Knuth og Oberstløjtnant

Patent

Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse.

Se Knuth og Patent

Post- og Telegrafvæsenet

Effekter fra et postkontor på Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum. Post- og Telegrafvæsenet, også kaldet P&T, var et dansk statsligt direktorat, hvis historie går tilbage til 1624.

Se Knuth og Post- og Telegrafvæsenet

Poul Bredo Grandjean

Poul Bredo Grandjean (født 5. september 1880 i København, død 1957) var en dansk heraldiker og arkivar i Rigsarkivet.

Se Knuth og Poul Bredo Grandjean

Præstø Amt

Præstø Amt 1921 Præstø Amt omkring 1900 Præstø Amt blev dannet ved en sammenlægning af først Tryggevælde Amt og Vordingborg Amt, i 1750, og i 1803 kom Møn Amt med.

Se Knuth og Præstø Amt

Purpur

Den byzantinske kejser Justinian 1. med purpurfarvet kappe – Mosaik fra 500-tallet i den italienske San Vitale Basilika i Ravenna. Purpur er et farvestof med en lilla farve.

Se Knuth og Purpur

Ravnholt (Herrested Sogn)

Ravnholt omkring 1870 Ravnholt er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1382.

Se Knuth og Ravnholt (Herrested Sogn)

Ravnstrup (Herlufmagle Sogn)

Ravnstrup inden en brand i 1947. Ravnstrup er en herregård der ligger nord for Næstved på Sydsjælland.

Se Knuth og Ravnstrup (Herlufmagle Sogn)

Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.

Se Knuth og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

Regeringen Moltke I

Ministeriet Moltke I var Danmarks regering 22. marts 1848 – 16. november 1848.

Se Knuth og Regeringen Moltke I

Ringsted Herred

Ringsted Herred var et herred i Sorø Amt.

Se Knuth og Ringsted Herred

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Knuth og Rom

Rosendal (Faxe Sogn)

Rosendal er et gods i Faxe Sogn på Sjælland.

Se Knuth og Rosendal (Faxe Sogn)

Rudbjerggård

Rudbjerggaard set fra voldgravenRudbjerggaard set fra oven Rudbjerggaard eller Rudbjærggaard er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i kong Valdemars Jordebog 1231.

Se Knuth og Rudbjerggård

Rygaards Skole

Rygaards Skole er en privatskole i Hellerup, Gentofte Kommune.

Se Knuth og Rygaards Skole

Salling Østergård

Salling Salling Østergård er en gammel borg og senere hovedgård i Åsted Sogn (Skive Kommune) i det tidligere Harre Herred i Viborg Amt, nu Skive Kommune i Region Midtjylland.

Se Knuth og Salling Østergård

Salmonsens Konversationsleksikon

Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.

Se Knuth og Salmonsens Konversationsleksikon

Søllestedgård

Søllestedgaard på postkort fra begyndelsen af 1900-tallet. Søllestedgaard er en gammel Sædegård som ligger i Søllested Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Lolland Kommune.

Se Knuth og Søllestedgård

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Knuth og Sølv

Sørup (Ringsted Kommune)

Sørup er en gammel hovedgård, som første gang i 1348.

Se Knuth og Sørup (Ringsted Kommune)

Søster Lerche

Søster Lerche (14. marts 1658 i København – 29. marts 1729 på Årsmarke, Hunseby Sogn) var en dansk adelsdame og godsejer.

Se Knuth og Søster Lerche

Schultz Forlag

Schultz Forlag blev grundlagt i 1661 og er dermed Danmarks ældste forlagsvirksomhed.

Se Knuth og Schultz Forlag

Sjællands Stift

Sjællands Stift afløste det katolske Roskilde Stift i 1537.

Se Knuth og Sjællands Stift

Skjoldholder

Skjoldholdere er i heraldikken figurer, der holder våbenskjoldet.

Se Knuth og Skjoldholder

Sorø

Sorø ligger på Midtsjælland og har.

Se Knuth og Sorø

Sorø Akademi

Sorø Akademi er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere bygninger.

Se Knuth og Sorø Akademi

Sorø Amt

Sorø Amt 1921 Sorø Amt blev dannet ved en sammenlægning af først Ringsted Amt og Sorø Amt i 1748 der så blev sammenlagt med Korsør Amt (bestod af Slagelse Herred) og Antvorskov Amt (der bestod af Vester- og Øster Flakkebjerg Herreder) i 1798.

Se Knuth og Sorø Amt

Stamhuset Lerchenfeldt

Lerkenfeldt Stamhuset Lerchenfeldt blev oprettet i 1685 af Peder Madsen Lerche, og omfattede, ud over Lerchenfeldt, fra 1734 også godset Hessel ved Louns Bredning.

Se Knuth og Stamhuset Lerchenfeldt

Stiftamtmand

værk.

Se Knuth og Stiftamtmand

Store Grundet

Store Grundet er dannet af en nedlagt landsby "Grundet" på 7 gårde.

Se Knuth og Store Grundet

Tybjerggård

Tybjerggaard i slutningen af 1800-tallet Tybjerggård er en af landets ældste storgårde, som nævnes første gang i 1291.

Se Knuth og Tybjerggård

Udenrigsminister

En udenrigsminister er den minister, der har ansvaret for sit lands udenrigspolitik, dvs.

Se Knuth og Udenrigsminister

Ulstrup

Ulstrup kan henvise til flere stednavne i Danmark.

Se Knuth og Ulstrup

Uradel

Uradel er den oprindelige adel, der ofte kan føres tilbage til middelalderen.

Se Knuth og Uradel

Valnæsgård

Valnæsgaard er en gammel sædegård på det nordvestlige Falster, som nævnes første gang i 1135.

Se Knuth og Valnæsgård

Vemmetofte

Vemmetofte, tegnet af J T Hansen i 1889 Vemmetofte er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1320.

Se Knuth og Vemmetofte

Vosnæsgård

Vosnæsgård. Vosnæsgård er en hovedgård ved Løgten nord for Aarhus i Skødstrup Sogn, Øster Lisbjerg Herred og Aarhus Kommune.

Se Knuth og Vosnæsgård

Wien

Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.

Se Knuth og Wien

10. juli

10.

Se Knuth og 10. juli

1236

---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning (medkonge) ---- Se også 1236 (tal).

Se Knuth og 1236

13. august

13.

Se Knuth og 13. august

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Se Knuth og 17. århundrede

1714

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1714 (tal).

Se Knuth og 1714

1743

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1743 (tal).

Se Knuth og 1743

1772

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).

Se Knuth og 1772

1796

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1796 (tal).

Se Knuth og 1796

1800

Året 1800 startede på en onsdag.

Se Knuth og 1800

1803

Året 1803 startede på en lørdag.

Se Knuth og 1803

1810

Året 1810 startede på en mandag.

Se Knuth og 1810

1811

Året 1811 startede på en tirsdag.

Se Knuth og 1811

1812

Året 1812 startede på en onsdag.

Se Knuth og 1812

1821

Året 1821 startede på en mandag.

Se Knuth og 1821

1831

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).

Se Knuth og 1831

1832

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1832 (tal).

Se Knuth og 1832

1833

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1833 (tal).

Se Knuth og 1833

1837

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1837 (tal).

Se Knuth og 1837

1844

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).

Se Knuth og 1844

1845

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1845 (tal).

Se Knuth og 1845

1846

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).

Se Knuth og 1846

1847

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).

Se Knuth og 1847

1849

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).

Se Knuth og 1849

1850

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).

Se Knuth og 1850

1851

Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.

Se Knuth og 1851

1852

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).

Se Knuth og 1852

1853

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1853 (tal).

Se Knuth og 1853

1854

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1854 (tal) Overlevende fra angrebet, fotograferet i oktober 1854.

Se Knuth og 1854

1884

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).

Se Knuth og 1884

1890

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).

Se Knuth og 1890

1894

Året 1894 startede på en mandag.

Se Knuth og 1894

1895

i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.

Se Knuth og 1895

19. april

19.

Se Knuth og 19. april

1910

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1910 (tal).

Se Knuth og 1910

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Knuth og 1918

1920

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).

Se Knuth og 1920

2. august

2.

Se Knuth og 2. august

2. marts

2.

Se Knuth og 2. marts

20. oktober

20.

Se Knuth og 20. oktober

24. oktober

24.

Se Knuth og 24. oktober

25. marts

25.

Se Knuth og 25. marts

4. marts

4.

Se Knuth og 4. marts

5. februar

5.

Se Knuth og 5. februar

7. august

7.

Se Knuth og 7. august

Også kendt som Knuth (adelsslægt), Slægten Knuth.

, Herlufsholm, Hertugdømmet Slesvig, Hofjægermester, Joachim Sigismund Ditlev Knuth, Johan Henrik Knuth, Julius Knuth, Jurist, Kammerherre, Københavns Amt, Københavns Universitet, Kløver, Knuthenborg, Knuthenlund, Kongevalgt, Kurator, Landråd, Landstinget, Lensgreve, Lerche, Lilliendal, Lolland, Lundegård, Madrid, Majorat, Mecklenburg, N.F.S. Grundtvig, Oberstløjtnant, Patent, Post- og Telegrafvæsenet, Poul Bredo Grandjean, Præstø Amt, Purpur, Ravnholt (Herrested Sogn), Ravnstrup (Herlufmagle Sogn), Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Regeringen Moltke I, Ringsted Herred, Rom, Rosendal (Faxe Sogn), Rudbjerggård, Rygaards Skole, Salling Østergård, Salmonsens Konversationsleksikon, Søllestedgård, Sølv, Sørup (Ringsted Kommune), Søster Lerche, Schultz Forlag, Sjællands Stift, Skjoldholder, Sorø, Sorø Akademi, Sorø Amt, Stamhuset Lerchenfeldt, Stiftamtmand, Store Grundet, Tybjerggård, Udenrigsminister, Ulstrup, Uradel, Valnæsgård, Vemmetofte, Vosnæsgård, Wien, 10. juli, 1236, 13. august, 17. århundrede, 1714, 1743, 1772, 1796, 1800, 1803, 1810, 1811, 1812, 1821, 1831, 1832, 1833, 1837, 1844, 1845, 1846, 1847, 1849, 1850, 1851, 1852, 1853, 1854, 1884, 1890, 1894, 1895, 19. april, 1910, 1918, 1920, 2. august, 2. marts, 20. oktober, 24. oktober, 25. marts, 4. marts, 5. februar, 7. august.