Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Smædevers

Indeks Smædevers

Et smædevers eller smædedigt er en litterær genre, der i Danmark særligt blev brugt i 1700-tallet under enevælden med det formål at latterliggøre, håne eller kritisere bestemte personer eller samfundsstrukturer.

Indholdsfortegnelse

  1. 18 relationer: Aleksandriner, Barokken, Børsen, Censur, Danmark, Enevælde, Genre (litteratur), Hans Nordrup, Kætteri, København, Københavns Universitet, Litteratur, Metrik (verslære), Panegyrik, Parodi, Pasquinade, Stil (udtryksmåde), 18. århundrede.

Aleksandriner

Aleksandriner er betegnelsen for et versemål, der første blev anvendt i Frankrig omkring 1180 i en roman om Aleksander den Store, deraf fik versemålet sit navn.

Se Smædevers og Aleksandriner

Barokken

''Tilbedelsen'' af Peter Paul Rubens. Kirken Sant'Andrea al Quirinale tegnet af Gian Lorenzo Bernini. Eksempel på barokhave tegnet af den tyske havearkitekt Matthias Diesel fra hans værk ''Erlustierende Augenweide...'' Barokken er en vestlig kulturperiode, som begyndte i første del af 17.

Se Smædevers og Barokken

Børsen

Indgang til Børsen Børsen er en bygning på Slotsholmen i København.

Se Smædevers og Børsen

Censur

Venus' fødsel'', af William Bouguereau. Censur (udtale) er kontrol, som en myndighed foretager af indholdet af medier som film, aviser, bøger eller breve for at vurdere, om de skal tilbageholdes eller kræves redigeret, inden de bliver frigivet til modtagerne.

Se Smædevers og Censur

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Smædevers og Danmark

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Smædevers og Enevælde

Genre (litteratur)

Genre bruges om typeinddeling af tekster ud fra en vurdering af de dominerende form- og indholdsmæssige karaktertræk.

Se Smædevers og Genre (litteratur)

Hans Nordrup

Hans Nordrup (født i 1681 på Nordrup præstegård ved Ringsted, død 1750 i Toreby)Rasmussen, Niels Fr.: ”Præsten og Digteren Hans Nordrup”.

Se Smædevers og Hans Nordrup

Kætteri

Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.

Se Smædevers og Kætteri

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Smædevers og København

Københavns Universitet

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.

Se Smædevers og Københavns Universitet

Litteratur

Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.

Se Smædevers og Litteratur

Metrik (verslære)

Metrik kaldes også vers(e)lære, og er læren om hvordan metriske vers i digtning er udformet.

Se Smædevers og Metrik (verslære)

Panegyrik

Panegyrik (afledt af græsk panegyrikos 'som hører til folkefesten', af pan- og agyris 'forsamling'), er i moderne sprogbrug overdrevent rosende og svulmende lovprisning.

Se Smædevers og Panegyrik

Parodi

Nirvanas album ''Nevermind'' Parodi (af græsk: παρῳδία.

Se Smædevers og Parodi

Pasquinade

Moderne pasquinader på Pasquino-statuen i Rom. Pasquinade eller pasqvil, paskvil er betegnelsen for et anonymt satirisk skrift.

Se Smædevers og Pasquinade

Stil (udtryksmåde)

I sprogvidenskab betegner stil den litterære form og udtryksmåde, hvori et givent litterært værk fremtræder i forhold til en given modtager.

Se Smædevers og Stil (udtryksmåde)

18. århundrede

17. århundrede – 18.

Se Smædevers og 18. århundrede